Sammenfattende perspektivering

Analysen har påvist, at dynamikken bag kvalifikationsudviklingen i den producerende del af den nordjyske elektronikindustri kan tilskrives en meget tæt vekselvirkning mellem virksomhedernes efterspørgsel og uddannelsesinstitutionernes udbud.

Forbindelsen er i rapporten omtalt som -Forbundne kar-. Dermed er det understreget, at der er tale om relationer af strukturel art, opbygget over et længere åremål, som har haft afgørende betydning for beskæftigelsesudviklingen i den nordjyske elektronikindustri. Det hævdes med andre ord, at tilstedeværelsen af et AMU-system med tætte virksomhedsforbindelser og et relevant og opdateret kursusudbud har udgjort et betydeligt incitament til lokalisering og beskæftigelsesvækst i elektronikvirksomheder i Nordjylland. Denne tætte kontakt til tekniske og organisatoriske udviklinger i virksomhederne, har så igen styrket en fortsat videreudvikling af AMU-udbuddet, hvorved en positiv udviklingsspiral er blevet sat i gang.

Den anden del i det anvendte billedsprog med -Det åbne sind- påpeger sammenfatningsvist, at strukturelle afhængigheder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er båret oppe af vitale og produktive netværksrelationer i ERFA-grupper. I disse grupper har man respekteret nogle uudtalte grænser for virksomhedernes indbyrdes konkurrenceforhold, hvilket med andre ord betyder, at man har skulle kunne håndtere forretningshemmeligheder i en åben, dialogpræget atmosfære. Det er aktørholdninger og –adfærd samt tilliden til, at åben informationsudveksling vil kunne blive til gavn for alle netværksdeltagere, der opretholder og udvikler sådanne relationer. Analysen har påvist, at der har eksisteret fremmende beslutningskulturer både på virksomheds- og institutionsside, hvor frie informationsudvekslinger efterhånden er blevet en selvfølge og har indebåret udvikling af tillid til værdien af samarbejde og reel vidensdeling.

På det mere konkrete plan synes det vigtigt, at studier af og politikker for brancheudviklinger insisterer på at anlægge et helhedssyn, således at innovationsaktiviteter ikke alene koncentreres om det tekniske grundlag for produktinnovation. Fokuseres der alene på dette, så kommer procesudviklinger og arbejdsstyrkens kvalifikationer i anden række - hvis det overhovedet vies nærmere opmærksomhed. For at fastholde inddragelsen af procesudviklings- og kvalificeringsperspektiver i virksomhedernes innovationsforløb, må det anses for en styrke, hvis disse opgaver forankres hos personer og institutioner med stærkt ansvar for uddannelsesudviklingen.

For at matche variationen i virksomhedernes praktiserede personalepolitiske strategier, hvor der i skiftende omfang optræder såvel kerne- som periferimedarbejdere og anvendes forskellige fleksibilitetsformer, er det afgørende, at der i branchen forekommer et differentieret uddannelsesudbud på alle regulationsniveauer. Tilstedeværelsen af kurser på såvel A-, B- som C-niveau er tillige en forudsætning for at kursusaktiviteten kan fungere som konjunkturudjævner og dermed kunne fungere som en personalepolitisk stabiliserende faktor. Denne øgede stabilitet gavner ikke kun virksomhederne; i et system med differentieret udbud gør den sig også gældende for uddannelsesinstitutionerne, der bliver bedre i stand til at planlægge udbuddet af kursusprofiler og kursusaktivitet i forhold til udsving i beskæftigelsen, således at uddannelsesinstitutionen kan have en ret stabil kapacitetsudnyttelse.

