4. Ledelsesstil og -resultater

Formålet med lokal undervisningsplanlægning er, at den enkelte skole eller afdeling på lokale betingelser, men inden for lovgivningens overordnede formål, mål og rammer, løbende skal udvikle den pædagogiske praksis for skolens eller afdelingens uddannelser. Målene for arbejdet med lokal undervisningsplanlægning kan derfor i korthed sammenfattes i nøglebegreberne kvalitetsudvikling og decentralisering, der her skal betragtes som hinandens uadskillelige forudsætninger. Det vil på den ene side sige, at uddelegeringen af afgørende pædagogiske beslutninger fra de centrale myndigheder og råd til de enkelte skoler skal opfattes som et middel til understøttelse af målet - pædagogisk kvalitetsudvikling. Men på den anden side betyder det også, at skolernes øgede indflydelse på de enkelte uddannelsers pædagogiske kvalitet også skal opfattes som et middel til understøttelse af det politiske mål: Decentralisering af den offentlige forvaltning.

Kvalitetsudviklingsmål retter fokus mod ledelsens ansvar for:

• at lede lærergruppernes løbende pædagogiske udviklingsarbejde med de aktuelle uddannelser,
• at lede skolens løbende pædagogiske dialog med de aktuelle uddannelsers elever og eksterne aktører igennem blandt andet elevråd og i de lokale uddannelsesudvalg.

Decentraliseringsmålet retter derimod fokus mod ledelsens ansvar for:

• at lede skolens arbejde med at dokumentere, at undervisningen på de aktuelle uddannelser lever op til de centralt fastlagte formål, mål og rammer.

Disse mål-middelsammenhænge mellem kvalitetsudvikling og decentralisering er afgørende for en forståelse for de praktiske pædagogiske ledelsesopgaver i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning og de tilhørende lokale undervisningsplaner.

De ledelsesmæssige mål-middelovervejelser i forhold til den lokale undervisningsplanlægnings udviklings- og dokumentationsmål rummer derfor en central og velkendt pædagogisk problemstilling. I undervisning er mål og midler komplementære og indbyrdes afhængige størrelser, da undervisningsmål beskriver undervisningens forventede produkt, mens de anvendte undervisningsmetoder, som undervisningens midler, beskriver den ønskede proces på vej til produktet. Trods den nære sammenhæng mellem produkt- og procesmål er der imidlertid også behov for at kunne skelne mellem mål og midler for en given undervisning eller uddannelse.

Ved lokal undervisningsplanlægning viser vores undersøgelser, at ledelsens opmærksomhed på sammenhængene mellem mål og midler har afgørende indflydelse på skolernes udbytte af de ressourcer, der bruges på dette arbejde.

Undersøgelsen viser således, at der er afdelinger, hvor arbejdet med den lokale undervisningsplan har styrket afdelingens løbende pædagogiske udviklingsarbejde, den pædagogiske dialog med både eleverne og med de eksterne aktører og har resulteret i en lokal undervisningsplan, der på overskuelig vis dokumenterer afdelingens pædagogiske praksis. Men undersøgelsen viser imidlertid også, at der er afdelinger, hvor arbejdet med lokal undervisningsplanlægning tilsyneladende ikke har styrket det løbende pædagogiske udviklingsarbejde, den pædagogiske dialog med eleverne og med de eksterne aktører og ikke har resulteret i en lokal undervisningsplan, der på overskuelig vis dokumenterer afdelingens pædagogiske praksis.

Vores data fra møderne i projektgruppen, interview og spørgeskemaundersøgelser med skoleledere og fra analyser af udvalgte lokale undervisningsplaner viser desuden et stort variationsmønster i ledernes opfattelse af målet med og ledelsesrollen under arbejdet med den lokale undervisningsplanlægning.

Nogle ledere fokuserer på dokumentationsmål, og de vælger derfor at lade få lærere skrive afdelingens lokale undervisningsplan eller selv at skrive den. Andre ledere fokuserer på udviklingsmål, og de vælger derfor at inddrage hele lærergruppen i udviklings- og skrivearbejdet.

Tilsammen viser projektet en så stor variation i de enkelte skolers og lederes valg af mål med tilhørende prioritering af indsats, at det har vist sig vanskeligt at give en empirisk begrundet kategorisering af ledelsesvalgene i projektets undersøgelsespopulation.

Undersøgelsens data viser derimod, at mål-middelproblematikken med fokus på lokal undervisningsplanlægning som procescontra produktrettet er en central, men ofte ubearbejdet problemstilling blandt lederne.

