Publikation:Uddannelse på kryds og tværs

Begreber

Dette afsnit indeholder en oversigt over særlige termer og begreber, der forekommer i de enkelte kapitler. Hvis et ord i teksten er gengivet i kursiv, betyder det, at der er en forklaring til det i begrebsafsnittet. Begreberne er ordnet alfabetisk.

A

Afbrudspro-
cent Beregnes som fuldførelsesprocent minus 100%.

Afbrudstid,
typisk Det antal måneder, som den største andel af eleverne på en uddannelse vil benytte, fra optagelse til afbrydelse af uddannelsen. Se eksempel under fuldførelsestid, typisk.

Afbrudt
uddannelse Det antal elever, der har afbrudt den givne uddannelse eller uddannelsesgrup pe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Afbrudt
uddannelse,
fremskrevet Det antal elever, der forventes at afbryde den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Fremskrivningsfor udsætningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.



Afgang Afgang er summen af afbrudt og fuldført. Det er dermed det antal elever, der har afbrudt eller fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Afgang,
fremskrevet Det antal elever, der forventes at afbryde eller fuldføre den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Afgang er summen af afbrudte og fuldførte forløb. Fremskrivningens forudsætning er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.



Almengymna-
siale område Gymnasiet (1. til 3. g.), højere forberedelseseksamen (1. og 2. hf) samt studenterkurser (1. og 2. stud.).



Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken udgøres af personer (15- til 69-årige) der er beskæftigede eller ledige.
Blandt de beskæftigede i arbejdsstyrken regnes lønmodtagere og selvstændige.
Når beskæftigede bliver opgjort, fraregnes der personer som - har haft mindre end 80 timers arbejde i løbet af året
- ikke er arbejdsløshedsforsikrede
- ikke har en egentlig ansættelse
- ikke har fået indberettet ATP
-bidrag i løbet af året.
De ledige omfatter ikke beskæftigede, der
- er arbejdsløshedsforsikrede
- modtager bistandshjælp og er registrerede som arbejdsløse hos arbejdsformidlingen eller i kommunen.

Arbejdsstyrken,
senest fuldført Det antal personer (15- til 69-årige) i arbejdsstyrken, beskæftigede eller ledige, der har pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som senest fuldført.



Arbejdsstyrken
fuldført
fremskrevet Det forventede fremtidige antal personer i arbejdsstyrken (15- til 69-årige), beskæftigede eller ledige, der forventes at have fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe som senest fuldført.
Størrelsen er beregnet på baggrund af:
1) studieadfærd
2) demografi
3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser.
Der er her tale om en tværsnitsberegning.



Arbejdsstyrken,
i gang Antal elever, under uddannelse (15- til 69-årige), der pr. 1/10 i året er i arbejdsstyrken som beskæftigede eller som ledige.



Arbejdsstyrken
i gang,
fremskrevet Det forventede antal elever (15- til 69-årige), under uddannelse, der pr. 1/10 i året, forventes at være i arbejdsstyrken som beskæftigede eller som ledige
Størrelsen er beregnet på baggrund af:
1) studieadfærd
2) demografi
3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser.
Der er her tale om en tværsnitsberegning.



Arbejdsstyrken,
uden for De personer (15- til 69-årige), der ikke er tilknyttet arbejdsstyrken som be skæftigede eller ledige.

Arbejdsstyrken
uden for,
fremskrevet Det forventede antal personer (15- til 69-årige), der ikke forventes at være tilknyttet arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige.

Arbejdsstyrken,
ledige Den andel af arbejdsstyrken der ikke var i beskæftigelse. Se evt. også beskrivelse af AU-modellen. Ledighedsprocent beregnes som antal ledige/antal i arbejdsstyrken i året. Se også arbejdsstyrken.

AU-modellen En beregnings- og fremskrivningsmodel, som behandler arbejdsstyrken og uddannelsessystemet under ét: Arbejdsstyrke/Uddannelsessystemmodellen. Det kendetegnende ved denne model er, at fremskrivningsprocessen er bygget op omkring en række uddan-nelses og arbejdsmarkedsmæssige tilstande samt et antal overgangs- og fordelingsfrekvenssæt. Dette muliggør en beskrivelse af personernes bevægelser til og fra forskellige delbestande i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Herved er det muligt at beskrive den 15- til 69-årige befolknings- og/eller arbejdsstyrkes uddannelsesmæssige sammensætning nu og i fremtiden.



