Uddannelse på kryds og tværs - 2004

Kolofon

Titel: Uddannelse på kryds og tværs - 2004
Udgiver:Undervisningsministeriet
Institution:Undervisningsministeriet
Copyright:Undervisningsministeriet
Forfatter:Seniorkonsulent Anitta Limkilde-Kjær, UNI•C Statistik & Analyse
Emneord: Tværgående uddannelsesstatistik, Elevbevægelser, Elevadfærd, Ordinære uddannelsessystem, Historiske tidsserier

Resumé:
Uddannelse på kryds og tværs har til formål at give et overskueligt, men også detaljeret og opdateret statistisk billede af det ordinære uddannelsessystem.

Publikationen bliver ikke længere publiceret i trykt form, men som en serie af netbaserede dynamiske kapitler, der hver relaterer sig til et uddannelsesområde.

Denne udgivelse bygger på et dynamisk internetbaseret koncept, det betyder, at alle beregninger og nøgletal, som ligger til grund for de enkelte tabeller i publikationen, er relateret til en dynamisk nøgletalsdatabase. Enkelte tabeller er ikke dynamiske; det skyldes alene, at disse tabeller bygger på andre kilder.

Datamaterialet stammer dels fra centrale tværgående uddannelsesmoduler, som er udviklet af UNI-C Statistik- & Analyse, dels af uddannelsesinstitutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Som supplement er medtaget resultater fra andre fagspecifikke statistikker.

Sprog: Dansk
URL:http://static.uvm.dk/publikationer/2004/
Den elektroniske udgaves ISBN: 87-603-1901-1
Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK
Version: 1.0
Versionsdato: 2004-07-09
Formater: html; gif; pdf; css;
Inventarliste: forord.html, index.html, kolofon.html, hel.html, kap01.html, kap02.html, kap03.html, kap04.html, kap05.html, kap06.html, kap07.html, kap08.html, kap09.html, baggr.gif, fig211.gif, fig212.gif, fig213.gif, fig214.gif, fig215.gif, fig221.gif, fig231.gif, fig311.gif, fig331.gif, fig332.gif, fig351.gif, fig381.gif, fig411.gif, fig431.gif, fig451.gif, fig481.gif, fig482.gif, fig5101.gif, fig511.gif, fig531.gif, fig541.gif, fig551.gif, fig581.gif, fig582.gif, fig6101.gif, fig611.gif, fig631.gif, fig632.gif, fig681.gif, fig682.gif, fig683.gif, fig684.gif, fig711.gif, fig712.gif, fig713.gif, fig714.gif, fig811.gif, fig812.gif, fig821.gif, green.gif, krone.gif, pilh.gif, pilnede.gif, pilo.gif, pilv.gif, stdlogo.gif, tom.gif, get_adobe_reader.gif, hel.pdf, publikation.css
Publiceringsstandard nr. 2.0

Eventuelle henvendelser bedes rettet til:
Seniorkonsulent Anitta Limkilde-Kjær tlf.nr. 3587 8314 eller e-mail: Anitta.Limkilde-Kjaer@uni-c.dk

Resumé

Uddannelse på kryds og tværs har til formål at give et overskueligt, men også detaljeret og opdateret statistisk billede af det ordinære uddannelsessystem.

Publikationen bliver ikke længere publiceret i trykt form, men som en serie af netbaserede dynamiske kapitler, der hver relaterer sig til et uddannelsesområde.

Denne udgivelse bygger på et dynamisk internetbaseret koncept, det betyder, at alle beregninger og nøgletal, som ligger til grund for de enkelte tabeller i publikationen, er relateret til en dynamisk nøgletalsdatabase. Enkelte tabeller er ikke dynamiske; det skyldes alene, at disse tabeller bygger på andre kilder.

Datamaterialet stammer dels fra centrale tværgående uddannelsesmoduler, som er udviklet af UNI-C Statistik- & Analyse, dels af uddannelsesinstitutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Som supplement er medtaget resultater fra andre fagspecifikke statistikker.

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Indledning og resumé
1.1 Indledning
1.2 Centrale udviklingstendenser:
Fra kapitel 2: Rammer
Fra kapitel 3: Grundskoleområdet
Fra kapitel 4: Det gymnasiale uddannelsesområde
Fra kapitel 5: Det erhvervsfaglige uddannelsesområde
Fra kapitel 6: Det videregående uddannelsesområde
Fra kapitel 7: Voksenuddannelsesområdet
Fra kapitel 8: Befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofil

2. Rammer
2.1 Elever/studerende og uddannelsessystemet

3. Grundskoleområdet
3.1 Bestand, tilgang og afgang af elever – nu
3.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden
3.3 Særlige opgørelser for grundskoleområdet
3.4 Lærerressourcer
3.5 Frekvenser og tider for grundskoleforløbet
3.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra grundskoleområdet
3.7 Normeret overgange i grundskolen
3.8 Vandringer fra grundskoleområdet
3.9 Institutionsfordelte bestandstal

4. Det gymnasiale uddannelsesområde
4.1 Bestand, tilgang og afgang af elever – nu
4.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden
4.3 Særlige opgørelser for det gymnasiale uddannelsesområde
4.4 Lærerressourcer
4.5 Frekvenser og tider for det gymnasiale uddannelsesområde
4.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det gymnasiale uddannelsesområde
4.7 Normerede overgange i det gymnasiale uddannelsesområde
4.8 Vandringer fra det gymnasiale uddannelsesområde
4.9 Institutionsfordelte bestandstal

5. Det erhvervsfaglige uddannelsesområde
5.1 Bestand, tilgang og afgang af elever – nu
5.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden
5.3 Særlige opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde
5.4 Lærerressourcer
5.5 Frekvenser og tider for de erhvervsfaglige uddannelsesforløb
5.6 Overgangsmønster og fuldførelse og afbrud fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde
5.7 Normerede overgange i det erhvervsfaglige uddannelsesområde
5.8 Vandringer fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde
5.9 Institutionsfordelte bestandstal
5.10 Det erhvervsfaglige uddannelsesområde og ledighed på arbejdsmarkedet

6. Det videregående uddannelsesområde
6.1 Bestand, tilgang og afgang af studerende – nu
6.2 Bestand, tilgang og afgang af studerende i fremtiden
6.3 Særlige opgørelser for det videregående uddannelsesområde
6.4 Lærerressourcer
6.5 Frekvenser og tider i de videregående uddannelsesforløb
6.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det videregående uddannelsesområde
6.7 Normerede overgange i det videregående uddannelsesområde
6.8 Vandringer fra det videregående uddannelsesområde
6.9 Institutionsfordelte bestandstal
6.10 Det videregående uddannelsesområde og ledighed på arbejdsmarkedet

7. Voksenuddannelsesområdet
7.1 Aktiviteten på voksenuddannelserne, herunder særlige opgørelser for området

8. Befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofil
8.1 Befolkningen i dag og i fremtiden
8.2 Befolkningens uddannelsesniveau og ledighed

Begreber

Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (1.646 kB)
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000

© Undervisningsministeriet 2004
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Forord

Uddannelse på kryds og tværs har til formål at give et overskueligt, men også detaljeret og opdateret statistisk billede af det "ordinære" uddannelsessystem. Bogen bliver ikke længere publiceret i trykt form, men som en serie af netbaserede kapitler, der hver relaterer sig til et uddannelsesområde. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_publid=36907323

Denne udgivelse er bygget op omkring et dynamisk internetbaseret koncept det betyder, at alle beregninger og nøgletal, som ligger til grund for de enkelte tabeller i publikationen, er relateret til en dynamisk nøgletalsdatabase. Med dette koncept er det nu muligt for læseren selv at afgrænse andre dimensioner end netop dem, som vi har valgt at præsentere. Læseren har med denne løsning selv mulighed for frit at bruge data fra publikationen og kan nemt hente data over i regneark, tekstbehandling m.v. Enkelte tabeller er ikke dynamiske; det skyldes alene, at disse tabeller bygger på andre datakilder.

Publikationen indeholder uddannelsesstatistiske data byggende på indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Danmarks Statistik. Hertil kommer nye resultater fra forskellige uddannelsesstatistiske modeller, som er udviklet af UNI•C Statistik & Analyse. Som supplement til ovenstående præsenteres tabeller fra fx andre fagspecifikke statistikker. Der anvendes i publikationen mange forskellige statistiske begreber; disse er trykt med fed/kursiv i teksterne og søgt forklaret i afsnittet: "Begreber".

Man skal være forsigtig med at sammenligne denne med tidligere udgaver af "Uddannelse på kryds og tværs", da hovedparten af statistikken er retrospektivt bearbejdet, og da nye resultater ligger til grund for beregninger af fx fuldførelsesprocenter, overgange m.v. Hertil kommer at uddannelsessystemet er under forandring, og at fx uddannelsesforspalten løbende tilrettes og korrigeres. www.uvm.dk

Publikationen og nøgletalsdatabasen er udarbejdet for Undervisningsministeriet af UNI•C Statistik & Analyse Evt. henvendelse bedes rettet til:

Seniorkonsulent Anitta Limkilde-Kjær, tlf.nr. 3587 8314 eller e-mail: Anitta.limkilde-kjaer@uni-c.dk

1. Indledning og resumé

1.1 Indledning

I "Uddannelse på kryds og tværs" LINK TIL BOG har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1993 til 2002 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Pga. metodeomlægninger for fremskrivningsmodellen er der denne gang ikke medtaget fremskrivninger. Så snart der forligger nye resultater, vil de blive offentliggjort i Nøgletalsdatabasen på Undervisningsministeriets hjemmeside.

I afsnit 7 præsenteres statistik for voksenuddannelse. Statistikken på området er under kraftig udvikling, men p.t. findes der ikke en så detaljeret statistik som for det ordinære uddannelsessystem.

Publikationerne indeholder først og fremmest oplysninger om elevstrømme. Men der lægges vægt på at vise sammenhæng mellem befolkningsudviklingen, elevtal, lærerressourcer og overgangen fra en uddannelse til en anden eller overgang ud af uddannelsessystemet. I tekstafsnit og tabeller forekommer en række ofte ganske komplekse begreber, der er trykt med fed/kursiv, første gang begrebet bruges i de enkelte afsnit. I dette afsnit er begreberne dog ikke markeret.

I det efterfølgende resumé har vi udvalgt en række af de mange udviklingstendenser, der er beskrevet i bogens kapitler.

1.2 Centrale udviklingstendeser

Fra kapitel 2
Vedrørende bestanden af elever og den forventede gennemsnitlige studietid

Pr. 1. oktober 2001 var ca. 1.120.346 elever og studerende i gang med en uddannelse i det ordinære danske uddannelsessystem. Det vil sige, at en femtedel af befolkningen var under uddannelse. De studerende på de videregående uddannelser udgjorde en stigende andel af de uddannelsessøgende.

I dag bruger de unge i gennemsnit ca. 15 år på uddannelse, og siden midten af 1990'erme er tiden til uddannelse steget. Den forventede samlede uddannelsestid for en elev, der begynder i 1. klasse, var højest i 1998 med 15,5 år i uddannelse.

Pigerne bruger længere tid på uddannelse end drengene, 15,4 år mod drengenes 14,4 år. Frem til 1994 var der ikke den store forskel på drenges og pigers forventede tid i uddannelse, men herefter ses en stigende forskel. Forskellen på drenges og pigers tid i uddannelse kan bl.a. forklares ved, at visse uddannelser, hvor kvinderne var i flertal, som fx pædagoguddannelsen, blev forlænget. Drengene vælger oftere end pigerne at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, og flere piger end drenge fuldfører i dag en videregående uddannelse.

Vedrørende en ungdomsårgangs uddannelsesmæssige profil

Tallene viser status i 2002 på uddannelsesbevægelser og afspejler årets ændringer i søgemønstre, uddannelsesstruktur m.v. Flowet gennem uddannelsessystemet er blevet mere effektivt. 75,2% af 2002-ungdomsårgangen forventes at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse (hertil kommer i øvrigt en del voksenuddannelser m.v., der ikke i øjeblikket er medregnet i opgørelsen). I fx 1990 var det kun 66,4% af ungdomsårgangen, der ville afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Grundskolerestgruppen (inkl. egu, produktionsskoler, voksenuddannelse m.v.) var ca. 6%; således valgte omkring 94% af ungdomsårgangen at fortsætte i ungdomsuddannelsessystemet, enten direkte eller med afsæt i et produktionsskoleophold, en egu-uddannelse eller et introduktionsforløb.

Af 2002-årgangen vil 78,2% afslutte en ungdomsuddannelse, fordelt med 27,1% med en erhvervsfaglig uddannelse, 40,5% med en gymnasial uddannelse og 10,6% med begge kompetencer.

24,8% af 2002-årgangen ender uden erhvervskompetence, heraf 16,4% også uden studiekompetence.

9,2% af årgangen vil afslutte en erhvervsfaglig merkantil uddannelse, 18,4% en erhvervsfaglig teknisk uddannelse og 5,0% en erhvervsfaglig social- eller sundhedsuddannelse m.v.

42,6% af en ungdomsårgang vil afslutte en videregående uddannelse, heraf 6,2% en kort videregående uddannelse, 23,7% en mellemlang videregående uddannelse og 12,7% en lang videregående uddannelse.

Vedrørende uddannelsesinstitutioner

I Danmark var der pr. 1. oktober 2002 registreret 4.162 uddannelsesinstitutioner. Heraf udgjorde de offentlige skoler 65,3%. Der var store regionale forskelle i antallet af uddannelsesinstitutioner.

Vedrørende økonomi

I 2002 brugte Danmark 8,0% af BNP på offentlige udgifter til uddannelse (svarende til 110,9 mia. kr.). I 1993 brugtes 7,6% af BNP.

I 2002 blev der i alt brugt 45,9 mia. kr. på grundskoleuddannelserne, 21,3 mia. kr. på ungdomsuddannelserne, 22,8 mia. kr. på de videregående uddannelser og endelig 17,9 mia. kr. på voksenuddannelse.

Fra kapitel 3
Vedrørende grundskoleområdet

Efter et lokalt fald i elevbestanden fra 1993 til 1994 steg antallet af elever i grundskolen konstant. Fra 1995 til 2002 steg elevbestanden med 15,0%. I 2002 gik der ca. 691.500 elever i grundskolen (tallene er inkl. børnehaveklassen).

Efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolens højeste trin ligger nogenlunde stabilt i perioden på omkring 3,0% (3,2% i 2002).

En markant ændring ses for eleverne på efterskolens 10. klassetrin, som havde 38,5% af alle eleverne i 10. klasse i 2002. I 1993 var tallet kun 25,4% af eleverne.

En anden interessant ændring viser sig ved, at 62,8% af de elever (inkl. efterskoleelever), der i 2001 gik i 9. klasse, påbegyndte 10. klasse året efter. I 1994 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Nyere tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse.

På grundskolens normale 10. klassetrin var der flere drenge end piger (52,2% drenge). Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var flest (53,0% i 2002; i 1993 udgjorde de 51,4% af bestanden).

Langt hovedparten af de børn, der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse; i 2002 var det 99,3%.

Der var i alt 3.121 grundskoler; heraf var 2.380 offentlige skoler, hvilket svarer til 76,3% af alle grundskoler.

