9.1 Andel med mindst en ungdomsuddannelse i Danmark og udvalgte lande

I OECD-landene er der forskel på, hvor stor en del af de forskellige generationer, der har mindst en ungdomsuddannelse. Generationsforskellene er med til at fortælle om udviklingen i uddannelsesniveauet i de forskellige lande.

I Danmark havde 87 % af de 25-34- årige i 2005 mindst en ungdomsuddannelse, mens der for gruppen af 35-44- årige var tale om 83 %. Dermed havde 13 % af de 25-34-årige og 17 % af de 35-44-årige ingen uddannelse ud over grundskolen. Af de 45-54-årige samt de 55-64-årige havde henholdsvis 78 % og 75 % mindst en ungdomsuddannelse. Dette svarer til, at 22 % af de 45-54- årige og 25 % af de 55-64-årige ikke havde uddannelse ud over grundskolen (tabel 9.1). Tallene er på grund af forskellige metoder ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene i afsnit 9.2 og 9.3 (se indledning til kapitlet).

Andelen med mindst en ungdomsuddannelse er for alle fire aldersgrupper højere end gennemsnittet i OECD. I OECD-landene havde 79 % af de 25-34-årige og 71 % af de 35-44-årige mindst en ungdomsuddannelse. For gruppen af 45-54-årige var der tale om 64 %, mens OECD-gennemsnittet for de 55-64-årige lå på 54 %. Som det ses af tabellen er der dog stor spredning blandt OECD-landene.

Tabel 9.1. Andel med mindst en ungdomsuddannelse, i Danmark og udvalgte OECD-lande, 2005

Kilde: Education at a Glance, 2007.

I figur 9.1 er andelene med mindst en ungdomsuddannelse afbildet for to forskellige aldersgrupper. Landene er vist faldende efter andelen af 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse.

Blandt de 25-34-årige ligger Danmark placeret i den øverste tredjedel sammen med blandt andet Korea, Finland og Sverige.

Forskellen mellem de 25-34-årige og 55-64-årige er generelt lidt mindre blandt de lande, hvor flest 25-34-årige har mindst en ungdomsuddannelse.

Som det fremgår af figuren, skiller Korea sig dog ud med en stor forskel mellem andelene for de to generationer med mindst en ungdomsuddannelse.

9.2 Arbejdsstyrken fordelt efter højeste fuldførte uddannelse

Arbejdsstyrken talte 2,67 mio. personer i 2005. Det er generelt for denne gruppe, at uddannelsesniveauet er steget.

Arbejdsstyrken består af personer i alderen 15-69 år, som enten er i beskæftigelse eller ledige. Studerende, der er tilmeldt en fuldtidsuddannelse, og som arbejder mindre end 28 timer om ugen, tæller ikke med i arbejdsstyrken.

I 2005 talte arbejdsstyrken 2,67 mio. personer, hvilket svarer til 70 % af den samlede befolkning i alderen 15-69 år. Der er i perioden 2000-2005 sket et fald på cirka 30.000, som er til rådighed for det danske arbejdsmarked (tabel 9.2).

Hver fjerde i arbejdsstyrken, svarende til 675.900 personer, har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. 39 %, svarende til 1,04 mio. personer, har en erhvervsfaglig uddannelse, og en andel på 29 % af arbejdsstyrken, svarende til 760.100 personer, har en videregående uddannelse. I tabel 9.2 er den procentvise fordeling afbildet.

Generelt har arbejdsstyrken fået et højere uddannelsesniveau. Som i forrige afsnit skyldes denne ændring primært generationsforskelle. De nyere årgange på arbejdsmarkedet er bedre uddannet end de årgange, der i disse år går på pension.

Fra 2000 til 2005 har der været et fald fra 29 % til 25 % i andelen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Dette svarer til et fald på 93.100 personer. I samme periode har andelen med en gymnasial uddannelse ligget konstant på godt 7 %, mens andelen med en erhvervsfaglig uddannelse har ligget på 39-40 %. Den samlede andel med en videregående uddannelse er steget fra godt 24 % til knap 29 %.

I figur 9.2 er det afbildet, hvordan arbejdsstyrken fordeler sig på højeste fuldførte uddannelse.

Tabel 9.2. Arbejdsstyrken (15-69-årige) opgjort på højeste fuldførte uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 9.2. Arbejdsstyrken (15-69-årige) opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 2005, procent

Note 1: Omfatter professionsbachelor-, universitetsbachelor- og øvrige mellemlange videregående uddannelser.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

9.3 De kommende ungdomsårgange

81 % af de unge forventes at få en ungdomsuddannelse, 76 % vil opnå erhvervskompetence, det vil sige en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal opnå en ungdomsuddannelse, og 50 % skal opnå en videregående uddannelse. For at holde øje med disse mål fremskrives hvert år, hvordan de kommende årgange vil uddanne sig. Fremskrivningen viser, hvordan de nye ungdomsårgange vil uddanne sig i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i alle disse år antages at være som i år 2005.

I figur 9.3 ses resultatet af fremskrivningen for, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Figuren viser en ungdomsårgangs forventede veje gennem uddannelsessystemet på baggrund af kendt adfærd i 2005.

Af de elever som i 2005 forlader grundskolen, forventes næsten 56 % at påbegynde gymnasiet, næsten 40 % at påbegynde en erhvervsuddannelse og knap 5 % aldrig at påbegynde en uddannelse. Det vil sige, at 95 % forventes at fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Kun godt 81 % fuldfører en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at en del falder fra undervejs. Hvis man medtæller de personer, som ikke tager en ungdomsuddannelse, men via erhvervskompetence og hf-enkeltfag kvalificerer sig til en videregående uddannelse og fuldfører den, opnår godt 85 % mindst en ungdomsuddannelse. Af hele årgangen vil cirka 53 % få en gymnasial uddannelse og næsten 38 % en erhvervsuddannelse. I begge kategorier får knap 10 % begge uddannelser.

Tre ud af fire (76 %) ender med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 33 % forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse. Denne andel fordeler sig med 8 % på merkantil, 17 % på teknisk og 8 % på anden erhvervsfaglig uddannelse (hovedsagelig social- og sundhed). Knap 44 % ender med en videregående uddannelse – heraf 6 % med en kort videregående uddannelse (KVU), 23 % med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 15 % med en lang videregående uddannelse (LVU).

Det er ikke alle, der får en uddannelse. Samlet set ender knap 15 % uden nogen form for uddannelse efter grundskolen, mens godt 9 % ender med studiekompetence, det vil sige primært en gymnasial uddannelse.

Tabel 9.3 og tabel 9.4 viser fremskrivninger af ungdomsårgangene i perioden 1990-2005, først på ungdomsuddannelse og dernæst på den højeste fuldførte uddannelse.

Det ses, at særligt andelene med gymnasiale uddannelser steg markant frem til cirka 1995. Siden har stigningen været mindre, mens andelen med erhvervsfaglige uddannelser er faldet en smule.

Når man ser på de endelige kompetencer 25 år efter 9. klasse, er andelen, der opnår en uddannelse, steget kraftigt i perioden 1990-2000 for derefter at stagnere (tabel 9.4).

Figur 9.3. Uddannelsesprofil 2005

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 9.4. Endelige uddannelseskompetencer

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Bagside

Tal der taler 2007 giver et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder.

Uddannelsessystemet ændrer sig løbende i takt med nye generationer og nye krav fra arbejdsmarkedet. I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går. Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"
© Undervisningsministeriet 2008