8. Specialundervisning for voksne

Kompenserende specialundervisning for voksne henvender sig til personer med et fysisk eller psykisk handicap, som efter undervisningspligtens ophør har behov for at få afhjulpet eller begrænset virkningerne af deres handicap.
Undervisningen er individuelt tilrettelagt og foregår typisk som eneundervisning eller på mindre hold.

Kompenserende specialundervisning for voksne henvender sig til personer med et fysisk eller psykisk handicap

Kompenserende specialundervisning forvaltes af amterne, og amtsrådet indstiller personer til undervisning. Undervisningen er gratis, og hvis deltagerens befordringsevne er nedsat, er amtet forpligtet til at sørge for dækning af udgifter til transport. Undervisningen udbydes under amtets egne institutioner (voksenspecialskoler, kommunikationscentre, ordblinde-, syns-, høre- og taleinstitutter), samt i private institutioner, primært oplysningsforbundene.

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder.

Aktivitet

I 1999 deltog 95.000 personer i den kompenserende specialundervisning for voksne, hvilket er 12% mere end i 1998. I den samme periode er antallet af afholdte undervisningstimer faldet med 6%, mens amternes samlede udgifter til kompenserende specialundervisning er vokset med 11%.

I 1999 deltog 12% flere personer i den kompenserende specialundervisning for voksne end i 1998.

Den aktivitetsstigning, som prægede specialundervisningen op til 1998 pga. en øget medicinsk og pædagogisk evne til at diagnosticere en række forskellige vanskeligheder, ser ud til at være delvist stagneret.

Amterne benytter i stadig mindre grad de private overenskomststagere.

Amterne benytter i stadig mindre grad de private overenskomststagere til at forestå undervisningen. I 1999 stod de private kun for 16% af undervisningstimerne, og bl.a. har Sønderjyllands Amt helt opsagt overenskomsten med oplysningsforbundene.

Deltagere

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder. For denne gruppe drejer det sig typisk blot om nogle få timer til f.eks. tilpasning af et høreapparat, således at deltagere med hørevanskeligheder kun tegnede sig for knap 10% af aktiviteten.

Omvendt forholder det sig med undervisningsdeltagere med generelle indlæringsvanskeligheder, som blot udgjorde 4,8% af deltagerne, men stod for 36% af undervisningsaktiviteten. Det samme gælder til en vis grad for deltagere med psykiske vanskeligheder eller sent erhvervede hjerneskader.

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder.

I forhold til 1998 er der sket en relativ beskeden stigning i undervisningen af folk med sent erhvervede hjerneskader, herunder også dysartri- og afasiramte. Her er antallet af deltagere knap fordoblet i 1999, mens antallet af undervisningstimer kun er steget med 10.000.

Tabel 8.1 Aktiviteten for specialundervisning for voksne 1995-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 8.1 Undervisningstimer pr. 1000 indbyggere mellem 20 og 59 år fordelt efter amter og institutioner, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 8.2. CPR-deltagere og undervisningstimer fordelt efter problemtype i %, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 8.2. Undervisningstimer pr. deltager fordelt efter problemtype, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 8 af 11
© Undervisningsministeriet 2002