6 Videregående uddannelser

6.1 Antal institutioner og studerende

Det er regeringens målsætning, at 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. I dag forventes knap 44 % af en ungdomsårgang at få en videregående uddannelse.

I 2006 var der 152 institutioner, der udbød videregående uddannelser. De er meget varierende i størrelsen, fra store universiteter med mange tusinde studerende til små institutioner med få studerende (tabel 6.1).

Der foregår i øjeblikket mange strukturændringer og omlægninger af institutionsstrukturen. I 2007 er flere universiteter blevet slået sammen og fusioneret med sektorforskningsinstitutioner, så der fra 2007 er otte universiteter i Danmark. Desuden skal hovedparten af de mellemlange videregående uddannelser samles på syv professionshøjskoler, mens de korte videregående uddannelser skal samles på ti erhvervsakademier.

198.900 studerende læste i 2005 på en videregående uddannelse. Heraf læste over 55 % (det svarer til 110.300) på en universitetsuddannelse, 34 % (det svarer til 68.500) på en professionsbachelorud dannelse og 9 % (det svarer til 18.500) på en kort videregående uddannelse (tabel 6.2).

I perioden 2000-2005 har der på universitetsuddannelserne været en stigning i bestanden på 9 %. Professionsbacheloruddannelserne har oplevet en stigning på 5 %, mens de korte videregående uddannelser i samme periode har fået knap 5 % færre elever.

Stigningen på de mellemlange videregående uddannelser skyldes især, at antallet af studerende på universitetsbacheloruddannelsen er steget med 18 %. Det svarer til 8.700 studerende. Det øgede antal studerende på universitetsbacheloruddannelsen skyldes især den strukturændring, der siden 1993 har fundet sted på universitetsområdet, og som har medført, at de lange videregående uddannelser er blevet delt i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse. Dette betyder, at de tidligere femårige udelte kandidatuddannelser er erstattet med todelte universitetsud dannelser, hvor de studerende først skal have fuldført en universitetsbacheloruddannelse for at blive optaget på en kandidatuddannelse. Da universitetsbacheloruddannelserne indplaceres som mellemlange videregående uddannelser, ses en stigning specielt i denne gruppe. Stigningen i bacheloruddannelserne modsvarer i nogen grad faldet i kandidatuddannelserne.

Tabel 6.1. Antal uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6.2. Antal studerende fordelt på videregående uddannelser

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

6.2 Alder ved start

Sammenlignet med 2000 er de unge i 2005 lidt hurtigere til at komme i gang med en uddannelse. Desuden er unge fra de erhvervsgymnasiale uddannelser hurtigere til at komme i gang end unge fra de almengymnasiale uddannelser.

Den tid, der går, inden de unge påbegynder en videregående uddannelse efter gymnasiet, er forskellig, alt efter om de kommer fra en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse, og alt efter hvilken uddannelse de påbegynder.

Generelt er de unge, der har gået på en erhvervsgymnasial uddannelse, lidt hurtigere til at påbegynde en videregående uddannelse end de, der har gået på det almene gymnasium. Det betyder, at de studerende er blevet yngre ved studiestart. Siden 2002 har medianalderen ved tilgang til en videregående uddannelse været faldende.

Af tabel 6.3 ses medianalderen ved studiestart. Medianalderen er den midterste observation. Det betyder, at halvdelen ved studiestart er yngre end den angivne alder og halvdelen ældre. Medianalderen for de studerende, der påbegyndte en kort videregående uddannelse i 2005 var 23,4 år. Der er hermed tale om et lille fald i de studerendes alder siden 2002, hvor de studerendes medianalder var 23,8 år. For de studerende på professionsbacheloruddannelserne var medianalderen 23,7 år ved studiestart i 2005, hvilket er et fald i forhold til 2002, hvor den var 24,0 år. På universitetsbacheloruddannelserne havde de studerende en medianalder på 21,6 år ved studiestart i 2005 mod 21,9 år i 2002.