B



Bachelorud-
dannelses-
området Dette uddannelsesområde tilhører LVU-området, klassificeret på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Bacheloruddannelser er afsluttende treårig uddannelser, som giver erhvervskompetence, men som oftest fører vi dere til en toårig kandidatuddannelse. Se fx beskrivelse i tekstafsnit 6 eller under udelte kandidatuddannelser. HA indgår fx også under dette område. Uddannelserne indgår i hovedgruppen MVU.

Befolkning,
fuldført
uddannelse Antal personer i befolkningen med en given alder, der har den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som den seneste fuldførte. Befolkningen kan også opgøres efter højeste uddannelse eller højeste uddannelsesgruppe.

Befolkning,
højeste
uddannelse Antal personer i befolkningen med en given alder, der har fuldført den på- gældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som den højest fuldførte.

Befolkning,
fuldført
fremskrevet Det forventede antal personer i befolkningen med en given alder, der vil have den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe som den senest fuldførte.
Størrelsen er beregnet på baggrund af:
1) studieadfærd og
2) demografi for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser.
Der er tale om en tværsnitsberegning.



Befolkning,
i gang Antal i befolkningen, der er i gang med en uddannelse eller uddannelses gruppe. Opgjort pr. 1/10 i året. Jfr. bestand.

Befolkning
i gang,
fremskrevet Det forventede antal af befolkningen, der vil være i gang med en uddannelse eller uddannelsesgruppe, opgjort pr. 1/10 i året. Jfr. bestand, fremskrevet.
Størrelsen er beregnet på baggrund af:
1) studieadfærd
2) demografi
3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser.
Der er tale om en tværsnitsberegning.



Befolkningstal Danmarks Statistik opgør antallet af herboende personer, fordelt på alder, køn og regioner pr. 1. januar i året. Undervisningsministeriet, Statistik- og Informationskontor opgør alderen pr. 31. december i året.

Befolknings-
prognose En beregning som foretages af Danmarks Statistik, der viser, hvorledes befolkningen forventes at udvikle sig i fremtiden. I prognosen er indregnet ændringer i fertilitet (fødselsmønster), immigration/emigration, dødelighed samt flyttehyppighed. (Se evt. befolkningstal).



Bestand Det samlede antal elever der befinder sig på den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe, opgjort pr. 1/10 i året.

Bestand,
fremskrevet Det samlede antal elever, der forventes at være indskrevet på den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe den 1/10 i året. Fremskrivningsforudsætning er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.

Bestandstavler Bestandstavlen for en given uddannelse viser, hvorledes en årgang studerende ved uddannelsen med tiden fordeler sig på afbrudte og fuldførte. Se desuden under integreret elevregister regnskabstal.

BNP Det beløb (her opgjort i markedspriser), der står til rådighed for det danske samfund til forbrug og investering minus nettoimport af varer og tjenester.

Børnehave-
klassedækning Den andel, der påbegyndte grundskolens 1. klassetrin, som gik i børnehaveklassen året før.



D

Demografi Demografien beskriver befolkningens nutidige og fremtidige fordeling på bl.a. køns- og aldersgrupper. Demografien indregnes i fremskrivningerne for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Dimensionering
Fastlæggelse af antal elever, der kan optages på en given uddannelse pr. år.



DR Doktorgrad under DVU.



DVU De videregående uddannelser under ét indeholder følgende områder: KVU, MVU, bachelor, grund- og basisuddannelser, LVU (herunder supplerende sidefag) og ph.d.

Dødelighed Dødelighed angiver sandsynligheden for, at personer på givne alderstrin dør i en given periode. Dødeligheden bruges til bl.a. at fortælle noget om den fremtidige befolkningssammensætning og beregnes ud fra kendte tal. Derved fastsættes forventet dødelighed for hver alder/aldersgruppe. Se evt. befolkningsprognose.



E

Efterkommere Efterkommere er født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere.

Elev/lærerratio Antal elever pr. lærer.

Elementarniveau Det laveste niveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter. Niveauet betegnes også som enkeltuddannelsesniveauet, fx uddannelser som arkitekt og folkeskolelærer.

