1. Oversigt: Årselever og udgifter

De offentlige voksenuddannelser dækker et relativt stort område af hele efteruddannelses- og opkvalificeringsområdet. Der eksisterer på nuværende tidspunkt en række offentlige tilbud til voksne, som behøver bedre kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Disse kan enten være at kortuddannede får mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse (Voksen erhvervsuddannelse, Åben uddannelse m.m.), eller at uddannede får mulighed for yderligere at kvalificere sig til arbejdsmarkedet.

Publikationen belyser nøgletal i udviklingen i økonomi samt antallet af deltagere inden for en lang række af voksenuddannelserne siden 1993. Desuden belyses deltagernes baggrund i kapitlerne for de enkelte områder.

Anvendte begreber

En CPR-kursist er en kursist, der har deltaget i undervisningen mindst én gang i løbet af de første tre uger efter holdstarten. En CPR-kursist kan kun tælle med én gang i løbet af et kursusår.

En holdkursist er en kursist, der har haft mindst et fremmøde i løbet af holdets første tre uger. En holdkursist tæller én gang for hvert hold, han deltager på.
Kursustimetallet udregnes som antallet af holdkursister på de enkelte hold multipliceret med holdets antal af lektioner.

En årskursist svarer som hovedregel til 925 undervisningstimer, dvs. at antallet af årskursister findes ved at dividere kursustimetallet med 925. Årsværket for dansk-undervisning for voksne udlændinge er imidlertid defineret som 756 timer pr. år, mens det for læsekurser for voksne er 700 timer pr. år.

Aktiviteten

Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca. 113.000 årselever. I perioden 1993 til 1998 er aktiviteten steget med ca. 9% per år. Fra 1993 til 1998 er antallet af årselever steget med 41.000.

Fra 1998 til 1999 er aktiviteten faldet med ca. 12%. eller 16.000 årselever. Den samlede nedgang skyldes primært et fald i aktivitet på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler), daghøjskoler og AMU-uddannelser. På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) er aktiviteten faldet med 36%, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på PC-brugeruddannelsen. På daghøjskolerne kan faldet på 30% begrundes med indførelsen af et aktivitetsloft på 9.800 årselever. Faldet i aktiviteten på 22% på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer. I 1999 tegnede åben uddannelse sig for 32% af den samlede aktivitet, hvilket svarer til niveauet i 1998 (se figur 1.1). Voksenuddannelsescentrene (VUC) udgjorde 28%, mens AMU-uddannelser tegnede sig for 13%. Dansk for voksne udlændinge udgjorde 17% mod 10% i 1998.

Undervisningsministeriet mangler endnu enkelte aktivitetstal for 2000, hvorfor den samlede voksenuddannelsesaktivitet for 2000 ikke kan sammenlignes med aktiviteten for 1999. Af tabel 1.1 fremgår det, at antallet af årselever på daghøjskolerne og AMU-centrene er fortsat med at falde i 2000, dog ikke nær så drastisk som i 1999. Til gengæld er aktiviteten på åben uddannelse (erhvervs- og SOSU-skoler) faldet med over 30% også i 2000. Dansk som andetsprog for voksne udlændinge tegner sig foreløbig for den mest markante stigning i 2000, idet aktiviteten her steg med ca. 11%. Endelig ses det, at folkehøjskolerne for første gang siden 1994 oplevede en, om end beskeden, fremgang i antallet af årselever på lange kurser.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 1999 var der således tilsammen over 142.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken - som beskæftigede eller som arbejdssøgende - eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Tabel 1.1 Årselever/studenterårsværk 1993-2000

1) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger.
2) Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger.
3) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse.
4) Der går 756 timer per årsværk
5) Der forelå ved redaktionens afslutning endnu ikke tal for 2000.
6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kurser for jordbrugere
7) Inkl. PGU-meritårselever og omskolingsudd. for hjemmehjælpere

Kilde: Undervisningsministeriet

Kilde: Undervisningsministeriet

Udgifter til voksenundervisningen

Staten, amterne og kommunerne brugte ca. 7 mia. kr. i 1999 på drift af voksen- og efteruddannelse. Disse bruttoudgifter svarer til ca. 10% af de samlede offentlige uddannelsesudgifter, hvis man ser bort fra de forskellige tilknyttede godtgørelsesordninger som SU, uddannelsesorlov o.l.

Udgifterne til voksen- og efteruddannelse har været konstant stigende frem til 1998. I perioden 1993 til 1998 er udgifterne steget med ca. 40 % eller ca. 2,3 mia.kr. Fra 1998 til 1999 er udgifterne faldet med ca. 11% eller omkring 900 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1.2 er det særligt udgiftsudviklingen på daghøjskolerne, AMU-uddannelserne og åben uddannelse, som alle havde betydelige aktivitetsfald i 1999, der har medvirket til udgiftsfaldet. På AMU faldt udgifterne i 1999 med 17%, udgifterne til åben uddannelse faldt ca. 30%, og på daghøjskolernes faldt udgifterne næsten 40%. Et af de få områder med udgiftsvækst var dansk for voksne udlændinge, hvortil de offentlige udgifter steg omkring 20%.

