Uddannelse på kryds og tværs

7. Befolkning, uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Til uddannelsesplanlægning er det ofte af relevans at få et overblik over nutiden, men også de fremtidige udsigter med hensyn til befolkningens størrelse og sammensætning på alder og regioner. Her opgøres bl.a. det potentielle in- og output til/fra uddannelsessystemet i form af: Befolkningens sammensætning på alder og landsregion og befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Desuden beregnes: ungdomsårgangens størrelse nu og i fremtiden, arbejdsmarkedsstatus for unge, som ikke var under uddannelse, den samlede arbejdsstyrkes størrelse samt ledigheden fordelt på uddannelsesniveau.

7.1 Befolkningen i dag og i fremtiden

I dette afsnit vises i grove træk det potentielle input til uddannelsessystemet i form af befolkningsunderlaget. Der vises, hvordan befolkningen er sammensat på alder og landsregioner. Desuden præsenteres, hvorledes den samlede befolkning har udviklet sig i de seneste år, og hvordan den forventes at udvikle sig i fremtiden. I Undervisningsministeriet opgøres alderen pr. 31. december i året, dvs. at fx antallet af 7-årige i 1998 var antallet af personer, der fyldte 7 år på et eller andet tidspunkt i løbet af 1998.

Ud over befolkningen opgøres den historiske og forventede udvikling af ungdomsårgangene (målt som 0-årige), hvor "bølgerne" i ungdomsårgangenes størrelser ses tydeligt.

Når befolkningen af Danmarks Statistik bliver prognosticeret, er 4 komponenter indbygget i beregningen:

1. Fertiliteten (fødselshyppigheden)
2. Nettoindvandringen
3. Dødeligheden
4. Flyttehyppigheden (flyttemønster)

I tabel 7.1.1 opgøres befolkningstallet på landsregioner og alder pr. 31/12 1998. Der var i alt 5.313.577 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 634.435 personer efterfulgt af Københavns Amt med 612.053 personer. Det laveste befolkningstal ses på Bornholms med kun 44.529 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var de 30-39-årige, gruppen udgjorde alene 15,4% af den samlede befolkning.

I figur 7.1.1 ses den regionale fordeling af den for uddannelsessystemets nok mest relevante gruppe af unge mellem 0-29 år. I 1998 udgjorde de 37,5% af den samlede befolkning. Den største koncentration i aldersgruppen ses i Storkøbenhavn med ca. 453.500 personer, hvor fx Bornholm kun havde ca. 14.700 personer.

I tabel 7.1.2 opgøres befolkningstallet procentuelt på alder og regioner. Der er store regionale skævheder i alderssammensætningen her i landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner havde landets mindste andel af 0-19 årige, hhv. 17% og 15,1%. Dette er langt under landsgennemsnittet, som var 23,7%. Ringkøbing Amt havde fx 26,5% af befolkningen i aldersgruppen.

For Københavns og Frederiksberg Kommune ses landets største koncentration af 20-29-årige, med hhv. 25,4% og 19%. Dette er langt over landsgennemsnittet, som var 13,8%. I disse to kommuner var befolkningen på 70 år og derover tillige høj.

I figur 7.1.2 opgøres ungdomsårgangene som antallet af nyfødte (0-årige) fra 1992 til 2025. Til planlægning af fx ressourceforbruget i grundskolen, er det af stor relevans at vide, hvor mange der er og vil blive født. Opgørelsen kan fx bruges til beregning af behovet for antal skoler, antal lærere, økonomi m.v.

Små og store fødselsårgange sætter spor i forventningerne til fødselstallet en generation senere, således at prognosen for fødselstallene bliver bølgeformede. De meget små fødselsårgange giver naturlig tilsvarende lave fødselstal, når disse årgange skal have børn.

I 1995 toppede antallet af nyfødte med ca. 70.100. Herefter ses en næsten konstant antal nyfødte. År 2012 vil være det år, hvor antallet af nyfødte vil nå sit laveste punkt med omkring 60.100, herefter vender billedet, og der forventes igen en stigning i årgangenes størrelse. I 2025 forventes der at blive født ca. 69.300 børn. Dette er dog et fødselstal, der ikke nåede niveauet fra 1995.

Det er tillige af stor relevans at få et bud på, hvordan den samlede befolkning aldersmæssigt er og vil være sammensat nu og i fremtiden. Disse beregninger opgøres i tabel 7.1.3 for perioden 1989 til 2025 (1999 er første år i prognosen).

