|
Til kapitel 9: Projektarbejde
12 Projektskema 1: Aftale om emne og problem
Når der på holdet i begyndelsen af et semester aftales projektemner, så kan det
være en hjælp, at man sammen noterer mere præcist, hvad aftalen går ud på, og hvem
gruppen består af. Aftalen er i princippet endelig, men da problemstillingen ofte først
mere præcist åbenbarer sig undervejs i projektarbejdet, så vil
problemformuleringsafsnittet skulle ændres i takt hermed. Det kan ske ved at vedhæfte
bilag til det underskrevne skema. Det er en god sikkerhed. Projektskema nr. 1 kan anvendes
til en sådan aftale.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Projekskema1: Aftale om emne og problem
|
Projektarbejde i faget:
|
Begrundelse for valg af opgave/tema/projektområde:
(skriv med dine egne ord, hvorfor Du/I vælger at interessere Dig/Jer for dette
problemkompleks. Begrundelsen må gerne tage udgangspunkt i en personlig interesse, skal
være faglig begrundet samt have en nødvendig praksisrelevans)
(fortsæt evt. på blankettens bagside) |
Problemformulering (må gerne formuleres som et eller flere
spørgsmål/arbejdshypoteser)
(fortsæt evt på blankettens bagside) |
Opgaveløsere: (notér alle navne og adresser samt tlf./fax/e-mail nr.
på gruppens koordinator):
|
Godkendelse - underskrift fra gruppens medlemmer |
Underskrift fra underviseren |
Sted og dato:____________________________ |
Dato for projektets aflevering:____________________ |
|
13 Projektskema 2: Planlægning
Når grupperne i begyndelsen af semesteret er begyndt at planlægge projektarbejdet,
så kan det være en hjælp i arbejdsdelingen og tidsplanlægningen at anvende dette
skema. Med hensyn til tidsplanlægningen, så kan underviseren tage det op med hele holdet
og måske - bl.a. af hensyn til vejledningen - foreslå bestemte uger til de enkelte
faser. Samtidig kan underviseren bruge skemaet til at gennemgå både faseopdelingen og
arbejdsdelingens indhold. Det vil være et godt råd, at lade grupperne udfylde skemaet,
da det altid er et problem at fastholde både tid og arbejdsdeling indbyrdes i grupper,
hvor medlemmerne ikke arbejder sammen hver dag. Det vil også gøre vejledningsarbejdet
nemmere, da underviseren så kan følge med i og tage udgangspunkt i skemaet.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Projektskema 2: Planlægning
|
|
Projekttitel/arbejdstitel
|
Projektets afleveringsdato - tid - sted
|
Projektgruppens medlemmer og koordinator
|
Projektfaserne - tidsplanlægning Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 1 -
Forberedelsesfasen. Resultat: Formel introduktion og opdeling i projektgrupper.
Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 2 - Problemformuleringsfasen. Resultat: Udfyldt og
underskrevet projektformuleringsskema 1, afgrænsningsdiskussion og metodevalg afsluttet.
Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 3 - Løsningsprocessen. Resultat: Informationen er
indsamlet og behandlet, løsningsmuligheder er valgt, konklusion er skrevet.
Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 4 - Rapportens udformning. Resultat: Rapport
færdiggjort korrekt og kopieret i et antal eksemplarer svarende til antal deltagere på
holdet + 2 til underviseren og evt. ekstra eksempl. til interessenter. Evt. udskrift på
diskette som afleveres til læreren sammen med kopi af rapport. Aflevering på
bånd/video eller anden form aftales særskilt. Alle holdets deltagere har fået en kopi
af rapporten.
Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 5 - Behandling af projektrapporten. Resultat:
Projektgruppen har fremlagt projektet til diskussion på holdet. Opponentgruppen har
mundtligt og evt. skriftligt afgivet sin opponering. Projektet er diskuteret af alle på
holdet.
Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 6 - Evaluering af projektarbejdet. Resultat: Alle har
fået tilbagemelding på egen og andres projektrapporter på en sådan måde, at de kan
vurdere deres egen indsats i forhold til fagets mål. Projektskema 3: Evalueringsskema kan
evt. benyttes. |
Vejledningsaftaler - sted, dato og tid
|
Arbejdsdeling - følgende arbejdsopgaver varetages normalt ved
projektarbejde: Projektgruppens arbejde fx:
Problemformulering, opstilling af arbejdsplan, kalenderarbejde, indsamling af information,
behandling af indsamlet information, analyse og vurdering af løsningsforslag og
konklusion, deltagelse i vejledning, procesanalyser omkring gruppens arbejde og
samarbejde, evaluering af det opnåede resultat, forberedelse til fremlægning, diskussion
med opponeneter, hold, lærer, evaluering af det gennemførte projektforløb og konklusion
til anvendelse ved forbedring af fremtidige forløb.
Opgaver som enten kan foregå i gruppen eller individuelt - delegeret fx:
Lave aftaler, kalenderarbejde, kontaktarbejde, skaffe ressourcer, finde frem til
informationskilder, informationsindsamling, analyse og bearbejdning af information,
delarbej-der på løsninger og grovmanus.
Opgavetyper som evt. kan uddelegeres:
Aftaler, ledelse og koordinering, renskrift, redigering, illustrationer, korrektur,
layout, produktion fx ved bånd/videooptagelser, praktiske afslutningsopgaver som fx
samling, kopiering, aflevering, fordeling, forsendelse.
Hvem tager sig nu af hvad, hvornår og hvordan?
Lav en arbejdsfordelingsplan. |
14 Vejledende projektbedømmelsesskema
Dette skema kan anvendes som grundlag for bedømmelse af projekter.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Merkonom - og teknomomuddannelserne
Evalueringsskema
|
Projekt: |
Kvalitetsniveau (sæt x) |
Lavt |
Middel |
Højt |
1 |
2 |
3 |
4 |
Skriftlig rapport |
|
|
|
|
Problemformulering |
|
|
|
|
Systematik |
|
|
|
|
Konklusion |
|
|
|
|
Behandling (bredde/dybde) |
|
|
|
|
Dokumentation |
|
|
|
|
Selvstændighed |
|
|
|
|
Argumentation |
|
|
|
|
Sprog og layout |
|
|
|
|
Helhedsvurdering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forelæggelse |
|
|
|
|
Fremlæggelse |
|
|
|
|
Forsvar |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Opponentindlæg |
|
|
|
|
Generel kritik |
|
|
|
|
Detailkritik |
|
|
|
|
Fremlæggelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mødeleder |
|
|
|
|
Ledelse af mødet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Deltagere |
|
|
|
|
Aktivitet |
|
|
|
|
|
Mødeforløb |
|
|
Andre bemærkninger |
|
|
|
|
15 Gruppeskema nr. 1: Observation af fremmende arbejdsorienteret
adfærd
Ved projektvejledning kan det være vigtigt at vejlede gruppen om samarbejdet. Der er
ikke megen tid til vejledning i de sociale processer. Derfor kan underviseren og
gruppemedlemmerne have god nytte af dette skema. Det kan bruges som huskeliste i en
diskussioner indbyrdes i gruppen. Det kan også anvende sammen med underviseren. Det
enkelte gruppemedlem kan udfylde skemaet efter et eller flere arbejds- og
koordineringsmøder, og som sådan vil skemaet udgøre en lille undersøgelse, der senere
kan anvendes i gruppens selvevaluering og virke som et grundlag for styrkelse af
samarbejdet.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Skema 1:
Observationsskema - Fremmende arbejdsorienteret adfærd
1. Hvilken adfærd er fortrinsvis rettet mod at få fuldført gruppens arbejde så
hurtigt som muligt?
(eksempler: presser gruppen til at arbejde hurtigt, går i spidsen arbejdsmæssigt,
overhører medlemmer der ikke kan følge med, organiserer gruppens arbejde, opsummerer,
drager konklusioner etc.)
Hvem gør det? |
Hvad gør vedkommende? |
2. Hvad var virkningen af den arbejdsorienterede adfærd, som du observerede, på
gruppen dens arbejde og dens enkeltpersoner?