Erhvervsfaglige
uddannelser Den overordnede betegnelse for alle erhvervsuddannelser ekskl. skoleforløb m.v.



Erhvervsfaglige
uddannelses-
område Den overordnede betegnelser for alle erhvervsfaglige uddannelser. Indeholder skoleforløb m.v., EUD, social- og sundhedsuddannelser (SOSU), landbrugs, husholdnings-, gartneri- og søfartsuddannelser samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser, herunder kortere og længere kurser, tf-kurser og pgu.

Erhvervsfre kvens,
fuldført Andel af personer i befolkningen (15-69 årige), med en given ud dannelse (ledige eller beskæftigede). Oplysninger er for senest eller højest fuldført fuldførte uddannelse eller uddannelsesgruppe.

Erhvervsfrekvens
i gang Andel af personer i befolkningen (15-69 årige), med en given igangværende uddannelse i arbejdsstyrken (ledige eller beskæftigede).



Erhvervsfrekvens
fremskrevet,
fuldført Andelen af personer på den pågældende uddannelse, der er i arbejdsstyrken , beskæftigede eller ledige. Se evt. erhvervsfrekvens, fuldført. Størrelsen er beregnet på baggrund af:
1) Studieadfærd
2) Demografi for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser.
Der er her tale om en tværsnitsberegning.

Erhvervsgym-
nasiale område Indeholder højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), ad gangseksamen til diplomingeniøruddannelserne.

EUD De ca. 90 "nye" erhvervsfaglige uddannelser som blev indført i 1991 og erstatter de "gamle" erhvervsfaglige uddannelser så som efg- og lærlingeuddannelser. EUD indeholder en række forskellige erhvervsrettede uddannelser, som overordnet kan opdeles i: merkantile erhvervsfaglige uddannelser og tekniske erhvervsfaglige uddannelser.

Erhvervskom-
petence-/kom-
pentecegivende
uddannelse Fuldført uddannelse som giver adgang til arbejdsmarkedet, fx erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse (DVU).



F

Fertilitet Fertilitet er fødselsmønster. Man kan udtrykke den samlede fertilitet som det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde, som en kvindegeneration ville få, hvis den gennem sin fertile (frugtbare) periode fik børn netop i overensstemmelse med de givne fertilitetskvotienter.

Flyttehyppighed Det flyttemønster der gør sig gældende i en periode for befolkningen. Anven des til regional fremskrivning af befolkningen.



Folkeskole Den offentlige grundskole, fra børnehaveklasse til 10. klassetrin (og 11. klassetrin).



Forløbsmetode I en forløbsmetode vælger man at beskrive enkelte elevårgange under deres samlede uddannelsesforløb, med udgangspunkt i fx de sidste år i grundskolen til død eller pensionering (eller så langt, som der foreligger data).

Forløbsunder-
søgelse Undersøgelse, hvor der anvendes forløbsmetode.



Forspalte
UVM1999 Den seneste forspalte er en valgt gruppering af uddannelserne på forskellige niveauer. Forspalten UVM1999 (Undervisningsministeriets 1999 opdeling af uddannelsessystemet) er den forspalte, som Undervisningsministeriets Statistik og Informationskontor oftest arbejder med. Kendetegnet er, at den er rettet mod uddannelsessystemet og niveauerne i systemet. Der grupperes på følgende niveauer, og niveauernes koder indeholder følgende antal cifre.



Kodecifre Struktur/opdeling

1 Hovedområder 2

2 Hovedgrupper 20

3 Mellemgrupper 200

4 Undergrupper 200x

8 Enkeltuddannelser yyyyyyyy



Forspalte,
sammensætning "Sammensætningsforspalten" går ud på at sammensætte uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af hinanden til én sammenhængende uddannelse. Det oplagte er fx 1. til 3. g, der sammensættes til én treårig uddannelse kaldet gymnasiet. Også andre uddannelser sammensættes, fx:



1.hf med 2.hf til hf

HD-1.del med HD-2.del til HD



En elev, der fx fuldfører 1.g og derefter forlader gymnasiet, vil i det tilfælde, hvor 1. til 3.g er sammensat, blive registreret som have afbrudt det samlede forløb 1. til 3.g efter et år.



Fremskrivning "Mekanisk fremskrivning" af de senest kendte udviklingstendenser suppleret med Danmarks Statistiks befolkningsprognoser.



