8. Kreativ og innovativ kompetence

8.1 Indledning

Den kreative og innovative kompetence er et vigtigt parameter i fremtidens vidensamfund, hvor evnen til tilpasning til skiftende markeder og fornyelse vil være en vigtig ressource for at kunne støtte nye strategier for det danske arbejdsmarked. Nedenstående er danskernes kreative og innovative profil.

Den samlede profil på kreativ og innovativ kompetence tegner et billede af den danske befolkning, der placerer sig stort set med "middel" kompetence. Befolkningen er overordnet set således relativt homogen, men de grupper, der trods alt skiller sig ud, er enten markant mere eller markant mindre innovative (Anneks Validering og Analyse, 139). Disse gruppers karakteristika bliver tydeliggjort i analysen.

Figur 8.1 Danskernes profil på kreativ og innovativ kompetence (kilde: NKR 2004)

De indikatorer, der indgår i beregningen af profilen, er:

• Kreativ og innovativ adfærd
• Rammer for nytænkning
• Viden om metoder til at udvikle nye ideer

8.1.1 Resumé

• Uddannelse tegner sig som den væsentligste katalysator for udfoldelse og udvikling af kreative og innovative kompetencer, men også den konkrete arbejdssammenhæng har betydning.
• Når kompetencen ses under ét, gælder det, at de højtuddannede er mere kreative og innovative end dem med kortere uddannelse. Samlet set peger fordelingen på, at gruppen af højtuddannede lønmodtagere med lange arbejdstider og ledelsesansvar tegner profilen på Danmarks mest kreative og innovative individer: Intraprenørerne.
• Et vist niveau af virksomheds- og jobkendskab fremmer kreativitet, men for lang tid i samme job hæmmer i længden innovationsniveauet.
• Analysen viser, at de selvstændige er innovative, men det kunne være langt mere udtalt.
• Offentlige arbejdspladser og medarbejdere er mindst lige så innovative som private.
• Behovet for et øget samspil mellem virksomheder og forskningsmiljøer bekræftes: kontakten til forskningsinstitutionerne er yderst begrænset – især i det private erhvervsliv.
• Langt de fleste danskere vurderer, at de arbejder på innovative arbejdspladser, men deres eget arbejde er ikke i tilsvarende grad præget af behov for nytænkning. Dette gælder ikke mindst blandt de ufaglærte.

8.1.2 Hvad er kreativ og innovativ kompetence?

Kreativ og innovativ kompetence er en persons evne til at gennemføre synlige fornyelser inden for et givet viden- og praksisdomæne. Både teoretisk og praktisk skelnes der mellem kreativitet og innovation. Kreativitet forstås ofte som knyttet til kunstnerisk aktivitet og ses primært som udtryk for individuel udfoldelse. I den kreative proces lægges der vægt på det unikke og uforudsigelige snarere end på det målrettede i kreativiteten. Innovation forstås traditionelt som udvikling af teknikker og produkter i erhvervslivet og har således en stærkere kobling til målretning, anvendelighed og økonomisk udbytte (NKR, 2002).

I NKR sammenkædes det kreative og det innovative. Den personligt forankrede kreative kraft ses i sammenhæng med de innovative udfordringer med henblik på at forny produkter og serviceydelser, arbejdsmetoder og problemløsninger og på at indgå i udviklingsorienterede team eller miljøer. Den kreative og innovative kompetence må forstås i sit tætte samspil med de omgivelser, som enten kan opfordre til eller virke forhindrende for udfoldelsen af individets kreative og innovative kompetencer.

8.1.3. Hvorfor kreativ og innovativ kompetence?

Evnen til at udvikle kreative og innovative løsninger inden for produktudvikling, markedsføring og organisation er en stadig vigtigere faktor for at fastholde og udvikle Danmarks internationale markedsposition og sikre et fortsat stærkt dansk arbejdsmarked.

Et væsentligt indsatsområde i den forbindelse er at styrke de organisatoriske netværk og infrastrukturer, som kan understøtte udviklingen og udvekslingen af den relevante viden og knowhow – ikke mindst når det gælder forbindelsen mellem forskning og erhvervsliv (VTU, 2003). Men det handler også i høj grad om en styrkelse af de menneskelige ressourcer i form af danskernes kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, som foregår både i uddannelsessystemet og i de arbejdssammenhænge, medarbejderne indgår i.