I det følgende uddybes de nævnte målmiddelsammenhænge gennem en uddybning af kapitel 2's model over fire lederstile i afsnit om ledelsesmål, og kapitlet afsluttes med et afsnit om sammenhæng mellem lederstil og ledelsesresultater.

Lederstil

I kapitel 2 er der beskrevet fire forskellige lederstile i form af henholdsvis Proces-, Udviklings-, Uddelegerings- og Dokumentationslederen.

De fire ledelsestyper viser, hvordan lederne på tværs af ledelsesfunktioner og skoletype prioriterer henholdsvis mål for lokal undervisningsplanlægning og indhold i en lokal undervisningsplan.

Med hensyn til målet for den lokale undervisningsplanlægning opdeler modellen lederne i to grupper, hvoraf den ene ledertype prioriterer udviklingsprocessen højest, mens den anden gruppe prioriterer udviklingsproduktet i form af den færdige undervisningsplan højest.

Med hensyn til undervisningsplanens indhold opdeler modellen ligeledes lederne i to grupper med modsatrettede prioriteringer.

Den ene ledertype prioriterer oversigtbarheden i den lokale undervisningsplan, mens den anden ledertype prioriterer en stor detaljeringsgrad.

Kombinationen af ledernes prioriteringer fører frem til de fire ledertyper, der i kapitel 2 blev benævnt som:

• Proceslederen
• Udviklingslederen
• Dokumentationslederen
• Uddelegeringslederen.

De fire ledertyper kan som modeller kort karakteriseres ved, at:

• Proceslederen prioriterer medarbejderudvikling og inddrager alle afdelingens lærere i udviklings- og skrivearbejdet. Proceslederen definerer derfor især sin rolle som leder af medarbejdernes udviklingsproces.
• Udviklingslederen prioriterer uddannelsesudvikling og inddrager alle afdelingens lærere i udviklings- og skrivearbejdet.

Udviklingslederen definerer derfor sin rolle som leder af både uddannelsens udvikling og medarbejdernes udviklingsproces.

• Dokumentationslederen prioriterer, at al undervisning i en given afdeling er beskrevet. Dokumentationslederens rolle er derfor især at lede indsamling eller skrivning af undervisningsbeskrivelser, og desuden at lede en systematisk og tilgængelig samling af de tilvejebragte undervisningsbeskrivelser.
• Uddelegeringslederen prioriterer tilstedeværelsen af en velskrevet oversigt over afdelingens uddannelser. Uddelegeringslederens rolle er derfor primært at lede udvælgelsen af personer til dette skrivearbejde, at lede den efterfølgende redigering og at lede mangfoldiggørelsen af den færdige plan.

De fire ledertyper repræsenterer hermed hver sin lederstil med fire forskellige værdisæt og adfærdsnormer i forhold til undervisningsplanlægningens mål og proces. Modellen side 52 viser forskellene mellem de fire typer lederstil.

Lederstil ved lokal undervisningsplanlægning

I forhold til modellens proces-produktmålsakse viser aksens ene yderpunkt - procesmål - de ledere, der mener, at målet med lokal undervisningsplanlægning er en pædagogisk udviklingsproces i lærergruppen. Mens - produktmål - som aksens andet yderpunkt viser de ledere, der mener, at målet med lokal undervisningsplanlægning er at få skrevet en lokal undervisningsplan.

Pointen med at skelne mellem ledernes vægtning af proceseller produktmål er ikke udtryk for, at nogen ledere helt fravælger enten undervisningsplanlægningen eller undervisningsplanen.

Det, modellen derimod skal vise, er, at lederne reelt gennem deres ledelsespraksis prioriterer de to mål meget forskelligt.

Typisk vil de ledere, der prioriterer den lokale undervisningsplanlægnings procesmål højt, bruge mange ressourcer på at inddrage hele lærergruppen samt eventuelt tillige både elever og eksterne interessenter i den udviklingsproces, der afsluttes med en lokal undervisningsplan.

Hvorimod de ledere, der prioriterer produktmålet i form af en lokal undervisningsplan højt, typisk afsætter mange ressourcer til, at de selv eller et par udvalgte lærere udvikler og skriver den lokale undervisningsplan. Disse ledere bruger i øvrigt sjældent ressourcer på at inddrage hele lærergruppen, elever og eksterne interessenter.

I forhold til modellens undervisningsindhold-uddannelsesmålsakse viser aksens ene yderpunkt - uddannelsesmål - de ledere, der mener, at den lokale undervisningsplan skal være en mål-rammeplan, der beskriver uddannelsens helhed i form af de overordnede ideer bag og generelle strukturer i den samlede uddannelse. Aksens andet yderpunkt - undervisningsindholdbeskriver derimod de ledere, der mener, at den lokale undervisningsplan skal beskrive uddannelsens elementer i form af konkrete indholds- og metodebeskrivelser i alle uddannelsens undervisningsfag og lektioner.