I 2002 modtog 9.887 elever eller 1,38% af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, mens 522 elever eller 0,08% af eleverne på de frie grundskoler blev henvist til vidtgående specialundervisning i samme år. Den overordnede tendens er, at et stigende antal elever henvises til vidtgående specialundervisning.

Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er generelt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 2002 fuldførte 98,7% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 92,8% i efterskoleregi; den modsatte tendens ses for 10. klassetrin. I 2002 fuldførte 94,7% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 91,2%.

For grundskoletrinene (9. og 10. klassetrin) ses overordnet en stor lyst til at forsætte i uddannelsessystemet; fx faldt overgangen fra 10. klassetrin på efterskolen til omverden fra 4,7% i 1993 til 3,4% i 2002.

I 2002 vil ca. 21% af de, der fuldførte den almindelige grundskoles 9. klassetrin, påbegynde en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9. klassetrin vil overgangen efter fuldførelse udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,6%, mens denne overgang fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.

Markant flere elever fra et fuldført forløb på efterskolens 10. klassetrin end fra det almindelige 10. klassetrin vil påbegynde en gymnasial uddannelse. Fra efterskolens 10. klassetrin vil overgangen til en gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra almindeligt 10. klassetrin.

Færre afbryder grundskolens højeste trin uden af fortsætte i uddannelsessystemet. Efter et afbrud fra almindeligt 9. klassetrin

faldt overgangen til omverden fra ca. 17% til ca. 14% (fra 1993 til 2002). For efterskolens 9. klassetrin faldt overgangen til omverdenen efter afbrud fra ca. 11% til ca. 8%. Mest markant faldt overgangen til omverden efter et afbrudt forløb på grundskolens 10. klassetrin; fx faldt overgangen fra almindeligt 10. klassetrin fra ca. 25% til 11%. For efterskolens 10. klassetrin faldt overgangen i samme periode fra ca. 20% til ca. 9%.

Fra kapitel 4
Vedrørende det gymnasiale uddannelsesområde

I 2002 udgjorde elevbestanden på det gymnasiale område 98.843 personer. Fra 1993 til 2002 faldt bestanden med 9,9%. Faldet er hovedsageligt forårsaget af en nedgang i bestanden af elever på de almengymnasiale udannelser. I 1993 udgjorde eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser 31,0% af områdets elevbestand; i 2003 var denne andel steget til 34,3%.

I 1993 var der 75.684 elever på de almengymnasiale uddannelser; i 2002 var der kun 64.972 elever (et fald på 14,2%). Faldet dækker dog over forskellige udviklingstendenser i perioden:

Næsten hvert eneste år faldt bestanden af elever på gymnasiets matematiske linje. Denne tendens ses ikke for den sproglige linje, som i perioden 1993 til 1996 oplevede en vækst i bestanden. For begges linjers vedkommende ses en svag stigning i elevbestanden fra 2000 til 2002.

De seneste år har bestanden af hf-elever ligget på ca. 11.000 (i 2002 var tallet 9.943 elever). I 1993 læste 15.762 elever hf. Det ses tillige, at antallet af elever på studenterkurser faldt næsten hvert eneste år i perioden (det samlede fald udgør hele 32,2%).

I 2002 gik 33.871 elever på en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1993 til 2002 faldt elevbestanden svagt med 0,4%.

I 2002 læste i alt 22.381 elever på den 3-årige højere handelseksamen, mens 8.021 elever læste på højere teknisk eksamen.

De almengymnasiale uddannelser var overordnet domineret af piger og de erhvervsgymnasiale uddannelser af drenge.

Frem til 2000 havde gymnasiets matematiske linje dog flere drenge end piger. I 2001 vendte denne udvikling, og for første gang sås en svag overvægt af piger (50,4%, stigende til 50,8% i 2002). I 1993 var 54,7% af eleverne på den matematiske linje drenge. Den modsatte tendens ses for gymnasiets sproglige linje, hvor der i 1993 var 22,6% drenge mod 23,4% i 2002.

På den erhvervsgymnasiale htx-uddannelse ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for htx har dog været stigende. Fx udgjorde pigerne her 14,2% af eleverne i 1993 mod 17,4% i 2002.

På de almengymnasiale uddannelser ses at matematikerne havde den højeste fuldførelsesprocent; i 2002 fuldførte 84,4%. For de sproglige elever var der 82,0%, der fuldførte.

De erhvervsgymnasiale uddannelser havde en varierende udvikling i fuldførelsestendensen. 1-årig hhx havde områdets højeste fuldførelse (82,5% i 2002). Fuldførelsesprocenten for hhx faldt fra et meget højt niveau på 88,7% til 77,0% i 2002. For htx lå fuldførelsesprocenten i 2002 på 68,0.

Helt generelt viser der sig en stigende tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter såvel et fuldført som et afbrudt forløb fra det gymnasiale uddannelsesområde.

Af overgangsmønstret efter en fuldført matematisk studentereksamen ses at; i 2002 vil 49,7% fortsætte på en bachelor- eller kandidatuddannelse og 23,1% på en mellemlang videregående uddannelse. 3,0% vil gå til omverden (i 1993 var dette tal 6,4%). Også for sproglige studenter vil den største overgang ske til en bachelor- eller kandidatuddannelser (37,8%), medens 27,7% vil fortsætte på MVU.5,0% vil tilgå omverden, i 1993 var det hele 10,8%.

Hf havde et noget andet mønster. Den største overgang i 2002 vil her ske til MVU (37,3%), og kun 15,7% vil påbegynde en bachelor- eller kandidatuddannelse. 18,3% vil påbegynde et erhvervs-fagligt uddannelsesforløb, 5.4% vil efter fuldførelse af hf forlade uddannelsessystemet; i 1993 var dette tal oppe på 12,9%.

Også for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde viste der sig en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. Tendensen her var endog stærkere. Fx faldt overgangen fra flerårig hhx til omverdenen fra 14,5% i 1993 til 6,6% i 2002. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en "normal" studieforberedende uddannelse.

Af de elever, der i 2002 fuldførte flerårig hhx, vil 40,5% forsætte på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. I 1993 var overgangen hertil 53,1%. Denne ændring betyder en stigende overgang til de videregående uddannelser. I 1993 var overgangen til det samlede videregående uddannelsesområde 30,6% mod 51,8% i 2002.

For alle de gymnasiale uddannelser ses tillige en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter et afbrudt forløb.

Fra kapitel 5
Vedrørende det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v.

Pr. 1/10 2002 var der ca. 116.100 elever i et uddannelsesforløb på det erhvervsfaglige uddannelsesområde Fra 1995 til 2000 steg antallet af elever konstant fra 98.212 elever til 124.169 elever (en stigning på 26,4%). I resten af perioden faldt bestanden konstant.

I 2002 var 32,6% af eleverne på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. I 1993 var tallet 22,2%. Bestanden af elever på det erhvervsfaglige grundforløb varierede. Af de i alt 37.818 elever, der i 2002 gik på et erhvervsfagligt grundforløb, læste 37,3% på et merkantilt grundforløb.

I 2002 udgjorde eleverne på de erhvervsfaglige hovedforløb således 67,4% af områdets samlede antal elever (78.313 elever). Den samlede bestand for hovedforløb i alt fordelte sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 59,3%, social- og sundhedsuddannelserne 13,7%, pgu 2,3% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsfaglige videreuddannelser 1,1%.

Både handels- og kontorområdet har haft et faldende elevtal fra 1993 til 2002; faldet udgjorde hhv. 28,2% og 27,8%.

For håndværks- og teknikeruddannelserne og for levnedsmiddel- og jordbrugsuddannelserne ses et fald i elevbestanden, hvorimod teknologi- og kommunikationsuddannelserne, serviceuddannelserne og mekanik-, transport- og logistikuddannelserne havde et stigende antal elever i perioden; fx blev bestanden for serviceuddannelserne mere end fordoblet fra 1993 til 2002.

Det ses, at over halvdelen af bestanden i 2002 var mænd; her udgjorde mændene hhv. 55,6% af eleverne på grundforløb og 54,7% på hovedforløb. Selvom området havde flertal af mænd, var kønsfordelingen på undergrupper mere nuanceret. Enkelte grupper var markant præget af kvinder. Det gjorde sig fx gældende for de merkantile grundforløb, hvor 2/3 af eleverne var kvinder.

Kvindernes andel af bestanden på de erhvervsfaglige grundforløb faldt stort set konstant, bl.a. fordi tilgangen til de traditionelt kvindedominerede merkantile fag var faldende. Anderledes var tendensen for hovedforløb m.v.; her steg kvindernes andel af bestanden fra 42,7% i 1993 til 45,3% i 2002.

En meget markant repræsentation af kvinder ses på hovedforløbet service; her var 92,3% kvinder. For social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter udgjorde kvinderne hhv. 94,7% og 95,5% af eleverne i 2002. Kvinderne var svagt repræsenteret ved hovedforløb mekanik, transport og logistik med 4,3 i 2002.

Der var også få kvinder på de tekniske hovedforløbsuddannelser. Der er ikke tegn på særlige markante ændringer i dette mønster.

De erhvervsfaglige uddannelser har store variationer i gennemsnitsalderen. I 2002 var gennemsnitsalderen for elever på de erhvervsfaglige merkantile og tekniske grundforløb hhv. 20,0 år og 20,3 år. På de erhvervsfaglige hovedforløb var gennemsnitsalderen naturligvis noget højere (25,1 år).

I 2002 lå alderen for elever på de erhvervsfaglige grundforløb i intervallet rundt regnet ca. 19 til ca. 22 år; de ældste elever ses på grundforløbene teknologi og kommunikation med 20,9 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses en større aldersspredning inden for de forskellige undergrupper. De yngste elever er at finde på hovedforløbet handel, hvor eleverne i gennemsnit var 22,3 år (i 2002). Også i den specielle gruppe af øvrige erhvervsfaglige uddannelser var eleverne unge; her lå alderen på kun 21,5 år.

De ældste elever findes på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen (som begge tillige havde en stigende gennemsnitsalder) og den pædagogiske grunduddannelse med hhv. 31,7 år, 35,8 år og 30,3 år (i 2002).

I 2002 var omkring 92% af eleverne af dansk oprindelse og rundt regnet 8% indvandrere eller efterkommere. Andelen af indvandrere steg fra 2,3% i 1993 til 6,4% i 2002. Også andelen af efterkommere steg, her fra 0,7% af til 1,7%.

Tendensen til fuldførelse af grundforløbene er meget forskellige. I 2002 havde de merkantile grundforløb de højeste fuldførelsesprocenter (79,1%), hvor fx kun 55,9% fuldførte grundforløbet service. For de tekniske grundforløb var det bygge og anlæg, der havde den største fuldførelsestendens (72,7%).

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses også en spredning i fuldførelsesprocenterne; spredningen er dog ikke så stor som for grundforløbene. I 2002 havde kontor hovedforløb den højeste fuldførelsesprocent (87,8% fuldførte), og de laveste fuldførelsesprocenter ses for jordbrugsfagene (70,6).

Det naturlige og hyppigste overgangmønster for de elever, der fuldførte et erhvervsfagligt grundforløb, var, at de forsætter på et erhvervsfagligt hovedforløb. Og de, som fuldfører et erhvervsfagligt hovedforløb, vil overvejende forlade uddannelsessystemet fordi uddannelserne giver erhvervskompetence. Overordnet er der også for de erhvervsfaglige uddannelser, en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet såvel efter et afbrudt som et fuldført forløb.

For hver 100 personer, der i 2002 fuldførte et merkantil grundforløb, vil 58 påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, 13 en gymnasial uddannelse, og 11 vil gå til omverden. Endelig vil 10 starte på et erhvervsfagligt grundforløb.

81 af hver 100 personer, der fuldførte grundforløbet bygge og anlæg, vil påbegynde et hovedforløb, 10 vil starte på en nyt grundforløb, og 4 vil forlade uddannelsessystemet.

For hver 100 personer, der i 2002 fuldførte hovedforløbet handel, vil 72 forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 79), 8 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse, og 5 vil påbegynde en kort videregående uddannelse. Dette mønster ses også for hovedforløb kontor; her vil 74 af hver 100 personer, der fuldførte, gå til omverden (i 1993 var det 77), 12 vil påbegynde MVU og 5 KVU.

I 2002 vil 79 af hver 100 personer, der fuldførte bygge- og anlægshovedforløbene, gå til omverden, 3 vil fortsætte på KVU og 11 på et mellemlangt videregående uddannelsesforløb.

For hovedforløbet teknologi og kommunikation vil 75 af hver 100, der fuldførte, forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 66); 16 vil starte et uddannelsesforløb på KVU eller MVU.

For den relativt nye pædagogiske grunduddannelse (pgu) ses, at 54 af hver 100 personer, der i 2002 fuldførte uddannelsen, vil forlade uddannelsessystemet, mens 39 vil fortsætte på MVU. For denne uddannelse er der sket en markant ændring i overgangen til omverden; i 1998 ville 88 af hver 100, der fuldførte, forlade uddannelsessystemet og kun 11 ville fortsætte på et mellemlangt videregående uddannelsesforløb.

For hver 100, der i 2002 afbrød hovedforløb handel, vil 32 gå til omverden (i 1993 var det 44), 25 vil gå til et nyt hovedforløb under de erhvervsfaglige uddannelser, 16 til et erhvervsfagligt grundforløb og 9 til en mellemlang videregående uddannelse.

Efter afbrud fra hovedforløb kontor vil overgangen til omverden være lidt højere end for handel; 37 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverden (i 1993 var tallet 55), kun 18 vil påbegynde et nyt erhvervsfagligt hovedforløb, mens 16 vil påbegynde MVU og 11 en bacheloruddannelse.

For hver 100, der i 2002 afbrød hovedforløbet bygge og anlæg, vil 44 forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 54), 28 vil påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb, 8 endnu et erhvervsfagligt hovedforløb, og endelig vil 4 påbegynde MVU.

Fra hovedforløb jordbrug vil overgangen til omverden i 2002 ligge på 28 af hver 100 afbrud (i 1993 var det 54), 24 vil påbegynde endnu et erhvervsfagligt grundforløb, 21 vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, 5 en kort videregående uddannelse, og 6 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse.

Af det normerede overgangsmønster i 2002 ses at 51,6% af ungdomsårgangen vil være på et erhvervsfagligt grundforløb; heraf vil 38,3% fuldføre uddannelsen. 31,3% af årgangen vil fortsætte på et erhvervsfagligt hovedforløb. Endelig vil 9,0% forlade uddannelsessystemet (heraf 5,9% med et afbrudt forløb).

6,2% af ungdomsårgangen vil være på hovedforløbet handel; heraf vil 4,1% gå til omverden (heraf 3,7% med et fuldført forløb), og 0,9% vil påbegynde en videregående uddannelse.

7,1% af ungdomsårgangen vil befinde sig på hovedforløbet kontor; af disse vil 5,0% efterfølgende forlade uddannelsessystemet (heraf 4,6% med en fuldført uddannelse). 10,7% af ungdomsårgangen af piger vil befinde sig her mod kun 3,6% af drengenes årgang.

