2. Samarbejde inden for styregrupperne

2.1. Nordisk skolesamarbejde (NSS)

Temaet for det danske formandskab er på uddannelsesområdet: "Globaliseringens udfordring til uddannelsernes faglighed og kvalitet". Dermed sættes en ny dagsorden for kravene til den sammenhæng og helhedsforståelse, uddannelserne skal udvikle hos de unge. Deres personlige myndighed, selvforståelse og omverdensforståelse skal skabes i en lokal verden, men på nye og globale vilkår.

Det danske formandskab for NSS i 2005 vil tage udgangspunkt i denne overskrift med samtidig respekt for såvel kontinuiteten bagud som sammenhængen med de prioriteringer, der findes i ministerrådets strategi for 2005-2007 om "Norden som foregangsregion for udvikling af menneskelige ressourcer".

Nøglebegreber for implementeringen af temaet for det danske formandskab er faglighed, kvalitet, resultatstyring, evaluering, gennemsigtighed og åbenhed.

Grundskolen og ungdomsuddannelserne er grundlæggende forudsætninger for, at de nordiske landes befolkninger kan erhverve den viden og kompetence, som er nødvendig for at kunne klare globaliseringens udfordringer. Uddannelse på de højeste niveauer er kun mulig, hvis de grundlæggende kundskaber og færdigheder er opnået på de forudliggende uddannelsestrin.

Globaliseringen skaber pres på de nordiske landes selvopfattelse. I en foranderlig verden er det vigtigt at kende sit eget udgangspunkt. Uddannelsernes almene karakter er medvirkende til at udvikle elever til borgere i demokratiske og bæredygtige samfund med livskvalitet og respekt for menneskerettigheder. Samtidig vil faglighed, samspil mellem fag og curriculum på nye vilkår skulle opfylde de krav, som udspringer af deltagelse i arbejdslivet i et livslangt perspektiv.

Globalisering udelukker ikke nordisk og europæisk samarbejde. Tværtimod er der behov for fælles bestræbelser på at møde de udfordringer, andre dele af verden stiller os overfor.

For at kunne konkurrere med de bedste er det nødvendigt at kunne sammenligne sig med dem. De bedste løsninger opnås ved at måle sig med de lande, man konkurrerer med. Det er derfor naturligt at deltage aktivt i de internationale undersøgelser og evalueringer, der gennemføres løbende inden for uddannelsesområdet ikke mindst i OECD-regi.

Sammenligninger understøttes af udvikling af indikatorer, der på udvalgte nøgleområder gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af forskellige indsatser. Det kan være fuldførelsestid og -frekvens, frafald og overgangsfrekvens til videre uddannelse og beskæftigelse. Øget anvendelse af indikatorer understøtter og understøttes af et paradigmeskift fra ensidig vægt på indholdsstyring til en kombination af målfastsættelse og resultatstyring på alle uddannelsesniveauer.

Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne skal medvirke til, at man også på tværs af landegrænser gennem indsigt i offentliggjorte mål, resultater og kvalitetsudvikling kan lade sig inspirere og høste af hinandens erfaringer.

Gensidig anerkendelse af uddannelse over landegrænser bidrager til samarbejde, som igen bidrager til at styrke de nordiske landes placering i den globale konkurrence.

Et aspekt ved globaliseringen er eksport af arbejdspladser til regioner med lavere omkostninger (outsourcing). Ikke mindst ved at prioritere de naturvidenskabelige fagområder højt skal de nordiske lande til stadigvæk være i front med innovation og produktudvikling, der fortsat vil sikre en økonomisk vækst.

2.2. Samarbejde om videregående uddannelser (HØGUT)

I de kommende år vil en række nye temaer inden for videregående uddannelser komme i fokus.

Kvalitetssikring af universiteters udbud af uddannelser i internationalt uddannelsessamarbejde
Et tema, som vil blive aktualiseret i de kommende år, vil være, hvordan man kan kvalitetssikre universiteters og andre videregående uddannelsesinstitutioners uddannelsesudbud i internationalt samarbejde. Det drejer sig især om de tilfælde, hvor en institution ønsker, at dele af en national uddannelse gennemføres i udlandet, men også om de tilfælde, hvor et universitet eller en anden institution, der udbyder videregående uddannelse, ønsker at udbyde uddannelsesaktiviteter i udlandet. I forbindelse med UNESCO og OECD's arbejde med etablering af "Guidelines on Quality provision in Cross-border Higher Education" er det aktuelt at kvalitetssikre alle videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelsesaktiviteter i udlandet, herunder hvordan universiteter og videregående uddannelser kan markedsføre deres uddannelsesaktiviteter i udlandet.

