6. Praktikstedernes viden om og erfaringer med reformen

6.1 Indledning

Reformforsøgene har nu været i gang i op til 1½ år. Denne erfaringsopsamling indeholder derfor en indledende belysning af nogle udvalgte praktikvirksomheders oplevelser af reformen baseret på 14 virksomhedsinterview. Mange praktikvirksomheder har nu gjort sig de første erfaringer med elever, der har påbegyndt grundforløbet inden for rammerne af eud-reformen. Dog er erfaringsgrundlaget endnu spinkelt, dels på grund af antallet af virksomheder, der er omfattet af erfaringsopsamlingen, dels fordi erfaringerne med de nye hovedforløb endnu er begrænsede. Endelig har de nye bekendtgørelser for hovedforløb først foreligget omkring årsskiftet, hvilket har været medvirkende til, at informationsindsatsen over for virksomhederne i undersøgelsesperioden har været begrænset.

Dette har interviewene med de lokale uddannelsesudvalg også vist. Det er i dette lys, at disse første erfaringer og anbefalinger skal læses og tolkes.

Tabel 2:
Valg og typologisering af de 14 virksomheds cases

Samtlige virksomhedsinterview er gennemført som kvalitative interview. I det omfang, det var muligt, er såvel mester, som svend og elev blevet interviewet.

I kapitlet omtales alle ledere, som deltog i interviewene som " mester" uanset, om de har præsenteret sig som afdelingsleder, lærlingekoordinator eller andet. Selvom nogle virksomheder bruger betegnelsen " lærlinge" og andre betegnelsen " elever" , benævner vi i kapitlet alle som " elever" .

Kapitlet er struktureret omkring de temaer, der har udgjort spørgerammen for interviewene som følger:  

• Virksomhedernes organisering af praktikforløb
• Virksomhedernes kendskab til reformen
• Samspil mellem virksomhed og teknisk skole
• Virksomhedens vurdering af reformens fokusering på planlægning og valg
• Virksomhedens vurdering af styrker og svagheder ved reformen

De steder i kapitlet, hvor det har været relevant, er resultaterne fra de øvrige delanalyser inddraget i en perspektivering og diskussion.

6.2 Virksomhedernes organisering af praktikforløb

Endnu har reformen ikke betydet væsentlige ændringer i forhold til den måde, hvorpå praktikvirksomhederne tilrettelægger praktikken. Samtlige undersøgte virksomheder har gennem en årrække haft elever, og alle giver udtryk for, at det er et ansvar, som de føler, de har for at sikre faget fortsat tilgang af faglært arbejdskraft.

Et par af praktikvirksomhederne vurderer, at det mere fleksible indtag kan betyde, at det vil blive muligt at få plads til flere praktikelever, for så vidt som det bliver muligt at skabe en mere fleksibel tilrettelæggelse af skole- henholdsvis praktikforløb således, at man løbende har en elev i virksomheden.²⁵¹

De øvrige virksomheder mener ikke, at reformen kan ændre væsentligt ved antallet af elever. En virksomhed siger således, at indtaget er bestemt af samfundskonjunkturerne snarere end øget fleksibilitet i organiseringen af undervisningen.²⁵²

Tendensen blandt praktikvirksomhederne er ikke overraskende, at de største virksomheder generelt har formaliseret praktikken mere end de små og mindre virksomheder.

F.eks. har en af de større praktikvirksomhederne et særligt " oplæringsområde" , der fungerer som træningsområde for elever og nyansatte.²⁵³ Det er en individuel vurdering, der afgør, hvornår en elev eller nyansat lukkes ud i produktionen. På en anden af de større virksomheder udarbejder man individuelle turnusplaner hver uge.²⁵⁴ Sammen med den enkelte elev sammensættes turnusplanen, der skal sikre, at eleven kommer rundt i hele virksomheden samtidig med, at der tages hensyn til elevens interesser og valg inden for de rammer, der ligger for uddannelsen. I en anden virksomhed er elevernes uddannelse et fast punkt på funktionærernes ugentlige bemandingsmøder. Eleven følger her et sjak for at sikre bredden og dybden i de opgaver, der løses, som både handler om faglighed og socialisering ind i arbejdsfællesskabet. Inden eleven tager på skole, har mester en samtale med eleven, hvor uddannelsesbogen spiller en væsentlig rolle.²⁵⁵