For teknisk hovedforløb ses at bygge og anlæg er hyppigst søgt med 6,4% af ungdomsårgangen; heraf vil 4,6% efterfølgende forlade uddannelsessystemet (4,0% med et fuldført forløb). 11,7% af ungdomsårgangen af drenge vil være på bygge og anlæg, Pigerne er svagt repræsenteret ved disse uddannelser, da der kun er 0,9% af pigernes årgang.

Fra 1993 til 2000 faldt den samlede ledighed markant for de erhvervsfaglige afslutningsuddannelser konstant. Herefter stabiliserede ledigheden sig på 2000-niveauet. I 1993 lå ledigheden på 10,8% mod kun 4,4% i 2002; således faldt ledigheden fra periodens start til slut med hele 6,4 procentpoint.

Kvindernes ledighed lå konstant højere end for mændene. Fra 1993 til 2002 faldt ledigheden for kvinder fra 11,9% til 5,1% (fald på 6,1 procentpoint). Mændenes ledighed faldt også, fra 10,0% til 3,9%. Det procentuelle fald i ledigheden for mændene er dog det samme, som faldet for kvinderne.

Fra kapitel 6
Vedrørende det videregående uddannelsesområde

Antallet af studerende voksede markant i perioden 1993 til 2002 fra 167.498 til 207.021 (en stigning på 23,6%).

I 2002 fordelte bestanden af studerende sig på det videregående uddannelsesområde på følgende måde: korte videregående uddannelser 9,5%, mellemlange videregående uddannelser 38,3%, bacheloruddannelserne 23,1%, kandidatuddannelserne 27,0% og endelig ph.d. 2,0%.

Antallet af studerende på KVU steg med 19,2% fra 1993 til 2002, fra 16.561 til 19.746 studerende. Stigningen skyldes bl.a. de merkantile uddannelser, men også it-uddannelserne som havde en markant stigning i perioden.

MVU havde områdets største bestand af studerende. I 2002 læste 79.341 studerende her; fra periodens start til slut steg bestanden af studerende tillige markant med 36,4%.

I 2002 studerede 47.821 personer på en bacheloruddannelse. Flest læste på en humanistisk uddannelse efterfulgt af HA og naturvidenskabelige uddannelser. I 2002 læste 55.875 studerende på en kandidatuddannelse. Flest læste på en erhvervsøkonomisk uddannelse efterfulgt af civilingeniøruddannelsen.

Det videregående uddannelsesområde har nu en pæn overvægt af kvinder, og andelen steg konstant. I 1993 udgjorde kvinderne 51,7% af bestanden af studerende på de videregående uddannelser; i 2002 var tallet steget til 57,4%. I slutningen af 1980'erne var der flere mænd end kvinder på de videregående uddannelser.

Undtaget KVU ses en stigende kvindeandel på alle de videregående hovedgrupper. Fra 1993 til 2002 steg andelen af kvindelige studerende på MVU, bachelor- og kandidatuddannelserne med hhv. 8,5 procentpoint, 2 procentpoint og 4,5 procentpoint. For MVU's vedkommende er forklaringen bl.a., at der har været en stigende tilgang til typiske kvindeuddannelser. Også på ph.d.-området ses en stigende kvindeandel (stigning på 9,7 procentpoint).

På KVU var flertallet af studerende mænd, og andelen steg fra 54,0% i 1993 til 55,9% i 2002. På MVU var kun hver tredje af de studerende mænd i 2002, og denne andel faldt tillige med 8,5 procentpoint fra 1993 til 2002.

Gennemsnitsalderen for de studerende på KVU var 26,4 år i 2002, og de studerende her blev ældre; i 1993 var alderen 25,8 år.

På MVU var de studerende 28,1 år. Også her var der tale om en stigende gennemsnitsalder. Fra periodens start til slut steg alderen med 1,1 år.

De studerende på bacheloruddannelsen er også blevet ældre. I 2002 lå gennemsnitsalderen på 25,0 år; i 1993 var alderen 23,9 år. Omlægningen af området har naturligvis haft betydning for udviklingen i alderen.

I 2002 var gennemsnitsalderen for de studerende på kandidatuddannelserne 28,3 år; i 1993 var alderen 28,0 år.

En stigende andel af de studerende på de videregående uddannelser var indvandrere eller efterkommere (hovedparten var indvandrere).

KVU var det område, der havde den største andel af indvandrere og efterkommere. I 2002 udgjorde de 12,9% af de studerende mod 4,9% i 1993.

På de mellemlange videregående uddannelser og på bacheloruddannelserne udgjorde indvandrere og efterkommere i 2002 hhv. 6,2% og 7,7% af bestanden af studerende. 8,5% af de studerende på LVU var indvandrere eller efterkommere i 2002; i 1993 var det 5,2%.

På de korte videregående uddannelser var der varierende tendens til at fuldføre. I 2002 svingede fuldførelsesprocenterne mellem ca. 56% (it-uddannelser) og ca. 94% (transportuddannelser).

Fuldførelsesprocenten for akademi-/markedsføringsøkonomer m.v. lå på 66,7%; hovedparten af de, der afbrød denne uddannelse, forventes at forsætte på et nyt uddannelsesforløb.

De mellemlange videregående uddannelser har generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem ca. 50% (HD) og ca. 96% (forsvarsuddannelser) i 2002. På enkelte meget populære uddannelser fuldfører ekstraordinært mange studerende; blandt disse havde fx journalistuddannelsen en gennemførelsesprocent på omkring 90, og på pædagoguddannelsen var fuldførelsesprocenten i 2002 ca. 92,0. For de fleste mellemlange uddannelsers vedkommende vejer studieskifterne tungt, når frafaldet opgøres.

Fuldførelsestendensen for bacheloruddannelserne er præget af omlægninger. I 2002 varierende fra 37,1% (sprog) til 74,4% (sundhed). For bachelor naturvidenskab lå fuldførelsesprocenten på 43,0. Hovedparten af de, som afbrød et bachelorforløb, vil fortsætte på et nyt uddannelsesforløb.

På kandidatuddannelserne var fuldførelsesprocenten for hovedparten af grupperne over eller omkring 70%. Fuldførelsen for en række af uddannelserne måles i forhold til starten på de 2-årige kandidatuddannelser, mens andre beregnes for udelte uddannelser (fx 5-årige forløb). I 2002 fuldførte 81,9% veterinærvidenskab, 81,7% fuldførte farmaceutstudiet og hele 83,6 jura.

Der er stor forskel i adfærden efter hhv. fuldførte og afbrudte forløb på de forskellige grupper af videregående uddannelser. For de videregående uddannelser gælder det forhold, at uddannelserne er erhvervskompetencegivende; derfor vil overgangen til omverden efter gennemførelse af disse uddannelser være stor. Denne adfærd gælder ikke for de studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse; her vil langt den overvejende del naturligt fortsætte på et kandidatuddannelsesforløb.

For hver 100, der fuldførte akademi-/markedsføringsøkonom m.v., vil 60 gå til omverden, 19 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (herunder HD) og 4 en kandidatuddannelse.

For it-uddannelserne (KVU) vil 70 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til omverden. 27 vil fortsætte på en ny videregående uddannelse, heraf 11 på en mellemlang videregående uddannelse og 13 et bachelorforløb.

For hver 100 folkeskolelærere, der blev uddannet, vil 89 forlade uddannelsessystemet. For pædagogerne er overgangen til omverden lidt højere end for folkeskolelærerne (92 vil forlade uddannelsessystemet). Af de uddannede folkeskolelærere vil 6 påbegynde et nyt uddannelsesforløb på en kandidatuddannelse; for pædagogerne er det 4.

90 af hver 100, der fuldførte HA, forventes at påbegynde en kandidatuddannelse (primært cand.merc.), og kun 6 vil forlade uddannelsessystemet.

Fra fuldført naturvidenskabelig bacheloruddannelse vil 90 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til kandidatuddannelsesniveauet; 7 vil forlade uddannelsessystemet.

For jurister vil 91 af hver 100 kandidater forlade uddannelsessystemet, og 2 vil påbegynde en ph.d.-grad.

Efter endt tandlægeuddannelse vil 5 af hver 100 fuldførte forløb resultere i en overgang til ph.d., mens 93 kandidater vil forlade uddannelsessystemet.

Langt hovedparten af de studerende, der fuldførte en ph.d.-grad, forlod uddannelsessystemet.

Omkring hver tredje af de, der afbrød akademi-/markedsførings-økonomuddannelserne m.v., vil forlade uddannelsessystemet. 43 ud af hver 100 personer vil forsætte på en videregående uddannelse, og 24 vil påbegynde et erhvervsfagligt grund- eller hovedforløb.

For de korte tekniske uddannelser vil næsten halvdelen af de, der afbrød uddannelsesforløbet, gå til omverden og 28 (heraf vil 15 starte på MVU) på et nyt videregående uddannelsesforløb.

For diplomingeniøruddannelser (MVU) vil 19 af hver 100 afbrud resultere i en overgang til omverden, 17 vil påbegynde KVU, 26 MVU og 2 vil starte på en erhvervsgymnasial uddannelse, mens 9 vil starte på et erhvervsfagligt uddannelsesforløb.

For hver 100 studerende, der valgte at afbryde sygeplejerskeuddannelsen, vil 19 forlade uddannelsessystemet, 31 vil starte på en erhvervsfaglig uddannelse, og 31 vil påbegynde et forløb på MVU.

For hver 100 studerende, der afbrød jura på bachelorniveau, vil 22 forlade uddannelsessystemet, mens 71 vil påbegynde et nyt videregående uddannelsesforløb.

For hver 100 personer, der afbrød en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse, vil hovedparten forlade uddannelsessystemet (78 personer), og 12 vil påbegynde et uddannelsesforløb på MVU.

På civilingeniøruddannelsen vil 32 af hver 100 afbrud resultere i en overgang til omverden, 23 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse og 32 et bachelor- eller kandidatuddannelsesforløb.

Hovedparten af de studerende, der afbrød ph.d.-uddannelserne, vil forlade uddannelsessystemet.

10,7% af ungdomsårgangen vil være på en kort videregående uddannelse; 7,0% af disse vil fuldføre uddannelsen. 6,4% vil gå til omverden (heraf 5,0 med et fuldført forløb bag sig).

28,2% af årgangen vil befinde sig på en mellemlang videregående uddannelse, hvorfra 20,7% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 3,3% med et afbrudt forløb). De største overgange ses til pædagog-, civilingeniør- og folkeskolelæreruddannelsen; alle tre overgange udgør mellem 0,4 og 0,6% af ungdomsårgangen.

23,2% af ungdomsårgangen vil befinde sig på en bachelorudannelse. Kun 3,2% heraf vil gå til omverden (heraf 2,3% med et afbrudt forløb).

19,7% af ungdomsårgangen vil befinde sig på en kandidatuddannelse (heraf vil 13,3% fuldføre). 15,0% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 3,7% med et afbrudt fuldført forløb bag sig).

Kun 1,2% af ungdomsårgangen vil befinde sig på ph.d. Stort set alle vil gå til omverden (heraf 0,8% med en fuldført ph.d.-grad).

Den laveste ledighed for de videregående uddannelser ses i 2001. Året efter steg ledigheden svagt. I 2002 havde personer med en fuldført mellemlang videregående uddannelse områdets laveste ledighed (2,4%), efterfulgt af personer med en lang videregående uddannelse (3,2%). Områdets højeste ledighed ses for de bacheloruddannede (4,6%).

Fra 1994 og frem til 2001 faldt ledigheden for alle uddannelsesområderne; mest markant var faldet for bachelorerne, hvor ledigheden faldt fra 10,5% til 4,0%.

Kvinderne har højere ledighed end mændene. Mest markant var forskellen for personer med en lang videregående uddannelse hvor kvindernes ledighed fx i 2002 lå 1,6 procentpoint over mændenes.

Fra kapitel 7
Vedrørende voksenuddannelser

Der var ca. 94.800 årselever i de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelsestilbud i 2002. Aktiviteten har været faldende i de senere år, og er således falder med ca. 5.000 årselever, svarende til 5%, i forhold til 2001. Nogle af aktivitetstallene er dog kun vejledende, idet der endnu ikke foreligger nye tal for alle områder.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 2002 var der således tilsammen ca. 125.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

Generelt er kvinderne i overtal på voksenuddannelserne. Kun på AMU er der flere mænd (60%) end kvinder. På VUC og daghøjskolerne er to ud af tre deltagere kvinder, mens der er 60% kvinder på folkehøjskolernes lange kurser.

Aldersmæssigt favner de dominerende voksenuddannelser lige fra højskolernes lange kurser, hvor næsten 90% af deltagerne er under 30 år, til avu på VUC, hvor 80% af deltagerne er 30 år og derover. Næsten halvdelen af AMU-kursisterne har rundet de 40 år, mens daghøjskolerne har den største aldersspredning. På VUC er hf-kursisterne generelt yngre end avu-kursisterne, idet ca. 55% er over 30 år på hf mod 80% på avu.

På avu og hf på VUC har hhv. 43% og 34% kun en grundskoleuddannelse. Til gengæld er der kun 14% af deltagerne på Åben Uddannelse, der har grundskolen som baggrund. Blandt AMU-deltagerne har hver tredje kun en grundskoleeksamen, mens over halvdelen af deltagerne på daghøjskolerne har grundskolen som uddannelsesbaggrund.

Erhvervsuddannelserne er også en hyppig uddannelsesbaggrund, særligt på de mest erhvervsrettede uddannelser – AMU og ÅU. Her har hhv. 56% og 45% en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse ved opstart.

Fra kapitel 8
Vedrørende befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Der var i alt 5.383.403 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 649.177 personer efterfulgt af Københavns Amt med 618.016 personer. Det laveste befolkningstal ses i Bornholms Regionskommune med kun 43.956 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var gruppen af 30-39-årige, som udgjorde 15,2% af den samlede befolkning.

Der er store regionale skævheder i alderssammensætningen her i landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner havde landets mindste andel af 0-19 årige, hhv. 18,1% og 16,4%. Dette er langt under landsgennemsnittet, som var 24,2%. I Ringkøbing Amt var fx 26,6% af befolkningen i denne aldersgruppe.

Små og store fødselsårgange sætter spor i forventningerne til fødselstallet en generation senere, således at prognosen for fødselstallene bliver bølgeformede. De meget små fødselsårgange giver naturligt tilsvarende lave fødselstal, når disse årgange skal have børn.

I 1995 toppede antallet af nyfødte med ca. 70.100. Efter år 2000 ses et næsten konstant fald i antal nyfødte. 2013 vil være det år, hvor antallet af nyfødte vil nå sit laveste punkt med omkring 56.100; herefter vender billedet, og der forventes igen en stigning i årgangenes størrelse. I 2020 forventes der at blive født ca. 59.200 børn. Dette er dog et fødselstal, som ikke når niveauet fra 1995.

Befolkningen i Danmark forventes imidlertid at være sammensat på en anden måde i fremtiden. I 2001 udgjorde fx de 20-49-årige ca. 2,26 mio. mennesker. I 2010 vil der være ca. 2,18 mio. i aldersgruppen.

I 2002 var der 1,62 mio. i aldersgruppen 50-79-årige; i 2020 forventes denne aldersgruppe at være steget til ca. 1,95 mio. personer. Denne udvikling ses tydeligt i tabel 8.1.4, hvor resultaterne fra tabel 8.1.3 er indekseret (2002 = indeks 100,0).

