7. Befolkning, uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Til uddannelsesplanlægning er det ofte af relevans at få et overblik over nutiden, men også de fremtidige udsigter med hensyn til befolkningens størrelse og sammensætning på alder og regioner. Her opgøres bl.a. det potentielle in- og output til/fra uddannelsessystemet i form af: Befolkningens sammensætning på alder og landsregion og befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Desuden beregnes: ungdomsårgangens størrelse nu og i fremtiden, arbejdsmarkedsstatus for unge, som ikke var under uddannelse, den samlede arbejdsstyrkes størrelse samt ledigheden fordelt på uddannelsesniveau.

7.1 Befolkningen i dag og i fremtiden

I dette afsnit vises i grove træk det potentielle input til uddannelsessystemet i form af befolkningsunderlaget. Der vises, hvordan befolkningen er sammensat på alder og landsregioner. Desuden præsenteres, hvorledes den samlede befolkning har udviklet sig i de seneste år, og hvordan den forventes at udvikle sig i fremtiden. I Undervisningsministeriet opgøres alderen pr. 31. december i året, dvs. at fx antallet af 7-årige i 1998 var antallet af personer, der fyldte 7 år på et eller andet tidspunkt i løbet af 1998.

Ud over befolkningen opgøres den historiske og forventede udvikling af ungdomsårgangene (målt som 0-årige), hvor "bølgerne" i ungdomsårgangenes størrelser ses tydeligt.

Når befolkningen af Danmarks Statistik bliver prognosticeret, er 4 komponenter indbygget i beregningen:

1. Fertiliteten (fødselshyppigheden)
2. Nettoindvandringen
3. Dødeligheden
4. Flyttehyppigheden (flyttemønster)

I tabel 7.1.1 opgøres befolkningstallet på landsregioner og alder pr. 31/12 1998. Der var i alt 5.313.577 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 634.435 personer efterfulgt af Københavns Amt med 612.053 personer. Det laveste befolkningstal ses på Bornholms med kun 44.529 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var de 30-39-årige, gruppen udgjorde alene 15,4% af den samlede befolkning.

I figur 7.1.1 ses den regionale fordeling af den for uddannelsessystemets nok mest relevante gruppe af unge mellem 0-29 år. I 1998 udgjorde de 37,5% af den samlede befolkning. Den største koncentration i aldersgruppen ses i Storkøbenhavn med ca. 453.500 personer, hvor fx Bornholm kun havde ca. 14.700 personer.

I tabel 7.1.2 opgøres befolkningstallet procentuelt på alder og regioner. Der er store regionale skævheder i alderssammensætningen her i landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner havde landets mindste andel af 0-19 årige, hhv. 17% og 15,1%. Dette er langt under landsgennemsnittet, som var 23,7%. Ringkøbing Amt havde fx 26,5% af befolkningen i aldersgruppen.

For Københavns og Frederiksberg Kommune ses landets største koncentration af 20-29-årige, med hhv. 25,4% og 19%. Dette er langt over landsgennemsnittet, som var 13,8%. I disse to kommuner var befolkningen på 70 år og derover tillige høj.

I figur 7.1.2 opgøres ungdomsårgangene som antallet af nyfødte (0-årige) fra 1992 til 2025. Til planlægning af fx ressourceforbruget i grundskolen, er det af stor relevans at vide, hvor mange der er og vil blive født. Opgørelsen kan fx bruges til beregning af behovet for antal skoler, antal lærere, økonomi m.v.

Små og store fødselsårgange sætter spor i forventningerne til fødselstallet en generation senere, således at prognosen for fødselstallene bliver bølgeformede. De meget små fødselsårgange giver naturlig tilsvarende lave fødselstal, når disse årgange skal have børn.

I 1995 toppede antallet af nyfødte med ca. 70.100. Herefter ses en næsten konstant antal nyfødte. År 2012 vil være det år, hvor antallet af nyfødte vil nå sit laveste punkt med omkring 60.100, herefter vender billedet, og der forventes igen en stigning i årgangenes størrelse. I 2025 forventes der at blive født ca. 69.300 børn. Dette er dog et fødselstal, der ikke nåede niveauet fra 1995.

Det er tillige af stor relevans at få et bud på, hvordan den samlede befolkning aldersmæssigt er og vil være sammensat nu og i fremtiden. Disse beregninger opgøres i tabel 7.1.3 for perioden 1989 til 2025 (1999 er første år i prognosen).