Fuldførelses-
procent Procent af alle påbegyndte elever på uddannelsen, der forventes at fuldføre uddannelsen (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Fuld førelsesprocenten beregnes ved en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige elevårgange. Afbrudsprocent beregnes som fuldfø-relsesprocent minus 100%.
Der er tale om en tværsnitsberegning.



Fuldførelsestid,
typisk Det forventede antal måneder som den største andel af de, der fuldfører uddannelsen vil bruge fra optagelse til fuldførelse af uddannelsen. Eksempel: Der optages 500 personer på en uddannelse ét år:



80 fuldfører efter 36 måneder

50 fuldfører efter 48 måneder

200 fuldfører efter 60 måneder

40 fuldfører efter 78 måneder

60 måneder vil her være typisk fuldførelsestid.



Fuldførelses-/ afbrudstid,
gennemsnitlig Det gennemsnitlige antal måneder, der vil forløbe fra optagelse til afslutning af den pågældende uddannelse. Den gennemsnitlige tid beregnes for fuldførte og afbrudte hver for sig. Tiderne fremkommer som sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange.
Der er tale om en tværsnitsberegning.



Fuldført
uddannelse Det antal elever, der har fuldført den givne uddannelse eller uddannelses gruppe i perioden fra 1/10 året året før til 30/9 i året.



Fuldførte,
fremskrevet Det antal elever, der forventes at fuldføre en given uddannelse eller uddan nelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Forudsætningen for fremskrivningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.



Fuldtidsledige Se Ledige, fuldtids.

G

Grund- og
basisuddannelser Grund- og basisuddannelser henhører under DVU. Se evt. beskrivelse i tekstafsnit 6.



Grundskole,
offentlige
og private Man skelner ofte mellem offentlige og private skoleformer, for børneskolen med undervisning fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. Begrebet grundskole dækker over begge ejerformer. Taler man om "folkeskolen", er der alene tale om offentlige skoler. Grundskolen kan opdeles i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler.



Gymnasiale
uddannelses-
område Er en samlet betegnelse for det almengymnasiale område og det erhvervsgymnasiale område.

Gymnasie-
frekvens Den andel af en ungdomsårgang (konstrueret ud fra de vægtede aldersgen nemsnit m.v.), der påbegynder fx gymnasiets 1.g.



H

Hovedområde Det øverste område i Statistik- og Informationskontorets forspalter.



Hovedgrup-
peniveau Et overordnet niveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter.



I



Individuelle
ungdomsud-
dannelsesforløb Individuelle ungdomsuddannelsesforløb er i denne sammenhæng erhvervs grunduddannelsen (egu) og den fri ungdomsuddannelse (fuu).

Indvandrer En indvandrer er en person, som er født i udlandet af forældre (eller kun den ene, hvis den anden er ukendt), der er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Institutions-
nummer Entydig 6 cifret kode på en uddannelsesinstitution, hvor de tre første cifre refererer til beliggenhedskommunen, og de sidste tre er et løbenummer. Se evt. institutionsregisteret.



Institutions-
registeret,
(uddannelses-
institutioner) Danmarks Statistiks register over samtlige institutioner i Danmark hvor specifikke institutionsoplysninger indgår. Fx institutionsnummer (6 cifret en tydig kode), navn og adresse, skoletype, administrationsforhold, ejerforhold osv. Registerets oplysninger anvendes til adressesystemer, men bruges også til statistiske formål, bl.a. som baggrundsregister i tællinger, tilskudssystemer mv.



Integreret
elevregister Udtræk af det integrerede elevregister stammer fra Danmarks Statistik.
Registeret er individbaseret, og indeholder oplysninger om de uddannelsessø-gendes uddannelsesadfærd tilbage til slutningen af 1970'erne. Se tillige beskrivelse af integreret elevregister, enstrengning og hullukning.
For hver person findes der oplysninger om:
- fødselsår
- køn
- uddannelseskode
- institution
- uddannelsens påbegyndelses- og afgangstidspunkt
- uddannelserne er igangværende, fuldførte eller afbrudte Integreret



Integreret
elevregister
enstrengning Uddannelsessystemet og elevbevægelserne i det er meget store og til tider en elevregister, noget uhåndterlig størrelse. For ikke at få et alt for kompliceret statistiksystem har man valgt at harmonisere data i grundregisteret. Ved enstregning har man forenklet hver enkelt persons registrerede uddannelsesforløb, så én person på et givet tidspunkt kun kan være registreret som værende i gang med én uddannelse ad gangen (nettotal). Denne uddannelse er udvalgt efter nærmere bestemte retningslinier. (Se evt. hullukning).