Blandt andet på disse felter vil det være oplagt at finde samarbejdsområder, hvor de nordiske lande kan lære af hinanden og indgå forpligtende samarbejdsaftaler om arbejdsdeling på forskellige niveauer. Samarbejdsaftaler mellem nordiske og udenlandske højere uddannelsesinstitutioner om strategiske satsningsområder kan blive afgørende konkurrenceparametre over for de udfordringer, som globaliseringen stiller.

Fællesuddannelser
I den sammenhæng vil det være væsentligt at få drøftet modeller inden for det nordiske samarbejde for, hvordan man kan lave fælles uddannelser (joint programmes) mellem to eller flere nordiske lande, herunder sikring af kvalitet, faglig sammenhæng, relevans og progression. Endvidere bør indgå, hvordan den studerende kan opnå en national grad fra hvert land (double degree).

International studentermobilitet
Et andet vigtigt element for at hamle op med globaliseringens udfordringer er tiltag, som kan øge studentermobiliteten til og fra Norden. Et vigtigt instrument vil her være etableringen af nationale stipendieordninger for at kunne rekruttere meget dygtige udenlandske studerende til de nordiske lande.

Nordplus-programmerne og de samarbejdsmønstre, der på tværs af grænser inden for det nordiske område har sikret kvaliteten i studentermobiliteten, kan bidrage til opbygningen af mekanismer, der kan sikre kvaliteten i studentermobilitetsprogrammer i det øvrige Europa, herunder kvalitetssikringen af forpligtende uddannelsessamarbejder. Nordplus-programmerne skal dog fortsat anvendes som støtte til netværkssamarbejde bl.a. mellem professionsrettede uddannelser og de nye videncentre, Centres of Excellence.

Betalingsordninger for udenlandske studerende I lyset af udviklingen på det internationale uddannelsesmarked ville det være hensigtsmæssigt at indlede drøftelser om de nordiske landes holdning til indførelse af betalingsordninger for udenlandske studerende.

2.3. Samarbejde om Voksnes Læring (SVL)

Ved udmøntningen af strategiplanen 2005-2007 vil det danske formandskab for Styregruppen for Voksnes Læring i 2005 især sætte følgende tre temaer i fokus:

• Livslang læring, særlig voksnes læring og anerkendelse af realkompetencer.
• Kvalitetsudvikling i uddannelserne herunder tilsyn.
• Effektmåling af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Livslang læring - voksnes læring - anerkendelse af realkompetencer
De nordiske lande står over for en række fælles overordnede udfordringer, som er knyttet til arbejdslivets konkurrencekraft, til den enkeltes kompetenceudvikling mhp. beskæftigelse og personlig udvikling til demokrati/medborgerskab - og til spændingsfeltet mellem disse områder. Nøgleord er globalisering, international arbejdsdeling og teknologisk udvikling. Tilsammen stiller disse udfordringer nye krav om justering og modernisering af livslang læring/voksnes læring. Samtidig bliver det endnu vigtigere at fastholde demokratiforståelsen og fællesskabsfølelsen mellem borgerne. Alle områder for voksnes læring er i spil, herunder hele det folkeoplysende område.

Livslang læring i bred forstand er allerede på den nordiske dagsorden. Udfordringen består i at fokusere på redskaberne i realiseringen heraf for området for voksnes læring. Vigtige redskaber er: - Bedre muligheder for vurdering og anerkendelse af realkompetence i uddannelserne.
- Kompetenceudvikling og læring på arbejdspladsen, sammenhæng og synergi mellem læringsarenaer (formel uddannelse, læring på arbejdspladsen, læring i folkeoplysningen og i frivillige foreninger mv.) og dokumentation af kompetenceudvikling i de forskellige læringsarenaer.

Kvalitetsudvikling i uddannelserne - tilsyn
Uddannelserne i de nordiske lande skal kunne måle sig med de bedste i verden. Der må derfor sikres høj kvalitet på alle områder og niveauer, ikke kun i krav til uddannelsernes udformning, men også til udvikling af læringsmetoder. Vigtige redskaber for udvikling af et koncept for tilsyn er: - Et helhedsorienteret tilsyn med uddannelserne og øget fokus på kvaliteten og resultaterne af en uddannelsesindsats kan danne baggrund for indførelse af en mere systematisk overvågning/monitorering på grundlag af kvalitetsindikatorer (udvikling af metoder og systemer).

Samtidig er det vigtigt at bevare et kvalificeret udbud af muligheder for voksnes læring også i et bredere perspektiv, ikke mindst på det folkeoplysende område. Der må tages højde for, at den ikke-formelle kompetence i livslang læring er vanskeligt målbar og derfor må synliggøres på anden måde end ved outcome-baserede indikatorer.

