Rettigheder og pligter i folkeskolen

Indholdsfortegnelse

Forord

Skolens opgave

Skolens ansvar

Skolebørns rettigheder

Forældrenes rettigheder

Skolens krav til børn og forældre

Forældrenes indflydelse

Eksempler på temaer i skole-hjem samarbejdet

Folkeskolens formål

Her kan du læse mere

Forord

Folkeskolen skal fremme elevernes faglige færdigheder. Men i folkeskolen skal eleverne også gøres fortrolige med de bærende værdier og spilleregler i det danske samfund, som er karakteriseret af frihed og folkestyre.

Eleverne lærer ikke blot om frihed og folkestyre i timerne, men hele skolens hverdag bygger på værdier som ligeværd og demokrati.

Ligesom alle borgere har rettigheder og pligter i folkestyret, har både skolen, forældrene og eleverne en række rettigheder og pligter i folkeskolen. Alle har således et medansvar for elevernes sociale udvikling og faglige udbytte i skolen.

Når alle parter er bevidste om deres rettigheder og pligter, er det også klarere, hvad man kan og bør forvente af hinanden. Derved er grundstenen lagt for en god dialog og et udbytterigt samarbejde.

Denne pjece er derfor tænkt som et værktøj i samarbejdet mellem forældre og skole.

Bagest i pjecen kan du læse mere om regler for folkeskolen samt oplysninger om andre publikationer.

Ulla Tørnæs

Skolens opgave

Skolen skal leve op til folkeskolelovens bestemmelser. Det indebærer fx, at skolen har pligt til at:

• Tilrettelægge en undervisning, så den enkelte elev får tilgodeset sine behov for faglige udfordringer og udnytter sine forudsætninger bedst muligt
• Forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre
• Tilrettelægge undervisningen, så den bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati
• Samarbejde med forældrene om elevernes faglige og personlige udvikling

Det vil sige . . .

Det centrale i folkeskolens undervisning er fagenes indhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elev får tilgodeset sine behov for faglige udfordringer og udnytter sine forudsætninger bedst muligt. Der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og at børn har forskellige behov på forskellige klassetrin.

Formålet med skolens arbejde er at tilbyde eleverne en undervisning og dannelse, som forbereder dem til at blive aktive borgere i det danske samfund. Målet er så vidt muligt at sikre, at børnene kan klare sig godt og få en meningsfuld tilværelse i et demokratisk samfund.

Derfor er det fx vigtigt, at eleverne lærer at:

• Forstå, hvad det vil sige at have "medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre"
• Fungere i et fællesskab med åndsfrihed, ligeværd og demokrati
• Blive fortrolige med dansk kultur
• Forstå andre kulturer

Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin, så eleven kan udvikle sig bedst muligt både fagligt og personligt.

Et tæt samarbejde mellem forældre og skole er vigtigt, da det er med til at sikre børnene det bedst mulige udbytte af skolens undervisning. Det kan give skolen indsigt i, hvad eleverne er optaget af, hvad de er gode til, og hvordan de bedst lærer og forstår nye udfordringer. Denne viden kan støtte lærerne, når de tilrettelægger undervisningen. Men samarbejdet giver også forældrene mulighed for at få indsigt i og forståelse for skolens hverdag. Derfor er det vigtigt, at skolen tilstræber at få forældrene til at deltage i forældremøder, samtaler mellem skole og hjem og andre aktiviteter, som skolen inviterer forældrene til at deltage i.

Skolens ansvar

Skolen skal:

• Tilbyde en undervisning, som inden for de givne rammer opfylder folkeskolens formål
• Tage vare på eleverne, så forældrene trygt kan overlade deres børn til skolen
• Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens tilladelse
• Iværksætte den fornødne undervisning, fx i hjemmet, hvis en elev er syg i mere end tre uger
• Sikre god orden i skolen
• Kontakte de sociale myndigheder, hvis barnets tarv er truet

Det vil sige . . .

Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet efter folkeskolens formål og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Skolen skal føre tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer, i spisepauser m.v. Undervisningstiden er den tid, hvor undervisningen finder sted. Det kan være enten den skemalagte undervisning på skolen eller den undervisning, der sker i forbindelse med besøg uden for skolen, på lejrskoler og lignende.

Skolen skal reagere, hvis eleven er væk fra skolen uden gyldig grund. Det foregår normalt ved at kontakte forældrene. Hvis det sker gennem længere tid, kan skolen eventuelt inddrage de sociale myndigheder, for sammen med dem at finde ud af, hvad der er galt. Fritagelse fra undervisningen kan kun ske efter godkendelse fra skolens leder. Det kan fx være i forbindelse med specielle begivenheder i familien eller religiøse højtider, der falder uden for skolens fridage.