På trods af at størstedelen af de studerende på de korte og mellemlange uddannelser er i starten af 20’erne ved studiestart, er der en relativt stor andel af de studerende, der har en meget høj alder ved studiestart (figur 6.1).

Den høje alder ved studiestart skyldes blandt andet, at kun 38 % på de korte videregående uddannelser og 49 % på de mellemlange videregående uddannelser kommer direkte fra en studieforberedende uddannelse. Resten har en anden afbrudt eller fuldført uddannelse bag sig. Mange af de nye studerende har således været i gang tidligere og er studieskiftere.

Tabel 6.3. De studerendes medianalder ved studiestart Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 6.1. Antal studerende fordelt på alder ved studiestart, 2005

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

6.3 Fuldførelse, frafald og adfærd efter frafald

På de videregående uddannelser fuldfører cirka 70 %. Af dem, der ikke fuldfører, påbegynder størstedelen en ny uddannelse.

Fuldførelsesprocenter er et mål for andelen af elever, der har påbegyndt en uddannelse det aktuelle år, og som ender med at fuldføre uddannelsen.

På de korte videregående uddannelser ligger fuldførelsesprocenten på 70 %. Lidt højere er fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne, nemlig 75 %. På universitetsbacheloruddannelserne ligger fuldførelsesprocenten på 68 %. På kandidatuddannelserne fuldfører 73 % (tabel 6.4).

I 2005 blev 5.400 færdige med en kort videregående uddannelse, 15.300 afsluttede en professionsbacheloruddannelse og 10.500 en universitetsbacheloruddannelse. Næsten alle, der afslutter en universitetsbacheloruddannelse, fortsætter direkte på en kandidatuddannelse. I 2005 opnåede 11.500 studerende en kandidatgrad.

Af de studerende, der afbryder en kort videregående uddannelse, forventes lidt over halvdelen (54 %) at påbegynde en ny uddannelse. Dette er syv procentpoint mere end i 2000. Det er særligt de erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser, de skifter til (tabel 6.5).

Knap seks ud af ti studerende, som afbryder deres uddannelse til professionsbachelor, påbegynder en ny uddannelse. Også for denne gruppe er det særligt de erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser, der er populære.

Af studerende, som afbryder en universitetsbacheloruddannelse, forventes 68 % at påbegynde en ny uddannelse. Knap halvdelen af denne gruppe forventes at påbegynde en mellemlang videregående uddannelse.

Kun 19 % af dem, som har afbrudt en kandidatuddannelse, forventes at påbegynde en ny uddannelse. Størstedelen påbegynder en mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe har dog i forvejen som regel en afsluttet bacheloruddannelse.

I figur 6.2 ses, hvilke uddannelser de studerende påbegynder efter at have afbrudt en videregående uddannelse.

Tabel 6.4. Fuldførelsesprocenter, antal studerende, der fuldfører uddannelsen, og antal studerende, der afbryder uddannelsen undervejs

Note 1: Fuldførelsesprocenter fremhævet med fed er estimerede, mens de øvrige tal er faktiske.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6.5. Adfærd efter afbrudt uddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 6.2. Adfærd efter afbrudt uddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse, 2005

Note 1: Andet omfatter gymnasiale uddannelser og ikke-kompetencegivende uddannelser. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

6.4 Fuldførelsestider og alder ved fuldførelse

Studerende på de korte videregående uddannelser samt professionsbachelorstuderende er bedre til at fuldføre uddannelsen på normeret tid sammenlignet med universitetsbachelorstuderende.

På de korte videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsestid i perioden 2000-2005 ligget næsten konstant på cirka to år. I 2005 var den 2,1 år (tabel 6.6). De hurtigste 25 % gennemførte uddannelsen på knap to år, mens de langsomste 10 % var tre år om at gennemføre. Stort set alle fuldfører på normeret tid, og spredningen viser variationen i længden på de normerede studietider. Nogle uddannelser er på knap to år, mens de længste er på fire år (eksempelvis politiuddannelsen).

