2. Resumé

Projektet har vist, at begrebet svag elev er et relativt begreb. Om en elev er svag eller ikke svag afhænger af den sammenhæng, eleven fungerer i, af de arbejdsprocesser, der foregår, de arbejdsmetoder, der vælges, og af om målene er tydelige og opfattes som relevante af den enkelte elev. Selvom nogle elever er særligt truede i forhold til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, har mange af disse elever nogle interesser og ressourcer, der kan bygges videre på i det branchefaglige indhold, som må være i fokus på erhvervsuddannelserne, straks eleverne møder på skolen.

Også de udsatte elever har både stærke og svage sider

Vi er fortalere for, at de elevgrupper, der traditionelt opfattes som svage: de læse- og skrivesvage, de tosprogede samt dem med uhensigtsmæssig uddannelsesadfærd, ikke fra uddannelsens start peges ud via særlige test. Også de udsatte elever har både stærke og svage sider. Skal de have en chance på erhvervsskolerne, må man fra starten bygge på deres interesser og ressourcer og sammen med dem opstille mål, vælge indhold og metoder, der for dem opfattes som meningsfulde for den valgte uddannelse, samt selvfølgelig støtte dem på de faglige områder, hvor de har behov.

Det er en væsentlig erfaring fra skolerne, at elevens kontaktlærer og den, der arbejder sammen med eleven med den personlige uddannelsesplan, bør være en af de lærere, som møder eleven i det daglige praktiske arbejde.

Vi peger på, at elevens svagheder og ressourcer må identificeres konkret i det faglige arbejde via observation og samtaler med den enkelte elev. Således at lærer og elev i fællesskab kan definere vejen, ad hvilken den ønskede uddannelse nås. Arbejdet med uddannelsesplan, samtale og vejledning, faglig skrivning og fortælling i relation til konkrete faglige arbejdsprocesser og metoder må planlægges og gennemføres som en række faglige handlinger, der for eleven har en synlig sammenhæng med og relevans for det fremtidige erhverv.

Identifikationen af og samarbejdet med den udsatte elev kræver, at læreren er lydhør og respektfuld over for elevens oplevelse af den virkelighed, der udspiller sig på skolen. Den fælles opgave er at finde mening i de faglige handlinger. Et nøgleredskab til at kunne opbygge og konstruere mening og foretage handlinger herudfra er et branchefagligt sprog, som er mere end fortrolighed med og anvendelse af fagudtryk, og som koncentrerer sig om at kunne strukturere og gennemskue branchernes viden, metoder og arbejdsprocesser, så det bidrager til, at den enkelte elev kan få øje på sammenhænge, årsagsrelationer og forklaringer på praktiske hændelser inden for branchen. Det faglige sprog er også et uddannelsesfagligt sprog, hvor eleven i samarbejde med læreren både skal lære, hvad det vil sige, og konkret skal udføre handlinger med at beskrive mål, indhold, arbejdsmetoder og evaluering.

Lærerens identifikation af og samarbejde med den udsatte elev kan ikke sættes på opskrift eller reduceres til redskaber, test eller simple spørgeskemaer. Det handler om viden, metoder og analytisk sans. I samarbejdet med den udsatte elev er det altid den enkelte lærers og lærergruppes faglige og menneskelige værdier og etik, der i sidste ende bliver afgørende for, hvordan eleverne håndteres.

Vi anbefaler derfor:

• At identifikationen af den udsatte elev foregår i introduktionsforløb, i samtale og vejledning og via systematisk og fokuseret observation i det konkrete faglige arbejde.

• At de enkelte skoler udarbejder en politik for og holdning til, hvordan man vil støtte og fremme de udsatte elevers mulighed for at gennemføre den valgte erhvervsuddannelse i form af supplerende tilbud som f.eks. lektiecafeer, faglig læsning og skrivning, projekter og moduler med særlige arbejdsmetoder og efteruddannelse af lærere. At skolerne også formulerer krav til eleverne om for eksempel aktiv deltagelse i undervisningen og overholdelse af aftaler og mødetidspunkter.

• At de enkelte lærergrupper udarbejder en fælles holdning til og strategi for identifikation af de udsatte elever og for samarbejdet med dem. En strategi der koncentrerer sig om en lokal, tidlig og faglig baseret indsats, der tager udgangspunkt i det konkrete samarbejde med eleverne. Uddannelsesplanlægningen må være rummelig og koordineret og må sætte fokus på det essentielle i de branchefaglige arbejdsprocesser og metoder: Hvad skal en god bager, frisør, bank- og butiksassistent kunne? Og hvordan kan både lærere og elever se, at netop dette styrer valg af mål, indhold og metoder?

• At de enkelte lærergrupper udvikler og formulerer et fagligt sprog og en faglig etik, der både omfatter det branchefaglige og det uddannelsesrelevante: Hvad skal styre omgangen med eleverne? Hvilke branchefaglige og menneskelige værdier skal gennemsyre arbejdet?

• At den enkelte lærer og lærergruppe forholder sig kritisk til egen eksisterende praksis og er parat til i samarbejde med eleverne at udvikle en ny praksis. Den enkelte lærer må være opmærksom på egne fordomme, egen fagopfattelse, elevopfattelse og opfattelse af, hvordan verden hænger sammen og vide, at det ikke altid er den eneste sandhed.

Hvad skal en god bager ... etc. ... kunne?

Denne side indgår i publikationen "Samarbejdet mellem elev og skole" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2002