1 Indledning

Karakterkommissionen

Som et af initiativerne i sit oplæg om "Modernisering af prøver, eksamener og karakterer" fra januar 2004 nedsatte regeringen en kommission, som fik til opgave at analysere den nuværende karakterskala og anvendelsen af den og på den baggrund vurdere behovet for en ny anvendelse, en ny definition af den nuværende skala eller en ny skala.

Kommissorium for karakterkommissionen

"Regeringen har i det supplerende regeringsgrundlag "Vækst, Velfærd, Fornyelse II" fastslået, at den inden udgangen af 2003 vil fremlægge et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer. Dette er sket med fremlæggelsen af "Samlet oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer i det danske uddannelsessystem". Et karaktersystem er et helt afgørende element i et moderne uddannelsessystem. Karaktersystemet skal udtrykke og formidle dokumentationen af målopfyldelse for den enkelte og over for aftagerne. Der nedsættes en uafhængig kommission, der skal beskæftige sig med prøve- og karaktersystemer med særlig vægt på den fremherskende 13-skala, der nu har været anvendt i fyrre år. Der er behov for at se, om anvendelsen af denne 13-skala stadig er tidssvarende.

Formålet med nedsættelsen af kommissionen er at undersøge, om den nuværende anvendelse af karaktersystemer giver et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse af elever og studerende i uddannelsessystemet.

Kommissionen skal kortlægge og beskrive, hvilke karakter- og prøvesystemer der benyttes i det danske uddannelsessystem, og hvilke karaktersystemer der benyttes i internationale sammenhænge, herunder ECTS-skalaen.

Derudover skal kommissionen analysere brugen af 13-skalaen inden for de relevante uddannelser med særligt fokus på, om skalaen anvendes relativt eller absolut, og om den anvendes ens overalt i uddannelsessystemet.

Det er en forudsætning for kommissionens arbejde, at karakterskalaen skal kunne udtrykke graden af målopfyldelse med hensyn til faglig viden. Dette skal også ses i sammenhæng med den indholdsudvikling, der gennemføres i det danske uddannelsessystem som led i regeringens handlingsplan "Bedre Uddannelser" fra 2002.

Kommissionen skal vurdere, om der er behov for at ændre beskrivelsen og anvendelsen af 13-skalaen, eller om der er behov for at indføre en ny skala til erstatning af 13-skalaen. Ud fra disse vurderinger skal kommissionen fremkomme med konkrete forslag til eventuelle ændringer, der kan indgå i regeringens videre arbejde.

Det er en forudsætning for kommissionens arbejde, at eventuelle forslag er udgiftsneutrale.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2004."

Kommissionens sammensætning

Kommissionen skulle bestå af en formand og syv medlemmer udpeget af regeringen i deres personlige egenskab. Formanden skulle have et indgående kendskab til det danske uddannelsessystem og dets relationer til de øvrige sektorer i samfundet nationalt og internationalt. De syv medlemmer skulle være særligt sagkyndige, som tilsammen har en bred indsigt i uddannelsernes tilrettelæggelse og mål, karaktersystemets anvendelse samt dets betydning for aftagerne.

• Katherine Richardson, prorektor & professor, Aarhus Universitet (formand),
• Søren Brøndum, rektor, Herning Gymnasium,
• Kirsten Haastrup, forskningsprofessor, Handelshøjskolen i København,
• Ib Hansen, skoledirektør, Kolding Kommune,
• Hanne Helleshøj, rektor, CVU Syd, Vordingborg,
• Steen Pade, rektor, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium,
• Erik Meineche Schmidt, dekan, Det naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
• Hanne Shapiro, centerchef, Kompetence og It, Teknologisk Institut.