I 1998 var der, som tidligere nævnt, ca. 5,3 mio. personer i Danmark. I 2025 forventes befolkningen at udgøre ca. 5,8 mio. I 2015 vil befolkningstallet ligge på ca. 5,6 mio. personer.

Befolkningen i Danmark forventes imidlertid at være sammensat på en ganske anden måde. I 1998 udgjorde fx de 20-49-årige ca. 2,29 mio. mennesker. I 2010 forventes befolkningstallet, at udgøre ca. 2,18 mio. Og i 1998 udgjorde de 50-79-årige omkring 1,56 mio., og denne aldersgruppe forventes at stige til ca. 2,01 mio. i 2025.

Ovenstående udvikling ses tydeligt i tabel 7.1.4, hvor resultaterne fra tabel 7.1.3 er indekseret (1998 = indeks 100%).

Befolkningstallet vil vokse konstant efter 1998. Fra 1998 til 2025 vil stigningen udgøre 8,8%. Det ses også tydeligt, at generationen af ældre i fremtiden vil blive markant højere end niveauet fra i dag. Fx vil der i 2025 være 48,3% flere i aldersgruppen 60-69 år end i dag.

Tabel 7.1.1
Befolkningstallet, fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, hvor alderen er opgjort pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 7.1.1
Antallet af 0-29 årige, fordelt på regioner pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.2
Befolkningstallet procentuelt fordelt på regioner, opgjort på aldersintervaller, hvor alderen er opgjort pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 7.1.2
Historisk og prognosticerede antal nyfødte (0-årige), hvor alderen er opgjort pr. 31/12 i perioden fra 1992 til 2025.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.3
Historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1989 til 2025 pr. 31/12 i året.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.4
Indekseret historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1989 til 2025 pr. 31/12 i året. 1998 = indeks 100,0.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

7.2 Befolkningens uddannelsesniveau og ledighed

I dette afsnit præsenteres det output, hvor uddannelsessystemet direkte medvirker til prægning af befolkningen. Afsnittet indeholder: befolkningen (15 til 69 år) fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsstatus i 1998 for unge mellem 15 og 29 år som ikke var uddannelse, udvikling i arbejdsstyrken (16 til 66 år) samt ledige (16 til 66 år) opgjort på uddannelsesniveau.

I tabel 7.2.1 ses befolkningen (15-69 år), fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse fra 1989 til 1999. I 1999 havde ca. 33% alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andelen faldt konstant fra 1989 til 1999. Der er generationsforskelle i gruppen, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre havde kun 7 års skolegang. Dog har en del af gruppen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse måske været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at fuldføre. Desuden kan personer i gruppen uoplyste (5,8% i 1999), principielt have fuldført uddannelser på alle niveauer.

Det tager tid at ændre den samlede befolknings uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Så effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser viser sig først rigtigt i løbet af nogle år.

I 1999 havde 5,4% en gymnasial uddannelse, 3,6% en almengymnasial uddannelse og 1,8% en erhvervsgymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have afsluttet den.

I 1999 havde 56,1% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 36,4% en erhvervsfaglig uddannelse og 19,7% en videregående uddannelse. Fra 1989 til 1999 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,7 procentpoint. Personer med en videregående uddannelser steg med 4,8 procentpoint.

I tabel 7.2.2 opgøres arbejdsmarkedsstatus i 1998 for dem som var 15-29 år og ikke var under uddannelse, fordelt på højeste fuldførte uddannelse og køn.

Jo lavere uddannelsesstatus, jo højere ledighed, og jo større er sandsynligheden for at være uden for arbejdsstyrken. Unge med alene en grundskoleuddannelse havde en samlet ledighed på 8,8%, og 29,1% var helt uden for arbejdsstyrken. I 1998 udgjorde den samlede befolkning 606.037 personer. Heraf havde 47,6% ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. uoplyst uddannelse).

Der var forskelle på det uddannelsesniveau, der ligger bag, og den status, de unge får på arbejdsmarkedet. I 1998 var 75,6% i beskæftigelse og 6,8% ledige. Ledigheden for de unge lå over den samlede gennemsnitlige ledighed på 5,6%. Der var flest kvinder uden for arbejdsstyrken, færrest kvinder i beskæftigelse, og kvindernes ledighed var også højere.

