6 Pro-Tek-forsøgene set med medarbejdernes øjne

I forbindelse med erfaringsopsamlingen og evalueringen af Pro-Tek-forsøgene er alle involverede medarbejdere på skolerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema. I alt 30 medarbejdere har returneret spørgeskemaerne - heraf 18 fra produktionsskolerne og 12 fra de tekniske skoler.

På baggrund af besvarelserne vil vi i dette afsnit sammenfatte de vigtigste svar, hvad angår de oplevelser, som skolernes lærere, vejledere og ledelsesrepræsentanter har af samarbejdet. I forrige afsnit inddrog vi medarbejdernes opfattelser af Pro-Tekdeltagerne i den samlede analyse af deltagerne.

Når det drejer sig om medarbejdernes besvarelse af spørgsmålene i spørgeskemaet, er det vigtigt at have in mente, at spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ca. halvvejs i evalueringsprojektets forløb (1. halvår 1999), og at der ikke er fulgt systematisk op på besvarelserne siden da. Det er derfor meget sandsynligt, at en del opfattelser har ændret sig i det lille års tid, der er gået, siden svarene kom tilbage.
Alle er forhåbentlig blevet endnu mere erfarne og indsigtsfulde siden da.

Det følgende er en sammenfatning og vurdering af de indkomne svar startende med spørgsmål 9 i spørgeskemaet: Hvordan blev du tilknyttet Pro-Tekforsøget?

Hovedparten blev udset af skolen, idet 16 blev opfordret til at deltage i forsøget og 10 selv ønskede at være med. 4 har ikke svaret på dette spørgsmål.

Da spørgsmålet gav mulighed for at sætte flere krydser, er der også en del information at hente i besvarelserne specificerede under rubrikken 'anden grund'. Vi har sammenfattet disse i følgende kategorier:

• Fik Pro-Tek elever på afdelingen
  
  
• Gennem ansættelsen
  
  
• I forbindelse med Steen Hilling-projektet (Produktionshøjskolen i Svendborg)
  
  
• Er mit ansvarsområde på skolen
  
  
• Har deltaget i udviklingsfasen
  
  
• Blev ansat til projektet

I spørgsmål 10 og 11 vurderer medarbejderne organiseringen og samarbejdet mellem de to skoleformer. De samlede svar fra både PS og TS blev følgende:

Også disse svar blev i stor udstrækning uddybet via den åbne svarmulighed. Ne denfor er gengivet de mest gennemgående og typiske. Alle besvarelser er gjort anonyme.

Begrundelse til spørgsmål 10:

• Et af de forløb med færrest børnesygdomme. Godt med en fast koordinator.
  
  
• Jeg blev kastet ud uden at vide fra hvad og til hvad.
  
  
• (Mindre tilfredsstillende-) pga. omstrukturering.
  
  
• Megen omstrukturering af Pro-Tek forløbet (mindre tilfredsstillende).
  
  
• Efterdønninger af omstrukturering (Tilfredsstillende).
  
  
• Uklar organisationsstruktur i midten af 1998. Dette har ændret sig i positiv retning.
  
•  
• Projektleder og projektets mål stemte ikke overens.
• 
  
• Projektkoordinator synlig i forhold til elever, kommuner og deltagende insti tutioner. Brugbar organisation (ugeplan).
  
  
• Var ikke på plads da projektet begyndte. Er siden hen omstruktureret.
  
  
• (Mindre tilfredsstillende-) omstrukturering.
  
  
• (Mindre tilfredsstillende-) projektet er gentagne gange omstrukturet.
  
•  
• Til tider 'fuldt tilfredsstillende' til andre (få) tider 'mindre tilfredsstillende'. Et nyt projekt kræver løbende justeringer.
  
  
• Det kan være svært at organisere da elevtallet svinger meget.

Begrundelse til sp. 11A:

• (X)TS nedprioriterer Pro-Tek især hvad angår medarbejderkursus i forhold til konferencer, seminarer, møder.
  
  
• Der har været store kulturelle forskelle.
  
  
• Gensidig forståelse og dialog.
  
  
• Det var svært i starten. Projektet har primært været et produktionsskoleprojekt.
  
  
• De to 'kulturer' har svært ved at mødes.
  
  
• Tangerende 'fuldt tilfredsstillende'. Der har været en vældig villighed fra begge skoleformer til samarbejde.
  
  
• Godt samarbejde, eleverne er glade.
  
  
• Vi lærere på 'gulvet' har ikke mærket de store problemer, men økonomisk har der været for lidt.

Begrundelse til sp. 11B:

• Trods forskelligheder er der vilje til at lære de to skoleformer at kende, hvilket også er en nødvendighed.
  
  
• Der har ikke været fælles projektmøde for tilknyttede medarbejdere til løbende evaluering og om hvordan vi skulle gøre det.
  
