1. Samarbejde om udvalgte emner

1.1. Uddannelse

De nordiske lande har brug for en veluddannet befolkning med et højt uddannelsesniveau og kompetencer, der udvikles hele livet, for at kunne konkurrere globalt. Det er vigtigt, at der er sammenhæng i vores uddannelsessystemer fra grundskolen og ungdomsuddannelserne til og med de videregående uddannelser. Dette giver de bedste forudsætninger for livslang læring og for fortsat udbygning af befolkningens kompetencer bl.a. gennem voksen- og efteruddannelse.

Der vil i formandskabsprogrammet blive lagt vægt på den fælles interesse i de nordiske lande for at udvikle fagligheden, kvaliteten og relevansen i uddannelserne gennem internationalt samarbejde. Der vil endvidere blive lagt vægt på voksnes læring og på sammenhængen mellem de forskningsbaserede og de professionsrettede videregående uddannelser.

Med henblik på sikring af optimale tilbud til voksne vil der blive lagt vægt på pædagogiske metoder og udbudsformer for voksne og på effektiv udnyttelse af systemerne til validering af realkompetencer. Informationsteknologien skal udnyttes optimalt af uddannelsessektoren som værktøj for fjernundervisning eller tidsforskudt undervisning, til støtte for specialisering inden for en særlig spidskompetence eller som mulighed for opnåelse af en rationaliseringsgevinst.

Den skærpede globale konkurrencesituation stiller alle universiteter og andre videregående uddannelser i Norden over for de samme udfordringer om at sikre kvaliteten i uddannelserne og i forskningen samt om at bidrage til udviklingen af samfundet generelt.

Det vil derfor være nærliggende, at de videregående uddannelser i de nordiske lande finder områder, hvor man kan lære af hinanden og indgå aftaler om forpligtende samarbejde og arbejdsdeling på forskellige niveauer, herunder at samarbejde om et udbud af fælles nordiske studieprogrammer.

Det er helt afgørende at udvikle mekanismer til at sikre kvaliteten i udbuddet af uddannelser i lyset af den globale konkurrencesituation. I den forbindelse er en høj kvalitet og relevans i forskningen og attraktive uddannelser afgørende - også for at kunne tiltrække flere studerende fra udlandet til de nordiske universitetsuddannelser. Et væsentligt element i en sådan indsats vil være at rekruttere dygtige udenlandske studerende samt øge studentermobiliteten til og fra Norden. Øget mobilitet - både af studerende og af forskere - vil være en nødvendighed i udviklingen af et internationalt uddannelsesmarked, hvor universiteterne i Norden er medspillere.

1.2. Forskning og Innovation

Globaliseringen sætter Norden som region under pres for at tiltrække de bedste forskere og dermed gøre sig attraktiv som samarbejdspartner for andre videnscentre i verden. Formandskabet vil derfor fokusere på globaliseringens udfordringer til faglighed og kvalitet, således at de nordiske landes vidensamfund kan udvikle og styrke deres position på forsknings- og innovationsområdet.

NORIA
Disse udfordringer vil indgå i arbejdet med opfølgning på forslagene i hvidbogen "NORIA - Nordisk forskning och innovation", som Ministerrådet for uddannelse og forskning, MR-U, tog initiativ til. Dertil kommer MR-U's samarbejde om forskning og innovation med Ministerrådet for Næring, der har fremlagt et forslag til en ny innovationsstrategi: Nordisk styrka, nationell nytta och global excellence: Förslag till ett nordiskt innovationspolitiskt samarbetsprogram 2005-2010, maj 2004. Med dette udgangspunkt lægges der op til styrket nordisk samarbejde om grundforskning, anvendelsesorienteret forskning og innovation i form af et nordisk forsknings- og innovationsrum (NORIA - Nordic Research and Innovation Area).

En forudsætning for at det lykkes er, at uddannelses- og forskningsmiljøer i Norden har den nødvendige kvalitet, volumen og dynamik. Centrale aktører i den proces er universiteterne, der må udvikle internationalt attraktive uddannelser og forskningsmiljøer af høj kvalitet, der kan tiltrække flere dygtige studerende og forskere udefra. Samtidig må universiteterne styrke evnen til at servicere samfundet og samarbejde med industrien om overførsel og udnyttelse af ny viden.

Innovation
Visionen om NORIA er, at nordisk forskning og innovation skal gøres globalt førende gennem et styrket nordisk regionalt samarbejde, der skal ske inden for områder, hvor der kan opnås nordisk merværdi.