Unge med en fuldført gymnasial uddannelse har en højere beskæftigelsesandel end grundskolen. For de gymnasiale uddannelser var 77,4% i beskæftigelse, for grundskolen var det 62,1%. For korte videregående uddannelser, mellemlange og lange videregående uddannelser var beskæftigelsesandelen hhv. 91,4%, 93,1% og 87,2%. For unge med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde beskæftigelsesandelen 32,8% , og ledigheden var 8,4%.

I tabel 7.2.3 opgøres udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken for de 16-66-årige i perioden 1994 til 1999.

Befolkningens størrelse steg konstant fra 1994 til 1999 fra ca. 3,5 mio. personer til ca. 3,6 mio. personer. For arbejdsstyrkens størrelse ses et mere nuanceret antal. Fra 1994 til 1997 faldt arbejdsstyrken fra 2.807.574 personer til 2.768.567 personer. Faldet svarer til 1,4%. Herefter steg arbejdsstyrken, og i 1999 var den 2.783.846 personer.

I tabel 7.2.4 opgøres ledigheden fordelt på uddannelsesniveau og køn i perioden 1989 til 1998. Overordnet gælder at, jo højere uddannelse, jo lavere ledighed, men der findes undtagelser fra reglen. Den samlede ledighed faldt fra 1989 til 1998 fra 8,7% til 5,6%. Fra 1989 til 1993 steg ledigheden dog til 11,4%. Herefter ses et konstant fald.

Ledighedsfaldet fra 1993 til 1994 kom de fleste uddannelsesgrupper til gode (bortset fra personer uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse samt de kandidatuddannede). For gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse steg ledigheden i samme periode fra 14,2% til 14,6%. De kandidatuddannedes ledighed steg kun med 0,1 procentpoint.

Personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse har generelt betydelig højere ledighed end personer med en erhvervsrettet uddannelse.

For gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse var ledigheden i 1998 7,2% mod 11,2% i 1989. For personer, som har fuldført et skoleforløb mv. uden at have fuldført hovedforløbet, var ledigheden i 1997 næsten lige så høj som for gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse (i visse år var den endda højere). Personer uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse havde generelt langt større ledighedsrisiko.

For personer med en erhvervsfaglig uddannelse m.v. var ledigheden i 1998 5,2%. Og for de videregående uddannelser ses de laveste ledighedsprocenter i 1998. For personer med korterevarende uddannelser udgjorde ledigheden 3,9%. Ledigheden for personer med en mellemlang videregående uddannelse var den laveste for alle grupper (i 1998 2,7%). De kandidatuddannedes ledighed udgjorde 4%.

I 1998 var kvindernes ledighed - på nær for de mellemlange videregående uddannelser - højere end mændenes. Den samlede ledighed for kvinder udgjorde 6,6% mod mændenes ledighed på 4,8%.

Tabel 7.2.1.
Befolkningen (15-69 årige), fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, opgjort fra 1989 til 1999.

Anm.: Omfatter 15-69-årige, som ikke var under uddannelse, ekskl. voksenuddannelse.
Kilde: "Statistiske Efterretninger" samt diverse specialkørsler, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Informations og Statistikkontors egne beregninger.

Tabel 7.2.2
Arbejdsmarkedsstatus for de 15 til 29 årige, som ikke var under uddannelse, opgjort på højeste fuldførte uddannelse og køn i 1998.

¹⁾ Uddannelsesbaggrund er ikke registreret, det kan fx være indvandrere som har en uddannelse fra hjemlandet.
Kilde: "Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur 1999:11", Danmarks Statistik.

Figur 7.2.1
Arbejdsmarkedsstatus for de 15 til 29 årige, som ikke var un der uddannelse. Opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 1998.

Kilde: "Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur, 1999:11", Danmarks Statistik.

Tabel 7.2.3
Udvikling i befolkning og arbejdsstyrke (16 til 66 årige), opgjort fra 1994 til 1999.

Kilde: "Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, 2000:13", Danmarks Statistik.

Tabel 7.2.4
Ledighed, fordelt på uddannelsesniveau og køn, opgjort fra 1989 til 1998.

¹⁾ Inkl. korte erhvervsfaglige uddannelser.
²⁾ I 1998 indgår erhvervsuddannelser, skoleforløb m.v. under ingen afsluttet erhvervsrettet uddannelse.
³⁾ Inkl. andre længere erhvervsfaglige uddannelser.
Note: Omfatter 16-66-årige registreret i Danmarks Statistiks CRAM- og RASoplysninger.
Kilde: "Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, 2000:13", Danmarks Statistik.

