Billede A: En ny virksomhedstype er på vej

Den nationale og globale udvikling af erhvervsstrukturen medfører fra tid til anden at der opstår nye virksomhedstyper i Danmark. Eksempler fra tidligere tider er callcentre, privathospitaler, softwarehuse, ferskvareterminaler, højtspecialiserede underleverandører, ol.

Nogle gange betyder det at en funktion der tidligere er blevet varetaget som en af mange funktioner i flere virksomheder, nu koncentreres i een virksomhedstype. Nogle gange opstår nye funktioner og hermed helt nye virksomhedstyper, eksempelvis som følge af teknologiske kvantespring.

Dette billede tager udgangspunkt i et sådant eksempel. Eksemplet er tænkt, men forholdsvis realistisk:

Nogle nøglevirksomheder i servicesektoren øjner et nyt forretningsområde ved at kunne tilbyde en specialservice der ellers har været en del af hver organisatorisk enhed i sundheds- og socialsektoren. Virksomhederne har på forhånd talt med de offentlige forvaltninger om etableringen af sådanne nye virksomheder. Begge parter er enige om at det kunne være et godt eksempel for privat-offentligt samarbejde som begge parter kunne have gavn af.

Virksomhederne er klar over at det kun kan lade sig gøre hvis uddannelsessystemet er med til at udvikle kommende medarbejderes kvalifikationer.

De har i andre sammenhænge været i kontakt med efteruddannelsesudvalget for området (EUU B23) og spørger dem nu om hvad de skal gøre.

EUU i dialog med virksomheder
EUU B23 har som bekendt som kerneopgave at sørge for at det nye AMU udbyder uddannelser der hele tiden er relevante i forhold til nye teknologier, ændrede serviceydelser og nye måder at organisere arbejdet på.

EUU B23 tager derfor opfordringen op og går i dialog med de omtalte virksomheder. Disse fortæller efteruddannelsesudvalget at de regner med at der inden for 2 til 5 år vil blive ansat ca. 1000 medarbejdere i de nye virksomhedstyper, fordelt på to steder i landet. De regner med at de fleste af dem vil have brug uddannelsestilbud.

De fortæller også at de har hørt at lignende virksomhedstyper der alene bygger på denne serviceydelse, allerede findes i England.

EUU igangsætter analyse
Undervisningsministeriet har en pulje til større analyser – tiltænkt denne type problemstillinger der rækker ud over analyser af mere kontinuerlige udviklinger. Det enkelte efteruddannelsesudvalg er ansvarlig for brugen af de tildelte midler og skal selvfølgelig redegøre for hvordan midlerne anvendes og hvad der kommer ud af det.

EUU B23 kan derfor umiddelbart gå i gang med at designe en analyse. Analysens to vigtigste elementer er indhentning af erfaringerne fra England, og en workshop med de virksomheder der har henvendt sig.

Analysen skal give svar på spørgsmål om hvilken type arbejdskraft der forventes ansat i de to nye virksomheder,overvejelser om hvor brede/smalle jobbene vil være, om rekrutteringsgrundlaget i de to lokale arbejdsmarkeder, og som det vigtigste selvfølgelig hvad medarbejderne i de nye virksomheder forventes at kunne for at kunne bestride arbejdet.

Der er brug for en ny FKB
Efter afslutningen af analysen holder EUU B23 resultaterne op mod de seks eksisterende FKBere som udvalget er ansvarlig for, checker om der kunne findes noget lignende i et andet efteruddannelsesudvalg og konkluderer at der brug for en ny fælles kompetencebeskrivelse. Jobområdet er ganske enkelt så meget anderledes end de kendte, at der brug for en ny FKB: De typiske arbejdspladser inden for jobområdet vil selvsagt være helt anderledes, og medarbejderne vil formodentlig have en helt anden baggrund end de nuværende medarbejdere i sundheds- og socialsektoren som varetager de tilsvarende arbejdsopgaver i dag. Der vil højst sandsynligt være tale om at organisere arbejdet i meget smallere job, som de nuværende medarbejdere i det offentlige ikke vil søge.

EUU B23 tager en drøftelse med Undervisningsministeriet. Ministeriet stiller nogle kritiske spørgsmål om hvorvidt forskellen i den påtænkte måde at løse opgaven på nu vitterligt forventes at være så radikalt anderledes end i dag. Analysen leverer argumenter som EUU kan overbevise ministeriet med. Arbejdet med udformningen af en ny FKB kan gå i gang.