Figur 8.2 Danskernes kompetenceindeks for kreativ og innovativ kompetence. Kompetencens indeksværdi er gennemsnittet af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004)

Disse spørgsmål er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Det danske innovationssystem har netop været undersøgt og vurderet, bl.a. med det formål at lære af lande, der synes at udnytte deres innovative og kreative potentialer bedre. Blandt OECD-landene placerer det danske innovationssystem sig midt i feltet – på en samlet 9. plads²⁶ – og det er tydeligt, at en lang række centrale rammebetingelser kan justeres og forbedres. Det gælder især samspillet mellem den offentlige og den private forskning og udvikling samt de udfordringer, som den danske erhvervsstruktur rejser i forhold til en styrkelse af den videntunge innovation (FORA, 2003).

Figur 8.3 Danmark på en 9. plads ud af 21 mulige i OECD-sammenhæng, når det gælder samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv (klide: FORA, 2003.

Ligeledes er der blevet sat fokus på uddannelsessystemet, og hvordan man her kan målrette satsningen på de kreative og innovative kompetencer helt fra grundskoleniveau til de videregående uddannelser (Undervisningsminteriet, 2004).

Disse initiativer har alle fokus på de overordnede rammer og deres forudsætning for at skabe kreativitet og innovation. NKR går en anden vej ved at indsamle data på individniveau. Set i dette lys leverer NKR nyt materiale til et politisk felt, som hidtil mest af alt er blevet beskrevet strukturelt og desuden mest af alt gennem et lederperspektiv²⁷.

8.1.4 Indikatorer

Derudover inddrages svarmønstre i forhold til enkeltspørgsmål, herunder spørgsmål, som berører danskernes selvstændighedskultur.

Tabel 8.1 Indikatoroversigt for kreativ og innovativ kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)

8.2 Danskernes kreative og innovative kompetence

8.2.1 Indikator 1: Kreativ og innovativ adfærd

Indikatoren er sammensat af spørgsmål om, hvorvidt man deltager i udvikling af produkter eller serviceydelser, om man afprøver nye arbejdsmetoder, og om man tænker over ideer i fritiden, som kan bruges på arbejdet.

Den kreative/innovative adfærd er kendetegnet ved at være rettet mod synlige fornyelser og kan være knyttet til skabelsen af egentlige nye produkter eller serviceydelser. Der kan dog også være tale om innovation, som i højere grad retter sig mod de interne processer i virksomhederne, f.eks. udviklingen af nye arbejdsmetoder.

Et væsentligt aspekt af den kreative og innovative adfærd er evnen til at etablere sammenhænge, som rækker ud over den konkrete arbejdssituation. Det kan f.eks. være inddragelse af viden via kontakt til forskningsinstitutioner, eller det kan være idéudvikling i sammenhænge, som ikke nødvendigvis er knyttet til ens umiddelbare arbejdsopgaver.

Danskernes score på kreativ og innovativ adfærd når indeks 39. Lav deltagelse i produktudvikling trækker gennemsnittet ned, mens danskernes anvendelse af ideer i arbejdet udtænkt i fritiden trækker op.

Danskernes fordeling på indikatoren afhænger hovedsageligt af deres uddannelsesniveau. Gruppen med folkeskoleuddannelse som højeste niveau er alene på det laveste niveau, imens gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser ligger på et niveau over dem. Derudover afgør længden af videregående uddannelse, hvor meget kreativ og innovativ adfærd man formentlig vil have. Virkningen, som uddannelse har på kompetenceniveauet, skal formentlig forstås på den måde, at uddannelse giver mulighed for at indtage stillinger, hvor behovet for kreativ og innovativ adfærd er stort. Dette afspejler sig også i nogle af de mere detaljerede analyser.

Analysen viser ligeledes, at der ikke er baggrund for at tro, at unge mennesker er mere kreative og innovative end deres ældre kolleger. Alder spiller kun en meget lille selvstændig rolle for, i hvor høj grad man som person er kreativ og innovativ. Den beskedne forskel mellem aldersgrupper er desuden i de ældres favør. Som generel tommelfingerregel bør alder således ikke danne grundlag for bedømmelse i ansættelsen af nye medarbejdere med hensyn til kreativ og innovativ kompetence (Anneks Validering og Analyse, 53).

Mellem den offentlige og den private sektor på arbejdsmarkedet er der ingen forskel i kreativ og innovativ adfærd set over en bred kam.

Top, bund og det store, uudnyttede potentiale
Som nævnt spiller stillingsniveauet også en rolle for graden af kreativ og innovativ adfærd. Dels er det (igen) de ledende funktionærer og tjenestemænd, som markerer sig positivt, mens de ufaglærte placerer sig markant dårligere. Man kunne også tale om, at der tegner sig en tydelig top og en tydelig bund.