8. Produktionsskole og voksenuddannelse

I dette afsnit præsenteres som noget helt nyt statistik for produktionsskoler og voksenuddannelser. Dette afsnit har ikke helt samme struktur som de øvrige afsnit i bogen. Det er fordi der endnu ikke findes så deltaljeret statistisk for disse to områder, som der findes for det ordinære uddannelsessystem.

Produktionsskolerne giver uddannelsestilbud til unge under 25 år, som har gennemført grundskolen, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Det særlige ved disse skoler er, at undervisningen tager udgangspunkt i praktisk arbejde og indbygger teoretiske fag efter behov, dvs. at klasseundervisning stort set ikke forekommer på disse skoler. I dag findes der lidt over 100 produktionsskoler i Danmark med et meget varierende elevtal.

I Danmark er der en lang og stærk tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse. Den voksenuddannelse, der medtages her, er offentligt finansieret og reguleret ved lov, men herudover findes en lang række private tilbud. Der er en bred vifte af tilbud til voksne om undervisning i almene fag som fx dansk regning/matematik, historie og sprog. Undervisning af denne type er almen voksenundervisning (avu), hf-enkeltfag, læsekurser for voksne, indvandrerundervisning, fritidskurser under lov om folkeoplysning, folke- og daghøjskolekurser.

Der er også en lang række tilbud om direkte erhvervsrettede uddannelser for personer med varierende uddannelsesbaggrund. Eksempler herpå er arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU/korte specifikt brancheorienterede kurser), voksenerhvervsuddannelser (særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser) og åben uddannelse (åu/deltidsuddannelser til fx merkonom og HD, enkeltfagskurser fra deltids- og heltidsuddannelser i øvrigt samt korte koncentrerede kurser).

En del af uddannelserne er kompetencegivende, fx enkeltfagsundervisning, der afsluttes med en prøve. Og en del af de længere uddannelser er hele afsluttede uddannelser, fx datanom, teknonom, HD og bachelor under åben uddannelse. Enkelte af de kompetencegivende AMU-kurser kan også stykkes sammen til en egentlig kompetencegivende uddannelse.

Voksenuddannelserne kan være offentligt og/eller privat finansierede. Men der er i princippet indført en vis brugerbetaling, dog ikke på AMU. På VUC og daghøjskoler betales fx mindre brugerbetaling, end hvad der betales på åben uddannelse og folkehøjskoler.

Undervisningsomfanget inden for de forskellige typer voksenuddannelse varierer fra ganske få timer til samlede fuldtidsundervisningsforløb af flere års varighed. Undervisningen foregår dels i fritiden, dels i arbejdstiden. En del undervisning på åben uddannelse foregår i dag som fjernundervisning.

8.1 Produktionsskoler

I det følgende afsnit beskrives centrale tal for produktionsskolerne for årerne 1997 til 1999, for årsværk frem til 2000.

Indledningsvis fremgår det af tabel 8.1.1, at aktiviteten fra 1996 til 2000 steg med omkring 400 årselever. Dette svarer til en stigning på ca. 10%. I det følgende beskrives elevernes baggrund, som alder, køn, skoleopholdets længde m.m.

I tabel 8.1.2 opgøres alderen og aldersfordelingen for produktionsskoledeltagerne fra 1997 til 1999. Betragtes alderssammensætningen blandt deltagerne, har der kun været små udsving, når der ses på fordelingen over og under 18 år. Betragtes udviklingen inden for de enkelte aldersintervaller, ses de relativt største udsving blandt de yngste og dem på 25 år og derover. I 1999 var der kun halvt så mange deltagere på 14 år og derunder som året før, og andelen på 25 år og derover blev ca. halveret. I de mellemliggende aldersintervaller har ændringerne været relativt beskedne.

Opholdenes varighed

I tabel 8.1.3 opgøres varigheden af produktionsskoleopholdet i perioden 1997 til 1999. Med hensyn til deltagerforløbenes varighed har udviklingen været nogenlunde stabil, når elevernes fordeling på de udvalgte varighedsintervaller lægges til grund. Dog faldt andelen med ophold af under 1 måneds varighed markant i 1999. I 1999 ses desuden en bevægelse i retning af relativt flere ophold af ½-1 års varighed. Der var desuden en svag tendens til, at en stadig større andel af eleverne deltog i forløb, der varede længere end ét år. Fra 1997 til 1999 steg andelen med 2 procentpoint svarende til en stigning på små 30%. Tidligere opgørelser viser, at der i 1991 ligesom i 1997 var ca. 7% af eleverne, der havde ophold på over 1 år.

