|
Forord
Tidligere i 1997 udsendte Erhvervsskoleafdelingen
FoU-publikationen "Eva-luering og læreprocesser". Heri gives
der inspiration og konkrete forslag til, hvordan der i en undervisning med
vægt og fokus på elevernes læreprocesser kan arbejdes
med procesorienteret evaluering. I publikationen pointeres vigtigheden af
samspillet mellem lærere og elever.
Værktøjskassen indeholder en række modeller og redskaber,
der er egnede til procesorienteret evaluering. Disse modeller og redskaber
er siden udgivelsen af ovennævnte publikation blevet yderligere bearbejdet
og forfinet, således at de nu fremstår i form af tre serier
af værktøjer.
Disse værktøjer kan enten danne grundlag for fremstilling af
overheadplancher i farver eller evalueringsskemaer til elevernes anvendelse.
Indholdet kan frit kopieres og anvendes inden for undervisningssektoren,
og værktøjskassens indhold vil parallelt med udgivelsen af
det trykte materiale blive publiceret online via Undervisningsministeriets
webtjeneste.
Erhvervsskoleafdelingen har finansieret udarbejdelse og udgivelse af materialet.
Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i materialet
står for forfatternes egen regning.
Henrik Friediger
Undervisningsministeriet
Erhvervsskoleafdelingen
Oktober 1997
Forsiden | Indledning |
|