Topscorerne på denne indikator udgør blot 7 pct. af den danske befolkning. De er ofte at finde inden for videnarbejde eller arbejde, der medfører ledelsesansvar, og har oftest en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig. Arbejdslivet fylder meget i disse menneskers tilværelse. Der er således 20 pct. af denne gruppe, som arbejder mere end 50 timer om ugen²⁸.

Figur 8.4 Indeks for kreativ og innovativ adfærd i arbejdslivet fordelt på spørgsmål. N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 4006 v/spørgsmål 160 (kilde: NKR 2004)

Personer, der besidder kompetence i bunden af indekset, har som regel ingen kompetencegivende uddannelse bag sig og er ansat som produktions- eller servicemedarbejdere, hvor den daglige drift tilsyneladende langt overskygger mulighederne for at fungere kreativt og innovativt.

Samtidig fortæller dette billede naturligvis også, at langt de fleste danske lønmodtagere befinder sig på et mellemniveau og således udgør et potentiale, der delvist udnyttes og dermed kan udvikles.

Uddannelse slår igennem

For at vende tilbage til uddannelse er det generelle mønster, at det er denne faktor, der er mest afgørende for den kreative og innovative adfærd.

Man kan se, at sandsynligheden for at deltage i produkt- og serviceudvikling stiger med graden af uddannelse. Eksempelvis er det hele 69 pct. med en folkeskolebaggrund, der svarer, at de slet ikke har været produktudviklere – mens tallet ligger på cirka 33 pct. for de højest uddannede (jf. anneks Kreativ & Innovativ kompetence, 1).

Figur 8.5 Danskerne fordeler sig procentvis i en "høj", en "lav"- og en "middel"-gruppe. 7 pct. befinder sig i "høj"-gruppen, 9 pct. er i "lav"-gruppen, mens resten på 84 pct. udgør "middel"-gruppen (kilde: NKR 2004)

Figur 8.6 Indeksering af befolkningens score på den kreative og innovative adfærd fordelt på uddannelsesniveau. N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 4006 v/spørgsmål 160 (kilde: NKR 2004)

Ser man desuden på den beskedne betydning, som danskerne generelt tillægger deres uddannelse, når det handler om at være kreativ og innovativ (jf. indikator 3, viden om metoder), så peger det alt i alt på, at satsningen på netop uddannelsernes evne til at styrke den fremtidige kreativitet og innovation hos den danske arbejdsstyrke kan være med til at fremme et uudnyttet potentiale. Hermed vil uddannelse ikke blot have en indirekte, men også en direkte betydning.

8.2.1.1 Alder eller anciennitet?

Blandt de 40-59-årige findes en større andel, som aldrig deltager i metode- og produktudvikling. Det viser sig dog, at det ikke er alderen som sådan, der har indflydelse på, i hvilken grad man udfolder sig kreativt og innovativt. Anciennitet, som går hånd i hånd med alder i mange tilfælde, skaber derimod barrierer for innovation. Personerne i NKR er gennemsnitligt mest kreative, når de har været på virksomheden i 1-4 år, hvorefter kreativiteten ser ud til at falde.

Jo længere tid man har været på arbejdspladsen, des mindre sandsynligt er det øjensynligt at deltage kreativt og innovativt i det daglige arbejde. Det er interessant at bemærke, at kreativiteten i løbet af det første års ansættelse er ret lav. En vis grad af virksomhedskendskab er altså nødvendigt, men kan også, som vist, udgøre en stopklods. Det er dog tydeligt, at mobilitet mellem job, internt som eksternt, påvirker kreativitet.

8.8.8 Indikator 2: Rammer for nytænkning

Spørgsmålene, der tilsammen danner indikatoren for rammer for nytænkning, omfatter, om arbejdspladsen er præget af nytænkning, om chefen giver opbakning til nytænkning, om en persons egne evner til nytænkning er medvirkende til, at de har deres arbejde, og om samme persons arbejdsopgaver kræver nytænkning som sådan.

Figur 8.7 Viser den gennemsnitlige indeksværdi for kreativ og innovativ adfærd delt op på anciennitet. N = 5528 (kilde: NKR 2004)

Indikatoren sætter fokus på faktorer i individets omgivelser, som har betydning for den kreative og innovative adfærd. Det drejer sig stadig primært om arbejdslivet. Indikatoren omfatter medarbejdernes egen vurdering af arbejdspladsens profil i forhold til kreativitet og innovation, samt hvorvidt den enkelte medarbejders arbejdsopgaver overhovedet lægger op til, at de kreative og innovative kompetencer kommer til udfoldelse.