For professionsbachelorerne har den gennemsnitlige fuldførelsestid ligeledes ligget forholdsvist stabilt i den viste periode. I 2005 var de studerende i gennemsnit 3,7 år om at fuldføre. For denne gruppe gennemførte de hurtigste 25 % på 3,3 år, mens de langsomste 10 % var 4,8 år om at gennemføre. Også her svinger studietiderne fra 3,5 år til 4,5 år. Der er således en lille gruppe, som er længere tid om at fuldføre deres studier.

Universitetsbachelorerne var i 2005 3,4 år om at fuldføre. Fra 2000 til 2004 lå den gennemsnitlige fuldførelsestid på 3,5 år. De hurtigste 25 % gennemførte på 2,8 år⁵, mens de langsomste 10 % gennemførte på knap fem år. I gennemsnit er de studerende næsten et halvt år forsinket på deres uddannelse.

På kandidatuddannelserne var de studerende i gennemsnit 3,4 år om at fuldføre, hvilket er på niveau med årene 2000-2004. De 25 % hurtigste kandidater gennemførte på 2,3 år, mens de langsomste 10 % var 5,6 år om at gennemføre. Da kandidatuddannelserne er toårige, er det her, de største forsinkelser i forhold til normeret tid ses.

De danske studerende har traditionelt haft en høj alder ved studiets fuldførelse, og alderen har været stigende. Det ser dog ud til, at tendensen er ved at vende på nær for universitetsbachelorerne, hvor alderen har ligget konstant.

I 2005 var de studerende, der fuldførte en kort videregående uddannelse, 25,8 år. De var dermed lidt yngre end i 2000-2001, hvor alderen lå på godt 26 år (figur 6.3).

De studerende, der fuldførte en professionsbacheloruddannelse, var efter et lille fald i 2005 27,3 år, mens de studerende på universitetsbacheloruddannelserne med 25,2 år var godt to år yngre.

Fra 2000 og frem til 2005 er de studerende på kandidatuddannelserne generelt blevet lidt ældre ved uddannelsens afslutning. Fra at være 27,8 år ved uddannelsens afslutning i 2000, steg alderen til 28,6 i 2004. I 2005 var alderen faldet marginalt til 28,5 år.

Tabel 6.6. Gennemsnitlig fuldførelsestid i antal år

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 6.3. Medianalder ved fuldførelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

6.5 International mobilitet

Inden for de videregående uddannelser kommer der flere studerende til Danmark, end der er danske studerende, der tager ud. Det gælder både for studerende på udvekslingsophold og for studerende, der tager en hel uddannelse i udlandet.

Danske studerende har mulighed for at gennemføre en uddannelse i udlandet. Det kan enten ske gennem et studieeller praktikophold i udlandet som et led i en dansk uddannelse (udvekslingsstuderende) eller ved, at de studerende gennemfører en hel uddannelse i udlandet. På samme måde har udenlandske studerende mulighed for at komme på et studie- eller praktikophold i Danmark, eller de kan gennemføre en hel dansk uddannelse.

Udvekslingsopholdene for studerende på de videregående uddannelser varer normalt tre til 12 måneder og er meritgivende. Det vil sige, at de fag, der gennemføres i udlandet, godskrives i den danske uddannelse, så udlandsopholdet ikke bliver studietidsforlængende.

Mange studerende på de videregående uddannelser tager på et udvekslingsophold med støtte fra et internationalt uddannelsesprogram som Erasmus eller Nordplus. I 2005 gjaldt det for cirka 45 % af samtlige danske udvekslingsstuderende. Andre tog af sted med støtte fra deres uddannelsesinstitution, fra private fonde eller med egen finansiering. Over 75 % af de udenlandske udvekslingsstuderende kom til Danmark via et internationalt udvekslingsprogram.

I 2005 gennemførte 4.744 danske studerende et studie- eller praktikophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse. Samme år gennemførte 6.479 udenlandske studerende et udvekslingsophold i Danmark. Størstedelen af de udvekslingsstuderende læste på en lang videregående uddannelse (tabel 6.7).