På de små og mellemstore virksomheder er det i højere grad mester alene, eventuelt i samarbejde med en svend, der tager sig af tilrettelæggelsen af elevens praktik. En mester fra en af de mindre virksomheder, beskriver modsætningerne i de oplevelser han har for elevens uddannelse, således:

På enkelte virksomheder er det i princippet alle, der har ansvar for praktikopholdet.²⁵⁷ Det vil sige, at mester påtager sig det overordnede ansvar, men i praksis er det alle på virksomheden, der skal søge at inddrage eleven.

På flere af praktikvirksomhederne inddrages eleven også selv i tilrettelæggelsen af hans eller hendes uddannelse. Det er bl.a. med til at sikre, at der er sammenhæng mellem det, eleven lærer på den tekniske skole og praktikopholdet. F.eks. fortæller en mester, at virksomheden finder det meget vigtigt at cementere det, som eleven har lært på skolen. ²⁵⁹ Virksomheden benytter sig ofte af rokader i produktionen for at kunne omsætte teori til praksis så hurtigt som muligt. Dog understreger de fleste virksomheder, at de har et begrænset kendskab til, hvad eleverne egentlig lærer på skolen. Derfor bliver det i høj grad eleven selv, der i de fleste tilfælde står som bærer og formidler af indholdet i skoleundervisningen.

6. 3 Virksomhedernes kendskab til reformen

Som nævnt tidligere har mange af såvel de faglige udvalg som de lokale uddannelsesudvalg forholdt sig tøvende i forhold til information om reformen overfor praktikvirksomhederne bl.a. med begrundelsen, at man endnu afventede bekendtgørelser for hovedforløb mv. Dette afspejler sig også i kendskabet til reformen i de 14 praktikvirksomheder, vi har interviewet. Nogle virksomheder synes at have et godt kendskab til reformen, som blandt andet synes betinget af elevernes kendskab til reformen, hvorimod andre virksomheder har et begrænset eller intet kendskab til reformen på nuværende tidspunkt. F.eks. fortæller en mester:

I den anden ende af skalaen befinder der sig en praktikvirksomhed, hvor mester intet har hørt om reformen.²⁶¹ Han betegner sit kendskab til reformen som værende ikke blot sparsomt, men som ikke eksisterende. Som eksempel på kendskab til reformen er de 14 praktikvirksomheder blevet spurgt om deres kendskab til bl.a. uddannelsesbogen og de valgfrie specialefag. Ud fra disse spørgsmål fremgår det af nedenstående tabel, hvor differentieret interviewvirksomhedernes kendskab er til reformen, og hvordan de har fået kendskab til reformen.

Tabel 3:
Virksomhedernes kendskab til reformen, generelt og på udvalgte områder

Skala: 1) godt = godt kendskab, 2) ja = kendskab, 3) begrænset = begrænset kendskab, 4) nej = intet kendskab

Det er ligeledes relativt differentieret, hvad eleverne selv ved om reformen. Selv om udsagnsværdien er begrænset på baggrund af blot 14 cases, synes der at være en sammenhæng mellem mesters kendskab til reformen og så den viden og de holdninger, som hans elev(er) har. F.eks. fortalte en elev, at hans kendskab til reformen er begrænset, og at han ikke nødvendigvis har oplevet, at der har været sammenhæng i undervisningen. Nogle af de problemstillinger, som eleverne også rejser, er forskellene mellem de afklarede elever, som har praktikplads og så de uafklarede, hvad angår motivation og fokusering samt organiseringen og udnyttelsen af egen læringstid. ²⁶² En elev fortæller:

Ligesom mestrenes kendskab til reformen er differentieret, har de deres viden fra forskellige steder. To af mestrene fra praktikvirksomhederne er medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg (den ene som formand).²⁶⁴ Fire af praktikvirksomhederne har deres viden fra teknisk skole. To praktikvirksomheder deltog i møder på skolen ²⁶⁵ , og andre to fik besøg af skolen på virksomheden.²⁶⁶ Alle fire praktikvirksomheder giver udtryk for, at det var nogle gode møder, som de føler, at de fik viden med hjem fra. Endelig blev en mester orienteret om reformen gennem et møde i brancheforeningen og fik også introduceret uddannelsesbogen på dette møde.²⁶⁷

Forskellene i de lokale uddannelsesudvalgs informationsindsats hidtil og virksomhedernes oplevelse af indsatsen afspejles også i interviewene med de lokale uddannelsesudvalg. Kun to af mestrene har deres viden om reformen fra det lokale uddannelsesudvalg, og det er i kraft af, at de selv er medlemmer af et uddannelsesudvalg. Ingen af de øvrige mestre nævnte uddannelsesudvalget som informationskilde. Som interviewene med de lokale uddannelsesudvalg understreger, har langt de fleste udvalg i en vis udstrækning forholdt sig tøvende til en proaktiv informationsindsats overfor virksomhederne, fordi man blandt andet har afventet uddannelsesbekendtgørelserne for hovedforløb.

Datagrundlaget er på nuværende tidspunkt spinkelt. Alligevel er der næppe tvivl om, at der lokalt er behov for at få mere virksomhedsspecifik og fagrettet information ud til virksomhederne - ikke mindst de mindre virksomheder. Dette er blandt andet i forhold til fleksible specialiseringsmuligheder, delepraktik, brug af uddannelsesbog i samarbejdet mellem elev, skole og virksomhed samt kontaktlærerrollen. Samtidig synes der at være behov for, at snitfladerne i informationsindsatsen mellem de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og skolerne afklares mere præcist. Der synes at være et uudnyttet potentiale for, at de lokale uddannelsesudvalg sammen med skolerne kommer til at spille en aktiv rolle i den fremadrettede indsats for at formidle reformens intentioner og instrumenter, så de kan tages i anvendelse i skole/virksomhedssamspillet.

En mester kommer med et konkret eksempel på, hvad en fleksibel og informationskrævende tilrettelæggelse af uddannelsen kunne være:

På samme tid synes der dog også at være behov for, at skolerne ruster eleverne til bedre at forklare og beskrive, hvad de lærer og hvorfor.

6.4 Samspil mellem virksomhed og teknisk skole

På grundlag af de 14 virksomheders erfaringer kan der identificeres tre samspilsniveauer mellem virksomhederne og de tekniske skoler:

• Et ad hoc plan, der primært vedrører udveksling af informationer.
• Et plan, som på den ene side kan benævnes et indirekte plan eller et parallelforløb, hvor skolen har ansvaret for skoledelen og virksomheden for virksomhedsdelen evt.
• på basis af en plan udmeldt fra skolen, men hvor eleven bliver den primære bærer og formidler af samspillet.
• Et samarbejdsplan, der omhandler et mere direkte og evt. formaliseret samarbejde om tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet på tværs af skole og praktikforløb gennem brug af kontaktlærer og f.eks. uddannelsesbog.
•  

Tabel 4
Case virksomhedernes karakteristik af samspil skole/virksomhed

Samspil på et ad hoc plan

Samtlige praktikvirksomheder har et samspil med teknisk skole på et plan, som omhandler udveksling af informationer typisk pr. telefon eller brev. Men for næsten halvdelen af virksomhederne er dette ad hoc samspil med teknisk skole overvejende vedrørende administrative procedurer og det eneste samspil, som de har.

Selvom der ikke nødvendigvis er et aktivt samspil mellem skole og virksomhed, er der eksempler på, at virksomhedens egen tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet synes velstruktureret.

Et af problemerne her, i forhold til hvad eleven fortæller, synes at være, at uddannelsesplanen for praktikdelen ikke kommer i spil i forhold til undervisningen i skoleforløbet.

