|
|
5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafaldHvad gør eleverne efter 9. klasse?
Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Hvad gør eleverne efter 10. klasse?
Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser.
Note 1: Omgængere. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse
44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år.
Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært
produktionsskoler. Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser
Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser
Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Færrest – cirka 50 % – fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse
På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau med de danske unge generelt. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005 Danske unge starter studierne sent
Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse
I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent
Beskæftigelsesprocenten for 25-64-årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Studerende har markant mertidsforbrug
De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Uddannelse – udvalgte nøgletal 2008"