Den nødvendige samtale

Stereotype billeder og klicheer forebygges bedst ved:
At kende sig selv og sit eget udgangspunkt.
At erkende at man kan være usikker og angst for ikke at slå til i en ny situation.
At være åben – reflektere over følelser, situationer og oplevelser – og diskutere dem med andre kolleger.
At være nysgerrig – stille spørgsmål, indhente viden om det, man er i tvivl om.
Det unikke menneske, FOA 2001.

Forudsætningen for, at man kan leve op til lovgivningens intentioner, benytte de eksisterende handlemuligheder og i det hele taget agere professionelt, er, at man har viden om og vilje til at beskæftige sig med problematikken.

I daginstitutionen, skolen og andre steder, hvor det kan blive aktuelt for personalet at forholde sig til omskæring af piger, bør der være holdninger til og procedurer for, hvordan emnet gribes an.

Det er ikke rimeligt at overlade det til den enkelte medarbejder selv at skulle improvisere sig frem i et meget vanskeligt felt, med risiko for at undlade, misforstå eller fejle. At samtale om noget så privat som kønsdele er under alle omstændigheder vanskeligt, og i modsætning til mange af de andre emner, man som fagperson må tage op med forældre, er her oven i købet en kulturel og måske også en sproglig barriere.

Som udgangspunkt er alle forældre forskellige, har forskellige holdninger og forskellig adfærd. Det gælder også forældre, der kommer fra en kultur, der har tradition for omskæring.

Forældrenes bevæggrund for omskæring er ikke at skade deres barn, men tværtimod at sikre hendes fremtid og muligheden for at blive gift.

Derfor forudsætter samtaler med forældre om omskæring, at fagpersonen har indsigt i skikken, viden om lovgivning, har gjort op med egne holdninger og ikke tager udgangspunkt i fordomme eller stereotype billeder af virkeligheden.

Som forældrene er det, er også fagpersoner, der har med børn at gøre, forskellige.

Derfor kan der ikke udarbejdes en konkret opskrift på, hvordan ”man” griber en samtale an. Åbenhed modvirker udvikling af fordomme og er en forudsætning for forebyggelse af misforståelser. I dialog med kolleger på arbejdspladsen og på tværs af fag har man mulighed for at få vendt de tanker og udfordringer, man oplever i hverdagen. Det gælder også eventuel utryghed eller ubehag ved at skulle tale med et forældrepar og eventuelt handle på en viden om omskæring.

Denne side indgår i publikationen "Vi har alle et ansvar" som kapitel 11 af 14
© Undervisningsministeriet 2003