Som eksempler på ad hoc samspillet fortæller to virksomheder, at de ind imellem får en " sygeseddel" fra teknisk skole, når eleven har for meget fravær.²⁷¹ En anden virksomhed får tilsendt papirer med elevernes karakterer fra skoleperioderne ²⁷² , og en virksomhed udveksler evalueringspapirer med skolen.²⁷³ Endelig giver to virksomheder udtryk for, at de administrative procedurer er de samme som altid.²⁷⁴

En af virksomhederne vurderer f.eks., at kontakten mellem skolen og virksomheden generelt er god, når det drejer sig om det mere administrative i det daglige. Samtidig har virksomheden også gode erfaringer med altid at få hjælp, når den henvender sig til skolen med spørgsmål og/eller problemer angående eleven eller mere generelle uddannelsesmæssige forhold.²⁷⁵ Som det fremgår af tabellen, er nogle af praktikvirksomhederne tilfredse med dette ad hoc samspil, mens andre er utilfredse.

Set ud fra intentionerne om at skabe større sammenhæng og helhed i uddannelsen er det dog et spørgsmål om, hvorvidt et sådant samspil kan karakteriseres som tilfredsstillende, og om hvorvidt en større informationsindsats om nogle af reformens instrumenter og intentioner ikke kunne medvirke til at skabe et mere aktivt samspil og dermed muligvis en større helhed i uddannelsen både for virksomheden og den enkelte elev.

6.5 Samspil på et mere formaliseret plan

Enkelte af virksomhederne har et mere direkte og/eller formaliseret samspil med de tekniske skoler. På dette plan er der også nuancer, som omhandler graden af dynamik og interaktion, samt hvad og hvem der faciliterer samspillet.

6.5.1 Indirekte samspil

At samspillet er indirekte betyder, at virksomheden f.eks. får tilsendt uddannelsesplaner, som den kan tilrettelægge praktikforløbet efter. Graden af dialog om, hvordan det skal gribes an, er begrænset. Eleven ses som den primære bærer af samspillet evt. i kombination med brug af uddannelsesbogen.

En praktikvirksomhed følger uddannelsesplanerne fra teknisk skole men ved i øvrigt ikke, hvad der foregår på skolen:

I den pågældende virksomhed illustrerer mester også, hvordan uddannelsesbogen bliver en bærer af samspillet. Det foregår på den måde, at inden eleven tager på skole, tager mester en personlig samtale med eleven med udgangspunkt i uddannelsesbogen. Samtalen giver mester god føling med, hvordan eleven oplever sin uddannelse.

6.5.2 Dynamisk samspil

For andre virksomheder er samspillet kendetegnet ved at være dynamisk og baseret på dialog. Bl.a. giver en mester udtryk for, at samspillet finder sted uden problemer.²⁷⁷ Et sted foregår det på den måde, at skolen kommer med et udspil om uddannelsesforløbet, som virksomheden så enten accepterer eller ej. F.eks. kan skoleopholdet flyttes, så det passer sammen med produktionen og de øvrige elevers skoleophold. Et andet sted foregår planlægningen som et egentligt samspil i samarbejde med kontaktlæreren, eleven og med brug af uddannelsesbogen og målpindesystemet.²⁷⁸ Uddannelsesbogen kommer til at fungere som en logbog, hvor mester kan følge med i, hvad eleven lærer. Samtidig bliver bogen brugt til at planlægge praktikforløbet, da bogen løbende informerer om, hvad eleven skal igennem. F.eks. kan den være bygget op som trappetrin, så man kan se, hvad man skal igennem dels i forhold til en given specialisering, dels hvad der kræves, før man er fuldbefaren.²⁷⁹

Hos en tredje praktikvirksomhed fungerer samspillet også godt, hvilket mester mener skyldes brug af uddannelsesbogen og kontakten med kontaktlæreren.

På en af anden af praktikvirksomhederne oplever eleverne også en stor kontrast mellem virksomhed og skole, og hvad der kan og bør konstituere faglighed.²⁸¹

Generelt giver praktikvirksomhederne et samlet indtryk af, at uddannelsesbogen, når anvendelsen af den fungerer, er et godt redskab i samspillet mellem virksomhed og teknisk skole, også når samspillet blot er ensidigt. F.eks. fortalte en mester, at inden eleverne skal tilbage på skolen, får de på grundlag af uddannelsesbogen en snak om det foregående praktikforløb og det fremtidige skoleophold.²⁸² Så selv om mester generelt ikke altid ved meget om, hvad der foregår på skolen, så er uddannelsesbogen alligevel med til at sikre en vis grad af sammenhæng.