I 2003 havde 8,5% en gymnasial uddannelse, heraf 6,2% en almengymnasial uddannelse og 2,3% en erhvervsgymnasial uddannelse, som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have afsluttet den.

Uddannelsesniveauet i Danmark stiger. I 2003 havde 55,0% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 33,9% en erhvervsfaglig uddannelse og 21,1% en videregående uddannelse. Fra 1993 til 2003 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,0 procentpoint. Den andel af befolkningen, der havde en videregående udannelse, steg også, her med 5,5 procent-point. Antallet med uoplyst baggrund steg i samme periode med 0,6 procentpoint.

Der var 4,4% ledige blandt de erhvervsfagligt uddannede i 2002, hvor der i 1993 var 10,8%. Der blev også færre ledige med en kort videregående uddannelse. Her lå ledigheden på 3,8% i 2001, dog med en tendens til stigning i ledigheden i 2002 (4,2%).

Det generelle billede er, at jo højere uddannelsen er, des lavere er ledigheden. Undtagelsen fra reglen er gruppen med mellemlange videregående uddannelser, der havde den laveste andel af ledige igennem hele perioden. I 2002 var deres ledighed helt nede på 2,4%. Kandidaterne lå lidt over dette niveau med en ledighedsprocent på 3,2.

Hvis man ser på forskellen mellem mænd og kvinder, havde kvinderne igennem hele perioden en større ledighed end mændene. I 2002 var forskellen 4,9% ledige kvinder mod 4,1% ledige mænd. Dette gør sig ikke gældende for de mellemlange videregående uddannelser, hvor kvindernes ledighed lå under mændenes. Dette skyldes bl.a., at der en meget høj kvindeandel blandt pædagoger, lærere og sygeplejersker m.v., som i perioden har haft en lav ledighedstendens.

2. Rammer

Inden præsentation af en mere detaljeret statistik for uddannelsessystemets områder, beskrives den ungdomsårgang, der lige begyndte i 1. klasse i 2002, det danske uddannelsessystems overordnede opbygning, antal elever, antal uddannelsesinstitutioner, gennemsnitlig uddannelsestid samt overordnede økonomiske rammer for uddannelsessystemet.

Hvordan vil det gå årgangen, der begyndte i skolen i år 2002?

For et lille års tid siden begyndte en ny årgang i grundskolen. Omkring 68.000 begyndte i 1. klasse, mens de nuværende ungdomsårgange i 16-19 års alderen kun er på ca. 58.000, så der bliver lidt mere trængsel, efterhånden som de nye elever bevæger sig op igennem uddannelsessystemet.

Af gode grunde ved vi ikke, hvordan verden vil se ud for de nye elever om 20-25 år, når hovedparten af dem vil have afsluttet i hvert fald en grundlæggende erhvervskompetencegivende uddannelse, som de så vil supplere med efter- og videreuddannelse i løbet af deres erhvervsaktive periode.

Vi ved, at selv når ungdomsårgangene igen om få år begynder at blive større, vil arbejdsstyrken ikke længere vokse på samme måde, som den har gjort indtil nu. Pga. det stigende antal ældre vil der være pres på arbejdsstyrken. Alt andet lige kan de nye elever således se frem til en entré på arbejdsmarkedet, hvor der vil være god brug for dem.

I 2002-uddannelsesprofilmodel beregnes, hvorledes slutsituationen vil se ud for de nye elever, hvis de agerer på samme måde som de nuværende årgange i uddannelsessystemet.

I 2002 vil ca. 94% fortsætte i det ordinære uddannelsessystem efter grundskolen, disse vil gå i gang med en ungdomsuddannelse (ekskl. egu, produktionsskoler, voksenuddannelse m.v.)

Med det nuværende mønster for afbrud vil 78,2% afslutte en ungdomsuddannelse. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse vil herefter gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Endnu flere vil gå i gang med en videregående uddannelse.

Slutsituationen for de nye elever, hvis de følger det nuværende uddannelsesmønster, vil være, at 75,2% vil komme ud med en erhvervskompetencegivende uddannelse, 42,6% med en videregående uddannelse og 32,6% med en erhvervsfaglig uddannelse.

De sidste 24,8% i restgruppen vil være sammensat af 8,4%, der har en studiekompetencegivende uddannelse fra gymnasiet, hhx eller lignende, og så 16,4%, der ikke vil have fuldført andet end grundskolen.

2.1 Elever/studerende og uddannelsessystemet

Når det danske uddannelsessystem skal beskrives, inddeler man normalt uddannelserne i en række hovedområder efter uddannelsesniveau og retning. Uddannelsessystemet er en stor og bevægelig størrelse, og igennem de seneste 10 år er der sket en række små og store strukturændringer. Dette giver ofte give store problemer i data med historisk og fremadrettet perspektiv, da man af hensyn til sammenlignelighed på den ene side skal prøve at få fortiden indpasset i nutiden og på den anden side skal få nutiden indpasset i fremtiden. I det efterfølgende har vi forsøgt at beskrive uddannelsessystemets struktur som det så ud frem til 2002 med et mindre tilbageblik til først i 1990'erne og en kort beskrivelse af kommende ændringer. I de fagspecifikke uddannelsesafsnit vil evt. nye reformer for det enkelte område beskrives.

Grundskolen

Grundskoleområdet under ét omfatter folkeskoler og private grundskoler (herunder folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler samt efterskoler). De første skoleformer dækker hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til og med 10. klassetrin, mens efterskolerne alene omfatter 8. til 10. klassetrin.

Der er 9 års undervisningspligt, men ingen skolepligt, undervisningspligten begynder i august det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Børnehaveklassen og 10. klassetrin er frivillige for eleverne. Nogle skoler tilbyder endvidere et 11. klassetrin til elever, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte.

Ikke kompetencegivende almen uddannelse

De ikke kompetencegivende almen uddannelse, er pga. af kompetenceniveauet på samme niveau som grundskolen. Området indeholder introducerende uddannelses-/kursusforløb som: handel introduktion (HI), teknik introduktion (TI), indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne samt kurser: i fx kursus i håndarbejde, almindelig husholdningskurser, værkstedsskole og tekniker forkurser m.v. Fra 1999 var HI og TI, som konsekvens af den nye EUD-reform, under afvikling. Uddannelser behandles ikke separat som de andre uddannelsesområder i denne publikation. Men indgår naturligvis i beregninger for fx overgangsmønstre m.v. Tallene vil tillige findes i Undervisningsministeriets centrale nøgletalsdatabase.

Produktionsskoler

Produktionsskoler er skoler for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke umiddelbart har forudsætning for at påbegynde en sådan, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Formålet er at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Produktionsskolerne adskiller sig fra de fleste andre skoleformer ved, at der er løbende optag og meget store variationer i varigheden af den enkelte deltagers ophold. Et typisk ophold varer gennemsnitligt 5 måneder.

Gymnasiale uddannelser

De studieforberedende gymnasiale uddannelser omfatter to hovedområder: de almenymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Uddannelserne skal forberede unge til en videregående uddannelse ved at give dem de nødvendige almene og teoretiske kvalifikationer hertil. Pr. 1. januar 2001 trådte nye optagelsesregler i kraft for dette område, som betyder, at alle elever, der har modtaget den relevante undervisning og har aflagt de fastsatte prøver kan fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse med mindre den afleverende skole vurderer, at eleven har truffet sit valg på et utilstrækkeligt eller urealistisk grundlag. I sådanne tilfælde indstilles eleven til en optagelsesprøve. Der er således ikke helt fri adgang til de gymnasiale uddannelser.

De almengymnasiale uddannelser omfatter det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus (3-årige hf-kursus) og det 2-årige studenterkursus. De enkelte uddannelser omfatter obligatoriske fag og valgfag. Derfor kan de samlede forløb i et vist omfang sammensættes individuelt. Det er boglige uddannelser, der afsluttes med studenter- eller hf-eksamen. Eksamen kvalificerer til de videregående uddannelser, ofte dog afhængig af fagvalg, fagniveau samt eksamensresultat. De gymnasiale uddannelser kan også bruges som indgang til en erhvervsuddannelsespraktikplads i en virksomhed.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er 3-årige uddannelser på handelsskoler eller tekniske skoler. De afsluttes med hhv. højere teknisk eksamen (htx) og højere handelseksamen (hhx). For unge, der i forvejen har en studenter- eller hf-eksamen, er der et koncentreret 1-årigt hhx-forløb. De erhvervsgymnasiale uddannelser er boglige uddannelser med vægt på merkantile eller tekniske fag. De erhvervsgymnasiale uddannelser giver generel studiekompetence og kvalificerer til de videregående uddannelser. Desuden giver en hhx- eller htx-eksamen grundlag for ansættelse i erhvervslivet, som regel i en uddannelsesstilling. Den særlige 1-1½ årige adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og maritimt forberedelseskursus regnes også som en gymnasial uddannelse varende i 5 måneder.

Erhvervsuddannelser

De erhvervsfaglige uddannelser m.v. omfatter erhvervsuddannelserne (EUD), social- og sundhedsuddannelserne, pædagogisk grunduddannelse (pgu) samt øvrige uddannelser inden for landbrug, skovbrug og søfart m.v. De erhvervsfaglige uddannelser forbereder direkte til job inden for bestemte brancher med erhvervskompetence. Uddannelserne skal også forberede de unge til videre uddannelse til en række relevante korte videregående uddannelser eller relevante mellemlange videregående uddannelser. Det eneste krav for at blive optaget på en erhvervsfaglig uddannelse er normalt, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten

Erhvervsuddannelserne er af 2-5 års varighed. Det mest normale er dog 3½-4 år. Voksne over 25 år med erhvervserfaring fra den pågældende branche har mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid. Uddannelserne skal også give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

EUD påbegyndes enten på skole eller i praktik. Der er fri adgang, dog er der enkelte adgangsbegrænsede uddannelser. Frem til den nye reform kunne den unge begynde på skole enten via den frivillige 1. skoleperiode eller ved at starte direkte på uddannelsen fra 2. skoleperiode. Der veksles mellem ophold på skole og i virksomhed, i mangel af praktikplads, i skolepraktik arrangeret af erhvervsskolen.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) er også vekseluddannelser. Frem til udgangen af 2001 var uddannelsen til social- og sundhedshjælper varende et år, i dag varer de 1 år 2 måneder. Den danner grundlag for overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som varede 1 år og 6 måneder (i dag 1 år 8 måneder). For unge, der kommer direkte fra grundskolen, påbegyndes social- og sundhedshjælperuddannelsen med et indgangsår.

Under SOSU hører den pædagogiske grunduddannelse (pgu), som også er en vekseluddannelse. Pgu er en grundlæggende uddannelse, som kvalificerer til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne. Pgu er en vekseluddannelse med skiftevis skole og praktik og varede indtil reformen 1½ år, nu varer uddannelse 1 år 7½ måned.

Der findes yderligere en række andre uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, fx søfarts- og landbrugsuddannelser (grønt bevis).

Individuelle uddannelser

De individuelle uddannelser er primært personlighedsudviklende. Uddannelserne retter sig mod unge, der endnu ikke har valgt uddannelsesretning, eller som ønsker en praktisk frem for en boglig uddannelse. En afsluttet erhvervsgrunduddannelse (egu) kan give erhvervskompetence, mens en fri ungdomsuddannelse sigtede mod udvikling af den unges kompetence og fortsatte uddannelse i bred forstand.

Erhvervsgrunduddannelsen (egu) tager normalt 2 år, men kan forlænges med et ekstra år. Egu er også en vekseluddannelse. Uddannelsen er ikke specifikt brancheorienteret, men kan sammensættes inden for eller på tværs af enkelte uddannelser/fag. Det kræves, at den enkelte udarbejder en uddannelsesplan, en egu-aftale, med kommunen eller en erhvervsskole. Der ydes individuel vejledning under hele forløbet. Uddannelsen giver undertiden mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse. Denne uddannelse indgår ikke i statistikken for det ordinære uddannelsessystem, derfor indgår egu ikke denne publikation.

Den fri ungdomsuddannelse (fuu) blev sammensat individuelt af mindst 3 forskellige uddannelsesdele. Uddannelsen varede i 2 år og højst 3 år. Fuu ophørte pr. 31. januar 2002, men forbliver i kraft så de der fik godkendt deres uddannelsesplan, kan færdiggøre deres uddannelsesforløb.

De videregående uddannelser

De videregående uddannelser (DVU) giver erhvervskompetence. Generelt inddeles de videregående uddannelser i niveauer efter varighed; korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), bacheloruddannelser, kandidatuddannelser samt philosophiae doctor (ph.d.).

De videregående uddannelser bygger oven på en ungdomsuddannelse. Uddannelserne er teoretisk prægede, men nogle uddannelser har indlagt praktik i uddannelsesforløbet.

På de fleste videregående uddannelser er der frit optag, det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne selv fastlægger optagelsestallet ud fra fysisk kapacitet, kvalificerede lærerkræfter og beskæftigelsesforhold for de færdiguddannede. De pædagogiske og de sundhedsfaglige uddannelser har centralt fastsatte optagelsestal.

Adgangskravene til uddannelserne er centralt fastsatte, mens udvælgelseskriterierne (under adgangsbegrænsning) bestemmes af institutionerne selv.

Det korte videregående uddannelsesområde

Adgangskravet til de korte videregående uddannelser er normalt enten en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, suppleret med studiekompetence i typisk matematik og engelsk. De korte videregående uddannelser varer normalt 2 år og giver erhvervskompetence.

I august/september 2000 blev der med KVU-reformen oprettet 13 nye uddannelser, der alle giver ret til at bruge betegnelsen AK efter uddannelsestitlen. De 13 nye uddannelser erstatter de tidligere ca. 75 uddannelser (på nær datamatiker og transportlogistiker m.v.). Uddannelserne giver adgang til relevante diplomuddannelser.

De mellemlange videregående uddannelser

De mellemlange videregående uddannelser (MVU) varer normalt 3-4 år og giver erhvervskompetence. Adgangskravet er oftest en gymnasial eksamen (eller dele heraf); også visse relevante erhvervsuddannelser giver adgang. Fx giver bestået SOSU adgang til de sundhedsfaglige uddannelser.

Med vedtagelse af MVU-loven indførtes professionsbachelorniveauet og –titlen, loven trådte i kraft fra 2003, for sundhedsuddannelsesområdet i 2001. Omlægningen betyder bl.a., at de mellemlange videregående uddannelser i dag er løftet op til bachelorniveauet og at undervisningen nu baseres på forskningstilknytning, og at uddannelserne og undervisningen knyttes tættere til professionen. Professionsbachelorerne giver adgang til relevante kandidatuddannelser. Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor der skiftes mellem praktik og teori.

Bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser

Strukturen for universitetsuddannelserne (bachelor 3 år + kandidat 2 år + ph.d. 3 år) blev fastlagt i 1993. Før den tid var der kun samlede forløb frem til kandidatgraden som første akademiske grad. Næsten alle universitetsuddannelser er i dag opbygget af en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse med mulighed for en efterfølgende ph.d.-uddannelse.