I tilfælde af sygdom i mere end tre uger, skal skolen sikre, at eleven får den fornødne undervisning, fx i hjemmet.

Skolen skal sørge for, at alle elever kan trives i skolen, og at undervisningen finder sted i god orden. Det indebærer blandt andet, at skolen skal gribe ind i tilfælde af mobning.

Over for elever på 3.-10. klassetrin, som ikke overholder skolens ordensregler, kan skolen blandt andet vælge at:

• Udelukke elever fra undervisningen i indtil en uge
• Overflytte elever til en parallelklasse ved samme skole
• Overflytte elever til en parallelklasse på en anden skole

Dette kan dog kun ske efter forudgående samtaler med elevens forældre, eller efter at skolen har orienteret hjemmet om, at det vil ske.

Skolens personale har som alle borgere, men i særlig grad, pligt til at indberette forældre til kommunens sociale myndigheder, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt.

Skolebørns rettigheder

Skolebørn har efter de nærmere regler herom ret til:

• Gratis undervisning i folkeskolen
• At blive undervist i distriktsskolen (særlige regler gælder for specialundervisning og modtagelsesklasser)
• Transport til og fra distriktsskolen eller til en anden skole, som eleven er blevet henvist til
• Supplerende undervisning
• Specialundervisning efter behov
• Undervisning i dansk som andetsprog
• Modersmålsundervisning (EU- og EØS-borgeres børn samt børn fra Færøerne og Grønland)
• At danne et elevråd
• Skoleskift i skoleforløbet

Det vil sige . . .

Alle børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen i 200 dage om året.Det gælder også elever i 10. klasse. For børnehaveklasser kan antallet af undervisningsdage nedsættes til 195. Alle nødvendige undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed. Forældrene kan ikke pålægges at betale for udgifter i forbindelse med den almindelige undervisning, bortset fra eventuelle forplejningsudgifter i forbindelse med fx lejrskoler og ekskursioner.

Et barn optages i skolen i det skoledistrikt, hvor han eller hun bor eller opholder sig. Alle børn har ret til blive undervist i distriktsskolen, så snart eventuel undervisning i en modtagelsesklasse eller lignende er afsluttet. Det er muligt at vælge en anden skole end distriktsskolen, hvis den modtagende skole er villig til at optage eleven.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for gratis transport til de elever, der bor langt fra skolen, efter følgende retningslinjer for afstanden mellem hjem og skole:

• Børn i børnehaveklassen og 1.-3. klasse: Over 21/2 km
• Børn på 4.-6. klassetrin: Over 6 km
• I 7.-9. klasse: Over 7 km
• I 10. klasse: Over 9 km

Børn, der har kortere skolevej, har ret til gratis transport, hvis vejen er trafikfarlig, eller hvis de i øvrigt kun kan følge undervisningen, hvis de befordres til og fra skole. Det er kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling i hvert enkelt tilfælde. Bestemmelserne om afstand til skolen og trafikfarlig skolevej gælder kun for elever, der bor inden for skolens distrikt.

Når en elev skifter skole, vurderer den nye skole, om eleven har behov for særlig faglig støtte i en overgangsperiode. Skolen kan herudover fx tilbyde lektiehjælp til elever, der på grund af sygefravær har behov for det.

Elever har ret til at modtage specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, herunder befordring, hvis der er behov for det. For at finde frem til det bedste tilbud inddrages pædagogisk-psykologisk rådgivning, som sammen med skolen og forældre vurderer, hvilken hjælp der er behov for. Herefter er det skolens leder, der tager stilling til, hvilken hjælp der tilbydes.

Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne elevråd.

Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse. Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk, når de begynder i børnehave eller i skole. Elever fra EUlandene, EØS-landene, Færøerne og Grønland har i visse tilfælde krav på at få undervisning i deres hjemlands officielle sprog henholdsvis færøsk og grønlandsk.

Forældrenes rettigheder

Forældre har ret til:

• At tage kontakt til skolens personale, skolens leder og skolebestyrelsen
• Jævnligt at få at vide, hvordan det går eleven i skolen
• At overvære undervisningen, hvis der er indgået aftale herom
• At opstille og stemme til valg i skolebestyrelsen
• At klage til kommunalbestyrelsen, hvis de er uenige i skolelederens konkrete afgørelser vedrørende deres barn
• At blive taget med på råd i forbindelse med skolens arbejde
• At få deres barn fritaget fra kristendomskundskab efter anmodning
• At vælge en anden undervisning end den, folkeskolen tilbyder

Det vil sige . . .