Ministeriet er dermed allerede fra start i dialog med EUU B23. De gennemgår i fællesskab de forskellige dele af en FKB. Ministeriets ønsker og formelle krav gentages for den ellers øvede medarbejder fra EUU B23, og denne har mulighed for mundtligt at opridse de væsentligste ting under hver overskrift i FKB. Det gør det utvivlsomt lettere senere i den formelle godkendelsesprocedure.

I EUU B23 har man fornemmelsen af endnu at have øvelsen med at udforme fælles kompetencebeskrivelser, og så giver denne nye FKB endda en ekstra motivation: Den konkrete anledning viser at opbygningen af en FKB er særdeles velegnet som grundlag for at kunne bidrage til kompetenceudviklingen i forhold til en ny virksomhedstype med nye medarbejdergrupper.

Den nye FKB i udbud
Ministeriet sørger for at den nye FKB straks kommer i udbud. EUU B23 giver et særligt vink til to skoler i de lokalområder hvor de to nye virksomheder er i gang med at etablere sig og som de skønner har særligt gode forudsætninger for at kunne sammensætte forløb ud fra uddannelsesmålene i den nye FKB.

Udbudsrunden ender med at de to skoler bliver godkendt til at udbyde udannelser på basis af denne nye FKB.

EUU tager kontakt medde to LUU
Kort efter tager EUU B23 kontakt til de lokale uddannelsesudvalg på de to skoler. Der gennemføres et møde hvert sted mellem EUU, LUU og relevante ledelsesrepræsentanter fra skolen. EUU-repræsentanten forklarer nærmere baggrunden for hvordan den nye FKB er blevet til, og hvorfor den ser ud som den gør. Herfra er det de to lokale uddannelsesudvalgsopgave at være advokat for de nye uddannelsesudbud der er resultat af den nye FKB.

De to LUU taler for sagen i skolens bestyrelse
De lokale uddannelsesudvalg i de to skoler gør med det samme parternes repræsentanter i skolens bestyrelse opmærksom på at der er kommet et nyt uddannelsesområde som derskal tages hensyn til i skolens udbudsstrategi for det kommende år. De to LUU trykker sammen med skolens ledelse på de knapper de finder mest virkningsfulde i forhold til at skolens uddannelsesprogram kommer til at indeholde tilstrækkeligt meget fra den nye FKB. De to lokale uddannelsesudvalg kommer også i kontakt med hinanden for at få og give gode ideer til denne proces.

Læreruddannelse udvikles
EUU B23 tager kontakt til de to godkendte skoler. Lærerne skal jo helst være 'klædt godt på' når de kommende medarbejdere fra de to nye virksomheder dukker op for første gang.

En nøje gennemgang af uddannelsesmålene viser at der i princippet egentlig ikke er så forfærdeligt meget nyt rent fagligt. Det nye er først og fremmest at der formodentlig vil være tale om helt andre medarbejdergrupper end de er vant til på dette område. Sekretariatsmedarbejderen fra EUU henter argumenterne for dette i den indledende analyse og i beskrivelsen af jobområdet.

Der er derfor først og fremmest brug for en læreruddannelseder hjælper lærerne med at formidle et i princippet kendt stof til personer med helt andre forudsætninger.

De nye virksomheder rekrutterer…
De ny etablerede virksomheder er nu så langt at de begynder at rekruttere medarbejdere. Forholdsvis få har de fundet gennem interne opslag i andre af koncernens virksomheder.

Mange af de nyrekrutterede har indvandrerbaggrund. De fleste af dem forstår og taler fortrinligt dansk, andre har helt klart brug for at styrke deres danskkundskaber. Nogle har tidligere haft arbejde med store krav til hygiejne, for andre er det nyt.

Kun ganske få fra de offentlige arbejdspladser hvor de nye virksomhedernes kerneopgave tidligere er blevet varetaget, har meldt sig som interesserede.

…og kontakter skolerne
De nye virksomheder kontakter skolerne i deres lokalområde for at planlægge uddannelsesforløb. Disse skoler er – som tidligere vist – blevet forberedt på at der kan komme denne type forespørgsel. De ved derfor godt hvad det hele kan komme til at dreje sig om.

