5. Hvad er god undervisningskvalitet?

Hvordan definerer vi undervisning, og hvad er "god" undervisning? Slår vi op i Pædagogisk Opslagsbog (se litteraturlisten), så defineres undervisning her på følgende måde: Undervisning er en intentionel handling, dvs. at der kan identificeres et begrundet formål bag undervisningen. Undervisning er de aktiviteter, som læreren foreslår som grundlag for at støtte, strukturere og udfordre elevens læring. Undervisning forudsætter, at der er en sag, som eleverne (og måske læreren) skal gøre sig klog på eller dygtigere til. Der er med andre ord nogen, der skal og vil lære noget.

Undervisningens overordnede formål er at skabe læring hos eleverne. Dette sker ikke nødvendigvis, ved at der bare undervises.

Den læringsproces, der består i, at eleven lader undervisningsstoffet trænge ind eller kommer det imøde, er nemlig til syvende og sidst ikke noget, underviseren reelt er herre over.

Det er elevens ansvar at udføre den mentale aktivitet, der forvandler underviserens aktiviteter og undervisningens indhold til læring.

Den "gode" underviser - og undervisning - er således karakteriseret ved, at underviseren er bevidst om fem forhold:

1. Hvad formålet er med det, han underviser i,
2. indsigt i det stof, der undervises i, de aktiviteter der iværksættes og
3. bevidsthed om de elever, han underviser, og om han er i stand til at reflektere over samspillet mellem disse tre komponenter med
4. fokus på elevens læring og
5. refleksion over samspillet mellem undervisning, elevens læring og det samfund, der omgiver os.

Der vil altid være kvalificeret uenighed om, hvad "god" undervisning er: Om det, der undervises i, er væsentligt? Hvad er vigtigt at lære og for hvem? Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal undervisningen udvikle? Hvilken viden og hvilke færdigheder er det vigtigt at formidle? Det er vigtigt at skabe en dialog mellem alle erhvervsskolens aktører (elever, lærere, ledere og brugere af systemet) om, hvad "god" undervisning er. Den eksisterende undervisning i erhvervsuddannelserne bør hele tiden udforskes med henblik på at opstille nye idealer og krav til undervisningens indhold, struktur, form og metoder set i lyset af samfundsudviklingen, erhvervslivets og de unges behov. Det bliver grundlaget for et bud på, hvad "kvalitet" er.

Kvalitet i undervisningen er en enhed, der består af følgende fire forhold:

ad 1. Kvalitet i undervisningen på en erhvervsskole må primært dreje sig om, at eleverne lærer det, der er nødvendigt for at klare et job i et håndværk, på en videregående uddannelsesinstitution og set i forhold til fremtidens erhvervsliv. Men undervisningens kvalitet drejer sig også om, at eleverne udvikles som hele mennesker, så de kan magte de krav, der stilles i det øvrige samfundsliv, politiske liv og personlige liv.
Skaber den undervisning, der tilrettelægges, faktisk udvikling, læring og dannelse hos eleverne? Er relationerne mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere af en sådan karakter, at udviklingen hos eleverne fremmes? Er de undervisnings- og arbejdsformer, der anvendes, relevante? Er indholdet relevant? Den objektive definition af, hvad undervisning på erhvervsskolerne er, er ikke til diskussion.

ad 2. Den objektive definition af, hvad kvalitet i undervisningen er, må naturligvis suppleres med et mere subjektivt aspekt: Hvordan oplever eleverne undervisningen på netop den eller den skole/afdeling? Får den enkelte elev opfyldt sine specifikke ønsker? Er undervisningen og dens aktiviteter vedkommende set ud fra et elevsynspunkt?

ad 3. Er undervisningen i overensstemmelse med skolens mål og værdier? Ved skolen, hvad den vil med sin pædagogik? Hvilke værdier lægges der vægt på? Er samarbejdet mellem elever og lærere f.eks. karakteriseret ved medbestemmelse? Hvordan tilgodeser undervisningen udvikling af kompetencer og kvalifikationer, som opfylder de lokale virksomheders og lokale brugeres ønsker? Har eleverne indflydelse på valg af indhold og arbejdsform?

ad 4. Udnyttes skolens ressourcer hensigtsmæssigt? Kvalitet vil altid skulle vurderes i relation til f.eks. lærerressourcer, bygninger, materialer, ledelseskapacitet, efteruddannelsesmuligheder. Er der et tilstrækkeligt tæt samspil mellem teori og praktik?

