Skolebestyrelsen og kontakten til baglandet

Skolebestyrelsens medlemmer har til opgave i fællesskab at fastsætte nærmere principper og retningslinier for skolens virksomhed.

Medlemmerne i skolebestyrelsen repræsenterer tre forskellige parter, nemlig forældrene, eleverne og medarbejderne. Hver for sig er medlemmerne ikke bundet af noget egentligt mandat. De skal varetage hele skolens interesser. Men da repræsentanterne hver for sig er valgt af forskellige interessegrupper, er det naturligt, at der holdes en løbende kontakt til baglandet.

De tre gruppers kontakt til baglandet er emnet for det følgende. I denne sammenhæng beskæftiger vi os mest med forældrenes kontakt til baglandet.

Folkeskolen er ikke nogen entydig størrelse. Der findes skoler, der omfatter alle klassetrin. Nogle skoler omfatter kun de yngste klassetrin (fødeskoler), nogle kun de ældste klassetrin (overbygningsskoler), og andre omfatter alene 10. klassetrin. Herudover er der skoler med specialklasserækker og egentlige specialskoler. Alene den forskellighed betyder, at kontakten med baglandet nødvendigvis må tage udgangspunkt i den enkelte skoles egne forhold.

Møder med skolens forældrekreds

Det er i vidt omfang overladt til bestyrelsen selv at finde en model for de forældrevalgte medlemmers kontakt med den øvrige forældrekreds. De eneste bindinger, der i den forbindelse følger af loven, er, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skole-hjemsamarbejdet, og at skolebestyrelsen er forpligtet til at afholde et møde med forældrene mindst én gang om året. På dette møde skal årsberetningen behandles.

På den måde har alle skolens forældre mulighed for at få indblik i, hvad der er sket i skolebestyrelsen i årets løb, og hvilke tanker skolebestyrelsen har gjort sig for den kommende tid. Herved får forældrene mulighed for at drøfte årsberetningen med skolebestyrelsen og fremføre deres synspunkter.

Nedenfor er angivet nogle eksempler på, hvordan forældrerepræsentanterne kan informere deres bagland om skolebestyrelsens arbejde og samtidig give baglandet mulighed for at komme i dialog med forældrerepræsentanterne.

Kontaktforældreråd/klasseforældreråd

Det er meget almindeligt, at skolen har organiseret sig med et kontaktforældreråd/klasseforældreråd. Det består typisk af mindst to forældre fra hver klasse på skolen.

I forhold til skolebestyrelsen kan kontaktforældrene fungere som bagland, således at skolebestyrelsen indkalder dem til møde 2-4 gange om året. Her kan skolebestyrelsens medlemmer afprøve deres idéer, inden de sættes på dagsordenen til et skolebestyrelsesmøde. Der kan også være tale om tilbagemeldinger fra kontaktforældrene til skolebestyrelsen - hvordan går det fx med samarbejdet i de enkelte klasser?

Møderne kan også handle om arbejdet i skolebestyrelsen. Hvor vil vi hen med vores skole? Hvordan går det? Skal vi ændre kurs på nærmere bestemte områder? På nogle skoler er det den lokale forældrekreds, der sætter dagsordenen for disse møder.

Nogle skolebestyrelser har udarbejdet et lille hæfte om arbejdet i kontaktforældrerådet. Det udleveres til kontaktforældrene og gennemgås, inden der vælges kontaktforældre i klasserne.

Arbejdsgrupper under skolebestyrelsen

En anden måde at inddrage flere forældre i arbejdet i skolebestyrelsen på er at nedsætte arbejdsgrupper, hvor der også indgår forældre, som ikke er medlemmer af skolebestyrelsen. Grupperne kan ikke træffe beslutninger på skolebestyrelsens vegne, men de kan udarbejde oplæg til skolebestyrelsen til videre bearbejdning.

Det kan tit være en fordel at inddrage aktive kontaktforældre eller forældre med særlig interesse eller indsigt i et bestemt emne, skolebestyrelsen ønsker belyst nærmere. Arbejdsgrupperne kan være af blivende karakter eller nedsættes efter behov.

Som eksempler kan nævnes:

• En arbejdsgruppe om indretning af udearealer.
  
• En arbejdsgruppe om indkøb af nye skolemøbler.
  

I alle arbejdsgrupper gælder det om at udnytte den fordel, skolebestyrelsen kan have af at inddrage de mange kræfter, der ligger i forældrekredsen.

Deltagelse i forældremøder

En yderligere og helt almindelig måde for skolebestyrelsen at sikre kontakt til forældrene på er at deltage i forældremøderne i de enkelte klasser. På disse møder kan forældrene komme i direkte dialog med det pågældende medlem af skolebestyrelsen, som samtidig kan orientere om arbejdet i skolebestyrelsen.