Flere af de praktikvirksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke anvender uddannelsesbogen, gav udtryk for, at den lyder som en god ide i forhold til at forbedre samspillet mellem deres virksomhed og den tekniske skole.²⁸³ Ikke helt uventet giver interviewene også det indtryk, at de virksomheder, der ser positivt på uddannelsesbogen, er de virksomheder, der forud for reformen har haft et dynamisk samspil med skolen, ofte understøttet af logbøger eller andet, der har mindet om uddannelsesbogen.

Der, hvor kontaktlæreren også spiller en aktiv rolle i samspillet, vurderes denne kontakt som positiv og velfungerende. Ud fra de 14 interview ser kontaktlæreren kun i begrænset omfang ud til at spille en central rolle endnu i forhold til en aktiv rolle som formidler og bærer af samspil og samarbejde med virksomhederne og eleverne.

Udover den tilbageværende diskussion af ressourcesætning og kvalificering af kontaktlærerne, synes en mulig forklaring på den manglende udfoldelse af samspillet mellem virksomhed og kontaktlæreren at være, at man på skolerne har fokuseret sin indsats i forhold til grundforløbet og kontaktlærerens rolle der, og at der endnu ikke findes modeller for et løbende samspil mellem kontaktlærere og virksomheder.

6.6 Virksomhedens vurdering af reformens fokusering på planlægning og valg

Generelt har virksomhederne kun godt at sige om reformens intentioner om at fokusere på elevernes evne til selv at planlægge, medansvar for egen læring og valgkompetence. Selv flere af de virksomheder, der ikke havde hørt om et eller flere af disse elementer før interviewet, havde overvejende positive kommentarer.

Imidlertid er oplevelsen hos mange af virksomhederne, at intentionerne endnu ikke helt er omsat i praksis, og man bør være opmærksom på, at de fleste af virksomhederne primært baserer deres vurdering på elevernes udsagn f.eks. i forhold til vurderingen af de svage elever, og det manglende fokus i håndteringen af afklarede og uafklarede, ressourcestærke og ressourcesvage elever på grundforløbet. En mester fortæller:

Baseret på hovedsageligt elevernes beretninger skyldes problemet, at uafklarede elever ikke nødvendigvis har den samme grad af motivation som de afklarede med praktikplads, og at grundforløbet ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for dette. Nogle af problemerne tilskrives udnyttelsen og definitionen af egen læringstid, som nogle elever let kommer til at opleve som spildtid på grund af manglende adgang til kvalificerede lærerressourcer. Endelig rejses diskussionen også om graden af tilpasning og individualisering i forhold til de afklarede elever med praktikplads kombineret med bredden og dybden i, hvad eleverne skal lære og hvorfor. En elev fortæller:

Både elevens og mesters kommentar falder i tråd med en anden af virksomhederne, hvor eleven i forhold til reformens fokus på individualisering undrer sig over følgende:

Disse udsagn rejser nogle mere principielle spørgsmål om, hvad der konstituerer en fremtidsrettet grundfaglighed i erhvervsuddannelserne. Hvor bredt og hvor specifikt skal eleven kvalificeres af hensyn til, at eleven også opnår en funktionel fleksibilitet i kompetencerne ikke kun i forhold til den specifikke praktikvirksomhed men i et bredere arbejdsmarkedsperspektiv. Hvordan ekspliciteres dette mere generelt for både praktikvirksomheder og elever?

Der kunne ligge en udfordring i at få rejst disse spørgsmål og få dem debatteret og begrundet. Det kan handle om et mere dynamisk samspil og samarbejde både på mikroniveau i forhold til den enkelte praktikvirksomhed, såvel som på mezoniveau i forhold til lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg således, at der ud fra bekendtgørelser og lokale undervisningsplaner fortløbende er en mere aktiv debat blandt andet om bredden og dybden i kompetenceprofiler i lyset af teknologi og brancheudvikling.

