Til kapitel 3: De studerende

Der er forskel på at læse og at lære. Hvis du skal lære ved læsning af bøger, artikler m.v., så bør du arbejde på følgende måde:

1. Dan dig et indtryk af det afsnit, du har fået for, ved at læse overskrifter og afsnitsfremhævelser
2. Se på illustrationerne og læs underteksterne
3. Og læn dig så tilbage og tænk på, hvad kapitlet egentlig drejer sig om
4. Skim derefter kapitlet, dvs. læs det som du læser avis: hurtigt og ikke særlig omhyggeligt, men sådan at du får et rimeligt godt indtryk af, hvad der står. Det tager ikke lang tid – omkring 5-10 minutter.
5. Læs så hele kapitlet ord for ord – som du ville læse en roman
6. "Studielæs" til sidst kapitlet ved at trække nøgleord og nøglesætninger ud til et notatark. Det bedste vil være, hvis du selv ejer bogen og i den understreger væsentlige dele.

Så er du færdig med læsning og notat. Det sidste, du bør gøre, er, at du lukker bogen og fortæller højt til dig selv, puden, katten eller din gamle mor, hvad du har lært om kapitlets indhold.

Dit indlæringsniveau er efter denne gennemgang på trin 1 (viden) på vej ind i trin 2 (forståelse) af 6 trin (viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese, vurdering). At studere er hårdt arbejde, men det er dejligt, når man ved!

Notater

Notater i undervisningen skal helst ske i bogen. Så er alle oplysninger samlet på et sted.

Det er imidlertid ikke altid muligt at notere i bogen - dels fordi notaterne måske fylder for meget, og dels fordi de stammer fra en selvstændig forelæsning og derfor skal noteres i en selvstændig sammenhæng.

Når du derfor skal notere selvstændigt på et løst papir, så gør følgende:

Brug et A-4 ark kvadreret. Opdel papiret i de rigtige felter, som det er vist nedenfor, og notér grundoplysningerne de rigtige steder:

Notatpapiret

Når feltet med hovedafsnit er placeret i højre side af papiret og ikke i venstre, som det ofte ses, så er det fordi dine notater skal bruges som en notatsamling, der fylder mange sider (en lille bog). Skal du derfor lave opslag, så er det vigtigt at kunne bladre og derved hurtigt finde hovedafsnittene. Af samme grund er sidenummeret placeret i øverste højre hjørne og datoen øverst midtfor.

Når du noterer, så lav først et grovnotat. Kun de allerdygtigste kan fra en forelæsning eller et klasseforedrag lave et godt notat, der både er læseligt og forståeligt - selv mange måneder efter.

I grovnotatet noteres nøgleord og nøglesætninger samt diverse forkortelser, som du selv kan forstå og huske, når du kommer hjem. Renskriv derefter hjemme grovnotatet til et let læseligt sammenhængende og forståeligt notat - og helst senest dagen efter undervisningen. Så glemmes der ikke så meget.

lyt, vurdér og notér

Når du noterer, skal du ikke begynde straks foredragsholderen begynder. Lyt først, vurdér det fremlagt stof og notér så. Rytmen ser således ud:

Sørg for at notaterne opbevares i god orden og i bogens rækkefølge, så er de nemmere at slå tilbage til.

Resuméer

Oversigt forstærker fornemmelsen af sammenhæng i stoffet og styrker hukommelsen. Et resumé er en oversigt over et stykke stof - normalt opstillet punktvis.

På kurserne har du brug for at lave sådanne oversigter i disse situationer:

• efter hvert afsnit
• efter læsning af lange artikler
• for at skabe oversigt over notatsamlingen
• ved studiekredsarbejdet for at skabe oversigt over den læste litteratur
• ved eksamen, hvor hele pensum skal benyttes

Den mest aktive form for studielæsning er at lave et resumé over de læste afsnit som afslutning på hjemmearbejdet/hjemmelæsningen. Resuméet vil så indeholde de vigtigste af de understregede nøgleord og nøglesætninger.