Kommissionens sekretariat er blevet varetaget af Undervisningsministeriet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med følgende sammensætning:

• Søren Vagner, undervisningskonsulent, Undervisningsministeriet,
• Bo Kjems, chefkonsulent, Undervisningsministeriet,
• Hanna Line Berg, student, Undervisningsministeriet,
• Rasmus Normann Andersen, specialkonsulent, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (til 11. august 2004),
• Gitte Duemose, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (fra 11. august 2004).

Mødeaktivitet, inddragelse af ressourcepersoner samt materiale

Kommissionen har holdt otte møder, herunder to internatmøder.

I tilknytning til disse møder har kommissionen indkaldt følgende eksperter til at belyse forskellige aspekter af den samlede problemstilling:

• Poul Bonde, national ECTS-promotor, Aarhus Universitet,
• Inge Henningsen, lektor, Københavns Universitet,
• Jakob Lange, chef for den Koordinerede Tilmelding (KOT),
• Hans Jørgen Munkholm, docent, Syddansk Universitet,
• Caj Olsen, rektor, N. Zahles Gymnasieskole.

Herudover har sekretariatet på kommissionens vegne interviewet følgende eksperter:

• Peter Allerup, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet,
• Thorvald Astrup, førstekonsulent, Utdannings- og forskningsdepartementet, Norge
• Jakob Lange, chef for den Koordinerede Tilmelding (KOT),
• Tanja Miller, seminarielærer, ph.d., Aalborg Seminarium.

Endelig har kommissionen gennemgået beretninger fra censorformandskaberne på MVU-området

Undersøgelser iværksat af karakterkommissionen

Som grundlag for betænkningens analyser og forslag har kommissionen iværksat en række undersøgelser. Undersøgelserne indgår som bilag til betænkningen, jf. følgende oversigt:

• Bilag 1: Historisk materiale vedrørende karakterskalaer i Danmark
• Bilag 2: Karakterskalaer på forskellige uddannelsestrin og uddannelser i Danmark
• Bilag 3: Brug af 13-skalaen
• Bilag 4: Valgfagsniveau og karakterer i engelsk og matematik
• Bilag 5: Analyse af specialekarakterer på AAU, AU, KU, SDU og RUC
• Bilag 6: Analyse af karakterniveau ved bachelorprojekter i en række professionsbacheloruddannelser
• Bilag 7: Eksemplificering af målbeskrivelser i engelsk
• Bilag 8: Beregninger af relationen mellem 13-skalaen og den foreslåede karakterskala

Politiske pejlemærker

Kommissionen har i sit arbejde været opmærksom på nedenstående af regeringens udgivelser og politiske aftaler. De nævnte pejlemærker udgør ikke en udtømmende liste, men er de punkter, der har haft særlig relevans for karakterkommissionen.

Bologna-processen, juni 1999

Bologna-processen er et bredt europæisk samarbejde i relation til de videregående uddannelser. Udgangspunktet er Bolognadeklarationen af 19. juni 1999, og formålet med Bologna-processen er inden 2010 at skabe et fælleseuropæisk område for højere uddannelse med fri mobilitet for studerende, lærere og færdiguddannede samt at gøre europæisk højere uddannelse tiltrækkende for studerende fra andre verdensdele. Ud over idéudvikling og erfaringsudveksling mellem deltagerlandene består Bologna-processen af en række reformer i de cirka 30 deltagende lande.

I den danske opfølgning af Bologna-deklarationen indgår anvendelsen af ECTS, der er udviklet til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS er en fælles europæisk standard og kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark.