På den slags møder kan man fx diskutere, om samarbejdet mellem skolebestyrelse og forældrekreds fungerer efter hensigten, eller om man kan forestille sig en anden model for samarbejdet.

Det er almindeligt, at forældrene i skolebestyrelsen deler klasserne imellem sig, således at det er den samme repræsentant, der har kontakten til den enkelte klasse gennem en periode. Det er lige så almindeligt, at alle forældre opfordres til at kontakte medlemmerne af skolebestyrelsen, hvis de har noget på hjerte.

Inddragelse af stedfortrædere/suppleanter i arbejdet og formøder

Stedfortræderne kan inddrages aktivt i skolebestyrelsens arbejde. På den måde sikres det, at flere får indflydelse ved løsning af opgaverne i skolebestyrelsen. Det kan ske ved, at de fx bliver medlemmer af forskellige arbejdsgrupper under skolebestyrelsen, eller at de inviteres som gæster til enkelte møder i skolebestyrelsen.

Hvis forældrene holder formøde til skolebestyrelsesmødet, kan der også til dette møde inviteres stedfortrædere eller kontaktforældre. Her er der mulighed for at diskutere de aktuelle sager, inden de behandles i skolebestyrelsen. På disse møder må der ikke diskuteres sager af personlig karakter.

Skoleblad mv.

En del skoler udarbejder en informationspjece til skolens nye elever og forældre. Her har skolebestyrelsen mulighed for at præsentere sig selv og eventuelt oplyse om nogle af de principbeslutninger, der er truffet.

En lang række skoler udgiver et skoleblad om løst og fast fra skolens hverdag. Her kan skolebestyrelsen have en fast rubrik "Nyt fra skolebestyrelsen". I skolebladet kan man også gengive skolebestyrelsens dagsorden og beslutningsprotokol. Så kan forældrene også ad den vej holde sig orienteret om skolebestyrelsens virksomhed. Endvidere kan der i bladet optages artikler eller andet om emner, skolebestyrelsen finder, er af interesse for skolens forældre. Afhængigt af, hvor ofte skolebladet udkommer, kan det indeholde indlæg med diskussioner og debatter.

En måde at organisere kontakten på gennem skolebladet er at nedsætte en redaktionsgruppe, hvor et af medlemmerne er forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem. Det kan dog også være andre forældre, som har lyst og interesse i denne form for arbejde.

Stormøder

En anden anvendt metode til at diskutere og få input fra baglandet er afholdelse af stormøder, hvor alle skolens forældre inviteres. Her er det vigtigt at finde et interessant emne, som kan engagere de fleste forældre. Et af de punkter, som skal behandles på et stormøde med alle forældre, er skolebestyrelsens årsberetning.

Sådanne stormøder kan også være målrettet mod en mindre del af forældrekredsen, fx behandling af emner, der vedrører en begrænset aldersgruppe. Her tænkes på emner som kriminalitet, rusmidler, mobning, samarbejde med skolefritidsordningen, læseindlæring, hvem der har ansvaret for opdragelsen, trafiksikkerhed på skolevejen eller urolige drenge og stille piger.

Oplægget fra skolebestyrelsen kan være, at man vil følge en indstilling fra kredsen af berørte forældre, hvis der kan skabes enighed om at anbefale særlige initiativer.

Skolens medarbejdere

Medarbejdernes to repræsentanter til skolebestyrelsen vælges for et år ad gangen, normalt ved skoleårets begyndelse. Der findes ingen nærmere regler for valg af medarbejderrepræsentanterne. Ved medarbejderrepræsentanter forstås alle de medarbejdere, der er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. Hvis der er tvivl om en medarbejders valgbarhed, træffer kommunalbestyrelsen den endelige beslutning om det.

Det almindelige er, at det er to lærere, der sidder i skolebestyrelsen. De sidder der dog ikke som repræsentanter for lærerne, men for alle de ansatte på skolen. Nogle skoler har tradition for, at lærerne og pædagogerne i skolefritidsordningen "deler" repræsentationen. Det hører til sjældenhederne, at andre personalegrupper er direkte repræsenteret.

Det formelle bagland er dels pædagogisk råd og dels samarbejdsudvalget, der består af repræsentanter for alle skolens personalegrupper.

Det pædagogiske råd er rådgivende for skolens leder. Rådets vigtigste funktion er at være forum for den pædagogiske debat og udviklingen på den enkelte skole. Skolebestyrelsen har ikke pligt til at indhente udtalelser fra pædagogisk råd eller afvente en udtalelse, før den træffer sin beslutning. Men det vil altid være en god idé at sørge for "gode relationer" til den gruppe, der professionelt beskæftiger sig med skolens kerneydelser. Det pædagogiske råd har derimod pligt til at udtale sig, hvis skolelederen eller skolebestyrelsen ønsker det. Pædagogisk råd kan på eget initiativ udtale sig om alle pædagogiske forhold, der er af betydning for skolen.