Ledelsens rolle i forhold til innovation i arbejdslivet er et vigtigt spørgsmål. Selv om kreativitet og innovation langt hen ad vejen lægger op til medarbejdernes ansvar og selvstændighed, bliver ledelse ikke dermed irrelevant. Kravene til ledelse bliver blot nogle andre, f.eks. med mere vægt på coaching og vejledning og støtte i forhold til udfoldelse af de innovative og kreative kompetencer.

Generelt vurderer hele 77 pct. af danskerne, at de i bund og grund er ansat i en nytænkende virksomhed²⁹. Et resultat, som dog skal ses i lyset af, at 18 pct. heraf mener, at netop det nytænkende er et absolut karakteristika ved deres arbejdsplads³⁰ (jf. anneks Kreativ & Innovativ kompetence, 3).

Overordnet set er der kun meget få gennemgående forskelle i NKR med hensyn til rammer for nytænkning. Hverken ansættelsesbranche, ansættelsessektor (privat eller offentlig) eller personens alder har betydning for de rammer for kreativitet, de har på deres arbejdsplads. Uddannelsens effekter er meget beskedne i forhold til dem, man så i forhold til forrige indikator for kreativ og innovativ adfærd. Sammen ligger personerne med folkeskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse en anelse lavere end dem med videregående uddannelser, men forskellen er formentlig i højere grad udtryk for en mindre kompetencemæssig forskel, der kan udvikles, end et efterslæb, der bør bekymre (Anneks Validering og Analyse, 54).

Arbejdsmarkedet er altså som helhed præget af relativt ens rammer for nytænkning for de fleste mennesker. Det er et positivt udgangspunkt for at udvikle kreativitet og innovation over en bred kam.

8.2.2.1 Nytænkende arbejdspladser

I vurderingen af, i hvor høj grad arbejdspladsen er præget af nytænkning, er der ikke den store forskel på stillingsgrupperne, som det også var tilfældet med hensyn til de andre karakteristika. Også en stor del af de ufaglærte giver således udtryk for, at de er ansat på en nytænkende arbejdsplads. Ser man derimod på, i hvor høj grad arbejdspladserne kræver nytænkning af de enkelte medarbejdere, er billedet et helt andet.

Kun en ganske lille del af de ufaglærte oplyser, at de i meget høj grad bidrager med nytænkning i forbindelse med deres arbejdsopgaver, mens næsten 41 pct. giver udtryk for, at deres arbejdsopgaver slet ikke kræver, at de bidrager med nytænkning.

Disse resultater kunne pege på, at de mange virksomheder, der umiddelbart betragtes som innovative og nytænkende, står over for en væsentlig udfordring. Det handler om at lade kreativitet og innovation indgå som en naturlig del af arbejdet på alle niveauer og for alle grupper af medarbejdere. En organisatorisk udfordring, som desuden understreges, når man ser på tværs af de to indikatorer: adfærd og rammer.

8.2.2.2 Tydelig sammenhæng mellem innovative rammer og kreativ adfærd

Når man ser på relationen mellem de personer, der udviser en høj grad af kreativ og innovativ adfærd, og personer, der klarer sig godt på indikatoren "rammer for nytænkning", er der således en tydelig positiv sammenhæng. Det er ikke umiddelbart overraskende, da gunstige rammer og betingelser stimulerer adfærd og omvendt. Alligevel er der grund til at bemærke sammenhængen. Eksempelvis er der ca. 71 pct. ud af dem, som placerer sig bedst, når det gælder den kreative og innovative adfærd, som samtidig giver udtryk for, at deres arbejdsplads og konkrete arbejdsopgaver i høj grad kræver, at de bidrager med nytænkning³¹ (jf. anneks Kreativ & Innovativ kompetence, 5).

Figur 8.8 Indeks for rammer for nytænkning fordelt på spørgsmål. N = 4101 v/spørgsmål 156, N = 4006 v/spørgsmål 157 og 158 samt N = 2648 v/spørgsmål 159 (kilde: NKR 2004)

En tydelig sammenhæng, som finder sin bekræftelse i, at det er nøjagtig den samme relation, der gør sig gældende for gruppen af medarbejdere, som udviser den mindste grad af kreativ og innovativ adfærd – blot med omvendt fortegn. De medarbejdere, der svarer, at de slet ikke eller blot i mindre grad udfolder sig kreativt og innovativt, giver således udtryk for at være væsentligt dårligere stillet, når det gælder rammerne for nytænkning.

Beskedent samspil med forskningsinstitutioner
En mere målrettet videnudveksling mellem erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner indgår som central bestræbelse på at forbedre rammebetingelserne for innovation (VTU, 2003; Undervisningsministeriet, 2003b). Generelt viser NKR, at produktudvikling og innovative processer kun i beskedent omfang foregår i samarbejde med forskningsinstitutioner. Dette gælder især de private virksomheder³². Høj uddannelse og en overordnet ledelsesfunktion er ikke overraskende en vigtig faktor for graden af den forskningsmæssige inspiration. De, der fra deres egen uddannelse har kendskab til forskningsmiljøer, finder således lettere vej til de relevante forskningsmiljøer, når de står over for at skulle udvikle nye produkter.