Bacheloruddannelser

Bacheloruddannelser på universiteterne er normerede til 3 år. Bachelor er en afsluttet teoretisk uddannelse, men giver også adgang til et kandidatuddannelsesforløb. Uddannelsen giver erhvervskompetence. Adgangskravet er oftest en gymnasial eksamen (eller dele heraf) med specifikke fagkrav som til de øvrige videregående uddannelser; også visse relevante erhvervsuddannelser kan give adgang til uddannelsen.

De lange videregående uddannelser

Kandidatuddannelserne er videregående teoretiske uddannelser af normalt 2 års varighed efter en fuldført bacheloruddannelse - dvs. samlet 5 år. Enkelte kandidatuddannelser er dog stadig opbygget som ét samlet forløb uden bachelorniveau (udelte uddannelser), Uddannelserne giver erhvervskompetence. Efterfag/videreuddan-nelse indgår også som lange videregående uddannelser.

Ph.d.-uddannelser

Som overbygning til kandidatuddannelsen findes forskeruddannelsen, der afsluttes med en ph.d.-grad og er normeret til 3 år. Uddannelserne giver erhvervskompetence.

Voksenuddannelse

Voksenuddannelser kan opdeles i tre kategorier: formelt kompetencegivende uddannelse, ikke formelt kompetencegivende uddannelse samt private kurser m.v. Danmark har er der en lang og stærk tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse.

Den formelt kompetencegivende uddannelser består bl.a. af almen voksenundervisning (avu), hf-enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU/korte specifikt brancheorienterede kurser), voksenerhvervsuddannelser (særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser) og åben uddannelse.

Desuden findes under det parallelle voksenuddannelsessystem Forberedende Voksenundervisning (FVU), der erstatter læsekurser for voksne, og videregående voksenuddannelse (VVU), der kompetencemæssigt svarer til korte videregående uddannelser. Desuden findes master- og diplomuddannelser, som giver kompetence på niveau med hhv. bachelor- og kandidatuddannelser.

Under ikke formelt kompetencegivende uddannelser findes bl.a. aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler.

Undervisningsomfanget inden for de forskellige typer af voksenuddannelse varierer fra ganske få timer til samlede fuldtidsundervisningsforløb af flere års varighed. Undervisningen er normalt på deltidsbasis.

Generelle tal for uddannelsessystemet

I figur 2.1.1 vises en model af det danske uddannelsessystem. Til venstre i figuren ses en søjle, der angiver den alder, de studerende normalt mindst har på de respektive trin eller uddannelsesområder. Hertil kommer det antal uddannelsesår, der normalt vil ligge forud for elever på et givet trin. Uddannelsessystemet præsenteres som det så ud i 2002, derfor indgår fx fri ungdomsuddannelse (fuu).

I figur 2.1.2 præsenteres videreuddannelsessystemet for voksne i 2002, hvor ungdomsuddannelserne og de ordinære uddannelser niveaumæssigt er indplaceret sammen med voksenuddannelse, efter- og videreuddannelse.

I tabel 2.1.2 og figur 2.1.3 opgøres antallet af elever/studerende som var under uddannelse i udvalgte år frem til 2002. Pr. 1. oktober 2002 var ca. 1.120 mio. elever/studerende i gang med et ordinært uddannelsesforløb. Det svarer til at ca. hver femte person i den danske befolkning var under uddannelse. Årgangenes størrelse påvirker elevtallets størrelse, specielt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men også overgangsfrekvenser er afgørende. Tal for voksenuddannelse indgår ikke. I disse tal indgår; børnehaveklasse til og med 7. klassetrin og ikke kompetencegivende almen uddannelse.

Af tabel 2.1.1 fremgår det at, 61,7% af bestanden var ved grundskoleområdet (691.465 elever). 6.886 elever gik på en ikke kompetencegivende almen uddannelse (svarende til 0,6% af bestanden). Eleverne ved det gymnasiale område udgjorde 8,8%, svarende til 98.843 elever; heraf læste 64.972 elever på en almengymnasial uddannelse og 33.871 på en erhvervsgymnasial uddannelse). På det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. læste i alt 116.131 elever (10,4% af bestanden). Og 207.021 studerede på en videregående uddannelse. Dette svarer til 18,5% af bestanden. De videregående uddannelser havde en stigende andel studerende, i 1992 udgjorde de studerende ved de videregående uddannelser fx kun 17,7% af bestanden.

I tabel 2.1.3 og figur 2.1.4 præsenteres den gennemsnitlige forventede uddannelsestid fra 1993 til 2002 (ekskl. grundskolens børnehaveklasse og voksenuddannelse m.v.). Se noter under tabellen.

Fra perioden start til 2002 lå den forventede samlede gennemsnitlige uddannelsestid på omkring 15 år. Men pigerne læser længere end drenge.

Et barn der i 2002 påbegyndte grundskolens 1. klassetrin, forventes at være under uddannelse i 14,9 år. Af opgørelsen for 2002 ses, at pigerne forventes at være i uddannelsessystemet i 15,4 år, dette er et år mere end drengene.

Frem til 1994 var der ikke store forskelle på drenges og pigers forventede tid i uddannelsessystemet, herefter vendte billedet. En forklaring på forskellene, er at visse uddannelser hvor kvinderne var flest, som fx pædagoguddannelsen, blev forlænget. Drengene vælger oftere end pigerne at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, og flest piger fuldfører i dag en videregående uddannelse.

De mange elever/studerende, der var under uddannelse, valgte ikke nødvendigvis de direkte veje, der er antydet i figur 2.1.5. Figuren viser uddannelsesprofilen for 2002, der er en modelberegning af de dominerende bevægelser gennem uddannelsessystemet i udviklingen fra elev i 8. klasse til højeste opnåede uddannelse (mere herom i figur 2.1.5).

I tabel 2.1.4 opgøres uddannelsesprofilen i 2002. Der gives et overblik over slutniveauerne, og profilen kan kort beskrives som det slutresultat, årets årgang af elever når til, hvis de i de næste 25 år har en adfærd, der præcis ligner den adfærd, deres ældre kammerater udviste i løbet af året. Rent praktisk kan man illustrere en ungdomsårgang som alle, der i et givet år begynder i 8. klasse. Alle tal angives som procentandele af årgangen. Strømmene af en ungdomsårgang tæller både elever, der har fuldført et uddannelsestrin, og elever, der har afbrudt et trin. Overgangene er som sagt vist på et overordnet niveau. En mere detaljeret præsentation af overgangsmønstrene vil kunne ses i de efterfølgende uddannelsesrelaterede kapitler.

Af tabel 2.1.4 og figur 2.1.5 fremgår, at 75,2% af 2002-ungdoms-årgangen forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (hertil kommer i øvrigt en del voksenuddannelser m.v., der ikke i øjeblikket er medregnet i opgørelsen). 16,4% af ungdomsårgangen vil slutte i uddannelsessystemet uden hverken studie- eller erhvervskompetence, og 8,4% afslutter med alene studiekompetence.

Figur 2.1.5 viser, at den samlede afgang fra grundskolen i 2002 lå på 57.700 personer. Grundskolerestgruppen (inkl. egu, produktionsskoler, voksenuddannelse m.v.) var ca. 6%, det vil sige, at omkring 94% af ungdomsårgangen valgte at fortsætte i ungdomsuddannelsessystemet, enten direkte eller med afsæt i et produktionsskoleophold en egu-uddannelse eller et introduktionsforløb.

Af 2002-årgangen vil 78,2% afslutte en ungdomsuddannelse, fordelt med 27,1% med en erhvervsfaglig uddannelse, 40,5% med en gymnasial uddannelse og 10,6% med begge kompetencer.

9,2% af årgangen vil opnå en erhvervsfaglig merkantil uddannelse som den højest fuldførte, 18,4% en erhvervsfaglig teknisk uddannelse og 5,0% en erhvervsfaglig social- eller sundhedsuddannelse. 42,6% af en ungdomsårgang vil slutte med en videregående uddannelse, heraf 6,2% med en kort videregående uddannelse, 23,7% med en uddannelse inden for det mellemlange videregående uddannelsesområde inklusive bacheloruddannelserne, og 12,7% en lang videregående uddannelse.

I alt 35,9% fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse, medens kun 31,1% har en erhvervsfaglig uddannelse som de højest fuldførte. Forskellen betyder, at 4,8% har fuldfører en videregående uddannelse efter at have taget en erhvervsfaglig uddannelse.

Figur 2.1.1 Det danske uddannelsessystem – 2002.

1) International Standard Classification of education.
Anm.: Alderen er den teoretiske minimumsalder for de formelle uddannelser, dvs. ekskl. voksenuddannelse. Efter grundskolen er eleverne ofte ældre pga. sabbatår, ventetid, studieskift m.v. Stregerne mellem kasserne illustrerer generelle sammenhænge mellem grundskole-, ungdoms- og videregående uddannelser, men ikke alle faktiske overgange. Og figuren illustrer det ordinære uddannelsessystem, som det så ud - pr. 1. oktober 2002.

Figur 2.1.2 Videreuddannelsessystemet for voksne – 2002.

Forkortelser:
KVU: korte videregående uddannelser.
MVU: mellemlange videregående uddannelser.
EUD: erhvervsuddannelser.
VVU: videregående voksenuddannelse.
GVU: grundlæggende voksenuddannelse.
AMU: arbejdsmarkedsuddannelser.
hf: højere forberedelseskursus.
avu: almen voksenuddannelse.
FVU: forberedende voksenundervisning.
Kilde: "Taxametersystemet for de videregående uddannelser – 2001", Undervisningsministeriet.

Tabel 2.1.1 Antallet af elever/studerende, som var under uddannelse pr. 1/10 1993, 1996, 1999 og 2002.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Som følge af forsøg allerede fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forbliver dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I 2002 mangler tal for elevbestanden på følgende uddannelser: køkkenleder 1, andre husholdningsskolekurser og kursus i håndarbejde. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt, fordi skolerne først indberetter den enkelte elev, når denne afslutter opholdet.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.
4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse. De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt, det skyldes, at de som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.
5) Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og kandidatoverbygningsuddannelser.
7) Fra 2000 til 2002 er tallene for ph.d. behæftede med fejl.

Tabel 2.1.2 Elever/studerendes opgjort på uddannelsesområder som andel af den samlede bestand, opgjort pr. 1/10 i 1993, 1996, 1999 og 2002.

Se noter under tabel 2.1.1.

Figur 2.1.3 Procentvis fordeling af elever/studerende under uddannelse pr. 1/10 2002.

Se noter under tabel 2.1.1.

Tabel 2.1.3 Forventet samlet uddannelsestid for elever, der begynder i 1. klasse, fordelt på køn opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året fra 1993 til 2002. Opgjort som antal år.

Note: Ekskl. børnehaveklasse og voksenuddannelse m.v. I 2002 er tiden underestimeret pga. manglende indberetninger fra institutionerne til Danmarks Statistik.

Figur 2.1.4 Den samlede forventede uddannelsestid, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året fra 1993 til 2002.

Se noter under tabel 2.1.3.

Tabel 2.1.4 Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fordelt efter uddannelses- og kompetenceniveau – 2002.

1) 2002-tal er korrigeret for datamangel.
Summen af tilgange og afgange fra de enkelte kasser kan afvige pga. afrundinger.
Ekskl. egu, produktionsskoler og voksenuddannelse m.v.
Ungdomsårgangen i 2002 lå på ca. 57.700 personer.
Kilde : Danmarks Statistik samt modelberegninger udført af UNI-C Statistik & Analyse.

Tabel 2.1.5 En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet efter grundskolen 2002.

Se noter under tabel 2.1.4.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistik Analyse UNI•C.

2.2 Institutioner

I dette afsnit præsenteres en optælling af samtlige registrerede uddannelsesinstitutioner i Danmark i 2002. Institutionerne er inddelt efter ejerforhold og efter nærmere retningsliner fastsat af Danmarks Statistik. Data stammer fra "Institutionsregisteret", som er bundet tæt sammen med elevstatistikken fra det integrerede elevregister (Danmarks Statistik).

De offentligt ejede institutioner kan være statslige, kommunale eller amtskommunale, disse skoler er helt finansierede af det offentlige. De selvejende private (fx frie grundskoler m.v.) eller selvejende offentlige institutioner (fx erhvervsskoler m.v.) er kun delvist finansieret af det offentlige.

Der er meget stor forskel på de forskellige institutionstyper både med hensyn til ressourcebehov og størrelse. Såvel lilleskolen som Københavns Universitet indgår i opgørelsen.

I tabel 2.2.1 opgøres det samlede antal registrerede uddannelsesinstitutioner i Danmark fordelt på regioner og ejerforhold pr. 1/10 2002 hvor der samlet var registreret 4.162 aktive uddannelsesinstitutioner.

Af den regionale fordeling ses, at Århus Amt var det amt, der havde registeret flest uddannelsessteder (481 institutioner) efterfulgt af Fyns Amt med 444 institutioner.

Færrest uddannelsesinstitutioner ses i Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune med hhv. 50 og 44 institutioner.

Af figur 2.2.1 fremgår det tydeligt, at langt hovedparten af uddannelsesinstitutionerne er af offentligt ejerforhold (65,3%). 26,5% var selvejende private institutioner og kun 8,2% var selvejende offentlige.Tabel 2.2.1 Antallet af registrerede uddannelsesinstitutioner i Danmark, fordelt på ejerforhold samt kommuner/amter opgjort pr. 1/10 2002.

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C.

Figur 2.2.1 Den samlede ejerforholdsfordeling af uddannelsesinstitutioner, opgjort pr. 1/10 2002.

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger fra Statistik & Analyse .UNI•C.

2.3 Økonomi

I tabel 2.3.1 og figur 2.3.1 opgøres de samlede offentlige udgifter til uddannelse fordelt på uddannelsesområder og bruttonationalproduktet (BNP) fra 1993 til 2002. Mange faktorer påvirker samfundets omkostninger, når det drejer sig om uddannelsessystemet: Ungdomsårgangenes størrelse har ændret sig, fx tager flere unge i dag 10. klassetrin med, inden de fortsætter til videre uddannelse. Uddannelsessystemet er blevet udvidet, og de store ungdomsårgange er blevet ældre, hvilket har betydet relativt flere unge på de højere og mere ressourcekrævende uddannelser. Endelig har omlægningen til en dyrere uddannelsesstøtte, opprioritering af de videregående uddannelser med ændrede optagelseskrav samt flere pladser og den intensiverede indsats på voksenuddannelsesområdet øget udgifterne. Tabellen indeholder også udgifter til uddannelse uden for Undervisningsministeriets ressort samt andre former for uddannelsesstøtte end SU

Danmark bruger årligt 110,9 mia. kr. til uddannelse svarende til 8,0% af bruttonationalproduktet. De samlede offentlige udgifter til uddannelse har været stigende siden 1993, både i faste priser og i forhold til BNP.

I 2002 udgjorde de samlede offentlige udgifter til uddannelse 110,9 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 24,2 mia. kr. fra 1993 til 2002 (stigning på 27,8%).

Stigningsgraden er dog ikke lige stor for alle uddannelsesområder. Udgifterne til grundskolen er steget med 9,6 mia. kr. eller 26,4% fra 36,3 mia. kr. i 1993 til 45,9 mia. kr. i 2002.

Udgifterne til ungdomsuddannelserne steg med 4,5 mia. kr. eller 26,6% fra 1993 til 2002. I 2002 udgjorde udgiften til SU-stipendier til ungdomsuddannelserne 2,2 mia. kr. mod kun 1,7 mia. kr. i 1993.

