2. Analyser og anbefalinger

En vurdering, som blev fremlagt i den danske nationalrapport for 2001 under "Global Entrepreneurship Monitor" (GEM), betoner, at det danske uddannelsessystem nok indgyder eleverne en selvstændig tankegang, men at det ikke formår at transformere denne selvstændighed til kommerciel handlekraft.

I november 2002 anbefalede en ekspertgruppe under EU-kommissionen i rapporten "Best-projekt om Iværksætteruddannelse", at der generelt bør udstikkes rammer for iværksætteruddannelse på nationalt (eller regionalt) niveau, så det bliver muligt at udvikle specifikke initiativer og opstille langsigtede perspektiver, skabe bæredygtighed og i sidste instans opnå en reel effekt. De nuværende foranstaltninger bør integreres i en omfattende strategi til fremme af iværksætterkulturen. Det bør sikres, at programmer og kurser gøres almindeligt tilgængelige for elever og studerende på alle uddannelsesniveauer, uanset hvilke fag der er tale om.

"Opplæring i entreprenørskab. Omfang, kvalitet og nasjonale forskjeller. En nordisk kartlegging, 2002" udført af Norlandsforskning for Nordisk Ministerråd beskriver tre områder, hvor uddannelsessektoren kan systematisere indsatsen:

1. Elevvirksomheder, hvor børn og unge etablerer en virkelighedsnær virksomhed, som producerer og sælger produkter (dog i begrænset omfang i grundskolen).
2. Undervisningsaktiviteter med fokus på arbejds- og erhvervslivet.
3. Mere elevaktiverende arbejdsformer, fx projektarbejde og erfaringsbaseret læring.

En konsulentanalyse udført for Undervisningsministeriet i august 2003 "Bedre uddannelser: Øget innovation og økonomisk vækst – Status og perspektiver" tager udgangspunkt i en ændret opfattelse af iværksætterens situation. Mens iværksætteren i tidligere forestillinger er blevet forbundet med en traditionel virksomhedsform, tegner der sig nu et billede af innovation som en kollektiv proces, der udspiller sig i nye kreative virksomhedsformer. Dette rejser nye forventninger til uddannelsessystemets evne til at udvikle og udfolde netop de faglige, almene, sociale og personlige kompetencer hos den enkelte, som betyder, at han eller hun vil være motiveret til og kunne magte en tilværelse som entrepreneur eller intrapreneur. Uddannelserne skal – ud over den faglige kvalificering – styrke den enkeltes kompetencer, motivation og handlekraft.

Det er derfor regeringens ambition at:

• sikre elever og studerende de nødvendige faglige kompetencer til at indgå i et samfund i stadig forandring. En høj faglighed er ofte den første forudsætning for at realisere drømmen om at blive iværksætter,
• understøtte, at eleverne udvikler deres initiativ, selvstændighed, virkelyst og risikovillighed,
• formidle viden i uddannelserne om erhvervslivet, innovation og iværksætteri.

Denne side indgår i publikationen "Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2004