Integreret
elevregister,
hullukning Når det integrerede elevregister er enstrenget, sker der en yderligere bearbejd ning af registeret, kaldet hullukning. Hullukning sker i to situationer. Personer, der skifter institution, fortsætter på samme uddannelse, omregistreres, så det virker som et sammenhængende forløb. Personer, der tager orlov, men senere vender tilbage til samme studium, omregistreres, så det virker som et sammenhængende forløb. Huller over et år plus en sommerferie. Denne hullukning benyttes i samtlige af Statistik- og Informationskontorets uddannelsesmodeller. Man har derved altid sammenlignelige data uanset model. Hullukning muliggør beregning af bruttotal.



Integreret
elevregister,
regnskabstal På det harmoniserede og hullukkede elevregister laves en optælling af elevbe vægelser og tilstande, som kan observeres i en given periode. Disse optællinger kaldes regnskabstal. Se desuden dataindholdet under det integrerede elevregister.

K

Kandidatud-
dannelses-
området Også benævnt LVU. Kandidatuddannelsesområdet indeholder fx uddannelser som: jura, teologi, arkitekt, farmaceut, læge, landinspektør m.v. Indeholder også supplerende sidefag m.v.



Klassekvotient Antal elever pr. klasse. Svarer til antallet af elever, divideret med antallet af klasser.



KVU Korte videregående uddannelser. Fx erhvervssprog, søfart, markedsøkonomi, visse tekniske uddannelser og visse sundhedsuddannelser.

L



Ledige,
fuldtids Fuldtidsledige er en konstrueret værdi, hvor alle de ledighedsperioder, der har været for personer med en given baggrund i en given optællingsperiode sammentælles. Hvis to personer begge har været ledige i et halvt år, vil de tilsammen udgøre én fuldtidsledig i det pågældende år. Der findes mange forskellige måder at opgøre ledigheden på, se også ledighedsramte.

Ledighedsramte Personer, der har været ledige (berørt af ledighed) mindst én gang i løbet af året.



LVU Lange videregående uddannelser benævnes kandidatuddannelser. Indeholder også supplerende sidefag.

Lærerløntimer,
gymnasiet Ved lærerløntimer i gymnasier menes:
Skematimer + tillægstimer + rettereduktioner + feriereduktion + afspadsering + undertimer, dvs. lærernes samlede løntimetal før henlæggelse til timebank og/eller eventuel udbetaling.



Lærerårsværk Antal ansatte lærere omregnet til lærerårsværk. Hvis flere lærere er ansat på deltid, kan de tilsammen udfylde ét helt lærerårsværk.

M

Median ventetid Den midterste observerede ventetid i en ordnet talrække.

Mellemlange
videregående
uddannelses-
område Det mellemlange videregående uddannelsesområde består af mellemlange videregående uddannelser (MVU), bacheloruddannelser samt grund- og basisuddannelser.



MVU Mellemlange videregående uddannelser består af fx folkeskolelærer-, journa-list, fysio-/ergoterapuet- og sygeplejerskeuddannelser m.v.



N

Nettoind-
vandring Nettoindvandring er forskellen mellem indvandring og udvandring.



Normalklasse,
grundskole En klasse med elever, som helt eller delvist modtager folkeskolens almindelige undervisning. Elever, som får supplerende specialundervisning ved siden af normalklasseundervisningen, medregnes som normalklasseelever.



Normeret over-
gangsmønster,
fuldførte/
afbrudte Det normerede overgangsmønster er et teoretisk begreb, som konstrueres på baggrund af overgangs- og bestandstavler. Overgangsmønster viser hvor mange procent af en konstrueret ungdomsårgang (svarende til eleverne i 8. klasse), der foretager de forskellige overgange i uddannelsessystemet. Der er tale om en tværsnitsberegningsmetode. Som tværsnitsperiode anvendes 1/10 året før til 30/9 året efter.