Effektmåling
Med den betydning, som kompetenceudvikling inklusive voksen- og efteruddannelse får, er der behov for at udvikle redskaber til systematisk at vurdere effekten af såvel de enkelte uddannelsestilbud som den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats. Vigtige redskaber er:

• Udvikling af koncepter, herunder indikatorer, og metoder til systematisk vurdering af effekten af såvel de enkelte uddannelsestilbud som den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats på både samfunds-, virksomheds- og individniveau (periodiske kvalitative og kvantitative målinger).

2.4. NordForsk

NordForsk - en organisation for nordisk forskningssamordning
Hovedopgaven for det danske formandskab i 2005 på forskningsområdet bliver at sikre, at NordForsk får en god start, herunder lokalisering af sekretariatet og ansættelse af direktør. NordForsk betyder en organisatorisk forenkling på forskningsområdet og skal integrere de nuværende aktiviteter under Nordisk Forskningspolitisk Råd og Nordisk Forskeruddannelsesakademi. Det nye organ får en vigtig opgave med at koordinere landenes ønsker og prioriteringer i et frugtbart samspil med de forskningsbevilgende organer i de enkelte lande. Det er derfor afgørende vigtigt at sikre opbakning i de nationale forskningsråd til det nye nordiske organ, således at de nye samarbejdsmuligheder bliver udnyttet.

NordForsk's opgaver
NordForsk får som hovedopgave at fremme et effektivt samarbejde mellem de nordiske lande om forskning og forskeruddannelse af højeste internationale kvalitet. Derigennem skal NordForsk bidrage til forskningens forsatte udvikling og udnyttelsen af forskningens resultater i undervisningen, til innovative formål i erhvervslivet, i administrative og politiske beslutningsprocesser og som grundlag for forbedringer af befolkningernes levevilkår.

Samordningsfunktion
NordForsk skal koncentrere sin indsats på forskningsområder, hvor de nordiske lande har en international synlig styrkeposition, men kan i tillæg hertil også udvælge strategisk betydningsfulde områder (nye/smalle), hvor landene vurderer, at en fælles nordisk satsning hurtigere vil kunne føre til den ønskede opbygning af en forsknings- og uddannelseskompetence af international kvalitet og styrke. NordForsk skal først og fremmest udforme sine initiativer ud fra nationale prioriteringer eller i initiativer iværksat af forskningsråd, universiteter, andre forskningsinstitutioner mv.

Finansieringsfunktion
NordForsk skal således fungere som organisatorisk ramme for formidling af samarbejde om væsentlige forskningsprioriteringer mellem centrale nationale forskningsfinansierende organer, universiteterne og øvrige offentlige eller private forsknings- og innovationsaktører på nationalt og nordisk plan samt de nordiske sektororganer. Samarbejdet om konkrete satsninger af forsknings- og/eller forskeruddannelsesmæssige karakter vil normalt forudsætte forpligtende finansiel deltagelse fra mindst tre lande.

NordForsk's initiativer i form af projekter og programmer skal primært finansieres via nationale ressourcer. NordForsk skal derfor kun yde en marginal støtte af de fællesnordiske midler. NordForsk modtager sin grundbevilling fra Nordisk Ministerråd, men er i sin forvaltning et uafhængigt organ med selvstændig beslutningskompetence.

Policyfunktion
NordForsk skal i samvirke med forskningsverdenen, erhvervslivet samt forsknings-, nærings- og andre relevante ministerier virke for en fremadrettet forsknings- og innovationspolitik. NordForsk skal desuden rådgive om aktuelle forskningspolitiske emner på eget initiativ eller på anmodning fra MR-U.

2.5. Nordic Innovation Centre

Målet for Nordic Innovation Centre (NICe) er at etablere Norden som et frit indre marked og en grænseløs region, hvor der ikke findes barrierer mellem landene, som hindrer fri bevægelse af kompetencer, ideer, kapital, mennesker og produkter. NICe vil skabe samarbejdsmuligheder og fremme samarbejde mellem innovationssystemerne i de nordiske lande ved at finansiere netværk og fjerne grænsehindringer. NICe vil dermed bidrage til at etablere Norden som et fælles vidensmarked.

NICe vil i 2005 arbejde for at præge den nordiske erhvervsdagsorden ved at sætte fokus på brancher og områder, som er i vækst eller har et stort udviklingspotentiale. Dette vil bl.a. omfatte brancher eller større områder af samfundsmæssig betydning, hvor der findes muligheder for at forbedre samarbejde, struktur, organisering, uddannelse m.m.