Dialog skole – virksomhed
Virksomhederne fortæller mere præcist om hvilke nye medarbejdere de har rekrutteret. Skolen fortæller om mulighederne ud fra de uddannelsesmål som den nye FKB indeholder. De taler om den store spredning i medarbejdernes baggrund og aftaler at alle først skal deltage i et kompetenceafklarende IKA-forløb, hvorefter det formodentlig vil vise sig at 3 – 4 forskellige slags uddannelsesforløb vil sikre at medarbejderne vil kunne arbejde som kompetente medarbejdere i de to virksomheder.

De taler også om virksomhedens eget bidrag til medarbejdernes kompetenceudvikling. De er enige om at AMU alene ikkekan løfte opgaven, at det vil blive et samspil som bliver ganske konkret i den form uddannelsesforløbene bliver sat sammen af AMU-mål og virksomhedsinterne tiltag.

Endelig drøfter de i detaljer den mest hensigtsmæssige afholdelsesform. Skolens repræsentant gør opmærksom på de mange muligheder for virksomhedsforlagt undervisning, flexibel undervisning mm. Disse forslag indgår i den endelige konkretisering og beskrivelse af 4 forskellige slags uddannelsesforløb.

Uddannelsesforløb i gang
Med dette solide udgangspunkt gennemføres IKA og uddannelsesforløbene i AMU og på virksomhederne med de individuelle tilpasninger der altid er nødvendige når medarbejderne som deltagere møder AMU-lærerne.

Evaluering sammen med LUU
Efter et halvt år med massiv uddannelsesaktivitet inviterer skolen til en evaluering af forløbene. En evaluering af en anden art end den der fortages sammen med de enkelte hold.

Det er et element i kvalitetssikringen, og det lokale uddannelsesudvalg bliver derfor inviteret med. Virksomheden synes at dette er så vigtigt og at samarbejdet med skolen er så centralt at den gerne stiller op til en halv dags seance med ledelse, tillidsrepræsentant, og enkelte deltagere fra de forskellige typer uddannelsesforløb.

EUU er med på en lytter
De to lokale uddannelsesudvalg er i øvrigt blevet enige om at det ville være en god idé at tage imod EUU-medarbejderens tilbud om at være med til den slags møder. Det bidrager uden tvivl til et direkte informationsflow tilbage til det sted hvor dennye FKB blev til og skal vurderes for sin relevans fremover.

Billede B: Det lokale selvstyre går i gang

I det lokale uddannelsesudvalg er man enige om at man ikke bare pligtskyldigt skal være med i et forum med halvårlige møder med en fast dagsorden. Medlemmerne i uddannelsesudvalget og skolens repræsentant ønsker ikke at deltage i 'ritualer'. De siger at de sådan set gerne vil varetage andres interesser end deres egne, men de vil også gerne have noget ud af det hver især. Og de vil alle helst være fri for lange skriftlige redegørelser forud for møderne.

De vil meget gerne bidrage til skolens udvikling. Og skolens repræsentant glæder sig til sparring med engagerede mennesker der er villige til på den ene side at sætte ord på det lokale arbejdsmarkeds interesser i skolens udbud og praksis, og på den anden side være bindeled mellem skolen og EUU.

Kort og godt: Man giver hinanden håndslag på at møder og andre aktiviteter skal være interessante. Møder og andre aktiviteter skal ikke være der for at kontrollere og blive kontrolleret, men for at lære af hinanden. Men selvfølgelig skal der være plads til at LUU-medlemmer åbent kan give udtryk for kritik hvis de synes at skolen ikke agerer hensigtsmæssigt. Og ros skal i øvrigt være lige så velkommen.

Alle er på forhånd enige om at skolen selvfølgelig selv er herre over og bedst til at indgå aftaler om uddannelsesforløb med de enkelte virksomheder og til at gennemføre undervisning på en pædagogisk fornuftig måde. Udvalget skal ikke blande sig i skolens daglige drift.

På det første møde bliver de enige om at lave en bruttoliste over temaer de gerne vil nå igennem for at realisere de ovenstående principielle ønsker. Den kommer til at se ud som følger:

Introduktion til det nye AMU
Allerførst vil de godt vide noget mere om hvad det nye AMU egentlig er for noget. Selvfølgelig har de fået en kort briefing da de blev udpeget af deres organisationer, men alligevel…

De vil invitere en sekretariatsmedarbejder fra EUU som de vil bede fortælle om principperne i opbygningen af de nye fælleskomptencebeskrivelser, og om skolernes nye muligheder for at sammensætte uddannelsesforløb med uddannelsesmål som byggeklodser. Og ikke mindst vil de gerne høre EUU om deres forventninger til det lokale uddannelsesudvalg.