I 1998 var der, som tidligere nævnt, ca. 5,3 mio. personer i Danmark. I 2025 forventes befolkningen at udgøre ca. 5,8 mio. I 2015 vil befolkningstallet ligge på ca. 5,6 mio. personer.

Befolkningen i Danmark forventes imidlertid at være sammensat på en ganske anden måde. I 1998 udgjorde fx de 20-49-årige ca. 2,29 mio. mennesker. I 2010 forventes befolkningstallet, at udgøre ca. 2,18 mio. Og i 1998 udgjorde de 50-79-årige omkring 1,56 mio., og denne aldersgruppe forventes at stige til ca. 2,01 mio. i 2025.

Ovenstående udvikling ses tydeligt i tabel 7.1.4, hvor resultaterne fra tabel 7.1.3 er indekseret (1998 = indeks 100%).

Befolkningstallet vil vokse konstant efter 1998. Fra 1998 til 2025 vil stigningen udgøre 8,8%. Det ses også tydeligt, at generationen af ældre i fremtiden vil blive markant højere end niveauet fra i dag. Fx vil der i 2025 være 48,3% flere i aldersgruppen 60-69 år end i dag.

Tabel 7.1.1
Befolkningstallet, fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, hvor alderen er opgjort pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 7.1.1
Antallet af 0-29 årige, fordelt på regioner pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.2
Befolkningstallet procentuelt fordelt på regioner, opgjort på aldersintervaller, hvor alderen er opgjort pr. 31/12 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 7.1.2
Historisk og prognosticerede antal nyfødte (0-årige), hvor alderen er opgjort pr. 31/12 i perioden fra 1992 til 2025.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.3
Historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1989 til 2025 pr. 31/12 i året.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 7.1.4
Indekseret historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1989 til 2025 pr. 31/12 i året. 1998 = indeks 100,0.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

7.2 Befolkningens uddannelsesniveau og ledighed

I dette afsnit præsenteres det output, hvor uddannelsessystemet direkte medvirker til prægning af befolkningen. Afsnittet indeholder: befolkningen (15 til 69 år) fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsstatus i 1998 for unge mellem 15 og 29 år som ikke var uddannelse, udvikling i arbejdsstyrken (16 til 66 år) samt ledige (16 til 66 år) opgjort på uddannelsesniveau.

I tabel 7.2.1 ses befolkningen (15-69 år), fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse fra 1989 til 1999. I 1999 havde ca. 33% alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andelen faldt konstant fra 1989 til 1999. Der er generationsforskelle i gruppen, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre havde kun 7 års skolegang. Dog har en del af gruppen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse måske været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at fuldføre. Desuden kan personer i gruppen uoplyste (5,8% i 1999), principielt have fuldført uddannelser på alle niveauer.

Det tager tid at ændre den samlede befolknings uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Så effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser viser sig først rigtigt i løbet af nogle år.

I 1999 havde 5,4% en gymnasial uddannelse, 3,6% en almengymnasial uddannelse og 1,8% en erhvervsgymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have afsluttet den.

I 1999 havde 56,1% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 36,4% en erhvervsfaglig uddannelse og 19,7% en videregående uddannelse. Fra 1989 til 1999 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,7 procentpoint. Personer med en videregående uddannelser steg med 4,8 procentpoint.

I tabel 7.2.2 opgøres arbejdsmarkedsstatus i 1998 for dem som var 15-29 år og ikke var under uddannelse, fordelt på højeste fuldførte uddannelse og køn.

Jo lavere uddannelsesstatus, jo højere ledighed, og jo større er sandsynligheden for at være uden for arbejdsstyrken. Unge med alene en grundskoleuddannelse havde en samlet ledighed på 8,8%, og 29,1% var helt uden for arbejdsstyrken. I 1998 udgjorde den samlede befolkning 606.037 personer. Heraf havde 47,6% ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. uoplyst uddannelse).

Der var forskelle på det uddannelsesniveau, der ligger bag, og den status, de unge får på arbejdsmarkedet. I 1998 var 75,6% i beskæftigelse og 6,8% ledige. Ledigheden for de unge lå over den samlede gennemsnitlige ledighed på 5,6%. Der var flest kvinder uden for arbejdsstyrken, færrest kvinder i beskæftigelse, og kvindernes ledighed var også højere.