6.7 Virksomhedens vurdering af styrker og svagheder ved reformen

Virksomhedernes vurderinger af styrker og svagheder ved reformen omhandler grundlæggende tre-fire forskellige temaer:

• De sammensatte hold, hvor modne/umodne, afklarede/uafklarede elever følges ad. Det er vurderingen fra både virksomheder og elever, at de umodne og uafklarede elever ødelægger undervisningen for de modne og afklarede elever.

• Forholdet mellem stærke og svage elever.

• Virksomhederne betoner generelt det positive i de personlige kvalifikationer, ikke mindst hvad angår planlægningskompetence og ansvarlighed. Ikke alle vurderer, at skolerne har den samme vægtning bl.a. på grund af karaktergivningen.

• Graden af " fremtidsorientering af skoleundervisningen" f.eks. i forhold til IT i bred forstand, den proces- og materialeteknologiske udvikling samt kvalitets- og miljøcertificeringer.

Forholdet mellem de afklarede og de uafklarede elever og de ressourcestærke og de ressourcesvage elever rejses også som et problem af flere af praktikvirksomhederne og i elevernes selvforståelse af situationen for de afklarede og de uafklarede elever.

Flere af eksemplerne, der primært gives af eleverne, peger både på motivation i forhold til at lære og tage ansvar, graden af fleksibilitet i uddannelsesindhold i forhold til den enkelte elev og i forhold til et standardforløb samt i forhold til sammensætningen af grupper i skoleforløbet, som både skal tilgodese de afklarede og uafklarede. Interviewene viser klart, at virksomhedernes holdninger er præget af, hvad eleverne beretter, og flere af virksomhederne udtrykker bekymring i forhold til nogle af disse problemstillinger uden, at virksomhederne nødvendigvis peger på løsninger.

6.8 Fokusering på personlige kvalifikationer

Ovenstående citat er udtryk for en holdning, som de fleste af mestrene har. Mestrene efterspørger således målrettede, selvstændigheden, og evne til at omgå andre personligt og fagligt. På forskellig vis søger flere af virksomhederne at udvikle disse kvalifikationer hos eleverne. Det gør de dels ved arbejdsorganisatoriske tiltag, hvor eleven f.eks. er et fuldgyldigt medlem af et arbejdssjak; dels ved at eleverne enkelte steder aktivt deltager i planlægningen af deres uddannelse, og endelig ved at der som noget helt naturligt stilles konkrete krav til eleverne af både faglig og personlig art gennem det arbejde, de udfører i virksomhederne.

6.9 Fremtidsorientering af det faglige indhold

Næsten samtlige praktikvirksomheder havde kommentarer til skolerne, hvad angår faglighed og udstyr. Dog skal man holde sig for øje, at virksomhedernes vurdering, som tidligere nævnt, primært er båret af elevernes vurdering, og hvad de har fortalt mester. Nogle af de forhold, som er berørt, har ikke nødvendigvis noget at gøre med reformen som sådan men udstyrssituationen og dermed økonomi. Hvad angår mere specialiseret udstyr er spørgsmålet, om skolesamarbejderne i et vist omfang kunne dele anskaffelse af udstyr evt. i samarbejde med amu-systemet og på den måde overkomme nogle af problemstillingerne, eller hvorvidt kvalificeringen i forhold til det specialiserede udstyr primært netop skal finde sted i forhold til praktikken i virksomhederne.

6.10 Opsummering, praktikvirksomhedernes viden om og erfaringer med reformen

Denne første indsamling af erfaringer fra virksomhederne vedrørende deres viden om og erfaringer med reformen tegner et broget billede med hensyn til deres viden om reformen, som også stemmer godt overens i forhold til, at flere af de lokale uddannelsesudvalg også har tilkendegivet, at de indtil nu har forholdt sig afventende i forhold til en mere proaktiv informationsindsats over for virksomhederne.

Der udestår således et stort arbejde med at få informeret virksomhederne om reformen. Såfremt informationskampagnerne skal virke, skal det næppe være gennem skolerne som primære aktører alene, men gennem et samarbejde mellem de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og skolerne.