Figur 8.9 Den procentmæssige fordeling af den gruppe, som placerer sig højt på indikatoren kreativ og innovativ adfærd på spørgsmål 158. N = 4006 (kilde: NKR 2004)

Figur 8.10 Den procentvise andel, der har svaret hhv. ja og nej på spørgsmålet om forskningskontakt fordelt på hhv. den offentlige og den private sektor. N = 1633 v/spørgsmål 153 (kilde: NKR 2004)

Netop dette peger på potentialet i en mere omfattende rekruttering af højtuddannet arbejdskraft til det private erhvervsliv. De højtuddannede medarbejdere er i øjeblikket i langt overvejende grad ansat i det offentlige (VTU, 2003) og kan derfor i øjeblikket kun i mindre grad spille en rolle i styrkelsen af samspillet mellem det private erhvervsliv og forskningsinstitutionerne.

Det offentlige helt på omgangshøjde

Om det er de højtuddannede, der gør forskellen, eller ej, så er det under alle omstændigheder interessant, at medarbejderne i det offentlige eksempelvis er lige så engagerede i idéudvikling i deres fritid, som man er i det private, og på spørgsmålet om forskningskontakt, når det gælder udvikling og fornyelse, er de generelt set betydeligt mere aktive med hensyn til at skabe kontakt, end tilfældet er for de ansatte i den private sektor.

8.2.3 Indikator 3: Viden om metoder til at udvikle nye ideer

Indikatoren er baseret på to spørgsmål, der belyser, om man har lært metoder til at udvikle nye ideer enten i forbindelse med formel uddannelse eller i forbindelse med efteruddannelse.

Kreativ og innovativ kompetence er, som også de øvrige indikatorer understreger, ikke noget, man én gang for alle er blevet udstyret med, men derimod noget, man kan lære sig – hvis man gives de rette muligheder. Denne indikator handler nærmere bestemt om, i hvor høj grad uddannelse og efteruddannelse bibringer danskerne tilstrækkelige muligheder for at udvikle deres kreative og innovative kompetencer med viden om metoder til at udvikle nye ideer.

Figur 8.11 Samlet billede af danskernes score på viden om metoder til at udvikle nye ideer. N = 4111 v/spørgsmål 162 og 163 (kilde: NKR 2004)

Den overordnede analyse viser, at uddannelse igen spiller en rolle for kreativ og innovativ kompetence. De tre grupper af henholdsvis folkeskoleuddannede og personer med gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse ligger på et lavere niveau for kompetenceindikatoren end de videregående uddannelser. De erhvervsfagligt uddannede udgør den gruppe, der angiver at have fået mindst viden til brug for innovativ aktivitet via deres uddannelsesforløb.

Mellem den offentlige og den private sektor er der en forskel, der næsten svarer til forskellen mellem gruppen af uddannelser, der scorer lavest (folkeskole, erhvervsfaglige og de gymnasiale), og de videregående. De offentligt ansatte vurderer deres uddannelse og efteruddannelses betydning for kreativitet og innovation som værende større, end det er tilfældet for de ansatte på private arbejdspladser (Anneks Validering og Analyse, 55).

8.2.3.1 Uddannelse og efteruddannelse tillægges ringe betydning

For det første er det bemærkelsesværdigt, at der er så forholdsvis få, som henviser til deres oprindelige uddannelse som en væsentlig kilde til deres innovative og kreative kompetence. I gennemsnit handler det om blot 30 pct.

Når det gælder efteruddannelse, genfindes et lignende mønster. Ganske vist svarer omkring 25 pct., at de i høj eller meget høj grad har kunnet bruge efteruddannelsesaktiviteterne netop til at udvikle nye ideer, men det modsvares af, at 37 pct. samtidig angiver, at de slet ikke har kunnet bruge efteruddannelsen i den retning (jf. anneks Kreativ & Innovativ kompetence, 7).

Figur 8.12 Den procentmæssige fordeling af forskellige uddannelsesbaggrunde, i forhold til hvordan de har svaret på spørgsmål 162: Har du under din uddannelse lært at udvikle nye ideer? N = 4111 v/spørgsmål 162 (kilde: NKR 2004)

En anden væsentlig kommentar hertil kan findes i forhold til den gruppe af medarbejdere, som er ældre, og som dertil har været på arbejdsmarkedet i længere tid. Man kunne muligvis forvente, at de i forlængelse af afstanden til deres formelle uddannelse i højere grad ville forbinde deres efteruddannelsesaktiviteter med en styrkelse af deres kreative og innovative kompetence. Det er imidlertid ikke tilfældet, da alder ikke har nogen betydning for, hvordan man bedømmer uddannelse og efteruddannelses betydning for evnen til at udvikle nye ideer.