Udgifterne til de videregående uddannelser er samlet set steget med 5,2 mia. kr. eller 29,3% fra 1993 til 2002. Udgifterne til de videregående uddannelser faldt dog fra 1996 til 1997. En del af den samlede stigning i udgifterne til videregående uddannelser skyldes øgede udgifter til SU. I 2002 udgjorde SU-udgiften til videregående uddannelser 6,5 mia. kr., i 1993 4,5 mia. kr.

Endelig er udgifterne til voksenuddannelse steget med 5,1 mia. kr. eller 40,2% fra 1993 til 2002. I 2002 udgjorde udgiften til området 17,9 mia. kr.

Fra periodens start til 2002 steg de samlede offentlige udgifter til uddannelse set i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) svagt fra 7,6% til 8,0%.

Tabel 2.3.1 Offentlige udgifter til uddannelse i mio. kr., fordelt efter uddannelsesniveau, 1993 til 2002.

Note Beløbene for 2000, 2001 og 2002 er foreløbige. Opgørelsen indeholder også udgifter uden for Undervisningsministeriets ressort. Opgjort på finansår.
Kilde: "Statistisk Tiårsoversigt 2003" og FL, diverse år og "Tal der taler - 2003", Undervisningsministeriet.

Figur 2.3.1 Udviklingen i samlede offentlige udgifter til uddannelse i procent af BNP, opgjort fra 1993 til 2002.

Note: Se noter og kilder under tabel 2.3.1.

3. Grundskoleområdet

Der er 9 års undervisningspligt i Danmark, men ingen skolepligt. Undervisningspligten begynder i august det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Den offentlige folkeskole (kommunale, amtskommunale og statslige skoler) dækker den største del af undervisningen suppleret af de frie grundskoler (private med offentligt tilskud), dvs. friskoler, private grundskoler og efterskoler, samt af amtskommunale folkeskoler (specialskoler) for fx elever med svært handicap, generelle indlæringsvanskeligheder eller andet. Eleverne er normalt mellem 6 og 17 år.

Skolen skal ifølge folkeskoleloven give børnene både faglige kvalifikationer og forberede dem bredt til rollen som borgere i et demokratisk samfund. Skolen samarbejder tæt med forældrene. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner og ønsker. Eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele grundskoleforløbet. Inden for klassens rammer er der undervisningsdifferentiering.

Grundskolen under ét omfatter folkeskoler, friskoler, private grundskoler og efterskoler, samt dele af ungdomsskolens tilbud. Folkeskoler, fri grundskoler og private grundskoler omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. Børnehaveklassen er frivillig for eleverne, men skal tilbydes af kommunerne. Siden 1986 har der været mulighed for at samordne dele af undervisningen for børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. I dag tager næsten alle forældre imod tilbuddet om, at deres barn kan starte i børnehaveklassen. Også 10. klasse er frivillig, men i grundskolens 9. klasse (ekskl. efterskoler) valgte ca. 44% i 2001/02 at fortsætte i grundskolens 10. klasse året efter. For grundskolen i alt (inkl. efterskoler) valgte omkring 63% af eleverne i 9. klassetrin året efter at påbegynde 10. klassetrin.

Folkeskolen dækker hovedparten af grundskoleundervisningen. De frie grundskoler tilbyder undervisning, som skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men rammerne for undervisningens tilrettelæggelse er friere. De frie grundskoler er selvejende institutioner. Kommunerne betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Bidraget, der fastsættes på finansloven, udgør 85% af statens driftstilskud pr. elev ekskl. pensionsudgifter. Efterskoler er frie kostskoler, der normalt har undervisning på 8.-10. klassetrin. Ungdomsskolen giver en række fritidstilbud, men kan også tilbyde heltidsundervisning (primært for udsatte børn og unge) på 8. og 9. klassetrin samt og udbyde prøveforberedende undervisning på 10. klasses niveau.

De hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning er specialskoler og special-/centerklasser med tilsammen 8.145 elever (skoleåret 2002/03). Derudover går 1.017 elever som enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, og 710 elever modtager undervisning på et anbringelsessted eller en døgninstitution (skoleåret 2002/03).

Bestanden af eleverne på 1. klassetrin i grundskolen udgør stort set den pågældende ungdomsårgangs størrelse, der kan følges op gennem uddannelsessystemet. Der er dog en tendens til, at flere elever får udsat skolestarten med et år. Ud over de 9 undervisningspligtige grundskoletrin findes et etårigt børnehaveklassetrin samt et etårigt 10. klassetrin, som begge er frivillige tilbud. Nogle grundskoler har tillige et 11. klassetrin.

De afsluttende prøver i grundskolen kan aflægges efter såvel 9. som 10. klassetrin. Folkeskolens udvidede afgangsprøve aflægges alene efter 10. klasse. Ud over det "normale" undervisningsforløb er der mulighed for at opfylde de sidste år af den 9-årige undervisningspligt samt at tage 10. klassetrin på en efterskole. Efterskoler har undervisningsniveauer fra 8. til 10. klassetrin. Specielt 10. klassetrin på en efterskole er i dag et hyppigt valg blandt unge mennesker.

3.1 Bestand, tilgang og afgang af elever - nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser i grundskolen. Tallene vise, antallet af elever, som gik i grundskolen fra 1993 til 2002. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to bundtotaler. Den ene sammentælling er summen af de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i denne gruppe. Den anden sammentælling er kun de bevægelser, der sker til og fra grundskolen som helhed. Fx vil elevbevægelser fra 8. til 9. klassetrin tælle med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

I tabel 3.1.1 og figur 3.1.1 opgøres antallet af elever i grundskolen (inkl. børnehaveklassetrinet) fra 1993 til 2002. Efter et lokalt fald i elevbestanden fra 1993 til 1994 steg antallet af elever i grundskolen konstant. Fra 1995 til 2002 steg elevbestanden med 15,0%. I 2002 gik der ca. 691.500 elever i grundskolen.

Efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen ligger nogenlunde stabilt i perioden på omkring 3,0% (3,2% i 2002).

I 2002 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 38,5% af alle eleverne i 10. klasse. I 1993 var tallet kun 25,4% af eleverne. Dette er en meget markant ændring i adfærden på grundskoleområdet.

En anden interessant ændring viser sig ved at 62,8% af de elever (inkl. efterskoleelever), der i 2001 gik i 9. klasse, påbegyndte 10. klasse året efter. I 1994 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Nye tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse (denne opgørelse fremgår ikke af tabellerne).

Elevtilgangen til grundskolens 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.1.2. Bemærk at tilgangen til 8. klassetrin naturligvis kommer fra 7. klassetrin, og at 8. klassetrin udgør langt den største del af al nytilgang til grundskolen, hvis bevægelser således stort set svarer til denne, da opgørelsen vedrører 8. til 10. klassetrin i grundskolen.

Den højeste nettotilgang ses i 1993 med 62.434 elever; herefter ses et konstant fald frem til 1997, hvor nettotilgangen var 55.740 elever. I slutåret var nettotilgangen steget til niveauet omkring 1993 (62.141 elever i 8.-10. klassetrin).

I tabellerne 3.1.3 og 3.1.4 opgøres hhv. antallet af fuldførelser og antallet af afbrud fra grundskolens højeste trin.

Det højeste antal nettofuldførelser ses i 1994 med ca. 61.900 elever. Herefter og frem til 1998 viste der sig et konstant fald i antallet af fuldførelser. Fra 1993 til 1998 udgjorde faldet til 10,4%. I 2002 fuldførte (netto) i alt ca. 55.500 elever.

1995 blev året, hvor nettoafbruddet var størst med 3.384 afbrud. Fra 1993 til 2002 steg afbruddet med 434 elever. Hovedparten af afbruddene i grundskolen fandt sted på det frivillige 10. klassetrin.

Tabel 3.1.1 Bestanden af elever på grundskolens børnehaveklasse til 7. klassetrin og 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Sammenstykket af forskellige kilder fra Statistik & Analyse UNI•C.

Figur 3.1.1. Antallet af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter og kilde under tabel 3.1.1.

Tabel 3.1.2 Tilgang af elever til grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle tilgange. 3) Kun nytilgang til grundskoleområdet.

Tabel 3.1.3 Antallet af elever, der fuldførte grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle fuldførte. 3) Kun fuldførte, der forlader grundskoleområdet.

Tabel 3.1.4 Antallet af elever, der afbrød grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1.2) Summen af alle afbrud. 3) Kun afbrudte, der forlader grundskoleområdet.

3.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit ville vi normalt præsentere den forventede udvikling i elevbestanden i grundskolen fra 2003 til 2012, men pga. modelomlægninger foreligger der pt. ikke nye fremskrivningsresultater.

Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.

3.3 Særlige opgørelser for grundskoleområdet

I det efterfølgende præsenteres specielle forhold for grundskoleområdet.

Kønsfordelingen af grundskolebestanden for 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.3.1. Efterskolen opgøres separat. Da praktisk taget alle børn følger grundskolens 1. til 7. klassetrin, svarer kønsfordelingen næsten til kønsfordelingen i de respektive fødselsårgange, hvor der er en lille overvægt at dreng.

På grundskolens normale 10. klassetrin var der flere drenge end piger (52,2% drenge). Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var flest (53,0% i 2002; i 1993 udgjorde de 51,4% af bestanden).

I tabel 3.3.2 og figur 3.3.1 opgøres den samlede fordeling af elevbestanden i grundskolen fra børneklasse til 10. klassetrin opgjort for folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Fra 1993 til 2002 steg andelen af elever i de frie grundskoler fra 11,0% til 12,0%. I 2002 lå efterskolens andel på 3,2%.

I tabel 3.3.3 opgøres børnehaveklassedækningen fra 1993 til 2002. Langt hovedparten af de børn, der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1993 var børnehaveklassedækningen 97,8% mod 99,3% i 2002.

I tabel 3.3.4 opgøres elev/lærerratioen og normalklassekvotienten, og i figur 3.3.2 vises normalklassekvotienten (svarende til det gennemsnitlige antal elever pr. klasse i normalklasser), fra 1992 til 2002. I 2002 udgjorde elev/lærerratioen i folkeskolen 10,8. For de frie grundskoler var tallet 11,4.

Folkeskolen havde de højeste normalklassekvotienter. Den var endog stigende fra 18,4 i 1992 til 19,7 i 2002. Også for de frie grundskoler ses en stigende tendens, i 1992 var kvotienten 16,7 mod 17,6 i 2002.

I tabel 3.3.5 præsenteres vidtgående specialundervisning i folkeskolen og på de frie grundskoler, sammenlignet med de 6-16-årige i befolkningen, fra 1993 til 2002. Den almindelige folkeskole henviser forholdsvist flest 6-16-årige børn til vidtgående specialundervisning sammenlignet med fx frie grundskoler (se tabel 3.3.5).

I 2002 modtog 9.887 elever eller 1,38% af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, mens 522 elever eller 0,08% af eleverne på de frie grundskoler blev henvist til vidtgående specialundervisning i samme år. Den overordnede tendens er, at et stigende antal elever henvises til vidtgående specialundervisning.

I tabel 3.3.6 opgøres gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen i perioden 2000 til 2002.

Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi går stort set alle 9. klasses elever op til folkeskolens afgangsprøve i. Væsentligt flere går til afgangsprøven i tysk frem for fransk. Endeligt går relativt få elever til folkeskolens afgangsprøve i Håndarbejde, Sløjd og Hjemkundskab.

Karaktermæssigt ligger de store prøvefag tæt på et landsgennemsnit på 8,0. Dog ligger mundtlig dansk, matematik engelsk og fransk alle årene over 8. De fleste (ca. 75%) af 10. klasseeleverne vælger at gå til 10. klasseprøven. Sammenlignes karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve med resultaterne ved 10. klasse prøven er det eneste klare billede, at 10. klasse prøvekaraktererne er højere i sprogfagene. Derimod er der en klart tendens til at de 10 klasse elever, der tager folkeskolens afgangsprøve får lavere karakterer end 9. klasse eleverne.

I tabel 3.3.7 opgøres den regionale fordeling af grundskoler pr. 1/10 2002. Tallene opgøres på offentlige og private grundskoler samt på landstotaler.

Der var i alt 3.121 grundskoler; heraf var 2.380 offentlige skoler, hvilket svarer til 76,3% af alle grundskoler. I Storkøbenhavn var 75,7% af grundskolerne offentlige; den tilsvarende andel i fx. Ribe Amt var 80,6%.

Tabel 3.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

Tabel 3.3.2 Elevbestandens fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Anm.: Tallene er sammenstykket af forskellige kilder. Pga. afrundinger kan summerne afvise fra 100%.
Kilde: Undervisningsministeriets centrale nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik.

Figur 3.3.1 Elevbestand, fordelt på grundskoletyper fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se kilde under tabel 3.3.2.

Tabel 3.3.3 Børnehaveklassedækningen, opgjort fra 1993 til 2002, målt som den del af en årgang elever i 1. klasse, der gik i børnehaveklassen året før.

a) Tallet er skønnet.
Kilde: Statistik & Analyse UNI•C .

Tabel 3.3.4 Elev/lærerratio og normalklassekvotient, opgjort for folkeskolen, de frie grundskoler fra 1992 til 2002.

1) Ekskl. Efterskoler.
a) Tallet i 1999 og 2000 er skønnet.
Note: 2002 svarer til undervisningsåret 2002/03.
Kilde: Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgange, "De frie grundskoler i tal", diverse årgange Undervisningsministeriet samt Statistik & Analyse UNI•C.

Figur 3.3.2 Normalklassekvotienten for folkeskoler og frie grundskoler 1992 til 2002.

Se noter og kilde under tabel 3.3.4.

Tabel 3.3.5 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige fra 1993 til 2002.

1) Ekskl. børnehaveklasser.
2) Manglende oplysninger frem til 1994; derfor kan beregning ikke foretages.
3) Elevfaldet i skoleåret 2000/01 sker pga. ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning,
Anm.: En del af stigningerne skyldes, at der fra 1996/97 er sket en ændring i registreringen af elever i Københavns Kommune og i de amter, hvor visitation og økonomi er delegeret ud til kommunerne. Samtidig har Århus Amt justeret sine elevtal over hele perioden, alligevel skønner Amtsrådsforeningen, at der var tale om en stigning i den vidtgående specialundervisning.
Note: 1993 svarer til undervisningsåret 1993/94. Alderen er opgjort pr. 1. januar i året.
Kilde: "Folkeskolens vidtgående specialundervisning", Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 3.3.6 Gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen. 2000 til 2002

Note: - = prøven findes ikke, mgl. = oplysningen mangler i karakterindberetningerne.
Kilde: Skolernes indberetning af karakterer til Undervisningsministeriet.

Tabel 3.3.7 Den regionale grundskolefordeling 1), opgjort på offentlige og private skoler pr. 1/10 2002.

1) Indeholder: Grundskoler, efterskoler, ungdomskostskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, sprogskoler og specialskoler for voksne.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistik & Analyse UNI•C.

3.4 Lærerressourcer

Til undervisning i grundskolen medgår en betydelig mængde personaleressourcer. Pr. 1. august 2000 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, den afskaffede den gamle metode til timeopgørelse. Dette har medført problemer for opgørelsen af lærerressourcer efter 1999/00.