NICe vil arbejde på at intensivere samarbejde på tværs af sektorerne inden for NMR’s virksomhedsområde. NICe vil i øvrigt arbejde på at gøre hvert af de nordiske landes innovationsressourcer tilgængelige på tværs af landegrænser, ligesom NICe vil være et bindeled mellem innovationssystemerne i de nordiske lande.

Der vil i 2005 blive fokuseret på samarbejdet mellem forskningsaktører og virksomheder, så det lægges tilrette for kommerciel udnyttelse af forskningsresultater på tværs af faglige grænser. Der vil specielt blive arbejdet med at sikre ensartede rammebetingelser for grænseoverskridende handel, tjenester og produktion.

NICe vil i 2005 arbejde på at gøre Norden til en region, der aktivt deltager i større europæiske samarbejder og søger inspiration hos og samspil med ledende internationale miljøer vedrørende teknologier, virkemidler og politik.

NordForsk og Nordic Innovation Centre
Der vil i 2005 komme særligt fokus på samarbejdet mellem NordForsk og Nordisk Innovationscenter, NICe, for at fremme integrationen mellem forskning og innovation.

Et første skridt til at udvikle samarbejdet kan være, at de to organer sammen fremlægger nogle konkrete modeller for samarbejdet. Herunder modeller for universiteternes fremtidige rolle som toneangivende og internationalt attraktive forsknings- og uddannelsesmiljøer.

2.6. Nordens Sprogråd

Nordens Sprogråd har siden 1.januar 2003 haft ansvaret for at fremme den internordiske sprogforståelse og sprogbeherskelse og for at koordinere og styre det sprogpolitiske arbejde i Nordisk ministerråds regi.

Rådet har ansvaret for programmet Nordplus sprog, og det koordinerer de nordiske sprognævns samarbejde og de nordiske udlandslektorers aktiviteter inden for sprog- og kulturoplysning.

Under det danske formandskab vil Nordens sprogråd inden for rammerne af Nordplus-sprog prioritere følgende områder.

Sprogforståelse og beherskelsen af sprogene i Norden
Nordens Sprogråd vil:

• Inspirere til en øget indsats inden for sprogforståelse af nordiske nabosprog som talesprog i en kombination af forskning, udvikling af lærebogsmaterialer og kursusudvikling med speciel vægt på at udnytte it som integreret hjælpemiddel.
• Videreføre det svenske formandskabs særlige satsning på at udbrede praktisk kendskab til nabosprogene hos nordboer, som har et nordisk sprog som andetsprog.
• Forberede det kommende finske formandskabs særlige fokus på den bedste praksis for sprogforståelse på flersproglige arbejdspladser.
• Videreføre opmærksomheden over for de mindre udbredte sprog i Norden, især på det ordbogsmæssige område.
• Forberede et projekt med det mål at stille nordiske elektroniske ordbogsressourcer til rådighed for alle Nordens beboere i en netværksordbog med samtlige talte sprog i Norden.

Sprogpolitik
Nordens Sprogråd vil:

• Analysere de sprogpolitiske konsekvenser af regionalpolitik inden for et integreret EU, samt analysere de sproglige konsekvenser af et Østersøsamarbejde, der omfatter de nordiske lande, de baltiske stater og Nordvestrusland.
• Inspirere samtlige højere læreanstalter i Norden til at formulere og praktisere en gennemtænkt sprogpolitik som et reflekteret svar på internationaliseringens sproglige udfordringer (domænetab og parallelsproglighed).
• Koordinere og viderudvikle sprognævnenes samarbejde om praktisk sprogpolitik og normeringsspørgsmål.
• Videreføre det nordiske samarbejde om offentlige myndigheders sprog til borgerne, det såkaldte "klarsprogsinitiativ".
• Følge og støtte de nordiske lektorer i deres arbejde med at undervise og oplyse om Nordens kultur, sprog og sprogpolitik i forlængelse af kultursektorens redegørelse herfor.
• Forberede et forslag til en ny nordisk sprogkonvention, som integreres i en samlet sprogpolitik. I den forbindelse få udarbejdet oplysningsmateriale om sprogsituationen og sprogpolitikken i de nordiske lande til brug for fremstød for de nordiske sprog og en demokratisk sprogpolitik i resten af verden.

Formandskabet vil desuden følge op på initiativer, der blev sat i gang under det islandske formandskab herunder en særlig satsning på at engagere børn og unge i det nordiske sprogfællesskab (børnebøger, oplæsnings- og fortællekonkurrencer samt elektroniske spil).

Det danske formandskab får ansvaret for at afslutte arbejdet med udviklingen af en ny nordisk sprogpolitik, som skal baseres på en bred folkelig debat og forankres i de nordiske organisationer.

Denne side indgår i publikationen "Globaliseringens udfordring til faglighed og kvalitet inden for uddannelse, forskning og it" som kapitel 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2004