For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan man antage, at man følger eleverne i 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Fx vil næsten alle elever fra 8. klassetrin fortsætte på 9. klassetrin (99%), og herfra vil måske en tredjedel gå til gymnasiet. Når eleverne mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan man lave en oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. For ikke at skulle vente på en sådan opgørelse efter forløbsmetoden, beregner vi i stedet det normerede overgangsmønster.



O



Omverden Defineret som værende uden for uddannelsessystemet. At tilgå omverden betyder, at personen forlader det ordinære uddannelsessystem og ikke vender tilbage til det igen.



Overgangs-
mønster Beregning af overgangsprocenter sker som en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Beregningen viser adfærden efter hhv. fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb. Fx kan man se, hvor mange (af hver 100, der fuldførte en uddannelse eller uddannelsesgruppe) der vil forlade uddannelsessystemet (gå til omverden) og hvor mange der vil påbegynde et nyt uddannelsesforløb.
Der er tale om en tværsnitsberegning.

Overgangs-
procent,
fuldførte/
afbrudte Procent af alle fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse, der inden for 25 starter på en ny uddannelse. Den uddannelse, der påbegyndes, kan godt være den samme som den, der blev fuldført eller afbrudt.



P

Ph.d. Uddannelsessystemets højeste uddannelsesniveau, som er en overbygning til kandidatuddannelserne.



Prognose En prognose har indregnet forskellige variable parametre, der angiver forventninger til fremtiden, der ikke er udtryk for mekaniske fremskrivninger af historiske tendenser. Fx opstilles der visse forventninger til ind- og udvandring i en befolkningsprognose.



Private
grundskoler De private grundskoler er en fællesbetegnelse for: frie grundskoler, specialskoler og efterskoler.



Påbegyndte Det antal personer, der påbegyndte og dermed er i gang med en uddannelse. Påbegyndte kan måles pr. given dato, men også - som det ses for tilgang - i en periode.



R



Reduktion,
grundskolen En ikke direkte undervisningsrelateret del af en grundskolelærers løn. Se lærerløntimer. Denne oplysning er alene af historisk værdi, da reduktionen ikke mere beregnes.



Regnskabstal Se integreret elevregister, regnskabstal.



Restgruppe,
grundskolen Den andel af en ungdomsårgang der går direkte til omverden efter grundskolen. Af praktiske grunde betegnes denne gruppe ofte som den "ægte" restgruppe.

Restgruppe,
gymnasiale
område Den andel af en ungdomsårgang, der efter en fuldført gymnasial uddannelse går direkte til omverden. Denne overgang for dette uddannelsesområde be tegnes ofte som "den gymnasiale restgruppe".



S



Specialarbej-
dere m.v. Denne gruppe er den del af arbejdsstyrken, der ved Danmarks Statistik seneste traditionelle folketælling i 1970 blev indplaceret i denne gruppe, og personerne her har ikke siden taget en anden uddannelse under de heri behandlede uddannelsesområder. Det kan nævnes, at der ikke er tilgang til gruppen, og derfor vil den naturligt forsvinde med tiden.



Special- og
supplerende
undervisning,
grundskolen Specialundervisning består fx af undervisning af handikappede elever i enten specialklasser eller som enkeltelever i normalklasser. Supplerende undervisning består eksempelvis af bibliotekskundskab eller undervisning i fritiden.



Studiekompetence Uddannelser, som giver adgang til videre uddannelse. Fx grundskolen og gymnasiale uddannelser m.fl.



Studieskiftere Uddannelsessøgende, der kommer fra et afbrudt uddannelsesforløb.



Studietrins-
tilvækster Studietrinstilvækst udløses, når elever gennemfører et trin eller moduler i et uddannelsesforløb. Begrebet bruges hovedsagelig i de videregående uddannelser, hvor institutionerne får tildelt ressourcer efter antal studietrinstilvækster.



T



Tilgang Det antal af elever, der påbegynder den aktuelle uddannelse eller uddannelsesgruppe fra 1/10 året før til 30/9 i året.



Tilgang,
fremskrevet Det antal elever, der forventes at tilgå den pågældende uddannelse eller ud dannelsesgruppe fra 1/10 i et år til 30/9 året efter. Fremskrivningsforudsætningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.