8.2.3.2 Uddannelse betyder noget for særligt de veluddannede

Det, der lader til at have betydning for, hvordan man generelt vurderer uddannelsens betydning, er som sagt uddannelsesniveauet.

Blandt gruppen med lange eller mellemlange videregående uddannelser er der således langt flere, der giver udtryk for, at deres uddannelse har haft en positiv effekt på deres nuværende kreative og innovative evner. Det er samtidig også denne gruppe, der i størst omfang peger på deres efter- og videreuddannelse som en positivt medvirkende faktor. Hertil kommer, at netop denne gruppe også har den største grad af konkret involvering i innovationen på arbejdspladsen.

8.2.4 Selvstændige, iværksætteri og innovation³³

I regeringens vækststrategi såvel som i forsknings- og uddannelsespolitikken fremhæves selvstændighed og iværksætterkultur som væsentlige indsatsområder. De selvstændige udgør et vækstpotentiale i sig selv i form af nye ideer og produkter og er med til at fungere som innovativt incitament og konkurrencedrivere for allerede eksisterende virksomheder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2003; UVM og VTU, 2004). I international sammenhæng placerer Danmark sig gunstigt med hensyn til iværksætteraktivitet som sådan. Placeringen er mindre god, når det handler om at forvandle nystartede virksomheder til vækstdrivere (Erhvervsog Boligstyrelsen, 2003). Dette peger bl.a. på, at sammenhængen mellem iværksætteri, innovation og vækst ikke nødvendigvis er så entydig som antaget. Et billede, som finder støtte i NKR-data.

Figur 8.13 Forholdet mellem de selvstændiges score på to spørgsmål sammenlignet med 4 andre stillingsvariable. N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 3989 v/spørgsmål N 160 (kilde: NKR 2004)

8.2.4.1 De selvstændige

Vender man blikket mod den del af danskerne, der allerede fungerer som selvstændige, så tegner der sig eksempelvis et mindre tydeligt billede af koblingen mellem innovation og iværksætteri. Det ser med andre ord ud til, at en meget stor del af de selvstændige i Danmark kun i begrænset omfang udfolder sig kreativt og innovativt. 71 pct. af de selvstændige giver således udtryk for, at de slet ikke har været involveret i at udvikle nye produkter eller serviceydelser.

Som Figur 8.13 viser, er dette væsentligt under niveauet for de ledende funktionærer, men på linje med almindelige funktionærer og embedsmænd. Hele 30 pct. af de selvstændige har den opfattelse, at netop evnen til at få ideer slet ikke er væsentligt for deres virke som selvstændig³⁴.

De selvstændige udmærker sig særligt gennem samspillet mellem fritidsliv og arbejdsliv. Hele 67 pct. får i høj eller meget høj grad ideer i deres fritidsliv, som de bruger i arbejdet. I tråd med deres selvstændige livsstil er skelnen mellem fritid og arbejde ikke i samme grad relevant.

Figur 8.14 Procentfordelingen af de selvstændige på spørgsmål 156: "Er dine evner til at udvikle nye ideer en væsentlig grund til, at du har dit nuværende arbejde?". N = 4101 (kilde: NKR 2004)

8.2.4.2 Spørgsmålet om uddannelse

Blandt de selvstændige giver hele 37 pct. udtryk for ikke at have hentet deres evne til at skabe nye ideer fra deres ordinære uddannelse. Når det gælder deres efteruddannelse, er det 45 pct., der svarer negativt på spørgsmålet (jf. anneks Kreativ & Innovativ kompetence, 10).

Væsentligt at bemærke i den sammenhæng er naturligvis de selvstændiges uddannelsesprofil.

Det generelle billede er, at de selvstændige i ca. 50 pct. af tilfældene har en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen, og det lader således ikke til at være et højt uddannelsesniveau, som styrer, hvorvidt man bliver selvstændig eller ej.

Figur 8.15 De selvstændiges uddannelsesniveau (kilde: NKR 2004)

8.2.4.3 Innovation eller overlevelse?

Gruppen af selvstændige har for 54 procents vedkommende været selvstændige gennem 10 år eller mere. Det er ikke muligt at sige noget sikkert om, hvorvidt det har været i den samme virksomhed eller ej, men det tyder på, at man kan fastholde en markedsposition uden nødvendigvis at kunne karakteriseres som synderligt innovativ, i den forstand NKR måler. Virksomhederne overlever, men mange af dem, særligt dem ejet af erhvervsfagligt uddannede og folkeskoleuddannede, vil i gennemsnit være mindre innovative end andre virksomheder.

Set i lyset af de ganske få virksomheder, som over en seksårsperiode formår at blive egentlige vækstiværksættere (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003), peger det på nødvendigheden af i højere grad at understøtte de selvstændige til ikke blot at overleve, men derimod at overleve og vokse ved en langt større satsning på udviklingen af kreativiteten og innovationen.

8.2.4.4 De potentielle innovative iværksættere – intraprenørerne

Et oplagt sted at orientere sig for at få øje på potentielt innovative selvstændige er ikke blot i gruppen af allerede selvstændige, men i høj grad også blandt de potentielle iværksættere³⁵.

Figur 8.16 Procentsatsen for, hvor mange der har planer om at starte egen virksomhed i gruppen af hhv. "høj", "middel" og "lav" profil på indikatoren kreativ og innovativ adfærd. N = 5117 v/spørgsmål 164 (kilde: NKR 2004)

NKR-data viser, at ca. 6 pct. af de danske lønmodtagere har konkrete planer om at blive selvstændig. Dette dækker over et pænt udsving. Således er der flest blandt de arbejdsløse, der ønsker at starte egen virksomhed – i alt 13 pct. – mens andelen blandt eksempelvis funktionærerne udgør blot 5 pct. Det peger for så vidt på, at iværksætteri i mange tilfælde kan være et spørgsmål om mangel på andre alternativer.

Set i relation til den andel af befolkningen, som hvert år omsætter planerne til handling, hvilket er under 1 pct. af den samlede arbejdsstyrke³⁶, peger NKR med andre ord på et generelt stort potentiale blandt danskerne.

Figur 8.16 illustrerer et stort potentiale blandt denne i forvejen meget innovative gruppe – ikke mindst når man ser på, at der er 9 pct. af gruppen med "høj" profil, der har planer om at starte egen virksomhed.

Mange af disse personer arbejder i øjeblikket som kreative og innovative intraprenører i faste stillinger, og for så vidt man kun ser på deres uddannelse og nuværende erhvervskendskab er de et godt bud på et solidt afsæt for sunde og innovative danske virksomheder.

8.3 Konklusion

Spørgsmålet om kreativ og innovativ kompetence knytter sig tydeligvis til fire gennemgående faktorer: Uddannelse, jobfunktion, arbejdstid samt graden af ansvar, dvs. højtuddannede og højtplacerede lønmodtagere. Det forekommer rimeligt at tale om en særlig kreativ og innovativ livsstil.

Denne gruppe fungerer med andre ord som virksomhedernes "intraprenører" og udgør med deres aktive indsats både på og uden for arbejdspladsen en markant andel af Danmarks kreative og innovative humankapital.

I modsætning til den fremstilling, der oftest gives af iværksætteri og innovation i den offentlige debat, så viser det sig med andre ord, at der langt fra er en entydig sammenhæng mellem selvstændighed, kreativitet og innovation. En tredjedel af de selvstændige forbinder således slet ikke innovation med deres nuværende arbejde.

Den tætte sammenhæng mellem innovation/kreativitet og lange arbejdstider peger på, at man endnu ikke har fået integreret den innovative dimension som en naturlig og lige så selvfølgelig del af arbejdet som de mere driftsorienterede opgaver. Dette indtryk understøttes desuden af, at der er en gruppe af ufaglærte og kortuddannede, som i stort omfang ikke deltager i de kreative og innovative processer i virksomheden. Målet må være på længere sigt, at kreativitet og innovation mister sin aura af "eksklusivitet". Set i lyset af den fortsat øgede konkurrence er det helt nødvendigt, at de kreative og innovative processer på arbejdspladsen ikke er noget, som reserveres til en lille kreds af medarbejdere.

Desuden kunne en indsats for en "demokratisering" af de kreative og innovative processer samtidig føre til en reduktion af de risici, som lader til at repræsentere bagsiden af medaljen for de meget kreative og innovative. De lange arbejdstider og det store engagement, som følger med denne livsstil, indebærer helt tydeligt en risiko for stress og udbrændthed. Faresignaler, som oplagt kalder på mere langsigtede løsninger i ledelsen og organiseringen af de medarbejdere, som ønsker at gå i front.

Uanset uddannelseslængdens umiddelbare og vedvarende betydning for den kreative og innovative kompetence er der flere faktorer, der peger på, at uddannelsessystemet kunne fungere mere hensigtsmæssigt som understøttende faktor for innovationen på arbejdspladserne.