Den store udfordring bliver at styrke innovationsevnen og kreativiteten, så vi kan fastholde og udbygge de nordiske vidensamfund og dermed fortsat være konkurrencedygtige. Vidensamfundet stiller krav om høj kvalitet i forskningen og grobund for innovative virksomheder. Formandskabet ønsker at arbejde for at konsolidere de nordiske vidensamfund i en globaliseret verden og styrke vort samarbejde om innovation og forskning.

Der vil derfor i 2005 blive lagt særlig vægt på anbefalingerne i hvidbogen om forskning og innovation og gennemførelse af det innovationspolitiske samarbejdsprogram.

Vekselvirkningen mellem forskning og erhvervslivet Uddannelse og forskning spiller en stadigt større rolle for at skabe økonomisk vækst og en modernisering af økonomien. En øget andel af produktion og eksport kommer fra varer og serviceydelser, som bygger på avanceret forskning og udvikling.

Samarbejde mellem forskning og erhverv står derfor højt på dagsordenen i de nordiske lande og i det nordiske samarbejde. Det er vigtigt, at vi i Norden besidder de rigtige kompetencer i forhold til den internationale arbejdsdeling, hvilket i sig selv stiller krav om en frugtbar vekselvirkning mellem uddannelse/forskning og erhvervslivet.

Udvikling af nye og effektive samspilsformer mellem universiteter og erhvervsliv er centrale udfordringer for det nordiske samarbejde. Formandskabet ønsker en øget nordisk fokusering på erhvervslivets behov for viden, adgang til de rette kompetencer samt adgang til kvalificeret teknologisk service og rådgivning.

Fremme af innovation i det nordiske erhvervsliv
De nordiske virksomheder er konstant udsat for et krav om innovation for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Den internationale arbejdsdeling har allerede længe placeret de nordiske lande som vidensamfund. I en erkendelse af, at de nordiske landes vigtigste konkurrenceparameter er den viden, vi lægger i produkter og serviceydelser, må der kompenseres for manglende evne til at konkurrere på løn.

Nordisk Ministerråd færdiggjorde i 2004 et samarbejdsprogram for innovationsspørgsmål, Innovationsbogen. Med udgangspunkt i dette samarbejdsprogram vil Danmark under sit formandskab fremme samarbejdet om innovation i det nordiske erhvervsliv.

Innovation sættes ofte i forbindelse med forskning. For at få den største nytte af forskning er det nødvendigt, at forskningssektoren og erhvervssektoren samarbejder. Størstedelen af innovationerne i virksomhederne udspringer imidlertid ikke af forskningsprojekter. Danmark vil i den forbindelse også lægge vægt på andre typer af innovation end den forskningsbaserede. Det drejer sig om såkaldt brugerdrevet innovation, der foregår i samspil mellem virksomheder, leverandører, kunder mv. Der er i den forbindelse brug for, at uddannelser og forskningsgrene som for eksempel samfundsvidenskab og humaniora, der traditionelt har haft relativt mindre kontakt til erhvervslivet, bliver mere orienteret mod erhvervslivet. Hermed kan der etableres større viden om brugerne og om markedet.

Danmark vil under formandskabet etablere dialog mellem erhvervsliv og de videregående uddannelser om behovet for mere erhvervsrettet forskning gennem samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Der vil i den forbindelse blive fokuseret på erhvervslivets behov for viden, adgang til de rette kompetencer samt adgang til kvalificeret teknologisk service og rådgivning. De nordiske lande er blandt de førende i verden med hensyn til udbredelse og anvendelse af it. Denne gunstige position bør videreudvikles.

Der bør endvidere ses på præmisserne for forskningssamarbejde på tværs af landene. Forskelligartet lovgivning mellem de nordiske lande anses i flere tilfælde for en barriere for tværnationalt og tværinstitutionelt samarbejde. Der bør derfor også ses på rammer og lovgivning for konkrete samarbejdsprojekter mellem de nordiske lande.

Endelig er enkelte landes valg af instrumenter i innovations- og erhvervsudviklingspolitikken et område, hvor der er meget at lære af gode eksempler, og hvor de nordiske lande trods deres forskellighed også på en række områder har ensartede vilkår og udfordringer.