Det pædagogiske råd udgør en helhed og kan ikke deles. Derfor er der ikke mulighed for, at fx medarbejderne i skolefritidsordningen danner et selvstændigt pædagogisk råd.

Eleverne

Elevrepræsentanternes kontakt til baglandet er præget af, at eleverne deltager aktivt i skolens liv hver dag. Alle har deres egne personlige oplevelser med skolen.

Der skal som hovedregel vælges to elevrepræsentanter til skolebestyrelsen - valgt af og blandt eleverne selv. Der findes ingen nærmere regler for, hvordan valget skal foregå, men typisk vælges elevrepræsentanterne af og blandt elevrådsrepræsentanterne. Valget foregår normalt efter sommerferien og gælder for et år ad gangen.

Eleverne har ret til at danne et elevråd, og skolen har pligt til at gøre, hvad den kan, for at der oprettes et elevråd. Skolen skal også sørge for, at de fornødne praktiske og økonomiske muligheder for elevrådsarbejdet er til stede. Eleverne bestemmer selv, hvordan valget skal foregå, og sammensætningen af elevrådet. Som udgangspunkt er elevrådet - på linje med pædagogisk råd - berettiget til at at udtale sig om ethvert spørgsmål, der vedrører skolen bortset fra personsager. Hvis elevrådet ønsker at komme med en udtalelse til skolebestyrelsen, kan synspunktet bringes videre af elevrepræsentanterne eller gennem skolens leder, der samtidig får mulighed for at knytte kommentarer til udtalelsen.

På nogle skoler er der udpeget en kontaktlærer. Dennes opgave er især at bistå eleverne med de former for medbestemmelse, der rækker ud over den enkelte klasse, fx vejledning i mødeteknik, bistand til at formulere breve eller bistand til i øvrigt at hjælpe eleverne med at løse de opgaver, som elevrådet selv sætter i gang, eller de opgaver skolen/skolebestyrelsen giver eleverne. Kontaktlæreren kan fx bistå elevrådet med informationer om dagsordenspunkter til skolebestyrelsesmøderne.

Elevrepræsentanternes direkte kontakt er tit elevrådet, hvor eleverne diskuterer, hvilke sager de skal tage op i skolebestyrelsen. Typisk er der elevrådsmøde en gang om måneden. Elevrådsmøderne holdes normalt uden for undervisningstiden, fx i spisefrikvarteret. I særlige tilfælde tillader skolens leder dog, at et elevrådsmøde holdes i et frikvarter, der rækker ind i den følgende undervisningstime.

I klassens tid med klasselæreren har eleverne mulighed for at drøfte spørgsmål i forbindelse med elevrådsarbejdet.

En anden mulighed for eleverne er at bruge de fælles samlinger, der er på mange skoler - morgensamlinger eller tilsvarende. Her kan elevrådsrepræsentanterne fortælle de andre elever om sager fra skolebestyrelsen, som de gerne vil have tilbagemeldinger på. Her kan eleverne også informere om beslutninger fra skolebestyrelsen, der har betydning for alle elever. For eksempel ændringer i ordensreglerne eller godkendelse af ferieplanen, som jo i praksis er elevernes arbejdsplan.

Skole-hjemsamarbejdet

Det er et overordnet mål for skole-hjemsamarbejdet, at forældre og lærere samarbejder om at give den enkelte elev de bedst mulige betingelser for at udnytte sine evner og for at trives i skolen. Samarbejdet mellem skole og hjem forudsætter tillid, og et af midlerne til at opnå det er oplysning om skolens virksomhed.

En væsentlig del af skole-hjemsamarbejdet afhænger af skolebestyrelsen. Selvom mange skolebestyrelsesmedlemmer opfatter denne opgave som en af de vigtigste, sker det alligevel, at skolebestyrelsen kritiseres for ikke at have tilstrækkelig kontakt med skolens forældre.

Skolebestyrelsen bør derfor sammen med skolens leder lægge en plan for det kommende skole-hjemsamarbejde, hvor man gør sig klart, hvordan samarbejdet med forældrene skal foregå.

Engagement, information og kommunikation på alle plan er særdeles vigtige elementer for at få arbejdet på skolen og i den enkelte klasse til at hænge sammen.

Skolebestyrelsen må forholde sig til tre niveauer i skole-hjemsamarbejdet. Der er forskellige forventninger hos forældrene afhængigt af, hvem der informerer, og om forældrene er skolebestyrelsesmedlemmer, kontaktforældre eller almindelige forældre.