Spørgsmålet er også, hvorvidt man både på lokalt niveau såvel som på brancheniveau kan tage massemedierne i brug for at " levendegøre" reformen, men i så fald specifikt rettet mod virksomhederne og den variation, som de udgør med hensyn til størrelsesforhold, teknologiintensitet, forskelle i arbejdsorganisering osv.

Ligeledes udestår der et stort arbejde og nogle strategiske overvejelser, hvad angår arten og samarbejdet skoler og praktikvirksomheder imellem.

Der, hvor samarbejdet synes at fungere bedst, har både uddannelsesbog, kontaktlæreren, virksomheden selv og eleven aktive roller i forbindelse med planlægning af uddannelsen for at sikre individualisering og sammenhæng. Nogle steder sikrer uddannelsesbogen kontinuitet i samspillet, men mange steder er eleven fortsat den primærer bærer af det faglige samspil. Virksomhedens kontakt til skolen, om end den mange steder karakteriseres som udmærket, synes overvejende at være af administrativ karakter.

For eleverne synes der mange steder at være en diskrepans mellem skolevirkeligheden og praktikvirkeligheden. Som tidligere nævnt, er der kun et enkelt eksempel på, at eleven inddrages aktivt også i den overordnede planlægning gennem brug af kontaktlærer, uddannelsesbog og målpinde. Flere virksomheder har dog udviklet rammer for praktikken. I disse virksomheder inddrages eleven ikke i den overordnede planlægning af deres praktik, men derimod inddrages eleven aktivt i udfoldelsen af den overordnede planlægning. Eleverne oplever denne praksis, som at der er " styr på tingene" , at de er fuldgyldige medlemmer af et arbejdsfællesskab, og at de lærer noget. Samtidig kommer dette til at stå i kontrast til skoleforløbet, hvor reformens fokusering på planlægning og valg endnu ikke altid opleves som omsat til undervisningspraksis. Eleverne oplever, at der mangler planer fra lærernes side, men ser ikke nødvendigvis sig selv som medplanlæggere. Dette rejser igen spørgsmålet om skolernes håndtering og forståelse af medansvar for egen læring, og hvordan denne kompetence udvikles i et dynamisk samspil mellem skole og praktikvirksomheder.

Der opleves derfor en stor kontrast mellem det, eleverne oplever på den tekniske skole og i virksomhederne. Selv i de virksomheder, hvor praktikforløbene er mindre formaliserede, oplever eleverne denne kontrast.

6.11 Opmærksomhedspunkter

²⁵¹ Case H5

²⁵² Jf. Case H11

²⁵³ Case H13

²⁵⁴ Case H1 og Case H2

²⁵⁵ Jf. Case H8

²⁵⁶ Case H1

²⁵⁷ Case H4 og Case H5

²⁵⁸ Case H11

²⁵⁹ Case H2

²⁶⁰ Case H1

²⁶¹ Case H14

²⁶² Case H14

²⁶³ Case H14

²⁶⁴ Case H2 og H13

²⁶⁵ Case H1 og H5

₂₆₆ Case H3 og H4

²⁶⁷ Case H12

²⁶⁸ Case H4

²⁶⁹ Case H1, Case H2, Case H4, Case H5, Case H11 og Case H14

²⁷⁰ Case H2

²⁷¹ Case H11 og Case H12

²⁷² Case H4

²⁷³ Case H5

²⁷⁴ Case H1 og Case H2

²⁷⁵ Case H1

²⁷⁶ Case H8

²⁷⁷ Case H3

²⁷⁸ Jf. H12

²⁷⁹ Jf. H3

²⁸⁰ Case H13

²⁸¹ Case H1

²⁸² Case H8

²⁸³ Case H5, Case H9 og Case H10

284 Case H2

²⁸⁵ Case H7

²⁸⁶ Case H1

²⁸⁷ Case H4

²⁸⁸ Case H2

289 Case H4

Denne side indgår i publikationen "Erfaringer fra forsøg med eud- reformen" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2001