Som det ses i figur 6.4 steg antallet af danske udvekslingsstuderende fra 4.326 i 2000 til 4.785 i 2003. Herefter faldt antallet til 4.606 i 2004, hvorefter det steg lidt til 4.744 i 2005. Stigningen fra 2004 til 2005 skyldes dog, at de korte videregående uddannelser tæller med fra 2005. Såfremt de korte videregående uddannelser ikke talte med, ville der i stedet være tale om status quo.

Universiteterne sender flest studerende ud. De fem lande, der modtog flest danske udvekslingsstuderende, var USA, der modtog 15 % af samtlige studerende i udlandet, Storbritannien (10 %), Tyskland (9 %), Spanien (8 %) og Frankrig (7 %).

I samme periode har antallet af udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark udvist en stigende tendens. Fra 2000 til 2005 steg antallet af udenlandske udvekslingsstuderende således støt fra 3.849 til 6.479. Universiteterne modtog knap tre fjerdedele af alle de udenlandske udvekslingsstuderende. De fleste udenlandske udvekslingsstuderende kom fra Tyskland (12 %), Frankrig (11 %), Spanien (11%), Italien (8 %) og USA (15 %).

Siden 2002 er der kommet flere udenlandske udvekslingsstuderende til Danmark, end der er danske udvekslingsstuderende i udlandet.

Mens nogle studerende vælger at læse en del af deres uddannelse i udlandet, vælger andre at tage en hel uddannelse i udlandet.

I 2005 var i alt 3.523 danske studerende i gang med en hel videregående uddannelse i udlandet med Statens Uddannelsesstøtte (SU). Siden 2000 er antallet faldet med 17 %. Hovedparten af de danske studerende tager til et andet europæisk land, mens 18 % tager til lande uden for Europa (tabel 6.8).

England var det foretrukne land for udlandsstudier, og hele 43 % af de danske studerende valgte et ophold her. 10 % var i Sverige, 9 % i henholdsvis Norge og USA og 5 % Tyskland.

Samtidig med at antallet af danske studerende på en hel uddannelse i udlandet er faldet, er der sket en stigning i antallet af udenlandske studerende på en hel uddannelse i Danmark. I 2005 var i alt 5.342 udenlandske studerende i gang med en hel dansk videregående uddannelse. Hertil kom 224 udenlandske ph.d.-studerende. Hovedparten af de udenlandske studerende læser på uddannelser, der udbydes på engelsk, bortset fra studerende fra de nordiske lande (figur 6.5).

I 2005 kom der cirka en tredjedel flere udenlandske studerende til Danmark, end der var danske studerende i udlandet for at gennemføre en hel uddannelse.

De fleste udenlandske studerende kom fra Kina (20 %), Norge (17 %), Island (11 %), Sverige (10 %) og Tyskland (5 %).

Tabel 6.7. Antal studerende på udvekslingsophold, 2005

Note 1: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter, samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Medtager kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed.
Kilde: CIRIUS.

Figur 6.4. Antal danske studerende på udvekslingsophold i udlandet samt antal udenlandske studerende på udvekslingsophold i Danmark

Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med rødt.
Kilde: CIRIUS.

Tabel 6.8. Danske studerende på en hel uddannelse i udlandet

Anm.: Omfatter uddannelser, der er SUberettigede. Kilde: CIRIUS, beregninger

Figur 6.5 Udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark

Kilde: CIRIUS – særkørsel fra Danmarks Statistik.

6.6 De studerendes indkomst

I 2005 modtog 87 % af de 18-29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Herudover havde 82 % lønnet arbejde, mens 36 % supplerede deres indkomst med et studielån. 90 % havde anden indkomst i form af eksempelvis renteindtægter, børnepenge og boligsikring.

De studerende kan være enten lønnede, delvist lønnede eller ikke-lønnede under uddannelse. De lønnede uddannelser omfatter blandt andet erhvervsfaglige hovedforløb samt uddannelsen til social- og sundhedshjælper, mens delvist lønnede uddannelser blandt andet omfatter professionsbacheloruddannelserne til pædagog og sygeplejerske. Langt størstedelen af de studerende går på en ikke-lønnet uddannelse, hvilket omfatter de gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb samt de fleste videregående uddannelser.

