Gennemgang af rolle- og ansvarsfordelingen mellem de 7 niveauer, der beskæftiger sig med undervisningens indhold i den kommunale danske folkeskole:
FolketingetFolketinget vedtager gennem folkeskoleloven det almene formål for
undervisningen i folkeskolen. Lovens overordnede bestemmelser, der er bindende
for undervisningens indhold, er bl.a.: § 1, der bestemmer, hvad der er folkeskolens opgave § 5, om, hvilke obligatoriske fag og tilbudsfag skolen skal omfatte § 8, om, hvilke fag der skal tilbydes på 10. klassetrin § 9, der bestemmer hvilke valgfag mv. den enkelte skole kan tilbyde § 15, om antallet af skoledage § 16, om elevernes daglige og ugentlige undervisningstid.
UndervisningsministerenUndervisningsministerens indflydelse på undervisningens indhold fremgår bl.a. af § 10, § 14, stk. 8, og kapitel 2, Som eksempler kan nævnes: bindende regler for fagenes formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt prøvekravene.
KommunalbestyrelsenKommunalbestyrelsens indflydelse på undervisningens indhold fremgår især af lovens kapitel 3 og 6. Som eksempler kan nævnes: fastsættelse af nærmere rammer, herunder de økonomiske, samt vedtagelse af læseplaner for de enkelte fag.
SkolebestyrelsenAf lovens kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen fremgår det, på hvilke måder skolebestyrelsen kan øve indflydelse på undervisningens indhold, Som eksempler kan nævnes: Principper for timefordeling, for lærernes fagfordeling og for undervisningens organisering, godkendelse af budgettet og godkendelse af undervisningsmidler.
Skolens lederAf § 18 og kapitel 6 fremgår, hvordan skolens leder som den pædagogiske og administrativt ansvarlige kan påvirke undervisningens indhold. Som eksempel kan nævnes udmøntningen af lærernes fagfordeling og skemalægningen.
LærerneDen enkelte lærers indflydelse på undervisningens indhold fremgår af § 5 og § 7. Som eksempler kan nævnes: undervisningens tilrettelæggelse, løbende evaluering, holddannelse inden for klassens rammer og anvendelse af konkrete undervisningsmidler.
Lærer-elevsamarbejdetAf § 13 og § 18 fremgår, hvordan lærere og elever, gennem evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, samarbejder om de mål, der søges opfyldt, og at de så vidt muligt sammen skal fastlægge arbejdsformer, metoder og stofvalg.
Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel |