Læseplaner

For hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner, skal der foreligge en læseplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det gælder både de fag og emner, skolen skal og kan tilbyde og de fag, som efter kommunalbestyrelsens godkendelse kan tilbydes efter § 9, stk. 7, dvs. valgfag i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.

I 1995 udarbejdede ministeriet vejledende læseplaner for alle fag og obligatoriske emner. Som det fremgår, er materialet kun vejledende og dermed ikke bindende for kommunerne. Men det beskriver ministeriets tolkning af fagenes formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Kommunerne kan selv beslutte, om de vil lade de vejledende læseplaner være bindende, eller om de vil godkende lokalt udarbejdede læseplaner.

Når en kommunalbestyrelse har godkendt en læseplan, er den bindende for skolen og dermed for den enkelte lærer.

Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner i de forskellige fag og emner efter § 44, stk. 8. Efter § 40, stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge, at der skal være den samme læseplan på alle skoler i kommunen og fx vedtage, at det skal være den, ministeriet har udarbejdet.

Loven lægger op til, at initiativet til arbejdet med læseplaner tages på den enkelte skole. Udgangspunktet for dialogen om læseplanerne for de enkelte fag er dels formålene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder, dels den læseplan kommunen har vedtaget for faget eller Undervisningsministeriets vejledende læseplan.

Når undervisningens indhold er sat på dagsordenen i skolebestyrelsen, vil et naturligt udgangspunkt for en drøftelse af det ofte være ministeriets vejledende læseplaner. Skolebestyrelsen kan udarbejde et helt eget forslag til læseplaner eller, hvad der er mere normalt, foreslå ændringer i den vejledende læseplan, så den understøtter skolens målsætninger og de principper for undervisningens organisering mv., skolebestyrelsen har vedtaget.

En dialog om læseplanerne og deres indhold kan tilrettelægges på mange måder. En kunne være følgende:

• Skolebestyrelsen beslutter hvert år at sætte fokus på to eller tre af de allerede vedtagne læseplaner. Den beslutter sig for en proces, der sikrer, at både lærerne, skolens leder og skolebestyrelsen opkvalificerer deres viden om fagenes indhold og muligheder i de udvalgte læseplaner.
  
• Herefter tilrettelægges den følgende proces:
  
• Skolebestyrelsen udvælger de tre læseplaner, der eventuelt har en nærmere indholdsmæssig sammenhæng, som ønskes taget op til drøftelse i det kommende skoleår.
  
• Skolelederen sikrer, at pædagogisk råd og de fagudvalg, der er ansvarlige for de fag, de tre læseplaner vedrører, gennemgår de pågældende læseplaner og kommer med forslag til eventuelle ændringer i indhold eller formulering.
  
• Sideløbende hermed forpligter skolebestyrelsens medlemmer sig til at nærlæse de tre læseplaner. Der suppleres med en arbejdsgruppe, hvor fx to af skolebestyrelsens medlemmer sammen med interesserede kontaktforældre gennemgår læseplanerne og kommer med forslag til eventuelle ændringer.
  
• Fagudvalget og skolebestyrelsens arbejdsgruppe holder fælles møder under forløbet, og udarbejder et fælles oplæg til de ændringer man ønsker. Ændringerne forelægges først pædagogisk råd og derefter den samlede skolebestyrelse.
  
• Skolebestyrelsen sender forslagene til kommunalbestyrelsen til godkendelse.
  

Når der vælges en dialogproces, som beskrevet her, opnås dels en bred debat om indhold, formål og undervisningsmetoder i det pågældende fag. Dels opnår man, at alle involverede har - og ikke mindst føler - et medansvar for den pågældende læseplan, som danner grundlaget for skolens undervisning, hvis den vedtages af kommunalbestyrelsen.

Arbejdet med læseplanerne giver normalt ikke anledning til de store ændringer i de læseplaner, der allerede er vedtaget. Men drøftelserne af læseplanerne giver skolebestyrelsens medlemmer mulighed for at sætte sig grundigt ind i fagenes primære mål samt en forståelse for de rammer, der er sat for undervisningens indhold i de enkelte fag.