Hvilke formelle pligter, rettigheder og sanktionsmuligheder har udvalget egentlig? Dette står lidt hen i det uvisse. Selvom man er blevet enige om en så uformel og indholdsstyret aktivitetsform som mulig, vil medlemmerne godt kende deres formelle status. Er der særlige områder og problemstillinger som de forventes at være særligt opmærksomme på?

Besøg ved virksomhedsforlagt undervisning
Skolen har i det nye AMU fået frie hænder til at vælge afholdelsesform inden for de enkelte uddannelsesmål, helst selvfølgelig i samråd med brugervirksomhederne. Medlemmerne vil gerne høre mere om de mange muligheder. Man bliver enige om at spørge en virksomhed som skolen har aftalt virksomhedsforlagt undervisning med, om udvalget må overværeen seance og samtidig få diskuteret andre former for ikke traditionel undervisning.

Praksisnær kompetenceudvikling og IDV
Hvad menes der egentlig med praksisnær kompetenceudvikling? Og hvordan er balancen mellem praksisnær kompetenceudvikling og indtægtsdækket virksomhed (IDV)? Er der en risiko for at skolen nu går for meget efter IDV og nedprioriterer uddannelse der hører til FKBerne med tilhørende formel anerkendelse? Et par af medlemmerne har fået en fornemmelse af denne risiko da de læste organisationens interne blad om det nye AMU. Man kan lige så godt tage en åben debat fra start. Til at åbne seancen vil man invitere en ekstern oplægsholder til at forklare væsentlige aspekter af praksisnær kompetenceudvikling, fx en medarbejder fra det tidligere videnscenter for praksisnær kompetenceudvikling.

LUU tager initiativ til erfagrupper med virksomheder
Seancen har været spændende. Den har vist hvordan AMU også fremover kan være en central partner i efteruddannelsen hvis sagen gribes praksisnært an. Der er også blevet rejst en del spørgsmål der løbende skal tages op. Medlemmerne af udvalget synes at det vil være oplagt at tage initiativ til at drøfte temaet med andre virksomheder. De forpligter hinanden på at kontakte virksomheder – ledelser og tillidsrepræsentanter – som de tror på har interesse og kan bidrage til spændende debatter.

Hvordan bliver skolens udbud til?
Dette LUU er et blandt flere på skolen. Hvis udvalget på et tidspunkt skal kunne være med til at diskutere sammensætningen af skolens uddannelsesudbud, vil det være rart at få en drøftelse af hvordan sådan et bliver til. Skolen vil forberede et oplæg der også skal formidle hvordan skolen regner med at håndtere de forskellige uddannelsesområder og hermed ønsker fra de andre lokale uddannelsesudvalg.

Drøftelse af det kommende års udbud
Hvis udvalget skal bakke op om de FKBere der sorterer under det EUU som udvalget fortrinsvis hører til, vil udvalget gerne have indflydelse på skolens samlede udbud. Hvilke uddannelsesområder synes udvalget at skolen burde satse på og melde ind til bestyrelsen med henblik på udformningen af næste års program? Skolen er meget interesseret i at høre medlemmernes synspunkter og drøfte forskellige hensyn med udvalget.

På længere sigt vil der i den slags drøftelser formodentlig også komme erfaringsopsamlinger der kunne være nyttige for EUU. For eksempel hvis det ser ud som om uddannelsesmål fra en bestemt FKB ikke bliver efterspurgt på det lokale arbejdsmarked.

Møde med åben dagsorden
Medlemmer af udvalget kan være ret sikre på at der vil dukke ting op som de ikke lige kan forudse her og nu, og vil derfor gerne sikre sig at der også er plads til et møde eller anden aktivitet med åben dagsorden.

Skolens repræsentant påtager sig til sidst at sammensætte et aktivitetsprogram med udgangspunkt i denne bruttoliste.

Åben invitation til EUU
I gennemgangen af bruttolisten bliver det også tydeligt for udvalget at det ville være en god idé hvis sekretariatsmedarbejderen fra EUU var med til møderne. Og måske kunne han/hun også lokkes til at være tovholder for aktiviteterne i udvalget, eller i hvert fald nogle af dem.