Mind map

Hvis du tilhører den gruppe af mennesker, som ikke kan forliges med den foregående notatmetode, så er der også en anden mulighed. Du kan notere som dine tanker løber - dvs. bruge den notatform, som kaldes "Mind Map-notatet", "Sommerfugle-notatet".

Kreativ notatform

Det er en kreativ notatform, som kan benyttes både ved den aktuelle notering under en forelæsning eller et møde og ved opbygning af et resumé til støtte for hukommelsen f.eks. ved repetion af et afsnit eller et helt fag.

Når du noterer, så begynd på midten af papiret med et centralt punkt - f.eks. ved hovedproblemet eller afsnittets overskrift. Tegn så ud derfra hoved-sidelinier med smågrene og notér på eller ved linierne i form af tegninger, ord, opstillinger m.v. det, som du i tankerne støder på under de enkelte hovedpunkter.

Til sidst vil du have en side fyldt med det billede, som du har i dig af fagafsnittet eller problemets omfang. Omstående eksempel på et sådant notat (et resumé) er fra faget Personaleadministration.

Eksempel på Mind Map notat fra faget personaleadministration

Om glemsel og hukommelse

Det er vigtigt, at kursisten er koncentreret, når der skal læres noget – især i forbindelse med underviserens gennemgang af stoffet. Koncentration kan forstås på flere måder –

her omtales blot den situation, hvor kursisten hører efter underviserens gennemgang. Koncentrationstiden er normalt omkring en 6-7 minutter ved stærk koncentration og omkring en 20-30 minutter ved almindelig koncentration. Dvs. at en underviser ikke må forlænge sin gennemgang herudover uden i det mindste at gentage, eksemplificere og variere meget, ellers falder kursisten fra. Tiderne er især erfarede tider og vil naturligvis være mindre, jo mere træt den studerende er – enten det er ved aftenundervisning eller sidst på en anstrengende dag.

Undersøgelser har vist os noget om, hvornår vi glemmer, og hvor meget vi husker over tid. I princippet ser en kurve over glemsel således ud:

Glemsels- eller hukommelseskurven

Glemslen vil normalt være størst i den første tid efter indlæringen og så aftage gradvist over tid – ofte inden for en 8 dages tid. Det interessante ved glemselskurver er, at det er i løbet af de første timer og dage, det meste glemmes. Det betyder i en undervisningspraksis, at man vil styrke kursisternes hukommelse ved at beskæftige sig med samme stofområde i en periode på mere end nogle dage og tage fat i stoffet igen inden for et par dage. Hvor meget der glemmes eller huskes afhænger af, hvad der læres – fx hvor meningsfuldt det er, og af hvor godt det skal læres.

Om variation og koncentration

Såfremt underviseren vil videregive råd om hukommelse, glemsel og variation til de studerende, så kan han fx sige følgende:

1. Sørg for at variere indlæringen
2. Sørg for pauser. Læs ikke i for lang tid ad gangen. Hjernen bliver også træt. Almindelig koncentrationstid er ca. 25 minutter
3. Del stoffet op, men sørg for at indlære i helheder, i sammenhænge
4. Lær med forståelse. Mening og forståelse følges ad. Jo mere mening og forståelse, jo bedre indlæring
5. Sørg for overindlæring. Det er overindlæring, når du arbejder med et stof ud over det punkt, hvor du første gang kan det så godt, som det skal kunnes
6. Læg mærke til plateauerne. En indlæring forløber ujævnt som vist i denne kurve.
   
   
   
   
   Dvs. at du kan komme ud for perioder, hvor du ikke føler, at der sker fremgang, selvom du arbejder godt med stoffet. Det er kun en overgang. Det er derfor vigtigt, at du ikke lader dig slå ud på et plateau. Fortsæt, og indlæringen går igen stærkt.
7. Læs flere gange om ugen – det sparer tid og giver bedre resultat
8. Sørg for at være aktiv i undervisningen
9. Afsæt god tid til læsning
10. Diskutér stoffet med andre.