Projektets data omfatter ingen ledere og ingen undervisningsplaner, som kan placeres i et af indhold-mål aksens to yderpunkter.

Men trods dette har projektet vist, at lederne har meget forskellige holdninger til formål, indhold og anvendelse af de lokale undervisningsplaner.

De lokale undervisningsplaner, der fokuserer på uddannelsesmål søger at formidle et helhedsoverblik over hele uddannelsen.

De er oftest forholdsvis korte, og de beskriver oftest uddannelsen på tværs af de enkelte læseplans- og undervisningsfag.

Ledelsesmålet med sådanne mål-rammeplaner er udviklingsmål, der søger at inddrage uddannelsens elever, lærere og eksterne aktører i de aktuelle afdelingers løbende pædagogiske debat.

I modsætning hertil har de lokale undervisningsplaner, der fokuserer på undervisningsindhold et driftsmæssigt mål. De er meget omfattende og beskriver oftest uddannelsen i form af adskilte afsnit for uddannelsens forskellige læseplans- og undervisningsfag. Disse planer har primært den enkelte lærer som målgruppe, og på grund af detaljeringsgraden er de oftest gode til at styre og/eller udvikle lærernes forberedelse af undervisningen i de enkelte fag.

Sammenhæng mellem lederstil og ledelsesresultater

Proces-, Udviklings-, Dokumentations- og Uddelegeringslederen er, som nævnt, modeltyper, der er udledt af projektets data. De fire lederstile og den bagvedliggende analysemodel er altså et resultat af det gennemførte udviklingsprojekt. Deraf følger, at de fire ledelsesmodeller ikke har været anvendt som systematisk analysemodel og spørgeramme under vores dataindsamling.

I fortsættelse heraf skal det understreges, at de følgende sammenfatninger over resultaterne af de fire ledertypers arbejde med lokal undervisningsplanlægning er udtryk for vores kvalitative vurdering af projektets informationer.

Målestokken for en vurdering af ledelsesudbyttet ved lokal undervisningsplanlægning tages i det følgende i de kvalitetsog decentraliseringsmål, der er hensigten med indførelse af lokal undervisningsplanlægning i erhvervsuddannelsessystemet.

Målene bag indførelse af lokal undervisningsplanlægning kan opdeles i:

• Mål for intern skoleudvikling.
• Mål for eksternt samarbejde.
• Mål for dokumentation.

Målene for intern skoleudvikling sigter mod en forbedret og løbende udvikling af den enkelte skoles uddannelser og medarbejdere.

Målene for eksternt samarbejde er rettet mod et forbedret og løbende samarbejde om den enkelte skoles uddannelser med eleverne, lokale virksomheder og med arbejdsmarkedets parter repræsenteret i blandt andet skolens bestyrelse og i de lokale uddannelsesudvalg. Målene for dokumentation er rettet mod den enkelte skoles evne til at beskrive og dokumentere den pædagogiske praksis på skolens forskellige uddannelser.

Vores interview- og spørgeskemaundersøgelser viser, at lederne prioriterer de tre typer af mål forskelligt i deres ledelse af arbejdet med lokal undervisningsplanlægning.

De førnævnte fire lederstile i form af Proces-, Udviklings-, Uddelegerings- og Dokumentationsledere illustrerer netop disse forskelle i ledernes prioritering af udviklingsmål.

Projektets data tyder på, at ledernes prioritering af forskellige mål, og deres bevidste eller ubevidste valg af ledelsesstil ogadfærd giver forskellige resultater, som er søgt sammenfattet i den følgende oversigt - se side 56.

Oversigt over resultater af lokal undervisningsplanlægning

Skemaet opsummerer tre af vores centrale iagttagelser, nemlig:

• at skolernes resultater af lokal undervisningsplanlægning er afhængig af den enkelte leders udviklingsmål og lederstil,
• at ingen af de fire lederstile i "ren form" sandsynliggør resultater, der tilgodeser alle den lokale undervisningsplanlægnings mål,
• at dokumentation, intern og ekstern udvikling ikke er tre adskilte og indbyrdes uafhængige mål, men at de tre typer af mål for lokal undervisningsplanlægning tværtimod er hinandens uadskillelige forudsætninger.

Denne side indgår i publikationen "Ledelse og lokal undervisningsplanlægning " som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2000