I tabel 3.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk i grundskolen (ekskl. efterskolen) fra 1993 til 2002. Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærere med ca. 6.000. I 2002 var der samlet ansat ca. 59.000 lærere i grundskolen; heraf var ca. 52.000 lærere i folkeskolen og ca. 7.000 på de frie grundskoler.

Da langt hovedparten af lærerne i såvel folkeskolen som de frie grundskoler er fuldtidsansatte er antallet af ansatte lærere ikke væsentligt større end antallet af lærerårsværk.

I 2002 blev der anvendt i alt ca. 54.000 lærerårsværk fordelt med ca. 48.000 årsværk i folkeskolen og ca. 6.000 årsværk på de frie grundskoler.

Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærerårsværk med ca. 4.000.

Tabel 3.4.1 Lærere i grundskolen, fordelt på folkeskoler og frie grundskoler, opgjort fra 1993 til 2002.

1) Ændret opgørelsesmetode. Derfor er tallene ikke direkte historisk sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke i opgørelsen.
2) I 1997 og 1998 er tallene ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og pædagoger.
3) Tallet i 2000/01 er skønnet.
Kilde: "Folkeskolen i tal", diverse årgange og "De frie grundskoler i tal", diverse årgange fra Undervisningsministeriets samt Statistik & Analyse UNI•C.

3.5 Frekvenser og tider for grundskoleforløbet

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenter samt fuldførelses- og afbrudstider for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen opgøres separat). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

Fuldførelsesprocenterne er af størst interesse efter 9. klassetrin. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der ikke de helt store udsving, da flertallet af eleverne i grundskolen følger et undervisningsår af samme længde, hvorefter de det efterfølgende år overgår til næste klassetrin, der igen er af samme længde.

Fuldførelsesprocenterne for grundskolens 8. til 10. klassetrin (fra 1993 til 2002) opgøres i tabel 3.5.1 og i figur 3.5.1 (9. og 10. klassetrin).

Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er generelt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 2002 fuldførte 98,7% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 92,8% i efterskoleregi, den modsatte tendens ses for 10. klassetrin. I 2002 fuldførte 94,7% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 91,2%.

I tabel 3.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider for 8. til 10. klassetrin. Det ses, at der stort set ingen forskel er på grundskole- og efterskoletrinenes tider for fuldførelse, idet et almindeligt skoleår/trin betragtes som værende omkring 10 måneder.

De gennemsnitlige afbrudstider præsenteres i tabel 3.5.3. Der er for dette område tale om et lavt antal afbrud; af den årsag, kan der forekomme variationer i de gennemsnitlige tider. Hovedparten af de elever, der afbrød grundskolen på et af de højeste trin, valgte dog at gøre det omkring midtvejs på det pågældende trin.

Tabel 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

Figur 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 9.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

Tabel 3.5.2. Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

Tabel 3.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

3.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra grundskoleområdet

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for grundskoleområdets 9. og 10. klassetrin. Efterskolen er opgjort særskilt. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

Overgangsmønstret efter et fuldført grundskoleforløb på 9. og 10. klassetrin fra 1993 til 2002 opgøres i tabel 3.6.1. For grundskoletrinene ses overordnet et stor lyst til at forsætte i uddannelsessystemet; fx faldt overgangen fra 10. klassetrin på efterskolen til omverden fra 4,7% i 1993 til 3,4% i 2002.

Overgangen fra fuldført 9. klassetrin vil være størst til grundskolen (ca. 58%). I 2002 vil ca. 21% gå fra den almindelige grundskoles 9. klassetrin til en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9. klassetrin vil overgangen hertil udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,6%, mens den tilsvarende overgang fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.

Af de elever, der i 2002 fuldførte grundskolens almindelige 10. klassetrin, vil 39,4% påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Fra 10. efterskoletrin vil denne overgang udgøre 30,6%.

Markant flere fra efterskolens 10. klassetrin end fra almindeligt 10. klassetrin vil efter fuldførelse påbegynde en gymnasial uddannelse. Fra efterskolens 10. klassetrin (i 2002) vil overgangen til en gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra almindeligt 10. klassetrin.

I tabel 3.6.2 opgøres overgangsmønstret for de elever, der valgte at afbryde grundskolens 9. eller 10. klassetrin i perioden fra 1993 til 2002. Også her opgøres efterskolen særskilt. For dette område ses en markant ændring i adfærden. Langt færre vil forlade uddannelsessystemet efter afbrud uden at forsætte på en anden uddannelse. For grundskolens almindelige 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter afbrud fra 1993 til 2002 fra 17,2% til 14,1%. For efterskolens 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter afbrud fra 10,6% til 8,1%.

Også for 10. klassetrin ses en ændret adfærd fra 1993 til 2002. For almindeligt 10. klassetrin vil overgangen til omverden falde fra 24,7% til 11,0%. Mest markant er udviklingen i overgangen fra et afbrudt 10. klassetrin fra efterskolen hvor overgangen faldt fra 20,3% til 9,2%.

Overgangsmønstret efter afbrud fra grundskolens almindelige 9. klassetrin i 2002 viser, at ca. 42% vil vælge igen at påbegynde grundskolen. Ca. 23% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Efter et afbrud fra efterskolens 9. klassetrin vil ca. 59% atter fortsætte på et grundskoletrin, og ca. 18% vil påbegynde det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

For de elever, der i 2002 afbrød grundskolens almindelige 10. klassetrin, som er ud over normal undervisningspligt, vil 11% forlade uddannelsessystemet. Omkring 54% vil påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 19% vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.

På efterskolens 10. klassetrin vil ca. 28% af afbryderne i 2002 vende tilbage til grundskolen, ca. 34% vil påbegynde en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 17% vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.

Tabel 3.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte grundskolens 9.-10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.
Se noter under tabel 3.6.2.

Tabel 3.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød grundskolens 9.-10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, derfor bør tallene i 2002 betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet fra udgangen af 2002. I 2002 er tallene mangelfulde. 3) I 1994 og 1995 blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. DsT har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene. 4) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da DsT frem til 1995 kunstigt har forlænget htx og hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af disse uddannelser.

3.7 Normerede overgange i grundskolen

I dette afsnit præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen er opgjort separat). I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givent uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

For at forstå hvad det normerede overgangsmønster viser, kan følgende billede benyttes. Lad os antage at vi fra et givet år følger alle eleverne på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil måske ca. en tredjedel gå til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever, der foretager hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse med optælling af overgangene vil tage mange år. Vi har derfor beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 3.6.

Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang (anslået til omkring 60.600 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2002.

I tabellerne 3.7.1 til 3.7.4 opgøres de normerede overgange for grundskolens 9. og 10. klassetrin i 2002. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelseshovedgrupper. I tabellerne sondres mellem "normale" grundskoletrin og efterskoletrin. Tallene opgøres på køn og på fuldførte og afbrudte forløb.

Man kan populært sige, at næsten hele den beregnede ungdomsårgang (inkl. efterskolen) vil påbegynde 8. klassetrin. Herefter vil nogle få falde fra, og resten vil påbegynde 9. klassetrin. På 10. klassetrin vil der være en mindre andel (rundt regnet 60%).

I tabel 3.7.1 og tabel 3.7.3 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 9. klassetrin og efterskolens 9. klassetrin i 2002. I alt vil 98,0% af en ungdomsårgang gå i 9. klasse (inkl. efterskolen). Heraf 85,4% på et almindeligt 9. klassetrin og 12,6% på 9. klassetrin på efterskolen.

Fra 9. klassetrin forventes 57,3% (heraf efterskole 8,1%) at fortsætte i grundskolen (hovedsageligt 10. klassetrin). 19,0% af årgangen vil påbegynde en almengymnasial uddannelse, og 6,0% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 1,5% af den samlede 9. klasses årgang vil forlade uddannelsessystemet.

I tabel 3.7.2 og tabel 3.7.4 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 10. klassetrin og efterskolens 10. klassetrin. I alt vil 60,0% af ungdomsårgangen påbegynde 10. klasse (inkl. efterskolen), heraf 36,7% på almindeligt 10. klassetrin og 23,3% på 10. klassetrin på efterskolen.

Fra 10. klassetrin (inkl. efterskole) vil 19,7% af årgangen påbegynde en almengymnasial uddannelse og 10,1% en erhvervsgymnasial uddannelse. 20,7% af årgangen forventes at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. Efter 10. klassetrin vil 2,4% af årgangen forlade udannelsessystemet.

Tabel 3.7.1 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 9. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Anm.: Pga. afrundinger kan totaler afvige.
1) Man skal være opmærksom på, at overgang/tilbagegang til hovedgruppen selv ikke indgår i beregningen. Såfremt oplysninger om overgangen til hovedgruppen ønskes, skal man vælge overgange på undergruppeniveau; dog vil overgangen til egen undergruppe ikke fremkomme. 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002. I 2002 mangler tal for elevbestanden på følgende uddannelser: køkkenleder 1, andre husholdningsskolekurser og kursus i håndarbejde. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt.

Tabel 3.7.2 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

Tabel 3.7.3 Normeret overgangsmønster fra efterskolens 9. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

Tabel 3.7.4 Normeret overgangsmønster fra efterskolens 10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

3.8 Vandringer fra grundskoleområdet

I figur 3.8.1 illustreres de overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Vi ser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2002. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Bemærk at det erhvervsfaglige uddannelsesområde er opdelt i to uddannelsesgrupper: grundforløb og hovedforløb.

Overgangene fra grundskolen vil normalt være sket efter fuldført 9. eller 10. klassetrin. Et mindre antal elever afbryder fx 10. klassetrin, men kan af den grund alligevel fortsætte i uddannelsessystemet. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange. I dette afsnit behandles efterskolen ikke separat. Overgang til gruppen selv indgår ikke i figuren.

I 2002 vil 38,7% af grundskoleeleverne fortsætte på det almengymnasiale uddannelsesområde og 5,8% på en ikke kompetencegivende almen uddannelse. 16,2% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde, mens 32,7% vil fortsætte på et erhvervsfagligt grundforløb (heraf 2,7% med et afbrudt forløb fra grundskolen). 2,8% af årgangen forventes at påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, og endelig vil 0,4% fortsætte på en uddannelse under det videregående uddannelsesområde (DVU).

4,4% af eleverne fra grundskolen vil forlade uddannelsessystemet og gå til omverden (grundskolerestgruppen). Af disse vil kun 0,9% have et afbrudt grundskoleforløb bag sig. En del af restgruppen vil påbegynde en uddannelse uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx egu, enkeltfag eller voksenuddannelser m.v. Disse uddannelser indgår ikke i beregningen, og det kan derfor forventes, at restgruppen er overestimeret.

Figur 3.8.1 Normeret overgangsmønster efter hhv. fuldført og afbrudt forløb fra grundskolens 8.-10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Pga. afrundinger afviger totalerne fra 100%. Overgang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur.
Se evt. noter til tabellerne i afsnit 3.7.

3.9 Institutionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for grundskolens 8. til 10. klassetrin. Tallene viser, hvor mange elever der modtager, eller har modtaget, undervisning i grundskolen pr. 1/10 2002. Antallet af elever i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 3.1.1, afsnit 3.1. Bestandstallene bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister.

I tabel 3.9.1 opgøres institutionerne alene på hovedgrupper, da det vil være for omfattende at tabellere alle eleverne på de mange grundskoler. Tabellen indeholder bestanden af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin pr. 1/10 2002.

Der gik i alt 151.987 elever på grundskolens højeste trin; heraf gik 22.282 elever på efterskoler. Det ses tillige, at hovedparten af efterskoleeleverne befandt sig på 10. klassetrin. Samlet befandt 2.323 elever sig på specialskoler for børn, 1.758 på kommunale ungdomsskoler og 56 på specialskoler for børn.

I tabel 3.9.2 opgøres bestanden fra tabel 3.9.1 procentuelt. 82,6% af eleverne gik på en almindelig grundskole, og 14,7% valgte at gå på efterskole.

Antallet af elever på specialskoler for børn udgjorde 1,5 procent, og var nogenlunde ligeligt fordelt på de tre grundskoletrin.

Tabel 3.9.1 Bestanden af elever på grundskoleområdet fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2002.

Se evt. noter under tabel 3.1.1.

Tabel 3.9.2 Bestanden af elever på grundskoleområdet procentuelt fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2002 ( bestanden i alt = 100%).

Se evt. noter under tabel 3.1.1.

4. Det gymnasiale uddannelsesområde

Det studieforberedende gymnasiale uddannelsesområde omfatter det almengymnasiale- og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde. Fælles er, at uddannelserne er studieforberedende til en videregående uddannelse ved at give eleverne de nødvendige almene og teoretiske kvalifikationer hertil. Alle elever, der har modtaget den relevante undervisning og har aflagt de fastsatte prøver i grundskolen, kan fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse, med mindre den afleverende skole vurderer, at eleven har truffet sit valg på et utilstrækkeligt eller urealistisk grundlag. I sådanne tilfælde indstilles eleven til en optagelsesprøve. Der er således ikke helt fri adgang til de gymnasiale uddannelser.

Pr. 1. august 2005 træder en reform om alle de 3-årige gymnasiale uddannelser i kraft. Således bliver uddannelserne nu opbygget med et halvt års grundforløb efterfulgt af 2½ års forløb med studieretning, som den enkelte elev vælger inden for nærmere fastsatte rammer.

Almengymnasiale uddannelser består af det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus og det 2-årige studenterkursus. De enkelte uddannelser omfatter obligatoriske fag og valgfag. Derfor kan de samlede forløb i et vist omfang sammensættes individuelt. Det er boglige uddannelser, der afsluttes med studenter- eller hf-eksamen. Eksamen kvalificerer til de videregående uddannelser, ofte dog afhængigt af fagvalg, fagniveau samt eksamensresultat. De almengymnasiale uddannelser kan også bruges som indgang til en erhvervsuddannelsespraktikplads i en virksomhed.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er 3-årige uddannelser på handelsskoler eller tekniske skoler. De afsluttes med hhv. højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), i hhv. 1994 og 1995 blev disse to uddannelser forlænget fra 2-årige forløb til 3-årige forløb. For unge, der i forvejen har en studenter- eller hf-eksamen, er der et koncentreret 1-årigt hhx-forløb Uddannelsen er under afvikling og bliver nedlagt i 2005. De erhvervsgymnasiale uddannelser er boglige uddannelser med vægt på merkantile eller tekniske fag. De giver generel studiekompetence og kvalificerer til de videregående uddannelser. Desuden giver en hhx- eller htx-eksamen grundlag for ansættelse i erhvervslivet, som regel i en uddannelsesstilling.

Den særlige 1-1½ årige adgangseksamen til ingeniøruddannelserne regnes også som en erhvervsgymnasial uddannelse, der som hovedregel påbegyndes efter en tidligere afsluttet erhvervsfaglig uddannelse (industri- eller håndværksuddannelse). Uddannelsen giver adgang til diplomingeniøruddannelserne.

Også det ½ årlige maritime forberedelseskursus regnes som en erhvervsgymnasial uddannelse. For at blive optaget på uddannelsen skal man enten have en aftale med et rederi om ansættelse som skibsofficersaspirant eller opfylde kravene om en håndværksmæssig uddannelse. Uddannelsen giver adgang til skibsofficersuddannelsen.