|
16 Gruppeskema nr. 2: Observation af ledelsesfunktionen i gruppen
Ligesom ved gruppeskema nr. 1 kan dette skema benyttes både i vejledningen og i
gruppens eget arbejde med at udvikle samarbejdet og effektiviteten. Det kan anvendes på
samme måde som gruppeskema 1.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Hver gang en af de handlinger, som er nævnt nedenfor, forekommer, så
sæt en streg for den person, som foretager handlingen. Senere sammenfattes, hvem der
navnlig tog sig af ledelsesfunktionerne: initiativ, regulering, information,
understøtning og vurdering. Lad altså disse rubrikker stå tomme i første omgang. |
|
|
Navn eller nummer |
Initiativ
Sætter gruppen i gang |
|
|
|
|
|
|
Foreslår noget,
når gruppen går i stå |
|
|
|
|
|
|
Kommer med
nye ideer |
|
|
|
|
|
|
Regulering
Gruppen holdes til emnet |
|
|
|
|
|
|
Gruppen holdet et
passende tempo |
|
|
|
|
|
|
Resumé af
gruppens arbejde |
|
|
|
|
|
|
Diskussionen
føres videre |
|
|
|
|
|
|
Information
Oplysning, der er nyttig for arbejdet |
|
|
|
|
|
|
Meninger
tilkendegives |
|
|
|
|
|
|
Understøtning
Forslag og ideer støttes |
|
|
|
|
|
|
Udtryk
for gruppefølelse |
|
|
|
|
|
|
Mægling i tilfælde
af strid |
|
|
|
|
|
|
Forsøg på forening
af forskellige synspunkter |
|
|
|
|
|
|
Vurdering
Skelnen mellem teori og praksis |
|
|
|
|
|
|
Undersøger, om der
er enighed |
|
|
|
|
|
|
Undersøger, om forslag
er praktisk mulige |
|
|
|
|
|
|
Undersøger, hvorledes
gruppen arbejder |
|
|
|
|
|
|
|
17 Gruppeskema nr. 3: Observation af fremmende gruppeorienteret
adfærd
Dette skema benyttes som skema 1 i vejledningen og i gruppens eget arbejde med at
udvikle effektiviteten i samarbejdet.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Skema 31:
Observationsskema - Fremmende arbejdsorienteret adfærd
1. Hvilken adfærd synes at have til formål at hjælpe gruppemedlemmerne til at
fungere mere effektivt sammen indbyrdes?
(eksempler: holder deltagerne engagerede, udjævner uenighed, understøtter gode
idéer, udløser spænding, fremmer samarbejdet etc.)
Hvem gør det? |
Hvad gør vedkommende? |
2. Hvad var virkningen af den gruppeorienterede adfærd, som du observerede, på
gruppen dens arbejde og dens enkeltpersoner?
|
18 Gruppeskema nr. 4: Observation af hæmmende gruppeorienteret
adfærd
Skemaet benyttes om skema 1 i vejledningen og i gruppens eget arbejde med at udvikle
effektiviteten i samarbejdet.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Skema 31:
Observationsskema - Hæmmede arbejdsorienteret adfærd
1. Hvilken adfærd synes at være mere rettet mod opfyldelse af de enkelte medlemmers
egne behov, end mod at hjælpe gruppen til at nå dens mål?
(eksempler: dominerer diskussion, afbryder andre, går i ring, lytter ikke, er meget
aggressiv, hænger sig i detaljer, overhører andres synspunkter, undgår at tage
medansvar etc.)
Hvem gør det? |
Hvad gør vedkommende? |
2. Hvad var virkningen af den selvorienterede adfærd, som du observerede, på gruppen
dens arbejde og dens enkeltpersoner?
|
19 Gruppeskema nr. 5: Observation af hvordan afgørelser træffes i
gruppen
Det er vigtigt for en gruppes samarbejde åbent at diskutere, hvordan afgørelserne i
gruppen træffes. Dette skema kan hjælpe med hertil. Det anvendes som skema 1.
Skemaet refererer til kapitel 9.
Skema 5:
Hvordan træffes afgørelser?
Hver gang gruppen træffer en afgørelse, læg da mærke til hvor mange, der er med til
at træffe afgørelsen notér det i nedenstående skema:
(eksempler på afgørelser: hvem der skal gøre hvad, hvad man skal diskutere, om man
skal skifte emne, om man skal afbryde "emnet" for at se på, hvordan gruppen
arbejder etc.)
Antal af medlemmer der deltager i afgørelsen |
Et medlem |
To medlemmer |
Mindretal |
Flertal |
Enstemmigt
(Alle) |
Enighed
(Alle) |
Afgørelsen vedrørte: (skriv blot et par stikord) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forsiden | Forrige kapitel |
|