Kønsfordeling

I figur 8.1.1 opgøres kønsfordelingen på produktionsskolerne fra 1997 til 1999. Kønsfordelingen har stort set været den samme for de tre år. Rundt regnet udgjorde kvinderne 44% af eleverne.

Som det ses af tabel 8.1.4, kommer hovedparten af produktionsskolernes elever gennem det frie optag. Andelen har endda været stigende fra 73% i 1997 til 80% i 1999. Derimod var andelen af kommunalt aktiverede faldet kraftigt, så det i 1999 var under 6% af det samlede antal udslusede deltagere, der var aktiveret gennem kommunen. Arbejdsformidlingen benytter stort set ikke produktionsskolerne til aktivering, mens andelen, der deltog som led i den fri ungdomsuddannelse (fuu), blev fordoblet fra 1998 til 1999.

Udslusningsresultat

Tabel 8.1.5 vises produktionsskoledeltagernes destination efter afsluttet forløb (udslusningsresultatet) fra 1997 til 1999. I 1999 fik 26% af eleverne en eller anden form for SU-berettigende uddannelse. Dette svarede til en stigning på 37% i forhold til 1997. Det største spring skete dog fra 1998 til 1999. For langt de fleste af dem, der efter et produktionsskoleophold påbegyndte på en SU-berettigende uddannelse, vil der reelt være tale om overgang til en form for erhvervsfaglig uddannelse eller den frie ungdomsuddannelse. Derudover tiltrak også SOSU-uddannelserne en del produktionsskoleelever. Tal fra 1. halvår 2000 tyder på, at stadig flere efterfølgende påbegynder en SU-berettigende uddannelse.

Deltagerbaggrund og udslusningsresultat

I tabel 8.1.6 vises deltagernes udslusning fordelt på uddannelsesbaggrund, i 1999 opdelt på elevernes højeste fuldførte baggrund.

Generelt var deltagere med fuldført 10. klasse langt mere tilbøjelige til at gå videre i en SU-berettigende uddannelse end de øvrige grupper. Andelen steg fra 27 til 33% i løbet af de tre år. Den andel, der efterfølgende kommer i arbejde, har konstant ligget lidt under en fjerdedel, mens udslusning til ledighed har svinget omkring 14%.

Deltagere med 9. klasse i bagagen er også blevet mere tilbøjelige til at fortsætte med en SU-berettigende uddannelse. I 1999 var det 23%, der fortsatte ad denne vej. De to foregående år var det kun omkring 18%. Med hensyn til efterfølgende at komme i arbejde ligner 9. klassegruppen dem med 10. klasse, mens arbejdsløshedsfrekvensen var markant højere - ca. hver femte havner efterfølgende i ledighed.

For deltagere med 8. klasse som højeste fuldførte uddannelse var andelen, der efterfølgende påbegyndte en SU-berettigende uddannelse, faldet fra 12 til 8%. Ledigheden har ligget stabilt på 23-24%, mens udslusning til arbejde faldt fra ca. 19 til 16%. Desuden var der i 1999 13% fra denne gruppe, der efter produktionsskoleopholdet gik tilbage til folkeskolen. I 1997 og 1998 gjaldt dette kun for hhv. 1 og 5%.

Tabel 8.1.1
Den samlede aktivitet ved produktionsskolerne i årsværk, opgjort fra 1996 til 2000. 1 årsværk=1.260 timer.

Kilde: DOPstatistik.

Tabel 8.1.2
Produktionsskoledeltagernes alder, absolut og procentvis fordeling på udvalgte aldersintervaller, opgjort fra 1997 til 1999.

Tabel 8.1.3
Varighed af produktionsskoleophold, absolut og procentvis fordeling på udvalgte varighedsintervaller, opgjort fra 1997 til 1999.

Kilde: Udtræk fra skolernes halvårlige statistikindberetning.

Figur 8.1.1
Procentvis kønsfordeling blandt eleverne på produktionsskolerne, opgjort fra 1997 til 1999.

