Det eksterne budget

Ved det eksterne budget forstås som nævnt kommunalbestyrelsens beslutning om, hvor mange penge, der skal tildeles skolerne. Dels som anlægsmidler og dels som driftsmidler. Principperne for det eksterne budget, altså for alle skolerne i kommunen, kan fremstilles som et budgethjul. Hjulet bruges som symbol, fordi arbejdet med budgettet er et forløb, der hele tiden ruller fremad, og som stort set gentages igen og igen. I starten kan det være svært at forholde sig til budgettet, men efterhånden bliver man fortrolig med processen, så det gælder om ikke at lade sig afskrække på forhånd!

Hjulet viser pejlemærker i det eksterne budget sat over for pejlemærker i det interne budget. I det efterfølgende er nogle af disse pejlemærker beskrevet mere udførligt.

Det teknisk fremskrevne budget består i, at man tager budgettet for indeværende år og korrigerer det med sidste års regnskab, kommunalbestyrelsens beslutninger, eventuelle lovændringer eller nye krav til skolerne samt forventede stigninger i udgifterne.

Det teknisk fremskrevne budget består i, at man tager budgettet for indeværende år og korrigerer det med sidste års regnskab, kommunalbestyrelsens beslutninger, eventuelle lovændringer eller nye krav til skolerne samt forventede stigninger i udgifterne.

1. behandling

Ved 1. behandling af budgettet giver kommunalbestyrelsen det teknisk fremskrevne budget videre til kommunens forskellige politiske udvalg. Behandlingen af budgettet i kommunalbestyrelsen er interessant for alle parter, idet det er her, de forskellige politiske partier sender de første signaler om, i hvilken retning de ønsker at påvirke det kommende års budget. Hvordan ønsker man at prioritere de samlede midler?

De politiske fagudvalgs behandling af det eksterne budget

De enkelte udvalg og/eller forvaltninger kommer med forslag til aktivitetsændringer eller udvidelser af budgetforslaget. Muligvis drøftes der spareforslag eller det modsatte, fx hvis der ventes store svingninger i antallet af undervisningspligtige børn.

Under fagudvalgets budgetbehandling må skolebestyrelsen sikre sig, at udvalget har kendskab til skolebestyrelsens ønsker. Det kan ske ved, at den enkelte skolebestyrelse - eller flere om det samme emne - viderebringer udtalelser til fagudvalget og samtidig forsøger at påvirke budgettet gennem de politiske kanaler. De relevante dele af fagudvalgets tanker om aktivitetsændringer mv. sendes som regel til høring i - eller drøftes med - skolebestyrelserne, men det sker ikke altid!

For at opnå gode resultater, er det nødvendigt, at skolebestyrelsens medlemmer forbereder sig i god tid, før de kommer med indlæg til budgetprocessen.

Det nytter ikke, at man først begynder at få gode ideer, når behandlingerne i fagudvalgene er godt i gang. Så er man for sent ude. Tag derfor diskussionen om ønskerne for det kommende år allerede i maj måned!

Politikerne er valgt af kommunens borgere, og derfor er de forpligtet til at lytte. Hvis skolebestyrelserne har et fælles forum, er det en vigtig platform til påvirkning af den politiske proces, når de nye budgetter skal udarbejdes.

Efter den gældende folkeskolelov skal kommunen enten nedsætte et fælles rådgivende organ eller arrangere et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen mindst to gange årligt. Også her ligger der oplagte muligheder for at påvirke den politiske proces omkring budgetbearbejdelsen.

Budgetforhandlingerne

Mellem behandlingen i fagudvalgene og 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen foregår der forhandlinger mellem de politiske partier. Denne del af den politiske proces har man bedst mulighed for at påvirke som medlem af et politisk parti. Men har man lidt politisk fornemmelse, er der mulighed for at forfølge skolepolitiske mål og krav gennem fælles rådgivende organer og andre steder, hvor skolebestyrelserne har mulighed for at komme i dialog med politikerne.

2. behandling

2. behandling af budgettet er kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af det kommende års kommunale budget. Mødet er offentligt, og det kan være en god ide at møde op og bruge en eventuel spørgetid til at påvirke politikerne. Det er med til at fremme debatten og dialogen.

Man skal dog være opmærksom på, at politikerne er nødt til at tage hensyn til helheden og prioritere inden for de givne rammer.