Der er mange forskellige karakterskalaer i Europa, og det er oftest umuligt at sammenligne karakterer mellem landene. Som en hjælp hertil er der inden for ECTS udarbejdet en karakterskala, der er tænkt som en fælles omregningsskala i forhold til de enkelte landes nationale karakterskalaer.

http://www.videnskabsministeriet.dk/ cgi-bin/pretty_print.cgi?name=pp1098860854.25315

Bedre Uddannelser, regeringen, juni 2002

Udgivelsen af "Bedre Uddannelser" blev annonceret i regeringsgrundlaget, november 2001. Regeringen sætter her fokus på

• outputstyring
• at faglighed og kvalitet skal kunne måles
• at uddannelserne i Danmark lever op til de internationale standarder
• at Danmark deltager aktivt i international kvalitetsudvikling, evaluering og benchmarking
• at det skal være muligt at få anerkendt erfaringer og realkompetencer erhvervet i udlandet.

http://static.uvm.dk/publikationer/2002/bedre1/

Københavner-deklarationen, november 2002

Erhvervsuddannelserne er i fokus i den proces, der blev lanceret med Københavner-deklarationen under Danmarks EU-formandskab. Hovedpunktet i processen er styrkelse af det internationale samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. I denne proces lægges især vægt på

• transparens – at øge gennemsigtigheden i de europæiske landes uddannelsessystemer inden for erhvervsuddannelserne
• den europæiske dimension – at styrke samarbejdet mellem de europæiske lande
• anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer – at sikre gensidig anerkendelse og tværnational merit
• kvalitetssikring – at skabe fælles kriterier for at sikre kvaliteten af de europæiske erhvervsuddannelser.

http://www.ciriusonline.dk/visaktivitet.asp?id=4583

Den politiske aftale af 28. maj 2003 om "Reform af de gymnasiale uddannelser"

Hovedpunkterne i den indholdsmæssige del af reformen af de gymnasiale uddannelser er

• overgangen fra stram indholdsstyring til målstyring, herunder at det enkelte fag ikke længere skal beskrives ud fra en række indholdselementer, men ud fra klare, evaluerbare mål
• fokus på fagenes samspil, specielt samspillet inden for den enkelte studieretning og i almen studieforberedelse. Samspillet mellem fagene vil indgå som en væsentlig del i nogle af de afsluttende prøver.

http://www.emu.dk/gym/reform/

Modernisering af prøver, eksamener og karakterer, regeringen, januar 2004

Dette oplæg blev annonceret i det supplerende regeringsgrundlag, august 2003. I oplægget sættes fokus på

• karaktersystemet – karakterkommissionen nedsættes
• at der foretages absolutte bedømmelser, og at bedømmelsen af en præstation ved en prøve udtrykker graden af målopfyldelse
• international anvendelighed af bedømmelsen.

http://static.uvm.dk/publikationer/2004/eksamener/

En skole i bevægelse

I dette udviklingsprogram for folkeskolen sættes blandt andet fokus på udvikling af prøveformerne generelt i folkeskolen og specielt på udvikling af naturfag, herunder prøven i naturfag.

Sammenhængen mellem fagene inden for naturfagsblokken skal styrkes, blandt andet gennem arbejde med tværgående naturfaglige problemstillinger. I forlængelse heraf igangsættes et udviklingsarbejde om ændrede prøveformer og projektopgaver inden for naturfagene, herunder geografi, der som noget nyt gøres til prøvefag.

http://us.uvm.dk/grundskole/fornyelseaffolkeskoleloven/ en_skole_i_bevaegelse/

Regeringens redegørelse af april 2004 til Folketinget om "Styrket internationalisering af uddannelserne"

Regeringen sætter i denne redegørelse fokus på, at danske uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden, og at danske forskeruddannelser lever op til den højeste internationale standard. Hjerneflugt kan undgås, ved at danske uddannelser er så tidssvarende og attraktive som muligt. Samtidig skal det sikres, at uddannelserne kvalificerer danske elever, studerende og arbejdstagere til at klare sig i internationale miljøer.

De mål, der opstilles i "Styrket internationalisering af uddannelserne", afleder et behov for fokus på international sammenlignelighed og overførselsmuligheder af karakterer mellem landene.

http://static.uvm.dk/publikationer/2004/internationalisering/

Denne side indgår i publikationen "Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen" som kapitel x af 8
© Undervisningsministeriet 2004