Tabel 8.1.4
Elevernes baggrund for at deltage i produktionsskoleophold, opgjort fra 1997 til 1999.

Kilde: DOPstatistik.

Tabel 8.1.5
Produktionsskoledeltagernes destination efter afsluttet forløb (udslusningsresultat), absolut og procentvis fordeling på udslusningskategori, opgjort fra 1997 til 1999.

* Herunder beskæftigelse med tilskud
** Barsel, militærtjeneste m.v.
Kilde: DOP-statistik.

Tabel 8.1.6
Deltagernes udslusning, fordelt på uddannelsesbaggrund, absolut og procentvis fordeling i 1999.

Kilde: DOP-statistik.

8.2 Voksenuddannelse Aktiviteten på voksenuddannelserne

I dette afsnit beskrives den overordnede aktivitet inden for de forskellige voksenuddannelser.

I tabel 8.2.1 opgøres årselever/studenterårsværk for voksenuddannelserne fra 1993 til 1999. Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca. 113.000 årselever. I perioden 1993 til 1998 steg aktiviteten med ca. 9% pr. år. Fra 1993 til 1998 steg antallet af årselever med ca. 41.100.

Siden 1998 er aktiviteten faldet med ca. 12% eller 16.000 årselever. Den samlede nedgang skyldes primært et fald i aktivitet på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler), daghøjskoler og AMUuddannelser.

På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) Faldt aktiviteten med 36%, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på pc-brugeruddannelsen. På daghøjskolerne kan faldet på 30% begrundes med indførelsen af et aktivitetsloft på 9.800 årselever. Faldet i aktiviteten på 22% på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfattede ca. 30.000 årselever. I 1999 var der således tilsammen over 142.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken - som beskæftigede eller som arbejdssøgende - eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Som det fremgår af figur 8.2.1, ses der ved indeksberegning af udviklingen på de 6 største uddannelser det tidligere beskrevne fald i aktiviteten fra 1998 til 1999 på daghøjskoler, åben uddannelse og AMU-uddannelser. Derimod steg aktiviteten på dansk som andetsprog med 50% siden 1993. Det sidste skal ses på baggrund af dels en øget indvandring i forbindelse med konflikten i BosnienHercegovina og dels en ændring i lovgivningen, som har medført, at deltagerne tilbydes et øget antal timer.

Tabel 8.2.1
Årselever/studenterårsværk ved voksenuddannelserne, opgjort fra 1993 til 1999.

¹⁾ Lange kurser er på 12 uger eller mere. Korte kurser er på under 12 uger.
²⁾ Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger.
³⁾ Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse.
⁴⁾ Foreløbige tal. Der går 756 timer på et årsværk.
⁵⁾ Der er ikke tal for 1999. Derfor er 1998 anvendt i 1999.
⁶⁾ Der er ikke tal fra Statens Musikråd for 1998 og 1999.
⁷⁾ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kurser for jordbrugere.
⁸⁾ Skøn i 1999. Skønnet som i 1998. 925 timer = 1 årsværk.
⁹⁾ Inkl. pgu meritårselever og omskolingsuddannelsen for hjemmehjælpere.
Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 8.2.1
Indekseret aktivitetsudvikling for udvalgte voksenuddannelser. 1993 = indeks 100.

Se evt. noter til uddannelserne under tabel 8.2.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Særlige opgørelser for voksenuddannelsesområdet

I dette afsnit beskrives deltagernes baggrund inden for de forskellige områder af voksenundervisningen. På grund af uddannelsestilbudenes meget varierende indhold og tilskudsordninger henvender de sig til vidt forskellige målgrupper. Denne differentiering er væsentlig at medtage, når deltagernes baggrund skal sammenlignes. De statistiske resultater præsenteres samlet fra figur 8.2.2 til 8.2.8.

Daghøjskoler

På daghøjskolerne var den overvejende del af deltagerne kvinder. Størstedelen af deltagerne var mellem 20 og 29 år, hvilket svarer til knap hver tredje deltager.

Langt de fleste, dvs. over 50%, har afsluttet grundskolen, men også deltagere med erhvervsuddannelse var godt repræsenteret på daghøjskolerne.

I alt havde 60% af deltagerne været berørt af ledighed, inden de påbegyndte et daghøjskoleophold. Kun 17% har haft fast beskæftigelse.