Unge med en fuldført gymnasial uddannelse har en højere beskæftigelsesandel end grundskolen. For de gymnasiale uddannelser var 77,4% i beskæftigelse, for grundskolen var det 62,1%. For korte videregående uddannelser, mellemlange og lange videregående uddannelser var beskæftigelsesandelen hhv. 91,4%, 93,1% og 87,2%. For unge med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde beskæftigelsesandelen 32,8% , og ledigheden var 8,4%.

I tabel 7.2.3 opgøres udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken for de 16-66-årige i perioden 1994 til 1999.

Befolkningens størrelse steg konstant fra 1994 til 1999 fra ca. 3,5 mio. personer til ca. 3,6 mio. personer. For arbejdsstyrkens størrelse ses et mere nuanceret antal. Fra 1994 til 1997 faldt arbejdsstyrken fra 2.807.574 personer til 2.768.567 personer. Faldet svarer til 1,4%. Herefter steg arbejdsstyrken, og i 1999 var den 2.783.846 personer.

I tabel 7.2.4 opgøres ledigheden fordelt på uddannelsesniveau og køn i perioden 1989 til 1998. Overordnet gælder at, jo højere uddannelse, jo lavere ledighed, men der findes undtagelser fra reglen. Den samlede ledighed faldt fra 1989 til 1998 fra 8,7% til 5,6%. Fra 1989 til 1993 steg ledigheden dog til 11,4%. Herefter ses et konstant fald.

Ledighedsfaldet fra 1993 til 1994 kom de fleste uddannelsesgrupper til gode (bortset fra personer uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse samt de kandidatuddannede). For gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse steg ledigheden i samme periode fra 14,2% til 14,6%. De kandidatuddannedes ledighed steg kun med 0,1 procentpoint.

Personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse har generelt betydelig højere ledighed end personer med en erhvervsrettet uddannelse.

For gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse var ledigheden i 1998 7,2% mod 11,2% i 1989. For personer, som har fuldført et skoleforløb mv. uden at have fuldført hovedforløbet, var ledigheden i 1997 næsten lige så høj som for gruppen uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse (i visse år var den endda højere). Personer uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse havde generelt langt større ledighedsrisiko.

For personer med en erhvervsfaglig uddannelse m.v. var ledigheden i 1998 5,2%. Og for de videregående uddannelser ses de laveste ledighedsprocenter i 1998. For personer med korterevarende uddannelser udgjorde ledigheden 3,9%. Ledigheden for personer med en mellemlang videregående uddannelse var den laveste for alle grupper (i 1998 2,7%). De kandidatuddannedes ledighed udgjorde 4%.

I 1998 var kvindernes ledighed - på nær for de mellemlange videregående uddannelser - højere end mændenes. Den samlede ledighed for kvinder udgjorde 6,6% mod mændenes ledighed på 4,8%.

Tabel 7.2.1.
Befolkningen (15-69 årige), fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, opgjort fra 1989 til 1999.

Anm.: Omfatter 15-69-årige, som ikke var under uddannelse, ekskl. voksenuddannelse.
Kilde: "Statistiske Efterretninger" samt diverse specialkørsler, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Informations og Statistikkontors egne beregninger.

Tabel 7.2.2
Arbejdsmarkedsstatus for de 15 til 29 årige, som ikke var under uddannelse, opgjort på højeste fuldførte uddannelse og køn i 1998.

¹⁾ Uddannelsesbaggrund er ikke registreret, det kan fx være indvandrere som har en uddannelse fra hjemlandet.
Kilde: "Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur 1999:11", Danmarks Statistik.

Figur 7.2.1
Arbejdsmarkedsstatus for de 15 til 29 årige, som ikke var un der uddannelse. Opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 1998.

Kilde: "Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur, 1999:11", Danmarks Statistik.

Tabel 7.2.3
Udvikling i befolkning og arbejdsstyrke (16 til 66 årige), opgjort fra 1994 til 1999.

Kilde: "Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, 2000:13", Danmarks Statistik.

Tabel 7.2.4
Ledighed, fordelt på uddannelsesniveau og køn, opgjort fra 1989 til 1998.

¹⁾ Inkl. korte erhvervsfaglige uddannelser.
²⁾ I 1998 indgår erhvervsuddannelser, skoleforløb m.v. under ingen afsluttet erhvervsrettet uddannelse.
³⁾ Inkl. andre længere erhvervsfaglige uddannelser.
Note: Omfatter 16-66-årige registreret i Danmarks Statistiks CRAM- og RASoplysninger.
Kilde: "Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, 2000:13", Danmarks Statistik.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2001