Fokuspunkterne vedrørende udvikling af kvalitet i undervisningen vil være forskellige afhængig af, om det er elevens, lærerens, lederens eller brugerrepræsentantens synsvinkel, der vælges, når kvaliteten i undervisningen skal udvikles. Følgende eksempler for at illustrere dette.

Hvordan tilgodeses f.eks. den elev, som er ved at uddanne sig til elektriker, og som nu går på 4. skoleperiode? Vurderes kvaliteten af undervisningen på, om han har lært noget, han vil kunne bruge i sit arbejde i virksomheden? Eller hvordan tilgodeses den elev i begyndelsen af grundforløbet, som ønsker at udvikle selvtillid og mod på at starte en erhvervsuddannelse?

Hvordan tilgodeses lærerens oplevelse af, om undervisningen havde kvalitet? Afhænger det måske af, om han syntes undervisningen forløb godt, eller om eleverne opnåede høje karakterer ved eksamen? Hvordan tilgodeses ledernes ønsker om, at undervisningen også medvirker til at tiltrække nye elevgrupper til skolen, og at eleverne ikke falder fra? Politikerne og repræsentanter fra de store interesseorganisationer karakteriserer ofte undervisning af høj kvalitet som en undervisning, der medvirker til, at eleverne har de kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at kunne klare sig i samfundet og i fremtidens erhvervsliv. Det, der lægges vægt på, når man taler om kvalitet, er afhængigt af interesse og synsvinkel.

Om undervisningen har høj kvalitet eller ej vil derfor afhænge af:

Hvem	udtaler sig?
Hvilke	interesser har den pågældende i forhold til uddannelse og fremtid?
Hvilket	værdigrundlag og menneskesyn bygger kvalitetsvurderingen på?
Hvilke	krav må og skal der opfyldes set i forhold til det omgivende samfund og erhvervsliv?

Det er derfor vigtigt, at der som udgangspunkt for en vurdering af undervisningens kvalitet på skolerne dels skabes et grundlag for, hvad "VI" mener, undervisning af høj kvalitet er, dels opstilles nogle kriterier eller fokusfelter, som søgelyset skal rettes imod, og som vi erfaringsmæssigt ved, fremmer kvalitet i undervisningen, og dels afklares, hvordan kvaliteten udvikles gennem f.eks. evaluering. Det er vigtigt, at dette grundlag og disse kriterier skabes gennem dialog alle parter imellem. Et sådant grundlag skal altid sættes i forhold til de formål og mål, der er nedfældet i gældende lovgivning og bekendtgørelser.

Lærere, ledere og elever skal evaluere og undersøge undervisningen på en sådan måde, at det fører til en fortsat udvikling af undervisningen, anskuet i forhold til om "effekten" af undervisningsaktiviteterne opfylder de målsætninger og formål, der er fastlagt for de enkelte uddannelsesområder og erhvervsuddannelserne i almindelighed.

Kvalitetssikring:	- fastsættelse af bestemte procedurer, så institutionen lever op til en defineret standard.
Kvalitetsudvikling:	- en stadig diskussion af værdier og tolkning af mål, og vurdering af elevernes læring, så institutionen og lærerne kan argumentere for deres praksis.

Denne side indgår i publikationen "Selvevaluering" som kapitel 5 af 13
© Undervisningsministeriet 2000