  
• "X" og jeg har et udemærket samarbejde med "Y". Det har linielederne på PS tilsyneladende også med værkstedslederne på TS.
  
  
• Projektet blev dårligt markedsført, derfor ikke den store interesse blandt medarbejderne.
  
•  
• Kursusforløb ikke ligeværdigt - intet medarbejdersamarbejde endnu.
  
•  
• Mangel på deltagelse fra PS.
  
  
• Da medarbejderne fik et godt kendskab til hinanden både personligt og fagligt, har samarbejdet på dette plan fungeret.
  
  Dog ikke levnedsmiddel.
  
• 
  
• Godt kendskab til teknisk skoles medarbejdere fra tidligere ansættelse på teknisk skole.
  
  
• Ingen problemer med at finde tilrette på medarbejderplan.
  
  
• Generelt meget tilfredsstillende. Utilfredshed ind imellem undgås ikke, men villighed til samarbejde har også her været stor.
  
  
• Der har været en rimelig god kontakt med de øvrige lærer inden for metalområdet.
  
  
• Mit samarbejde med tømrer- og snedkerafdelingen på produktionshøjskolen, lærer og elever imellem har været helt perfekt.
  
  
• Kommunikation og samarbejde er ok, men teamtanken, kontinuitet og mødefrekvens påvirkes af at der er 10-12 personer involveret.

Vurdering

Som det fremgår af tabellen finder ingen spørgsmålet om organiseringen af forløbet 'fuldt tilfredsstillende' eller 'ikke tilfredsstillende'. Dvs. alle svar er placeret i de tre midterste kategorier - 'meget tilfredsstillende', 'tilfredsstillende' eller 'mindre til-fredsstillende'.

Ser man derimod på de åbne svar, som deltagerne har haft mulighed for at udfylde, tegner der sig en lidt anden tendens. I spørgsmål 10 er det halvdelen (7 ud af 14) af medarbejderne, der har uddybet spørgsmålet med en overvejende negativ oplevelse af organiseringen af forløbet.

Størstedelen af kritikken retter sig her mod, at der har fundet en omstrukturering sted undervejs i forløbet, som det fremgår af nedenstående citater:

"(mindre tilfredsstillende-) projektet er gentagne gange omstruktureret" eller "Megen omstrukturering af projektforløbet - (mindre tilfredsstillende)".

Enkelte har desuden påpeget det utilfredsstillende i, at formålet med projektet har været uklart fra starten: "Uklar organisationsstruktur i midten af 1998. Dette har ændret sig i positiv retning."

Kun få har knyttet en positiv kommentar til organiseringen af forløbet.

Samme tendens gør sig gældende m.h.t. spørgsmålet om, hvordan man har oplevet samarbejdet mellem skolerne. Igen er det de tre midterste svarkategorier, medarbejderne har valgt at sætte kryds ud for (i alt 27 besvarelser). Dvs. at der er en generel tendens til hverken at være 'fuldt tilfredse' eller 'ikke tilfredse'.

Ser man på de åbne svarkategorier, fordeler disse sig ligeligt i forhold til "positiv" eller "negativ" kommentar (4 negative og 5 positive). To har anset kulturelle forskelle som en hindring for samarbejdet således: "Der har været store kulturelle forskelle" eller "De to kulturer har svært ved at mødes". To har desuden anset samarbejdsforløbet som et forløb, der hovedsageligt tilgodeså enten produktionsskolerne eller de tekniske skoler: "(X)TS nedprioriterer Pro-Tek især hvad angår medarbejderkursus i forhold til konferencer" eller " Det var svært i starten. Projektet har primært været et produktionsskoleprojekt".

Sammenholder man de åbne svar med skemaet, er tendensen igen den samme som ved spørgsmål 10. Kun 9 har begrundet sit svar og 4 heraf har givet en negativ opfattelse af samarbejdet mellem skolerne.

Derimod er der en tendens til, at deltagerne har oplevet samarbejdet på medarbejderplan som relativt positivt. 5 medarbejdere har sat kryds ved "fuldt tilfredsstillende". Ellers synes fordelingen af svarene igen af være centreret omkring det generelt "tilfredsstillende".

Sammenholdes skemaet med begrundelserne ses det, at ud af 13 svar er der 4, som udtrykker sig negativt og 9 som er positive.

De, der har anset samarbejdet som værende positivt, udtrykker generelt, at kommunikation mellem medarbejderne og kendskab til hinanden og hinandens arbejdsområde har været tilfredsstillende. Dvs. både personligt mellem medarbejderne, men også i mere faglig henseende. Fx. ""x" og jeg har et udmærket samarbejde.

