Anbefalinger

• Dannelse af videnscentre til at udvikle og understøtte tætte dialogforbindelser mellem virksomheder og uddannelsesudbydere synes at være et kraftfuldt bidrag til innovative udviklinger, der fremmer beskæftigelsesmulighederne for timelønnede. Det anbefales, at alle efteruddannelsesudvalg i samarbejde med offentlige myndigheder afsøger brancher og regioner med de bedste forudsætninger for at kunne opnå status som videnscentre og at der træffes beslutninger herom og allokeres de fornødne ressourcer til formålet. Som led i afsøgningen kan det anbefales, at der foretages komparative studier, hvor væksbetingelserne i brancher, regioner og evt. lande sammenlignes. Det er afgørende for innovationsudviklinger i virksomhederne, at produkt-, proces- og kvalifikationsudviklinger ses i sammenhæng. Videnscentrene bør derfor udvikles i tilknytning til og indgå som en integreret led i uddannelsesinstitutionerne.
  
• En tæt matchning mellem kvalifikationsudviklinger i virksomhederne og udbudet af arbejdsmarkedsuddannelser forudsætter tilstedeværelsen af kurser på alle regulationsniveauer (A-, B- og C-kurser) samt kurser med et holdningsdannende indhold. Udviklingen af sådanne kurser lader sig ikke realisere uden at ”udviklerne”/lærerkræfterne har et solidt indblik i udviklingen i teknologi og arbejdsorganisation – dvs. løbende kan analysere udviklingen i kvalifikationsbehovene – og i udviklingen på det relevante delarbejdsmarked. Vigtigheden af at sikre et sådant grundlag for uddannelsesudbuddet gælder både i forhold til at tilvejebringe et kompetenceløft, som er en forudsætning for at ændre arbejdsorganisation og øge omstillingsevnen hos medarbejderne og i forhold til, at kursusanvendelsen kan tilpasse sig konjunkturudviklingen på en måde, så lav aktivitet kan anvendes til et kompetenceløft. Et bredt udbud af kurser på A-niveau er af særlig vigtighed for at kurserne kan anvendes i en aktiv beskæftigelsespolitik. Det anbefales, at efteruddannelsesudvalg og myndigheder til stadighed sørger for tilstedeværelsen af en bred kursuspalet med ajourført indhold, ikke mindst baseret på input fra branchernes videnscentre.
  
• Selv de bedste rammebetingelser fører ikke automatisk til udvikling af et velfungerende videnscenter. Det beror på institutionelle forhold. Det anbefales at skoleledelserne betjener sig af en vidtgående delegation af beslutningsmyndighed til de udførende medarbejdere i videnscentret. De skal have muligheder for at disponere over udstyrsanskaffelser, arbejdstid og diskutere frit med netværkskontakterne. Skoleledelserne skal også sørge for tilstedeværelsen af en stærk faglig, samarbejdsorienteret kompetence, ligesom der skal være gode incitamentstrukturer for medarbejderne. For at minimere velfungerende netværks personafhængighed er det et betydeligt opmærksomhedspunkt for skoleledere at tage vare på sikringen af et generationssskifte.
  
• Arbejdsmarkedsuddannelserne har et multifunktionelt sigte. De skal først og fremmest servicere virksomhederne med kvalifikationer til timelønnede. Samtidig er de et vigtigt mobilitetsinstrument for såvel frivillige som tvungne jobskiftere på arbejdsmarkedet. Endelig er uddannelserne forpligtet på at bidrage til arbejdsløses integration på arbejdsmarkedet. Det anbefales at denne innovations- og arbejdsmarkedsmæssigt begrundede mangfoldighed til stadighed holdes for øje hos nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Ikke mindst i forhold til at tilvejebringe vilkår der muliggør aktivitet i forhold til alle sigtemål. Det anbefales at få udvidet vidensgrundlaget for arbejdsmarkedsuddannelsernes multifunktionalitet, hvor der ligger store uudnyttede analysemuligheder ved registersammenkøringer, jvf. uddybningen i bilag 2.
  
• Det forekommer vigtigt, at arbejdsmarkedets parter understøtter kvalifikationsudviklinger såvel på lokalt som nationalt niveau. Deres rolle aktualiseres formentlig yderligere med fremkomsten af de såkaldte kompetencebeskrivelser indenfor hvilke den konkrete uddannelsesudvikling skal ske, primært på skoleniveau. Denne opgaveudvikling er en naturlig anledning til at diskutere partsindflydelsens karakter under nye vilkår. Både på centralt og lokalt hold anbefales det, at der dagsordensættes en diskussion af den lokale rollefordeling. I den anledning kan det være frugtbart at sondre mere skarpt mellem ansvar for rammebetingelser og ansvar for detaljerede ideer til kursusudvikling med betydeligt afsæt i virksomhedernes procesudviklinger. Sidstnævnte forekommer mere at være en professionel opgave for udviklingspersoner og lærere på uddannelsesinstitutionerne, der opererer under AMU/HYTEK-lignende organisationsformer.