|
|
8 Voksen- og efteruddannelseAndelen, der deltager i aktiviteter inden for voksen- og efteruddannelse, er steget. I 2006 havde godt hver fjerde (26 %) i den danske arbejdsstyrke i alderen 25-64 år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet (VEU-aktivitet) inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Dette er en lidt højere andel end i 2004 og 2005, men væsentligt højere sammenlignet med 2003, hvor den tilsvarende andel lå på 14 % (figur 8.1). I sammenligning med Finland, Norge og Frankrig er omfanget af VEU-aktiviteter størst i Danmark (tabel 8.1). Voksen- og efteruddannelserne (VEU) er af meget forskellig varighed. For at få et ensartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. En årselev svarer til en fuldtidselev i løbet af et år. Som eksempel udgør en årselev i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i alt 1.480 timer per år, mens en årselev inden for danskundervisning for udlændinge udgør 756 timer. Fra 2003 til 2004 faldt aktiviteten med cirka 4.000 årselever. I tabel 8.2 ses to modsatrettede bevægelser: En stigning i aktiviteten på videregående niveau (for eksempel diplom- og masteruddannelser) og et stærkt fald i aktiviteten inden for danskundervisning for udlændinge. I figur 8.2 er ovenstående udvikling afbildet grafisk. Figur 8.1. Andel af
arbejdsstyrken i alderen
25-64 år, der har deltaget
i VEU-aktiviteter inden
for de seneste fire uger Tabel 8.1. Andel af
arbejdsstyrken i alderen
25-64 år, i udvalgte EUlande,
der har deltaget i
VEU-aktiviteter inden for
de seneste fire uger Tabel 8.2. Årselever i
offentlig VEU, samlet og
fordelt på VEU-typer Figur 8.2. Årselever i
offentlig VEU, samlet og
fordelt på VEU-typer 9 ResultaterDer er flere måder, hvorpå man kan se på befolkningens uddannelsesniveau. Her præsenteres to: Ved hjælp af opgørelser af det opnåede uddannelsesniveau i befolkningen og ved hjælp af fremskrivninger af nuværende adfærd på kommende populationer. De to metoder bruges til forskellige formål. Opgørelser af det opnåede uddannelsesniveau kan bruges til sammenligninger og status for den nuværende situation. Men når man ser på nuværende populationer, er der som oftest sket mange ændringer, siden de startede i uddannelsessystemet. Hvis man vil vide noget om den nuværende adfærds betydning frem i tid, er fremskrivninger anvendelige. Her får vi et billede af, hvordan fremtiden bliver, hvis den adfærd, som vi kender i dag, fortsætter. I dette kapitel belyses befolkningens uddannelsesniveau først ved at sammenligne befolkningens uddannelsesniveau i Danmark med niveauet i øvrige OECD-lande, dernæst ved at se på, hvilken højeste uddannelse personer i arbejdsstyrken har. Disse to opgørelser bygger på det uddannelsesniveau, befolkningen har opnået, men er på grund af forskellige opgørelsesmetoder ikke direkte sammenlignelige. Efter disse vises en fremskrivning af, hvilket uddannelsesniveau de nuværende ungdomsårgange forventes at have om 25 år, såfremt de uddanner sig i overensstemmelse med studieadfærden i 2005.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"