Det har linjelederne på PS tilsyneladende også..." eller " Mit samarbejde mellem tømrer og snedkerafdelingen på produktionshøjskolen, lærer og elever imellem har været helt perfekt".

Den negative kritik retter sig mod dårlig markedsføring af projektet, og som følge heraf mangel på interesse fra medarbejdernes side. To udtaler sig herom: " Projektet blev dårligt markedsført, derfor ikke den store interesse blandt medarbejderne" eller "mangel på deltagelse fra (produktionsskolen)".

Generelt har der været udtrykt tilfredshed blandt medarbejderne i forhold til organisation og samarbejde.

De to spørgsmål, der retter sig mod organisationsplan, er blevet besvaret med hovedvægt på 'tilfredsstillende'. Men de åbne svar, der knytter sig hertil, har generelt været mere kritiske end positive.

Derudover ser det ud til, at tilfredsheden har været størst på medarbejderplan, dvs. med hensyn til samarbejdet medarbejderne imellem.

Udbytte af samarbejdet mellem de to skoleformer

Når man skal vurdere, på hvilke områder udbyttet har været størst for de respektive skoler, fremgår det af besvarelserne på spørgsmål 21A og 21B.

Tabel 9: Hvilket udbytte mener du, produktionsskolen som institution har fået af forsøget?

Tabel 10: Hvilket udbytte mener du, teknisk skole som institution har fået af forsøget?

Sammenholder man de to tabeller, er der en meget tydelig forskel på hvorledes de to skoleformer vurderer udbyttet af forsøget.

Selvom vurderingerne er fra foråret 1999, er tendensen så markant, at den også nu et år efter må give stof til eftertanke.

Svarene er sammenfattet i tabellen nedenfor, hvor 'svarene fra PS' er samlet i en "total" og tilsvarende fra TS.

Oversigten bekræfter tendensen i besvarelserne over eget udbytte. Dels er produktionsskolerne langt mere detaljerede og går ind i områder, som vedrører den fælles målgruppe – Pro-Tek-deltagerne. Dels gives der meget tydeligt udtryk for, at de tekniske skoler forventes at have langt det største udbytte.

Medarbejderne fra TS har langt færre, men alligevel meget entydige forventninger m.h.t. produktionsskolernes udbytte af samarbejdet - det kan kort sammenfattes til mere kontakt og kendskab til teknisk skole.

Mangler og forslag til forbedringer

Medarbejderne blev også spurgt, om de synes forløbet har haft nogle påfaldende mangler (spørgsmål 23), og om hvordan man kan forbedre forløbet (spørgsmål 24).

Vi har også her valgt at gengive svarene samlet for hver skoletype vel vidende, at både eventuelle mangler og forslag til forbedringer antagelig er meget lokalt bestemte og knyttet til de forskellige forsøg.

Hvad angår påfaldende mangler tyder kommentarerne fra medarbejderne på produktionsskolerne på, at problemerne primært har været knyttet til de økonomiske, ledelsesmæssige og organisatoriske sider af forsøgene, og at der har fundet større ændringer sted undervejs.

De tekniske skoler peger især på manglende koordinering og problemer med deltagerantallet samt visiteringen som mest iøjnefaldende svagheder.

Der er en vis (naturlig) sammenhæng mellem forslagene til forbedringer og de påpegede mangler. Men forslagene til forbedringer er ret identiske for begge skoleformer. Ud over at der bør etableres fastere rammer og afklare økonomien omkring Pro-Tek-forløbene, så handler det om mere koordinering mellem medarbejderne på skolerne, at sætte de unge og pædagogikken i centrum og skabe flere og bedre tilbud bl.a. ved at øge antallet af deltagere.

Afsluttende bemærkninger

Forsøg af den karakter, som evalueringsprojektet omfatter, kan ikke fuldt ud forventes at fungere optimalt fra starten af.

En normal udviklings- og indkøringsperiode omfattende flere forløb er ganske enkelt nødvendig, inden rammer og indhold rigtigt kommer på plads og den langsigtede effekt kan vurderes.

Medarbejderne på skolerne er antagelig sammen med eleverne nogle af de bedste registratorer, når det gælder de problemer, som melder sig i dagligdagen. Ud fra dette perspektiv er det ikke mindst interessant, hvad medarbejderne har oplevet som stærke og svage sider ved Pro-Tekforløbene.

Vi har i dette afsnit trukket de vigtigste opfattelser frem, dog med det forbehold, at en del kan have ændret sig siden besvarelserne af spørgeskemaerne fandt sted i første halvår 1999. Men sammenholder vi medarbejdernes udsagn med de øvrige oplysninger fra udspørgning af deltagere og medarbejdere, er resultaterne gengivet i dette afsnit efter alt at dømme også betegnende for, hvorledes situationen ser ud i dag.

Denne side indgår i publikationen "Mellem to skoleformer" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2000