Alle forældre har ret til at kontakte skolens personale, skolens leder og skolebestyrelsen, hvis de har spørgsmål i forbindelse med deres barns skolegang eller skolens arbejde.

Forældrene har ret til at blive orienteret om, hvordan det går deres barn i skolen, og hvad det får ud af undervisningen - både fagligt, personligt og socialt. Skolebestyrelsen fastlægger principper for, hvor ofte - og hvordan - forældrene skal underrettes.

Hvis der på skolen er en ordning om det, kan forældrene overvære undervisningen. Der skal på forhånd aftales med skolen, hvordan og hvornår besøget kan finde sted.

Forældre har ret til både at lade sig opstille som forældrerepræsentanter og til at stemme ved valg til skolebestyrelsen.

Hvis forældre er uenige i en afgørelse, som skolens leder har truffet angående deres barn, har de ret til at klage til kommunalbestyrelsen, inden der er gået fire uger. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse.

Alle forældre har ret til at være med til at drøfte, hvordan skolen kan tage hensyn til de forskellige behov, børn og forældre kan have i forbindelse med skolens hverdag.

Undervisning i kristendomskundskab er vigtig, fordi den handler om almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og drøftes inden for såvel kristendom som andre religioner og livsopfattelser. Undervisningen har ikke et forkyndende sigte, men udelukkende et kundskabsmeddelende indhold. Forældre har ret til at få deres barn fritaget for undervisningen i kristendomskundskab, hvis de skriftligt erklærer, at de selv sørger for barnets religionsundervisning.

Forældre kan vælge en anden undervisning til deres barn end folkeskolens. For at undervisningspligten kan være opfyldt, skal undervisningen stå mål med den undervisning, børnene får i folkeskolen. Det kan fx være på en privatskole.

Skolens krav til børn og forældre

Børn og forældre skal:

• Sørge for, at undervisningspligten opfyldes
• Samarbejde med skolen
• Give skolen oplysning om grunden til elevens udeblivelse fra undervisningen
• Påtage sig deres del af ansvaret for, at skolen kan fungere

Det vil sige . . .

Der er undervisningspligt i 9 år. Det betyder, at et barn, fra det er 6-7 år, skal undervises enten i folkeskolen eller et andet sted, der tilbyder en undervisning, som kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Eleverne har mødepligt til alle timer på alle klassetrin, medmindre der er tale om gyldig fraværsgrund. Det gælder også for elever i børnehaveklasse og 10. klasse, selv om de på disse to klassetrin ikke er omfattet af undervisningspligten.

Det gode samarbejde mellem skole og hjem bygger på aktiv deltagelse fra alle forældre og på en ligeværdig udveksling af erfaringer, informationer og synspunkter om elevens udvikling. Det er vigtigt, at forældre og skole er enige om, hvilke forventninger de kan have til hinanden og drøfter, hvordan forældrene bedst kan indgå i et samarbejde med skolens medarbejdere.

Samarbejdet mellem hjem og skole spænder vidt med hensyn til indhold og form. Der kan være tale om samtaler mellem skole og hjem, klassens forældremøder og temaaftener om relevante emner som læsning, klassens sociale liv, alkohol osv. Men der kan også være tale om mere uformelle mødeformer som fx telefonkontakt, møder ved aflevering af børn eller samvær på udflugter.

Skolens leder skal give tilladelse til, at en elev kan få fri fra undervisningen. Derfor skal skolen altid have oplysning om grunden til, at en elev udebliver fra undervisningen. Skolen kan forlange en lægeattest, hvis eleven er væk i mere end 2 uger på grund af sygdom.

Undervisningen og børnenes liv i skolen er ikke skolens ansvar alene - også forældre og elever har et ansvar.

Forældrenes indflydelse

Forældrene har indflydelse på skolens hverdag gennem:

• Skolebestyrelsens arbejde
• Samtaler med lærere og pædagoger
• Forældremøder i klassen
• Klasseforældreråd
• Skolefester, orienteringsmøder eller temaaftener for alle forældre med børn i skolen

Det vil sige . . .

Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der vedtager principper for samarbejdet mellem hjem og skole. Disse principper kan indeholde et mindstemål for samtaler mellem skole og hjem og sociale arrangementer i hver klasse. De fleste skoler inviterer forældrene til en samtale på skolen 1-2 gange om året. Målet med disse samtaler er, at forældre, lærere og eventuelt pædagoger får mulighed for at fortælle hinanden om deres syn på det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvikling - og om, hvordan de hver især kan støtte barnets fortsatte udvikling.

Ved de årlige forældremøder for alle forældrene er der mulighed for en direkte dialog mellem forældrene og lærerne om væsentlige temaer i klassens udvikling. Det kan handle om, hvordan klassen fungerer sammen socialt, om undervisningens mål, form og indhold, og det kan handle om, hvordan samarbejdet imellem klassens forældre og lærere kan udvikles. På mange skoler vælges et klasseforældreråd i de enkelte klasser. Klasseforældrerådet kan sammen med klasselæreren tilrettelægge forældremøder, drøfte områder, som har generel interesse for klassen, som fx klassens arrangementer, fælles arrangementer om børn og unges alkoholforbrug, kriminalitet osv. Desuden kan klasseforældrerådet tilbyde at arrangere ture og fester for børnene. Både skolen og skolebestyrelsen kan tage initiativ til at afholde forskellige fester, orienteringsmøder eller temaaftener for alle forældre på skolen. Det kan være den tilbagevendende skolefest, hvor elever, forældre og skolens personale holder fest sammen. Og det kan være fælles møder om temaer, som skolen gerne vil drøfte med hele forældregruppen. Det kan fx være fælles foredrag om skolens værdier, om børns vilkår og udvikling, eller det kan være dialogmøder om skolens hverdag og udvikling.

Forældrene kan også have indflydelse på børnenes udvikling, når de stiller deres egen ekspertise til rådighed, fx som gæstelærere eller i forbindelse med skolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, og når de tilbyder at stille praktikpladser til rådighed for eleverne.

Forældrene har ikke direkte indflydelse på de overordnede love og regler, der gælder for folkeskolen. Love og regler m.v. fastsættes sådan:

• Folketinget vedtager folkeskoleloven, som gælder for alle folkeskoler i hele landet
• Undervisningsministeren udsteder bindende regler, der gælder for alle folkeskoler i hele landet
• Kommuner og amtskommuner fastlægger mål og rammer for de lokale skolers virksomhed inden for folkeskolelovens rammer
• Skolebestyrelsen fastsætter principper for den enkelte skoles virksomhed

Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer og retningslinjer for, hvordan skolerne skal arbejde ud fra kravene i folkeskoleloven. Det betyder fx, at det er skolebestyrelsen, der fastsætter principper for, hvordan timerne fordeles på de enkelte klassetrin.

Eksempler

på temaer i skole-hjem samarbejdet

Fridage eller ferier i undervisningstiden

Midt i december måned kommer Line og afleverer sin kontaktbog til sin klasselærer. Lines forældre beder hende fritaget for undervisning i den første uge efter juleferien, da familien skal på skitur til Norge. Klasselæreren afleverer kontaktbogen til skolens leder, som er den på skolen, der tager stilling til elevernes fritagelse for undervisningen.

Han spørger klasselæreren, om der er specielle forhold, der gør sig gældende. Hun påpeger, at klassen skal begynde at arbejde med et nyt tema efter jul, og at hele introduktionen hertil ligger i den første uge. Det betyder, at Line i givet fald går glip af den fælles information, film, gæstelærer og besøg. Desuden har klasselæreren allerede fået henvendelser fra 4 andre forældre, som også ønsker deres børn fritaget fra skole på grund af skiferie på forskellige tidspunkter i januar måned. Det betyder, at undervisningens sammenhæng bliver slået i stykker, både for de involverede børn og de børn, de skal samarbejde med.

På denne baggrund vælger skolens leder, at Line ikke kan få fri fra skole, og anbefaler i stedet Lines forældre at rejse i skolens vinterferie.

Lejrskole - en anderledes undervisning

6. klasse planlægger en lejrskole sammen med deres lærer. De skal tre dage til øen Fur. Målet med lejrskolen er, at eleverne skal have kendskab til og indsigt i materialet jord. Turen skal udfordre elevernes nysgerrighed og få dem til at undres og stille spørgsmål, som de gerne vil undersøge og have svar på.

De skal se, hvordan forskellige jordlag er aflejret i lerskrænterne, og hvordan istiden har formet naturen. De skal mærke jordtypers forskellighed og opleve, at de kan tage ler direkte i naturen og bearbejde det. På øens museum skal de se på forsteninger, som er gravet ud af lerskrænterne. De skal have en forståelse af, at jorden indeholder en mængde oplysninger om fortiden.

Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår i trygge rammer - under lærernes vejledning og opsyn.

De praktiske spørgsmål angående mad, ophold og overnatning bliver på forhånd drøftet med forældrene, så alle kan være trygge ved at sende deres børn med på turen.