Niveau 1 - skolen til alle hjem

Informationen kan være løbende "taskemeddelelser", eventuelt i form af et skoleblad. Indholdet kan være fællesarrangementer, skemaændringer, aktuelt nyhedsstof samt dagsorden, beslutningsprotokol og andre meddelelser fra skolebestyrelsen.

Niveau 2 - klassens lærere til klassens forældre

Informationen kan dreje sig om forældremøder, sociale arrangementer, månedsbreve eller ugebreve om arbejdet i klassen - nu og i fremtiden.

Niveau 3 - klassens lærere til det enkelte forældrepar

Den formelle kontakt er skole-hjemsamtalerne og skolens meddelelse til hjemmene om elevernes udbytte af skolegangen. De formelle kontakter sker også direkte mellem forældrene og den enkelte lærer ved fx, at forældrene ringer læreren op eller omvendt.

For at få det til at fungere bedst muligt, er det en god idé at aftale en procedure allerede fra starten af skoleforløbet. Det er med til at skabe en god stemning, hvis det er aftalt, at der kan tales åbent om de problemer, der altid kan opstå i skoleforløbet. Samarbejdet mellem forældrene og de enkelte lærere handler om gensidig åbenhed og tillid.

Information og dialog mellem parterne om det enkelte barn sker også tit direkte og uformelt, uden at andre er indblandet. De uformelle kontakter opstår på steder, hvor forældre tilfældigt møder lærerne. Det kan være i de lokale sportsklubber, aftenskoler, kurser, indkøbscentre mv. Herved opstår der en uformel dialog mellem forældrene og lærerene, hvor man kan komme eventuelle problemer eller misforståelser i forkøbet.

Udarbejdelse af principper

Skolebestyrelsen vedtager principper for skole-hjemsamarbejdet. I disse principper kan der også formuleres forventninger til forældrene set med bestyrelsens øjne. Skolebestyrelsen kan stille krav til forældrene, og forældrene skal have at vide, hvilke krav der er tale om. Som fx, at børnene skal møde til tiden, at der skal være bogbind på alle bøgerne, at børnene skal møde udhvilede mv.

Ud over disse forventninger kan principperne også indeholde mindstemål for skole-hjemkontakten, fx antallet af forældremøder i klassen, antallet af skole-hjem samtaler, antal timer til sociale arrangementer i klassen.

Det anbefales, at der ud over 2 forældremøder også skal være skole-hjemsamtaler og sociale arrangementer i hver klasse. Det er vigtigt, at disse aktiviteter aftales i god tid, så alle på forhånd ved, hvad aktiviteterne handler om, hvem der forventes at deltage, hvad der eventuelt skal forberedes mv., inden de afholdes.

Det betyder, at der fx inden en skole-hjemsamtale skal være kontakt mellem skolen og forældrene. Det giver mulighed for at få talt med sit barn om det, der ligger mest på sinde. Det er også på den måde, tiden udnyttes bedst muligt.

Skolebestyrelsen skal sikre sig, at der er foretaget den fornødne prioritering af lærernes ø-tid til disse formål. Det kan sikres ved at godkende et princip, der handler om antal, form og indhold af skole-hjemsamtaler mv. Det er derefter op til skolelederen at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til formålet.

Skole-hjemsamtalen

Som udgangspunkt er det vigtigt, at alle parter forbereder skole-hjemsamtalen omhyggeligt, inden den gennemføres. Det kan for eksempel ske ved, at der laves skriftlige samtaleark, som skal udfyldes inden samtalen af både lærere, elever og forældre.

For at få de rigtige samtaleark i klassen kan det være en god idé at tage kontaktforældrene med på råd, når samtalearkene skal udarbejdes. De kan eventuelt udbygges med helt præcise spørgsmål, som er af vigtighed i den konkrete klasse. På et forældremøde skal det så forklares, hvad baggrunden for samtalearkene er, og hvordan de bruges. På den måde sikres der en medindflydelse fra forældreside i de forskellige skole-hjemsamtaler. Det giver et fælles ansvar for en udbytterig samtale. Se nærmere om dette i hæfte 6.

Forældremøder

Ved de årlige forældremøder for alle forældrene er der mulighed for en direkte dialog mellem lærerne og forældrene.

Det vil være godt at drage kontaktforældrene med ind i planlægningen af forældremøderne. Derved sikres det, at forældrene får dét på dagsordenen, de anser for det vigtigste. Det er også en god idé at vælge en af forældrene til mødeleder, så klasselæreren ikke skal tage sig af den funktion. Så kan klasselæreren koncentrere sig om at deltage i debatten og informere forældrene om de vigtigste ting. På samme måde er det hensigtsmæssigt, at der tages referat fra forældremødet. Dette referat kan bruges som dokumentation for trufne beslutninger på mødet. Også informationer om beslutninger og drøftelser, som ikke fremgår af dagsordenen, kan på den måde formidles videre til alle forældrene.