Lige under 20% kom fra beskæftigelse i den offentlige sektor, og tilsvarende gjaldt for den private sektor. For en stor andel af deltagerne, ca. 60%, var arbejdsstedet ukendt.

Størstedelen, knap 50%, af de beskæftigede deltager ved daghøjskolerne, var ansat i gruppen "offentlige tjeneste ydelser". Mens deltagere fra industri og handel samt restaurant udgjorde omkring 30% tilsammen.

Den overvejende del af deltagerne, op mod 80%, havde en bruttoindtægt mellem 100.000 kr. og 299.000 kr.

Arbejdsmarkedsuddannelserne

I AMU-uddannelserne var den overvejende del af deltagerne mænd, hvilket svarede til 60%.

Over 55% af deltagerne var mellem 30 og 49 år, og kun en mindre del var under 30 år.

Langt de fleste, dvs. over 50%, havde en erhvervsuddannelse som længste uddannelse, mens lidt mere end 30% havde en afsluttet grundskole som længste uddannelse.

I alt havde 32% af deltagerne været berørt af ledighed, inden de påbegyndte en AMU-uddannelse, men 65% har haft fast beskæftigelse.

24% kom fra beskæftigelse i den offentlige sektor, mens 60% kom fra den private sektor. Kun en mindre andel af deltagerne, ca. 14%, kom fra øvrige sektorer.

Størstedelen, knap 35%, af de beskæftigede deltagere ved AMUkurserne var ansat i industrien. Mens deltagere fra handel samt restaurant og transportbranchen tilsammen udgjorde omkring 20%. En relativ stor andel, svarende til hver fjerde deltager, var ansat inden for offentlige tjenesteydelser.

40% af deltagerne havde en bruttoindtægt mellem 200.000 kr. og 299.000 kr., mens 28% havde en bruttoindtægt mellem 100.000 kr. og 199.000 kr.

Almen voksenuddannelse: avu og hf

Inden for almenvoksenuddannelse (avu) og hf var over to ud af tre af deltagerne kvinder.

Størstedelen af deltagerne ved hf var mellem 20 og 29 år, mens størstedelen af deltagerne ved avu var 50 år eller mere.

Her befandt sig flest med højeste uddannelse svarende til grundskoleniveau, mens der på hf var en mere lige fordeling mellem deltagere med højeste uddannelsesniveau svarende til såvel grundskole som almengymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Lidt mere end 30% af deltagerne ved avu har fast beskæftigelse, hvor tilsvarende mere end 60% enten var uden for arbejdsstyrken eller har været berørt af ledighed. Ved hf havde knap 50% af deltagerne fast beskæftigelse, og 50% havde enten været uden for arbejdsstyrken eller været berørt af ledighed.

Af de deltagere, som har været i beskæftigelse, havde relativt flere ved hf end ved avu været ansat i det offentlige. Med hensyn til branche fordelte det sig nogenlunde ens for deltagerne ved såvel hf som avu. Dog kom relativt flere ved hf fra beskæftigelse i offentlige og personlige tjenesteydelser, mens flere ved avu kom fra beskæftigelse i industrien.

Over halvdelen af deltagerne ved hf havde en bruttoindtægt under 100.000 kr., mens de fleste deltagere ved avu havde en bruttoindkomst mellem 200.000 og 299.000 kr.

Åben uddannelse

Inden for de enkelte retninger var der større kønsforskelle. Fx var 60% af deltagerne mænd på de videregående uddannelser, mens op mod 55% af deltagerne på erhvervsuddannelserne var kvinder.

Omkring 30% af deltagerne under åben erhvervsuddannelse var mellem 30 og 39 år, mens deltagerne i de resterende aldersgrupper fordelte sig jævnt. På erhvervsuddannelserne havde flertallet, dvs. 56% i forvejen en erhvervsuddannelse, mens 15% kun havde afsluttet grundskolen. 19% af deltagerne havde en mellemlang videregående uddannelse bag sig.

I alt havde 18% været berørt af ledighed inden for det sidste år. Tilsvarende havde 77% fast beskæftigelse. Langt størstedelen af deltagerne, ca. 65%, var ansat i privat virksomhed, og det var især inden for finansiering/forretning samt offentlige tjenesteydelser, at deltagerne var beskæftiget.

Kun 7% af deltagerne havde en bruttoindtægt mellem 200.000 kr. og 299.000 kr., og størstedelen havde en bruttoindtægt under 200.000 kr.

Folkehøjskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

På husholdnings- og håndarbejdsskolerne var flertallet af deltagerne kvinder. De udgjorde over 90% af deltagerne. De var i det væsentlige under 20 år.

På højskolernes lange kurser var størstedelen, 75%, af deltagerne mellem 20 og 29 år. Ca. 10% var under 20, og ganske få var fra 40 år og opefter.

Omkring 45% havde en almengymnasial uddannelse bag sig, og hver femte har været berørt af ledighed året før. 47% af deltagerne havde fast beskæftigelse, hvor omkring 50% var ansat enten i offentlig eller privat virksomhed. Heraf var 43% beskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser, mens 23% var beskæftiget inden for handel og restauration.

20% havde en bruttoindtægt mellem 200.000 kr. og 299.000 kr., og 75% havde en bruttoindtægt under 200.000 kr.

Undervisning i dansk som andet sprog

Ved undervisningen i dansk for voksne udlændinge var der en mindre overvægt af kvinder. 70% af deltagerne var mellem 20 og 39 år.

Endnu findes der ingen opgørelser over, hvilke uddannelse deltagerne havde afsluttet i hjemlandet. De foreløbige tal i Undervisningsministeriets materiale viser, at omkring 85% af deltagerne følger undervisning, der forudsætter afsluttet grundskole.

Dansk for voksne udlændinge var en forudsætning for at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor vil størstedelen af deltagerne være under offentlig forsørgelse. Omkring 50% af deltagerne fik enten integrationsydelse eller kontanthjælp. En mindre del, ca. 5%, fik dagpenge, mens resten af deltagerne var selvforsørgende, dvs. eksempelvis studerende eller i arbejde. (Tal fremgår ikke af tabeller. Kilde: Sprogskolernes indberetning til Undervisningsministeriet).

Specialundervisning og læsekurser for voksne

I 1999 deltog omkring 95.000 i amternes tilbud om specialkompenserende undervisning, hvilket var 10.000 mere end året før. I samme periode var antallet af undervisningstimer i årsværk steget med knap 100. Der findes i Undervisningsministeriets materiale ikke oplysninger om deltagernes baggrund.

På læsekurserne har antallet af deltagere ligget mellem 5 og 6.000 de senere år, mens undervisningstilbuddet faldt med omkring 200 til knap 400 årsværk i 1999. Blandt deltagerne udgjorde kvinderne 60%, og over 50% af deltagerne var mellem 20-39 år. Kun en mindre del var over 50 år. (Tal fremgår ikke af tabeller. Kilde: ARF's indberetning til Undervisningsministeriet).

Den kommunale folkeoplysning/aftenskolen

Oplysningerne om deltagerne i aftenskoleundervisningen stammer fra 1996. Over 60% af deltagerne var kvinder. Op mod 90% af deltagerne var mere end 29 år, og 40% var 50 år og derover. Undervisningsministeriets materiale beskriver ikke deltagernes uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning. (Tal fremgår ikke af tabellerne. Kilde: Kommunernes indberetning til Undervisningsministeriet).

Figur 8.2.2
Kønsfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 1998.

¹⁾ Under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
* Tallene her er for 1998.

Figur 8.2.3
Aldersfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 1998.

Figur 8.2.4
Deltagernes uddannelsesbaggrund ved de forskellige voksenuddannelser i 1998.

¹⁾ Foreløbige tal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 8.2.5
Deltagernes arbejdsmarkedstilknytning før 1998 ved de forskellige voksenuddannelser i 1998.

Note: Figuren vedrører kun regulær ledighed. Den tid, deltagerne har været aktive i arbejdsmarkedsforanstaltninger, registreres ikke som ledighed hos Danmarks Statistik. som er kilde til disse tal.

Figur 8.2.6
Deltagerne ved de forskellige voksenuddannelser, fordelt på arbejdsstedets ejerforhold i 1998. i 1998.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 8.2.7
Branchefordeling for deltagerne ved de forskellige voksenuddannelser i 1998.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 8.28
Indkomstfordelingen for deltagerne ved de forskellige voksenuddannelser i 1998.

Kilde: Danmarks Statistik.

Begreber

Dette afsnit indeholder en oversigt over særlige termer og begreber, der forekommer i de enkelte kapitler. Hvis et ord i teksten er gengivet i kursiv, betyder det, at der er en forklaring til det i begrebsafsnittet. Begreberne er ordnet alfabetisk.