Undervisning i og uden for klassen

Eleverne i 5. klasse undersøger deres lokalområde. De har stillet en række spørgsmål, som de gerne vil have svar på som fx:

• Hvad kommer det til at betyde for byen, at der er planlagt en motorvej uden om byen, og hvem har bestemt, at der skal være en motorvej?
• Hvorfor er der råd til en kirke mere, når der ikke er råd til en idrætshal?

Børnene skal arbejde med de problemstillinger, de er mest optaget af. Dernæst skal de beskrive, hvordan de vil finde svar på deres spørgsmål, og hvordan de vil formidle deres viden videre til de andre elever i klassen. Målet er, at alle skal blive klogere på det fælles tema, dels igennem deres eget arbejde, dels ved at få indsigt i hinandens arbejde.

Denne arbejdsform stiller store krav til eleverne. Det er naturligvis læreren, der har det overordnede ansvar for undervisningen, men eleverne skal efterhånden lære at deltage i beslutningsprocesser og at påtage sig et medansvar for både sig selv og hinanden.

Undervisningen giver rig mulighed for, at eleverne kan arbejde på mange forskellige måder og med forskellige problemstillinger på én gang. Undervisningen skal tage udgangspunkt i de enkelte elevers interesser, forudsætninger og aktuelle udviklingstrin.

Badning

Hanardi er ked af det efter idrætstimen. Da idrætslæreren taler med hende om, hvad hun bliver ked af, fortæller hun, at hun ikke må bade sammen med de andre børn uden tøj på. De snakker lidt om, hvad de kan gøre. Efterhånden finder de frem til en række forskellige forslag. Hanardi kan fx bruge lærerens baderum, hun kan gå til badning 10 min. før de andre børn, hun kan beholde sit undertøj på, når hun bader (og medbringe et ekstra sæt), eller der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? Læreren drøfter mulighederne med skolens leder og Hanardis forældre.

De kommer frem til, at det vil være en god løsning at sætte badeforhæng op i bruserummene.

Hjemkundskab

Efter sommerferien skal klassen til at have hjemkundskab. Klasselæreren er klar over, at der er forskellige hensyn, der skal tages i denne klasse: Gitte er overfølsom over for gluten. Michaels religion forbyder ham at spise fødevarer, der indeholder blodplasma. Lene er vegetar. Og Babak må ikke spise svinekød.

Det er nødvendigt, at faget hjemkundskab bliver drøftet på et forældremøde. Læreren skal vide, hvilke hensyn der skal tages i undervisningen. Hun skal vide, hvilke fødevarer der skal undgås, og hvilke der eventuelt kan erstatte traditionelle produkter. Hun er nødt til at få indsigt i forældrenes viden for at kunne differentiere undervisningen, så alle elever kan blive tilgodeset.

Der laves forskellige aftaler med forældrene om, hvem der tager sig af hvad. Gittes mor vil selv sørge for, at Gitte medbringer specielle ingredienser, så hun kan lave sin egen mad. Det kræver blot, at hun i forvejen ved, hvad eleverne skal lave i timerne. Babaks mor vil gerne deltage i et forløb, hvor børnene skal arbejde med et tema om arabisk mad.

På mødet lykkes det at finde en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Det er en løsning, der både giver inspiration til undervisningen og til nye sider af forældresamarbejdet.

Folkeskolens formål

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres en vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed inden for denne lov.

Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Her kan du læse mere

På Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk) kan du finde uddybende litteratur

Under "Love og regler" og "Folkeskolen" finder du bl.a.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven)

Bekendtgørelser om bl.a.

Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabsog færdighedsområder

Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen

Bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn

Bekendtgørelse om faget tegnsprog i folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand

Vejledninger om bl.a.

Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden

Vejledning om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen

Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Under "Udgivelser", "Online publikationer" og "Grundskolen" finder du bl.a.

Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen. Redegørelse til Folketinget

Faghæfter om samtlige fag i folkeskolen www.klaremaal.uvm.dk

Handicappede elever i idrætsundervisningen

Heldigvis er vores folkeskole for alle

Læsning – hvordan får vi godt begyndt?

Mobning skal ud af skolen

Skolebestyrelsen – i alt 8 hæfter

Skolebestyrelsesvalg 2001. En håndbog

Skolen og specialundervisning – om at lave individuelle undervisningsplaner

Tosprogede børn og unge – 4 års skoleudvikling

Undervisning af elever med læsevanskeligheder

Undervisning af elever med synshandicap

Undervisning af elever med tale/sprogvanskeligheder

Kulør på skoleudviklin

Denne side indgår i publikationen "Rettigheder og pligter i folkeskolen" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002