I 1999 var AMU-uddannelserne den største udgiftspost blandt voksen- og efteruddannelserne. De udgjorde 27% af de samlede udgifter. I de tidligere år har AMU-området også været den mest udgiftstunge på området, bl.a. på grund af de kostbare maskiner, materialer m.m., der benyttes i undervisningen. Den næststørste udgiftspost var i 1999 VUC, der tegnede sig for 17% af de samlede udgifter (se figur 1.2).

Tabel 1.2 Udgifter (mio.kr.) 1993-2000, 2000-prisniveau (reguleret efter
forbrugerprisindekset)

1) Den kommunale andel af udgifterne før 1996 er skønnet.
2) Hovedparten stemmer fra FL § 17.42 ekskl. anlægsudgifter og deltagerstøtte. Dertil kommer div. udgifter til bl.a. læreruddannelse, udvikling og voksenuddannelsespulje. Endelig har AF og kommunerne i 2000 måttet afholde et ukendt beløb til AMU-uddannelse for ledige i forbindelse med finansieringsomlægningen omtalt andetsteds.
3) Inkl. efteruddannelse af lærere, pædagoger, SOSU, PGU-merritårselever og omskolingsudd. for hjemmehjælpere.
4) Omfatter kun tillægstaxametret for voksendeltagere.
5) For 1993-99 regnes med en timepris på 61,70kr. For 2000 61,60 kr. Indbefatter kursister under Integrationsloven, kursister henvist under lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om aktiv social politik, selvforsørgere, samt øvrige kursister.
6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Strukturdirektoratets uddannelse.

Udgiftstallene for 2000 er endnu ufuldstændige. De fleste områder, ministeriet ved redaktionens afslutning har modtaget udgiftstal for, ser ud til at fastholde udgiftsniveauet fra 1999. En række nye tiltag med virkning fra 2000 har ændret udgiftsstrukturen på nogle af voksenuddannelserne. F.eks. indgik læsekurser for voksne i en overgangsfase, inden Forberedende Voksenuddannelse (FVU) blev indført i 2001. Som led i finansieringsomlægningen af lediges deltagelse i uddannelse, der trådte i kraft 1/1 2000, skal AF og kommunerne fremover selv betale driftsudgifter til uddannelse, når de aktiverer henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere til uddannelse. Dette har bl.a. fået betydning for udgifterne til AMU-uddannelserne, der således er faldet ca. 30% i 2000.

Figur 1.2 Fordelingen af off. udfigter til voksen- og efteruddannelse 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Udgifter til godtgørelsesordninger

Udover de ca. 7 mia mia.kr. som i 1999 blev brugt på voksen- og efteruddannelse, blev der brugt yderligere 6,8 mia.kr. på forskellige godtgørelsesordninger.

Disse udgifter udgøres hovedsageligt af tre store poster under Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet: Uddannelsesydelse og uddannelsesgodtgørelse for ledige, AMU-godtgørelse og uddannelsesorlovsydelse. Særligt henvendt til kortuddannede i fast beskæftigelse findes desuden Voksenuddannelsestøtten (VUS), som forvaltes af SU-styrelsen. For uddannelsesorlov og VUS gælder, at modtageren skal være fyldt 25 år for at være berettiget til ydelsen. Godtgørelsesordninger ligger normalt på niveau med højeste dagpengesats.

Tabel 1.3. Godtgørelsesudgifter (mio. kr.) 1994-2000, 2000-prisniveau

Fra 1994 til 1999 steg udgifter til godtgørelse med ca. 50% eller 2,1 mia.kr. Fra 1999 til 2000 er der sket et fald på ca. 15%. Stigningen fra 1998 til 1999 dækker over, at uddannelsesydelse og -godtgørelse for ledige steg med 2 mia.kr, mens AMU-godtgørelse faldt med 0,7 mia.kr. og uddannelsesorlovsydelse faldt med 1,1 mia.kr.

Ændringerne skyldtes primært en finansieringsomlægning i 3. fase af arbejdsmarkedsreformen. Dels blev forsørgelsesindsatsen overfor ledige strammet op 1/1-1999. Og dels samledes udgifter til at forsørge ledige under aktivrammen. At udgifterne til godtgørelsesordninger, særligt AMU-godtgørelse og uddannelsesorlov, følgende er faldet mellem 1999 og 2000 skal bl.a. søges i det forhold, at mange ledige nu modtager uddannelsesgodtgørelse i stedet for orlovsydelse, samt at AMU-aktiviteten generelt er faldet.

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2002