Forrige kapitel Forsiden
[ Undervisningsministeriets logo ]

11. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)

 

AMU-uddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge ar-bejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmar-kedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- og tilpasningspro-blemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifi-kationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt.

AMU-uddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge ar-bejdsstyrkens erhvervs-kvalifikationer i overens-stemmelse med ar-bejdsmarkedets behov

De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en er-hvervsuddannelse. Både beskæftige og ledige kan deltage i AMU-uddannelse.

AMU-uddannelserne omfatter kompetencegivende uddannelse, sammen-hængende centrale og decentrale uddannelsesforløb, individuel kompeten-ceafklaring og virksomhedstilpassede kurser. Kompetencegivende uddan-nelse retter sig primært mod beskæftigede og er korte erhvervsrettede ud-dannelser af normalt op til 6 ugers varighed.

Kompetencegivende ud-dannelse retter sig pri-mært mod beskæftigede og er korte erhvervsret-tede uddannelser af normalt op til 6 ugers va-righed

Sammenhængende uddannelsesforløb retter sig mod både beskæftigede og ledige. Forløbene er sammensat af kompetencegivende uddannelser kombi-neret med andre uddannelser. Derudover kan der indgå praktik i uddannel-sesforløbet.

Individuel kompetenceafklaring varer i op til 3 uger. Uddannelsens formål er at afklare den enkelte deltagers teknisk-faglige kvalifikationer forud for en kompetencegivende AMU-uddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-nelse.

Deltagerne i AMU-uddannelserne kan ansøge om VEU-godtgørelse. Uddan-nelserne gennemføres på over 150 forskellige uddannelsesinstitutioner. I 2000 gennemførtes hovedparten af aktiviteten, 61%, på 20 AMU-centre, mens 34% gennemførtes på 97 erhvervsskoler, og 5% på øvrige uddannel-sesinstitutioner, som f.eks. pædagogseminarier, SOSU-skoler, og private udbydere.


Aktivitet på de tre uddannelsesprogrammer

Antallet af deltagere i AMU- uddannelser på de tre primære uddannelses-programmer, kompetencegivende uddannelse, individuel kompetenceafkla-ring (IKA) og sammenhængende forløb, er i perioden 1997-2000 faldet fra 375.117 til 300.929 - et fald på i alt 74.188 deltagere. I samme periode faldt antallet af elevuger med 231.646 uger - et fald på 40,8% (se tabel 11.1).

Aktivitetsopgørelsen på uddannelsesinsti-tutionstyper viser et fald for deltagerantal-let i AMU-uddannelse på alle skoletyper på 24%, og 38% på elev- ugerne.

Hvis man ser på de sammenhængende forløb viser der sig et meget stort fald i elevugerne fra 1999 til 2000 på 138.603 til 19.038, et fald på 86,2%.

Det store fald skyldes hovedsageligt en finansieringsomlægning med virk-ning fra 1/1 2000, der betød at AF, kommuner og amter selv skulle betale driftsudgifter til uddannelse når de aktiverer ledige til uddannelse. Det har formindsket antallet af aktiverede deltagere på AMU-uddannelserne betyde-ligt.

Aktivitetsopgørelsen på uddannelsesinstitutionstyper viser et fald for delta-gerantallet i AMU-uddannelse på alle skoletyper på 24%, og 38% på elevu-gerne. Det største fald tegner AMU-centrene sig for, hvor faldet var på 27% på antal deltagere, og 43% målt i elevuger. Den mindste tilbagegang var in-den for øvrige uddannelsessteder, hvor faldet fra 1999 til 2000 var 24% for deltagerne og 3% for elevugeaktiviteten (se tabel 11.2).

Aktiviteten opgjort på efteruddannelsesudvalg

Tabel 11.3 viser aktiviteten i 2000 opgjort på efteruddannelsesudvalg, antal deltagere og elevuger. Efteruddannelsesudvalgene har til formål at udvikle uddannelser inden for de forskellige brancheområder, samt at udvikle og gennemføre læreruddannelse. Udvalgene består af repræsentanter for ar-bejdsmarkedets parter.

Efteruddannelsesstrukturen blev reformeret med virkning fra 2001, og tabel 11.3 viser aktiviteten i 2000 opgjort på de fra 2001 gældende udvalg. Tidli-gere var der over 50 forskellige efteruddannelsesudvalg.

Opgjort efter antal deltagere var det største brancheområde i 2000 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse med over 77.000 deltagere (25% af alle deltagere), efterfulgt af Industriens Arbejdsmarkedsuddannel-ser med 65.000 deltagere.

Transporterhvervet stod for ca. 40.000 deltagere, men havde alligevel det højeste antal elevuger, ca. 67.000, eller 20% af de samlede antal elevuger.

Deltagernes alder og køn

Kønsfordelingen for samtlige uddannelsesprogrammer viser at 62% af del-tagerne er mænd og 38% kvinder (se tabel 11.4). Ser man på de enkelte ud-dannelsesprogrammer viser det sig at der på de kompetencegivende uddan-nelser var der 62% mænd og 38% kvinder. På individuel kompetenceafkla-ring er der ligeledes en klar overvægt af mænd, da der er 61% mod 39% kvinder. På de sammenhængende forløb er der en lille overvægt af kvinder på 2% point hvor kvinderne udgjorde 51% og mændene 49%.