I dette afsnit ses der kun på de 18-29- årige studerende ved ikke-lønnede uddannelser.

Tabel 6.9 viser, hvor stor en andel af de 18-29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser der i perioden 2000-2005 modtog de forskellige indkomsttyper.

I 2005 modtog 91 % af de studerende offentlige overførselsindkomster. Heraf modtog langt størstedelen (87 %) stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, mens 7 % modtog arbejdsmarkedsydelser, 3 % modtog kontanthjælp, og 1 % modtog revalideringsydelser. 82 % arbejdede ved siden af studiet, mens 90 % havde anden indkomst i form af eksempelvis renteindtægter, børnepenge og boligsikring.

Andelen af studerende med studielån er siden 2002 faldet fra 42 % til 36 % i 2005.

I tabel 6.10 ses, hvor stor en andel af de studerende på de videregående uddannelser der modtager stipendier, løn og studielån.

På de korte videregående uddannelser modtog 84 % stipendier i 2005, mens henholdsvis 90 % og 92 % modtog stipendier på professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelserne. På kandidatuddannelserne modtog en andel på 81 % stipendier.

Andelen, der modtager stipendier, har siden 2000 ligget stabilt på universitetsbacheloruddannelserne, mens andelen på de øvrige videregående uddannelser er faldet mellem 3 og 4 procentpoint siden 2002.

Generelt har andelen af studerende, der arbejder ved siden af studiet, ligget forholdsvist stabilt siden 2000. Fra 2004 til 2005 steg andelen dog på de korte videregående uddannelser fra 76 % til 80 %.

Andelen af studerende, der supplerer deres indkomst med studielån, er uanset uddannelse faldet siden 2002.

Selv om en faldende andel af de studerende optager studielån, er det gennemsnitlige beløb, der optages, steget uanset uddannelse. Som eksempel lånte de studerende på professionsbacheloruddannelserne 25.600 kroner i gennemsnit i 2005 mod 21.300 kroner i gennemsnit i 2000 (figur 6.6).

Siden 2000 er der generelt sket en stigning i de studerendes gennemsnitlige bruttoindkomst, som er den samlede indkomst minus studielån. Studerende ved de korte videregående uddannelser oplevede dog et lille fald fra 2000 til 2001, mens studerende på universitetsbachelor- og kandidatuddannelserne oplevede et lille fald fra 2001 til 2002 (tabel 6.11).

I figur 6.7 er den procentvise udvikling i den gennemsnitlige bruttoindkomst afbildet sammen med udviklingen i forbrugerprisindekset. For studerende på professionsbacheloruddannelserne har den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele perioden ligget over stigningen i forbrugerprisindekset. Derimod lå den gennemsnitlige bruttoindkomst for studerende ved de korte videregående uddannelser fast fra 2000 til 2002, hvorefter den steg frem til 2005, hvor den for første gang i den viste periode lå over forbrugerprisindekset.

For studerende på universitetsbacheloruddannelserne lå den gennemsnitlige bruttoindkomst fast fra 2001 til 2003, hvor den igen begyndte at stige. Stort set samme udvikling ses for studerende ved de delte kandidatuddannelser, omend der her var tale om et fald fra 2001 til 2002.

Tabel 6.9. Andel af 18- 29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser, der modtager de pågældende indkomster

Anm.: Omfatter primært studerende ved gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb samt videregående uddannelser.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6.10. Andel af 18- 29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser, der modtager de pågældende indkomster

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 6.6. Gennemsnitligt studielån for 18-29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser, der modtager studielån, løbende priser

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6.11. Gennemsnitlig bruttoindkomst for 18-29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser, løbende priser

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 6.7. Procentvis udvikling i den gennemsnitlige bruttoindkomst for 18-29-årige studerende på ikke-lønnede uddannelser

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Fodnoter kapitel 6

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"
© Undervisningsministeriet 2008