Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og forældrene i skolefritidsordningen

Som tidligere nævnt har skolelederen det overordnede ansvar på skolen. På de skoler, hvor der er etableret skolefritidsordning, vil dette pasningstilbud være en del af skolens virksomhed og derfor også tilhøre skolebestyrelsens kompetenceområde.

Ligesom lærerne har brug for et tæt samarbejde med forældrene, har personalet i skolefritidsordningen også brug for et godt samarbejde med forældre til børnene i SFO.

I mange fritidsordninger er der derfor brug for et formaliseret samarbejde, og der vil ofte blive oprettet et organ - forældreråd - som repræsenterer forældrenes synspunkter i fritidsordningen, og som er samarbejdsorganet for skolefritidsordningens leder og medarbejdere.

Skolebestyrelsen kan tilskynde forældrene til at oprette et sådant forældreråd, da det kan være en konstruktiv dialogpartner for bestyrelsen og sikre, at man også i skolefritidsordningen finder den kvalitet, som forældrene efterspørger.

Skolebestyrelsen skal dog være opmærksom på, at den i forhold til lovgivningen ikke kan delegere dele af sin kompetence videre til et forældreråd. Et forældreråd kan ikke tillægges nogen formel kompetence. Det hindrer dog ikke skolebestyrelsen i at gå i samarbejde med et forældreråd om, hvordan dialogen mellem forældrerådet og skolebestyrelsen skal fungere.

En samarbejdsaftale kan eksempelvis beskrive, hvilke spørgsmål rådet skal høres om, inden bestyrelsen træffer beslutning. Det kunne fx være:

• Retningslinier for institutionens pædagogiske arbejde.
  
• Institutionens budgetforslag.
  
• Planer, funktionsbeskrivelser og lignende til nybygninger eller ombygninger af den pågældende institution.
  
• Beslutningsforslag om væsentlige ændringer i øvrigt vedrørende institutionens funktion og andet.
  

På en række skoler har man haft held med, at skolebestyrelsen på sit første møde i skoleåret vælger en kontaktperson til skolefritidsordningen blandt sine medlemmer. Denne kontaktperson deltager herefter i forældrerådets møder og er ansvarlig for, at forældrerådets interesser varetages i bestyrelsen.

Samtidig skal skolebestyrelsen være opmærksom på, at medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen repræsenterer alle skolens ansatte. Derfor må de være aktive og bevidste i deres rolle over for andre medarbejdergrupper end lærerne og således også for personalet i skolefritidsordningen.

En række skolebestyrelser har også haft succes med at fastsætte principper for samarbejdet mellem lærere og skolefritidsordningens medarbejdere omkring enkelte elever og klasser. Det har ført til, at der på en del skoler er afsat tid til, at klasselærerne på fx 1.-3. klassetrin holder et årligt møde med personalet i skolefritidsordningen om "fælles børn". På en del skoler er dette udviklet yderligere til, at skole/hjem samtaler i de yngste klasser føres med deltagelse af både lærere og pædagoger. Ved disse samtaler får forældrene en helhedsvurdering af barnets situation på skolen.