1.3. Sprogsamarbejde

Det sproglige fællesskab er en grundlæggende forudsætning for det folkelige, kulturelle, økonomiske og politiske samarbejde i Norden. Det er samtidig en forudsætning for at udvikle et reelt fælles arbejdsmarked, at man videreudvikler nordboernes evne til at forstå hinandens sprog, især norsk, dansk og svensk. Udfordringerne for det nordiske sprogsamarbejde er mangfoldige, men særlig tre store udfordringer skal nævnes: - Alle sprogsamfund i Norden er underlagt samme sproglige internationaliseringstendens, en tendens, der nemt gør engelsk til det sprog, der anvendes til international og også til tværnordisk kommunikation: Truslen om domænetab.
- Særlig det europæiske samarbejde stiller krav om at videreudvikle det nordiske sprogsamarbejde til et regionalt samarbejde inden for det europæiske rum: At styrke Norden som én samlet sprogregion. - Det nordiske sprogsamarbejde kan i denne sammenhæng danne forbillede for andre regionsdannelser i Europa, men forudsætningen er, at der oplyses om det i meget større omfang, end det hidtil er sket: At gå i offensiven med oplysning til resten af verden, men især Europa, om det nordiske sprogsamarbejde.

1.4. Informationsteknologi

De nordiske lande er blandt de førende i verden med hensyn til udbredelse og anvendelse af it. Denne gunstige position bør videreudvikles.

De nordiske lande har relativt ensartede kulturelle, materielle og politiske forudsætninger for en gunstig udvikling hen mod et stærkt vidensamfund. Samtidig har de nordiske lande det fællestræk, at de har nogle af verdens mest veludviklede it-infrastrukturer og en meget udbredt og koncentreret brug af vidensintensiv teknologi. Ved at tage afsæt i den fælles platform kan der skabes en betydelig merværdi i form af erfaringsudveksling, synergi, stordriftsfordele og allianceskabelse.

Det nordiske samarbejde skal bidrage til at udvikle kompetencer og styrke anvendelsen af it i Norden og Nordens nærområder, især Østersøområdet. Stærkt nordisk samarbejde om udnyttelse af it er et væsentligt bidrag til at styrke Europas konkurrenceevne. Nordisk samarbejde bør supplere europæiske processer med det formål at bringe nordiske synspunkter ind i en større europæisk og international sammenhæng.

I den kommende strategiplan for det nordiske it-samarbejde under MRIT vil der blive rettet fokus på informationsteknologi generelt, idet der i de nordiske lande findes en fælles forståelse for informationsteknologiens strategiske betydning for de nordiske samfund på flere niveauer herunder:

• Det globale niveau, hvor målet er at styrke de nordiske landes fortsatte kompetenceudvikling, konkurrenceevne og politiske indflydelse.
• Det nationale sociokulturelle niveau, hvor de nordiske samfunds kultur og identitet står i centrum.

Der er behov for både at drøfte større principielle tværfaglige it-problemstillinger, som er fælles for Norden, og for at formulere konkrete projekter af tværsektoriel betydning.

Det danske formandskab vil fokusere på de initiativer, der prioriteres i den nye strategiplan for it-samarbejde for 2005-2007 og samtidig sikre sammenhæng med initiativer taget under tidligere formandskaber. Under det danske formandskab vil der desuden blive fokuseret på to områder under overskriften "Borger i informationssamfundet":

• Borgernes it-rettigheder.
• It-sikkerhed.

For at sikre udviklingen af netværkssamfundene i de nordiske lande er det vigtigt, at borgerne kender og har tillid til de normer og spilleregler, som gælder i et sådant samfund. Der kan også være behov for at vurdere, om udviklingen har gjort nuværende regler utidssvarende eller overflødige, eller om der er behov for andre typer af regler end dem, vi kender i dag.

Borgernes it-rettigheder
En stor del af befolkningen har allerede taget de mange nye teknologiske muligheder til sig, men udfordringen er fortsat at få alle borgere til at deltage aktivt, så det store potentiale, der er i it, udnyttes til fulde. Det kan kun lade sig gøre, hvis borgerne har tillid til - og overblik over - de teknologiske muligheder, og myndighederne sikrer borgernes rettigheder i vidensamfundet.

Det er væsentligt, at borgernes it-rettigheder opretholdes og beskyttes, uanset hvilken teknologi der anvendes, og uanset hvor den anvendes. Ofte kan håndhævelsen af disse rettigheder kun sikres via brug af moderne it-sikkerhedsværktøjer.

It-sikkerhed
I kraft af at vi bliver mere og mere afhængige af elektronisk kommunikation, stiger samfundets sårbarhed over for angreb på de elektroniske netværk. Samfundsstrukturer, økonomi og borgere er afhængige af, at netværk og opbevaring af data fungerer optimalt trods angreb udefra. Således er sikker anvendelse af it en afgørende forudsætning for vidensamfundets fortsatte udvikling.

Under it-sikkerhedsoverskriften ligger et stort antal forskellige initiativer, hvoraf to af de mest interessante og aktuelle er: privatlivsfremmende teknologier og bekæmpelse af spam.

It-sikkerhed er et vigtigt emne i forbindelse med spam, der optager op imod halvdelen af al internettrafik. Spam påfører virksomhederne direkte omkostninger, besværliggør borgernes adgang til vidensamfundet og medfører sikkerhedsmæssige problemer, fordi de kan indeholde computervirus.

De nordiske lande har gode muligheder for at opnå resultater i samarbejdet om rammerne for bl.a. selvregulering blandt markedets aktører, efterforskning og strafforfølgning af lovbrud, forskning i teknologier og udvikling af værktøjer.

De nordiske lande kan arbejde frem mod langsigtede løsninger, der i højere grad tager fat om problemets rod. Dette kræver, at Norden indgår i et større internationalt samarbejde om ændring af eksempelvis internet-relaterede teknologier.

1.5. Tværgående initiativer

Det er formandskabsprogrammets mål at sikre kontinuiteten og udviklingen i de prioriterede satsningsområder og følge op på initiativer, der er sat i gang under de tidligere formandskaber. Arbejdet skal endvidere udvikle de intentioner, der ligger i den nye strategi: "Norden som foregangsregion for udvikling af menneskelige ressourcer" for 2005-2007 for det nordiske samarbejde om uddannelse og forskning.

• Mobilitets- og netværkssamarbejde vil have høj prioritet som elementer i det nordiske samarbejde, og der vil blive lagt vægt på sikring af kvaliteten og udbyttet af Nordplus-programmerne og på disse programmers samspil med EU's programmer for livslang læring og mobilitet i alle dele af uddannelsessektoren.
• Arbejdet med nedbrydning af grænsehindringer i Norden er på uddannelsesområdet nået langt under det islandske formandskab. Det fortsatte arbejde vil fremover blive koblet tættere til de aktiviteter, der foregår i europæisk regi i henholdsvis Bologna-processen for de videregående uddannelser og i Københavner-processen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
• Det norske formandskabs tema om "Et solidarisk Norden" opfordrede til et tættere samarbejde mellem uddannelses- og bistandssektoren. Det svenske formandskab fulgte op ved at sætte fokus på integration og på uddannelse for bæredygtig udvikling. Disse processer vil blive fulgt op under det danske formandskab. De nordiske lande samarbejder allerede med UNESCO om opfyldelsen af Dakar-målene for uddannelse til alle (Education for All). Dette samarbejde vil kunne udvides som led i markeringen af FN's 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling. Endelig vil formandskabet se på, hvordan de nordiske landes uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om kapacitetsopbygning i udviklingslandene fx gennem fælles nordiske projekter i regi af Verdensbanken eller de nordiske landes udviklingsbistand.
• Nærområdesamarbejdet vil fra 2005 gå ind i en ny fase, idet Estland, Letland og Litauen som medlemmer af EU fremover deltager på lige vilkår med de nordiske lande i EU-programmerne. Derfor vil der også blive arbejdet på muligheder for, at de baltiske lande på længere sigt kan deltage på lige vilkår i Nordplus-programmerne. Det fortsatte arbejde kommer til at foregå inden for rammerne af det Agreed Minutes, som blev tiltrådt på det fælles nordiske og baltiske undervisningsministermøde i marts 2004. Uddannelsessamarbejdet med Nordvestrusland vil blive fortsat med udgangspunkt i den handlingsplan, som blev vedtaget under det islandske formandskab.
• Samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd vil blive intensiveret under det danske formandskab. Der vil blive taget udgangspunkt i den deklaration, der blev tiltrådt ved det fælles møde mellem Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning og uddannelses- og forskningsministre fra medlemslandene i Arktisk Råd i Reykjavik i juni 2004. Det islandske formandskab har stillet forslag til en operationalisering af den første deklaration, og ved møde i Arktisk Råd i november 2004 er der opnået enighed om rammerne for det videre samarbejde. Under det danske formandskab vil der blive arbejdet aktivt på indkredsning af fagområder og på en nærmere konkretisering af samarbejdets form.

De tværgående initiativer afspejles i styregruppernes 1-årige handlingsplaner med forskellig vægt. Initiativerne skal betragtes som særlige indsatsområder, der bidrager til at styrke den nordiske profil i internationale fora.

Denne side indgår i publikationen "Globaliseringens udfordring til faglighed og kvalitet inden for uddannelse, forskning og it" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2004