4.1 Bestand, tilgang og afgang af elever - nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser for det gymnasiale uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på det gymnasiale område fra 1993 til 2002. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser opgøres i to forskellige totaler, for både det almengymnasiale område og for det erhvervsgymnasiale område. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af grupperne og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil elevbevægelser fra gymnasiets matematiske linje til gymnasiets sproglige linje tælle med i den første sammentælling, men de vil ikke tælle med i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Inden gennemgang af tabellerne i dette afsnit skal der gøres opmærksom på det forhold, at i 1994 og 1995 blev hhv. højere teknisk eksamen (htx) og højere handelseksamen (hhx) forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene som vedrører hhx i perioden.

I tabel 4.1.1 og figur 4.1.1 opgøres det gymnasiale områdes elevbestand fra 1993 til 2002. Fra 1993 til 1995 faldt bestanden med 2,6%, i 1996 steg bestanden lokalt, men efterfølgende ses et konstant fald frem til 2000. Herefter steg antallet af elever. I 2002 var der i alt indskrevet 98.843 elever; i 1993 var bestanden ca. 10.900 elever højere. I 1993 udgjorde eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser 31,0% af områdets elevbestand. I 2002 var denne andel steget til hele 34,3%.

I 1993 var der 75.684 elever på de almengymnasiale uddannelser, i 2002 var der kun 64.972 elever (et fald på 14,2%). Faldet dækker dog over forskellige udviklingstendenser i perioden: Næsten hvert eneste år frem til 2000 faldt bestanden af elever på gymnasiets matematiske linje. Denne tendens ses ikke for den sproglige linje, som i perioden 1993 til 1996 oplevede en vækst i bestanden. For begges linjers vedkommende ses en svag stigning i elevbestanden efter 2000.

I en årrække lå bestanden af hf-elever på omkring ca. 11.000. I 1993 læste 15.762 elever hf. Det ses tillige, at antallet af elever på studenterkurser faldt næsten hvert eneste år i perioden frem til 2001. I 2002 lå bestanden på 850 elever (det samlede fald fra 1993 til 2002 udgør hele 32,2%).

I 2002 gik 33.871 elever på en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1993 til 2002 faldt den erhvervsgymnasiale elevbestand svagt. Den samlede bestand på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde udviste en varierende udvikling. Pga. Danmarks Statistisk opregning af hhx fremgår reformens ændringer ikke af tallene.

I 2002 læste i alt 2.606 elever på den 1-årige hhx. Periodens højeste bestand af 1-årige hhx'ere ses i 1998 med 3.360 elever.

I 2002 gik 66,1% af de erhvervsgymnasiale elever på den 3-årige hhx. Dette svarer til 22.381 elever. I 1993 gik der 26.454 elever og det svarede til 77,8% af bestanden på området.

For htx ses en markant stigning i bestanden af elever i perioden (reformen slog igennem i 1994). I 1993 gik 3.990 elever på htx i 2002 var dette tal steget til 8.021 elever.

Tilgangen fra 1993 til 2002 til de to gymnasiale områder opgøres i tabel 4.1.2. For disse uddannelsers vedkommende, svarer summen af tilgange til området stort set til nettotilgangen til området.

Det almengymnasiale uddannelsesområde har fortsat den største samlede nettotilgang.

Fra 1993 til 2002 faldt nettotilgangen til de almengymnasiale uddannelser med 17,2% fra 30.979 elever til 25.642 elever.

I 1993 lå nettotilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser på 14.503 elever, i 2002 var tilgangen stort set status quo med udgangsåret.

Fra 1993 til 2002 faldt tilgangen til gymnasiets matematiske linje fra 12.360 elever til 11.480 elever (fald på 7,1%). For den sproglige linje ses en svagt fald i tilgang i perioden fra 9.048 elever til 8.970 elever (fald på 2,0%). For såvel hf som for studenterkursus ses en faldende søgning. Faldet til hf svarer til 43,6% og faldet til studenterkursus til 33,8%.

For det erhvervsgymnasiale område ses den største tilgang til den 3-årige hhx, i 2002 udgjorde elevtilgangen 8.148., efterfulgt af htx hvor tilgangen lå på 3.073 elever. Det ses tillige, at fra 2000 oversteg tilgangen til htx tilgangen til den 1-årige hhx som indtil da var den hyppigst valgte af de to uddannelser.

I tabel 4.1.3 opgøres antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse fra 1993 til 2002. Summen af fuldførelser og antallet af nettofuldførelser svarer stort set til hinanden.

De almengymnasiale uddannelser havde samlet 20.222 nettofuldførelser i 2002. Tallet for de erhvervsgymnasiale uddannelser var 10.858 fuldførelser. For både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser var der tale om et fald i antallet af fuldførte forløb, hvis man sammenligner 1993 med 2002. For de almengymnasiale udannelser udgjorde faldet i antallet af nettofuldførelser fra området 14,9% og for de erhvervsgymnasiale lå faldet på 12,5%

I alt 9.013 fuldførte gymnasiets matematiske linje i 2002 og i samme år fuldførte 7.014 gymnasiets sproglige linje. 6.201 fuldførte 3-årige hhx og 2.310 elever fuldførte den 1-årige hhx.

I tabel 4.1.4 opgøres det antal af elever, der valgte at afbryde en uddannelse under det gymnasiale område fra 1993 til 2002. Antallet af nettoafbrud for det almengymnasiale område udgjorde 4.545 elevafbrud i 1993, mod 4.839 afbrud i 2002. For det erhvervsgymnasiale område var nettoafbruddet hhv. 3.297 og 3.517. For begge områder ses et varierende antal af nettoafbrud.

Tabel 4.1.1 Bestanden af elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige. 2) I 1993 er tilgangen til hf for høj. I 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf. 3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx. 4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

Figur 4.1.1 Elevbestanden på udvalgte gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.2 Tilgang af elever til de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af tilgange.
b) Kun nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.3 Antallet af elever, der fuldførte de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af fuldførte.
b) Kun fuldførte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.4 Antallet af elever, der afbrød de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af afbrud.
b) Kun afbrudte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

4.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit ville vi normalt præsentere de fremskrevne elevtal for det gymnasiale uddannelsesområde fra 2003 til 2012, men pga. modelomlægninger foreligger der pt. ikke nye fremskrivningsresultater.

Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.

4.3 Særlige opgørelser for det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit opgøres specielt udvalgte forhold for det gymnasiale uddannelsesområde.

I tabel 4.3.1 og figur 4.3.1 vises elevbestanden fordelt på køn fra 1993 til 2002. I 2002 var det almengymnasiale uddannelsesområde domineret af piger og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde var domineret af drenge. Frem til 2000 havde gymnasiets matematiske linje dog flere drenge end piger. I 2001 vendte denne udvikling, og for første gang sås en svag overvægt af piger. I 2002 udgjorde pigerne 50,8% af de matematiske studenter. I 1993 var 54,7% af eleverne på den matematiske linje drenge. Den modsatte tendens ses for gymnasiets sproglige linje hvor der i 1993 var 22,6% drenge mod 23,4% i 2002.

For htx ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for htx har dog været stigende. Fx udgjorde pigerne her 14,2% af eleverne i 1993 mod 17,4% i 2002.

I tabel 4.3.2 opgøres bestandens aldersgennemsnit fra 1993 til 2002. For de almengymnasiale uddannelser lå gennemsnitsalderen konstant på 17,8 år. De ældste elever findes på studenterkursus, i 2002 lå gennemsnitsalderen på 21,7 år.

Eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser er noget ældre end eleverne på de almengymnasiale uddannelser. I 2002 var gennemsnitsalderen for bestanden 18,5 år. De ældste elever ses på adgangseksamen for diplomingeniører og maritimt forberedelseskursus som begge lå på 25,7 år i 2002.

I tabel 4.3.3 opgøres udviklingen af de regionale gymnasiefrekvenser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. 58,0% af den aldersvægtede ungdomsårgang påbegyndte i 2001 en gymnasial uddannelse. Der er regionale forskelle i gymnasiefrekvenserne. I hovedstadsområdet påbegyndte 57,4% af årgangen i 2001 en gymnasial uddannelse. De mellemamtslige elevbevægelser er den væsentligste forklaring på, at Roskilde Amt topper med en tilgangsfrekvens på 64,5% samlet for alle gymnasiale uddannelser. Nummer to er Frederiksborg Amt med 62,5% trods en nettoafvandring. Nummer tre er Ringkøbing Amt med 61,2% med en ganske lille nettoindvandring.

De laveste frekvenser finder vi i Fyns Amt med 51,9%, hvor der også er en mindre nettoafvandring. Derefter følger Vestsjællands med 52,0% med en relativ stor nettoafvandring og Storstrøms Amt 52,4% med en lille nettoindvandring.

I tabel 4.3.4 opgøres fordelingen af antallet af unge, der påbegyndte gymnasiets matematiske og sproglige linje fra 1993 til 2002. Selvom flertallet fortsat vælger den matematiske linje, har der vist sig et fald i fordelingen til gymnasiets matematiske linje til fordel for den sproglige linje. I 2002 påbegyndte 56,7% i 1993 var det 60,4%.

I tabel 4.3.5 opgøres de gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets linjer og hf fra 1996 til 2002. Fra periodens start frem til 2001 lå klassekvotienten for matematikerne mellem 24,3 og 24,6, men året efter steg den til 25,2. For de sproglige studenter lå kvotienten fra periodens start til 2001 mellem 23,4 og 23,8. Også her ses der en stigning i 2002 hvor kvotienten lå på 24,5. I 2002 var klassekvotienten for hf faldet til 23,1, hvor den ellers havde ligget mellem 24,1 og 25,1.

I tabel 4.3.6 vises de gennemsnitlige eksamensresultater for studentereksamen (gymnasium og studenterkursus) og hf fra 1993 til 2002. For studentereksamen lå årskaraktererne forholdsvis stabilt. For eksamenskaraktererne ses et svagt fald efter 1994. Ligeledes ses et fald i andelen, der opnåede et gennemsnit på 9,0 eller derover. I 2002 var andelen 26,6% i 1993 var der 28,6%.

Eksamenskaraktererne for hf lå stabilt mellem 7,7 (i 2002) og 7,9 (i 1995). Årskaraktererne varierede lidt, højeste var gennemsnit i 1999 med 7,9 mod fx 7,4 i 1995. Såvel eksamens- som årskarakterer lå under det gennemsnit man ser for studentereksamen. I 2002 havde 18,0% af hf'erne et gennemsnit på 9,0 eller derover. Dette er markant lavere end for studentereksamen.

I tabel 4.3.7 ses antal elever, der bestod en erhvervsgymnasial uddannelse ved sommereksamen i perioden 2000 til 2003. Den 3-årige hhx havde det største samlede antal bestået eksaminer. I 2002 bestod 6.482 elever sommereksamen, 54,0% var piger. For htx og 1-årig hhx var det hhv. 2.255 (heraf 18% piger) og 2.222 elever (heraf 63% piger), der bestod eksamen.

I tabel 4.3.8 vises fordelingen af eksamenskarakter for de elever der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003. Fra sommereksamen 2003 ses, at hovedvægten af karaktererne blev givet med 7 og 8, for flerårig hhx udgjorde de ca. 71% af dem der bestod, for 1-årig hhx og htx var det ca. 68% .

I tabel 4.3.9 opgøres den procentuelle fordeling af tilgangen af elever på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1993 til 2002.

For tilgangen til de almengymnasiale uddannelser ses, at i 1993 var 3,3% indvandrere eller efterkommere, i 2003 var andelen steget til 7,5%. For tilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser var tallene steget fra hhv. 2,6% til 7,1%.

I tabel 4.3.10 og tabel 4.3.11 præsenteres de regionale fordelinger af institutioner pr. 1/10 2002 for hhv. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på offentlige og private ejerforhold. Der var i alt 150 skoler der havde elever fra det almengymnasiale uddannelsesområde.

I Jylland findes kun 7 selvejende private gymnasier, i Storkøbenhavn var der 11. Fyn og Bornholm har ingen private gymnasier, men hhv. 12 og 1 offentlige gymnasier.

For de erhvervsgymnasiale uddannelser (tabel 4.3.11) foregår undervisningen på handelsskoler og på tekniske skoler, men også på universiteter og ingeniørhøjskoler (pga. adgangseksamen til dipomingeniøruddannelsen). Der var i alt 107 skoler, som udbød erhvervsgymnasiale uddannelser. I Storkøbenhavn var der 14 skoler, i Århus var der 18 skoler op på Bornholm var der 3 skoler.

Tabel 4.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) I 1993 er tilgangen til hf for høj og i 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx.
4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

Figur 4.3.1 Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for de gymnasiale uddannelser pr. 1/10 2002.

Se noter under tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.2 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.3 Regional udvikling i gymnasiefrekvenserne i procent af en ungdomsårgang, opgjort fra 1992 til 2001. Alle gymnasiale uddannelser.

Anm: Der tages udgangspunkt i tilgangen på et tidspunkt - typisk 1/10 det pågældende år. Ungdomsårgangen aldersvægtes i forhold til aldersspredningen i tilgangen. Frekvensen er tilgangens procentvise andel af den aldersvægtede ungdomsårgang. Der tages ikke højde for, at nogle har en gymnasial uddannelse i forvejen (fx 1-årig hhx). Der tages heller ikke højde for omgængere og frafald. Derfor vil det være mere præcist at kalde det en bruttofrekvens. De regionale tilgangstal er udtryk for institutionernes beliggenhed Beregningen er foretaget på grundlag af uddannelsesstedernes indberetninger. Den regionale fordeling er altså udtryk for institutionernes beliggenhed og ikke elevernes bopæl. Det har betydning for vurdering af tallene fra især hovedstadsregionen, hvor eleverne i vidt omfang krydser amts og kommunegrænser for at tage en gymnasial uddannelse. Derfor er København, Frederiksberg og Københavns amt opgjort under et som "Hovedstadsområdet i alt".
Kilde: UNI•C Statistik & Analyses beregninger på baggrund af data fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

Tabel 4.3.4 Den andel, der påbegyndte 1.g.'s sproglige eller matematiske linje fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/9 i året.

Kilde: Beregninger foretaget af Statistik & Analyse UNI•C, på basis af tal fra "Fællestilmeldingen" Københavns Universitet.

Tabel 4.3.5 Gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets matematiske og sproglige linjer samt hf, opgjort fra 1996 til 2002.

Kilde: Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.6 Eksamens/årskaraktergennemsnit ved studentereksamen og hf (gennemsnit), opgjort fra 1993 til 2002.

1) Eksamenskarakter er gennemsnittet af alle karakterer afgivet ved eksamen.
Bemærk: Alle tal er afrundet til én decimal.
Kilde: "Gymnasieskolen i tal" - diverse årgange, Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.7 Det antal, der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003, opgjort for udvalgte uddannelser under det erhvervsgymnasiale område. Fordelt på køn.

Se noter og kildeangivelse under tabel 4.3.8.

Tabel 4.3.8 Fordelingen af eksamenskarakter for det antal der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003. Opgjort for udvalgte erhvervsgymnasiale uddannelser, fordelt på køn.