I 2000 var mændene således samlet set i klart overtal på AMU-uddannelserne. På nogle af de enkelte alderskategorier er der er en endnu større overvægt af mænd. F.eks. udgør mændene 71% af de under 24-årige (se tabel 11.5).

Den procentvise aldersfordeling af deltagere på AMU-uddannelse i 2000 vi-ser at den største gruppe er inden for de 35-39 årige, hvor der var 47.907 deltagere. Ser man bredere på aldersfordelingen viser det sig at de 30-44 årige tegner sig for 45% af deltagerne på de tilskudsberettigede AMU-uddannelser i 2000 (se figur 11.1).


Tabel 11.1. Elevuger og deltagere fordelt på uddannelsprogrammer 1997-2000

Uddannelses-program
1997
1998
1999
2000
Antal deltagere
Antal EU
Antal deltagere
Antal EU
Antal deltagere
Antal EU
Antal deltagere
Antal EU
Komp.
354.944
430.769
389.980
456.086
370.576
401.208
292.857
313.901
IKA
8.890
7.708
13.787
10.975
8.004
6.158
5.098
3.329
Samm.
11.283
129.437
18.554
227.278
12.910
138.603
2.974
19.038
Total
375.117
567.914
422.321
694.339
391.490
545.969
300.929
336.268

Note: De tre uddannelsesprogrammer er kompetencegivende uddannelser (Komp.), Individuel kompetenceafklaring (IKA) og Sammenhængende uddannelsesforløb (Samm.). EU står for elevuger.
Differencen mellem opgørelserne i tabel 11.1. og resten af opgørelserne på årsbasis skyldes, at statistikgrundlaget i nogle tabeller er årsstatistikken for 2000, mens andre opgørelser anvender AMU-databasen, som er dynamisk. Derfor er sumtabellerne ikke præcis ens i alle tabellerne.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Tabel 11.2. Samlet aktivitet fordelt på uddannelsesinstitutioner 1999-2000

Skoletype
1999
2000
Antal deltagere Antal EU Antal deltagere Antal EU
AMU-centre
214.504
359.701
157.549
204.947
Handelsskoler
85.319
76.861
63.533
46.981
Tekniske skoler
83.191
92.986
65.694
66.664
Øvrige udd. st.
11.986
18.308
13.256
18.816
Total
395.000
547.856
300.032
337.407

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Tabel 11.3. Deltagere og elevuger på alle AMU-uddannelser, fordelt på efteruddannelsesudvalg 2000

Efteruddannelsesudvalg (EEU)
Antal deltagere
Antal EU
AA. Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser
65.082
63.721
AB. Metalindustriens EUU
19.588
22.914
AC. EUU for Laboranter og Industriens Teknikere
3.782
2.806
AD. EUU for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse
77.682
59.651
AE. Serviceerhvervenes EUU
10.963
15.679
AF. EUU for Bygge/anlæg og Industri
13.030
21.828
AG. EUU for tekniske installationer og energi
7.576
7.023
AH. Træets Efteruddannelser
2.903
4.217
AI. Mejeri- og Jordbrugets EUU
9.676
15.328
AJ. EUU for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
8.455
7.451
AK. Transporterhvervets Uddannelsesråd
41.029
66.897
AL. EUU for det Pædagogiske område og Social- og Sundhedsområdet
14.501
22.467
AP. AMS 3. Kontor 1)
10.495
10.893
AQ. Fælles svejse- og fyringsteknik 2)
11.529
10.206
AR. Uafklaret tilhørsforhold
3.741
6.327
Total
300.032
337.407

Note: Forbogstaverne før hvert efteruddannelsesudvalg henviser til udvalgenes nye navne med virkning fra 2001.
1) Omfatter særlige arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere, almen faglige uddannelser, samt individuel kompetenceafklaring.
2) Fælles planer indgået imellem Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens EEU.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Tabel 11.4. Kønsfordeling på uddannelsesprogrammer 2000

Uddannelsesprogram
Antal deltagere
Andel Andel
Mænd
Kvinder
Total
Uoplyst
mænd
kvinder
Komp.
180.095
111.542
291.637
512
62%
38%
IKA
3.009
1.934
4.943
152
61%
39%
Samm.
1.378
1.408
2.786
2
49%
51%
Total
184.482
114.884
299.366
666
62%
38%

Note: Se forkortelserne i noten under tabel 11.1.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Tabel 11.5. Alders- og kønsfordeling på alle AMU-uddannelser 2000

Aldersgruppe
Antal deltagere
Andel mænd
Andel kvinder
Mænd
Kvinder
Total
- 24
16.777
6.884
23.661
71%
29%
25 - 29
26.412
12.703
39.115
68%
32%
30 - 34
28.087
16.135
44.222
64%
36%
35 - 39
28.860
19.047
47.907
60%
40%
40 - 44
25.182
17.789
42.971
59%
41%
45 - 49
21.840
15.887
37.727
58%
42%
50 - 54
19.622
15.154
34.776
56%
44%
55 - 59
13.747
9.294
23.041
60%
40%
60 -
3.836
1.917
5.753
67%
33%
Uoplyst
785
74
859
91%
9%
Total
185.148
114.884
300.032
62%
38%

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Figur 11.1. Aldersfordeling på alle AMU-uddannelser 2000

Kilde: Undervisningsministeriet


 

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 11 af 11
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden
Til sidens top