Virksomhedernes rekrutteringsbehov forudsætter i vid udstrækning tilstedeværelsen af kurser på A-niveau. Det kvalifikationsmæssige indgangsniveau for nye medarbejdere i elektronikbranchen synes klart at have været stigende gennem 90‘erne. Kursusaktivitet på A-niveau bidrager i branchen som helhed til dannelsen af en pulje af potentielle medarbejdere i tilfælde af opgang i branchen. Udover at kurser på A-niveau således understøtter, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere med ”forhånds”-kvalifikationer, der sikrer at de ved, hvad arbejdet består i og kun vil behøve kortvarig optræning i virksomhedens specifikke jobfunktioner, så opfylder A-kursusaktivitet således også et beskæftigelsespolitisk sigtemål, idet ledige - herunder nyledige - med vidt forskellig arbejds- og uddannelseserfaring ad den vej hurtigt kan finde vej ind i branchen.

Virksomheders ønsker om at fremme funktionel fleksibilitet på en både horisontal og vertikal dimension, som åbner for medarbejdernes karriereudvikling, forudsætter endvidere specifikt eksistensen af relevante kurser på hhv. B- og C-niveau, udviklet på basis af solid indsigt i udviklingstendenserne indenfor produktionsprocesser og arbejdsorganisation.

Eksistensen af et videnscenter, bestående af såvel ordinære AMU-uddannelser som en rådgivnings-, udviklings-, forsknings- og kursusenhed som HYTEK har vist sig at bidrage til større volumen og højere kvalitet i kursusudbuddet indenfor branchen. Videnscentret med et vidt forgrenet kursusudbud på alle niveauer giver også en større robusthed i det samlede volumen, som styrker uddannelsesinstitutionernes muligheder for at fastholde og udvikle gode lærerkvalifikationer. Den tætte og dybtgående dialog med videnscentret som akse muliggør endvidere en mere systematisk uddannelsesplanlægning i virksomhederne, hvor behov direkte kan afstemmes med kursusmulighederne.

Dannelsen af videnscentret - med HYTEK som en afgørende nyskabelse - har hvilet på en koncentration af indsatser, ressourcer og know-how indenfor branchen. Selvom sådanne centre ikke nødvendigvis behøver at være landsdækkende, så må de have regionale forankringer i et virksomhedsopland indenfor branchen af en størrelse, der giver tilstrækkeligt volumen, og af en karakter, der dækker de vigtigste udviklingstrends i branchen. Det er således klart, at en fuldstændig lokal forankring af efteruddannelsessystemet ikke er forenelig med opbygning af sådanne stærke kompetenceenheder med tætte virksomhedsforbindelser. En koncentration af branche-ekspertise er en nødvendig forudsætning.

I AMU-Nordjylland har det været en vigtig forudsætning for aktørernes handlekompetence, at de menige medarbejdere har haft en udstrakt autonomi i deres kontakter med virksomhederne, i deres dispositionsmuligheder omkring udstyrsanskaffelser og i deres relationer til efteruddannelsesudvalget på nationalt niveau. Det har ligeledes været afgørende, at der har eksisteret en team-spirit, der har udøvet en form for entreprenørship. Denne har været stimuleret af muligheder for ekstraindtjening samt ikke mindst været funderet i fraværet af en arbejdsdeling i personalegruppen mellem konsulent-og underviserfunktioner. Man kan tale om, at der i AMU/HYTEK-staben har været praktiseret en ”funktionel fleksibilitet- - alle har haft både udviklings- og formidlingsopgaver og følt der var tale om spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Analysen har yderligere påvist, at videnscentret på AMU-Nordjylland har udviklet tætte kontakter til og udført opgaver for efteruddannelsesudvalget og opnået betydelig støtte fra styrelse og ministerium.

Analysen har endelig dokumenteret, at AF kan være et vigtigt led i rekruttering af nye medarbejdere til større virksomheder i branchen. Tilsvarende er der klare indikationer fra virksomhederne på at AF ikke har bidraget nævneværdigt til nyrekruttering i de mindre virksomheder. AF kunne sætte mere fokus på at bidrage til sidstnævnte formål, evt. i form af et mere intensiveret samarbejde med AMU-Nordjylland om tilrettelæggelsen af IKA-aktiviteter og efterfølgende kursusaktivitet på A-niveau.