Alt for mange danskere giver udtryk for, at de ikke anser deres uddannelse som en forudsætning for deres nuværende evne til at agere kreativt og innovativt. Dette burde imidlertid ikke udelukke efter- og videreuddannelsesaktiviteters positive indflydelse på videreudviklingen af de kreative og innovative kompetencer. Desværre tillægges heller ikke disse uddannelsesaktiviteter stor betydning.

En del af forklaringen hænger sammen med, at den oprindelige uddannelse i den enkelte persons bevidsthed efterhånden træder i baggrunden til fordel for de oparbejdede arbejdserfaringer. Mens danskerne ikke forbinder deres kreative og innovative kompetencer med deres uddannelseserfaringer, så lader den således til at knytte sig tæt til graden af arbejdserfaring. Således er de unge (og nyuddannede) den gruppe, der i mindst omfang deltager i udvikling af nye produkter, mens de ældre (50-59-årige) er langt de mest aktive.

Denne forskel gør sig ikke gældende på indikatorniveau, hvorfor det er vanskeligt at udtale sig yderligere om eventuelle konsekvenser heraf.

Som det er fremgået af de foregående sider, er der en gruppe mennesker, som både på og uden for deres arbejde udviser en stor grad af virkelyst og kreativitet. De innovativt og kreativt kompetente danskere agerer dog i øjeblikket frem for alt i rollen som "intraprenører" i faste lønmodtagerforhold. Hvorvidt de omsætter deres evner til egentlig iværksætteri må bero på skabelsen af de rette rammer og samspilsrelationer. Rammer og relationer, som NKR peger på kan blive bedre, både når det gælder arbejdspladsen og uddannelsessystemet.

Fodnoter

26) En tilsvarende undersøgelse foretaget af EU-kommissionen (2003b) placerer Danmark en smule bedre, nemlig på en 6. plads. Konklusionen er imidlertid fortsat, at vi står i skyggen af en række lande, som vi ellers ynder at sammenligne os med – herunder Sverige og Finland (Mandag Morgen, 2004).

27) Med temaanalysen om kompetence og innovation sættes der desuden fokus på det organisatoriske niveau – og ikke mindst samspillet mellem de organisatoriske rammer og udfoldelsen samt udviklingen af de individuelle kreative og innovative kompetencer (se s. 234237).

28) Et metodisk forbehold for denne analyse er, at populationen for topscorerne er nede på 296 personer, hvorfor de 20 pct. arbejdsivrige blot udgør 61 personer.

29) Denne gruppe har enten svaret, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er ansat på en virksomhed, som er præget af nytænkning.

30) Denne gruppe har svaret, at deres arbejdsplads i meget høj grad er præget af nytænkning.

31) De, der placerer sig bedst, svarer til den gruppe af medarbejdere, der enten har svaret i høj grad eller i meget høj grad på samtlige tre spørgsmål, som udgør indikatoren "Kreativ og innovativ adfærd".

32) I den forbindelse er det væsentligt at pege på GTS-institutionerne (Godkendt Teknologisk Service) og deres centrale rolle for videnudvekslingen i Danmark forskning og virksomheder imellem. Således vil mange af respondenterne muligvis også have haft kontakt med GTS-konsulenter og dermed forskningsbaseret viden, uden at de vil karakterisere det som involvering af forskningsinstitutioner.

33) Kapitlet er baseret dels på analyse af "de selvstændige" som branchemæssig baggrundsvariabel dels på et enkelt spørgsmål i survey'et, som ikke indgår i indikatorsammenhæng: "har du konkrete planer om at starte egen virksomhed?" (N 164). Populationen "de selvstændige" udgør i alt 411 personer, hvilket er 9 pct. af den samlede population på 4432.

34) NKR-survey'et giver desværre ikke adgang til at vurdere, hvorvidt de selvstændige mener, at deres arbejdsplads er præget af nytænkning. Dette skyldes et såkaldt filter på det pågældende spørgsmål (N157), og det samme gælder for spørgsmål N160 under indikatoren "kreativ og innovativ adfærd".

35) Omdrejningspunktet for det følgende vil være NKR-survey'ets spørgsmål om, hvorvidt de adspurgte lønmodtagere har konkrete planer om at starte egen virksomhed (N164).

36) Tallet er udregnet som et overslag, der baserer sig på antallet af iværksættere i 2001, som var ca. 14.000, samt en samlet lønmodtagerstyrke på ca. 2.000.000 (Danmarks Statistik, 2003).

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 8 af 23
© Undervisningsministeriet 2005