Tværsnitsbe-
regning Med en tværsnitsberegning kortlægger man, hvordan de studerende vil bevæge sig gennem uddannelsessystemet, eller med andre ord giver man et bud på sandsynligheder for overgange mellem de forskellige tilstande i uddannelsessystemet i en valgt tværsnitsperiode. Tværsnitsmetoden står som modsætning til en forløbsmetode.



Tværsnitsme-
tode Se tværsnitsberegning.



Tværsnitspe-
riode Observationsperiode for bevægelser i uddannelsessystemet, som løber fra 1/10 i året til 30/9 året efter. Denne periode på et års længde er den mest anvendte. Man kan principielt vælge en tværsnitsperiode af vilkårlig længde.



U



Udelt kandi-
datuddannelse Frem til 1999 er følgende uddannelser ikke delt i bachelor/kandidatstruktur: Landinspektør-, dyrlæge-, teolog-, læge-, tandlæge- og civilingeniøruddannelserne. Se tillige bacheloruddannelsesområdet.



Uddannelses-
kode
UFL-modellen Uddannelseskoden er en ottecifret kode, der entydigt refererer til en enkelt uddannelse. Se evt. forspalte. En model, der bygger på Danmarks Statistiks register, og som beregner ledigheden, fordelt på uddannelser. UFL står for Uddannelsesfordelt Ledighed. Det kendetegnende for denne model er, at man har mulighed for at sammenkoble ledighed og uddannelsesbaggrund. Modellen opererer med forskellige ledighedsbegreber, fx antal ledighedsramte/ledighedsberørte i det seneste år og ledighedsramte i det seneste år, omregnet til fuldtidsledige.



Undergrup-
peniveau Et grupperingsniveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter. Undergruppeniveauet er oftest den fineste detaljeringsgrad i modellerne.



Ungdoms-
uddannelser Herunder henhører gymnasiale uddannelser og hovedparten af uddannelserne under EUD m.v.



Ungdoms-
årgang En ungdomsårgang er det antal personer, der er født i samme år. Ungdomsårgangen kan opgives som antal 0-årige, antal 15-årige eller evt. antal 18-årige afhængig af, hvad man vil relatere årgangen til i uddannelsessystemet. Alderen er opgjort pr. 31/12, således, at fx de 18-årige er fyldt 18 ved udgangen af året.



Ungdomsår-
gang, 0-årige Antallet af nyfødte opgjort pr. 31/12 i året.



Ungdomsår-
gang,
konstrueret En konstrueret ungdomsårgang er det antal personer, der findes på et givet trin i uddannelsessystemet. Fx kan 1. klasse bestå af børn i alderen 5, 6 og 7 år. De forskellige aldre vægtes efter deres andel af gruppen, og beregninger kan foretages ud fra kendskabet til aldersklassernes størrelse. Alderen opgøres pr. 31/12 i året.



Ungdomsår-
gang, norme-
ret overgangs mønster Svarer til nytilgangen fra omverden til grundskolens 8. til 10. klasse Dette svarer stort set til en 8. klasseårgang.





Universitets-
lovsinstitu-
tioner Omfatter i 1998 følgende institutioner: KU, ÅU, OU, RUC, AUC, DTU, handelshøjskolerne i: København, Århus og Syd, Danmarks Farmaceutiske Højskole, KVL og Danmarks Lærerhøjskole.



V

Ventetid,
gennemsnitlig
fuldførte/
afbrudte Det antal måneder, som fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse i gennemsnit venter, før de igen starter på en uddannelse. Der er tale om en tværsnitsberegning. Som tværsnitsperiode anvendes 1/10 et år til 30/9 året efter.



Ventetid,
typisk
fuldførte/
afbrudte Det antal måneder som fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse typisk venter, før de igen starter på en uddannelse. Dvs. den ventetid som de fleste fuldførte/ har. Der er således tale om en tværsnitsberegning. Som tværsnitsperiode an vendes 1/10 i året til 30/9 året efter.

Å



Årgangsdelte,
fuldt Eleverne undervises på adskilte klassetrin.



Årgangsdelte,
ikke fuldt Elever fra forskellige klassetrin undervises i samme klasse.



Årselever En årselev svarer normalt til én elev undervist på skole i fx 40 uger. På uddannelser, hvor undervisning/elev er kortere end ét år, sammenlægges forskellige elevers undervisningstid op til de 40 uger, således at flere personer tilsammen kun udgør fx én årselev.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs" som kapitel 9 af 11
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top