5 Ungdomsuddannelser

5.1 Antal skoler og elever

I dag får 81 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Det er regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

Ungdomsuddannelserne består af de studieforberedende gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, som er målrettet arbejdsmarkedet, men som også kan give adgang til fortsat uddannelse.

Samlet var der i 2006 148 almengymnasiale uddannelsesinstitutioner fordelt over landet. 117 skoler udbød erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Erhvervsskolerne har mange lokale afdelinger, således at ungdomsuddannelserne er tilgængelige i hele landet (tabel 5.1).

I tabel 5.2 kan det aflæses, hvor mange elever der har været i gang med en ungdomsuddannelse i årene 2000- 2005, samt hvordan de fordeler sig på køn.

I 2005 var 236.000 elever i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var 106.500, svarende til 45 %, i gang med en gymnasial uddannelse og 129.500, svarende til 55 %, i gang med en erhvervsfaglig uddannelse.

I 2005 var der sammenlagt 72.700 elever på de almengymnasiale uddannelser, som udgøres af stx og hf. Heraf valgte langt de fleste (86 %) stx, mens 14 % valgte hf.

De erhvervsgymnasiale uddannelser, som består af hhx og htx, tegnede sig i 2005 for 33.800 elever. Størstedelen (72 %) læste hhx, mens godt en fjerdedel læste htx. Faldet i antal elever fra 2004 til 2005 skyldes nedlæggelsen af den etårige hhx.

På de almengymnasiale uddannelser er der markant flere kvinder end mænd, mens der på de erhvervsgymnasiale og specielt de erhvervsfaglige uddannelser er en overvægt af mænd.

Tabel 5.1. Antal uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5.2. Antal elever på ungdomsuddannelserne fordelt på køn

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

I figur 5.1 ses det, hvordan eleverne på de gymnasiale uddannelser fordeler sig procentvis på retninger i 2005.

Af de elever, der i 2005 var på en gymnasial ungdomsuddannelse, gik de fleste på stx (59 %). Herefter fulgte hhx med 23 % af eleverne. Htx havde 8 % af eleverne, mens den toårige hf havde 9 %.

I 2005 læste 129.500 elever en erhvervsfaglig uddannelse. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er følgende uddannelser specielt populære: de merkantile uddannelser, bygge- og anlægsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne samt teknologi- og kommunikationsuddannelserne (figur 5.2).

På stx er eleverne ved påbegyndelse 16,5 år i gennemsnit, mens de på hhx og htx er cirka 17 år. Ved studentereksamen er eleverne i gennemsnit 19,5 år på stx og cirka 20 år på hhx og htx. På stx, hhx og htx er eleverne jævnaldrende, mens der er større spredning i de studerendes alder på den toårige hf, som også er rettet mod voksne. I gennemsnit er eleverne på hf 19 år ved påbegyndelse, mens gennemsnitsalderen, når de fuldfører uddannelsen, er 20,5 år (fremgår ikke af figuren). Gennemsnitsalderen på de fuldførte er kun 1,5 år højere end for de påbegyndte på den toårige uddannelse, fordi de yngre aldersgrupper er bedre til at fuldføre end de ældre.

På erhvervsuddannelserne er eleverne ved start på grundforløb næsten 21 år i gennemsnit, mens de ved start på hovedforløb er knap 26 år, idet ikke alle kommer direkte fra et grundforløb. Når de fuldfører deres uddannelse, er de i gennemsnit 28 år (fremgår ikke af figuren). De fleste er under 25 år, når de afslutter deres erhvervsuddannelse, men på erhvervsuddannelserne er aldersspredningen meget stor. Eksempelvis er uddannede inden for social- og sundhed næsten 34 år i gennemsnit ved endt uddannelse. Både disse uddannelser og andre erhvervsfaglige uddannelser bruges i høj grad til opkvalificering af arbejdsstyrken via for eksempel voksenlærlingeordninger.

Figur 5.1. Procentvis fordeling af antal elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på uddannelser, 2005

Note 1: Andet omfatter etårig hhx samt adgangskursus til ingeniør.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.2. Procentvis fordeling af elever på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser fordelt på uddannelser, 2005

Note 1: Omfatter også pædagogisk grunduddannelse og fodterapeut.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

5.2 Fuldførelse, frafald og adfærd efter frafald

På de gymnasiale uddannelser fuldfører størstedelen af eleverne, mens kun godt halvdelen af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser fuldfører.

Fuldførelsesprocenter er et mål for andelen af elever, der er påbegyndt en uddannelse det aktuelle år, og som ender med at fuldføre uddannelsen.

På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af ti at fuldføre uddannelsen. Dette dækker imidlertid over stor variation. Stx har med 84 % den højeste fuldførelsesprocent. Herefter følger hhx med 80 %, htx med 71 % og hf med 66 %. I 2005 dimitterede 33.100 studenter (tabel 5.3 og figur 5.3).

På de erhvervsfaglige uddannelser påbegyndes uddannelsen typisk med et grundforløb af 20-60 ugers varighed. Cirka 70 % af eleverne fuldfører det grundforløb, de starter på. Hvis ikke de allerede har en praktikplads, skal eleverne herefter have en praktikplads, så de kan fortsætte på et hovedforløb og færdiggøre uddannelsen. Ellers kan eleverne på nogle af uddannelserne fortsætte i skolepraktik. Hovedforløbet tager cirka tre år, og over 80 % gennemfører deres hovedforløb (se også afsnit 5.5).

Kun godt halvdelen, nemlig 51 % af dem, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. Dette skyldes, at ikke alle opnår en praktikplads, nogle elever skifter til andre uddannelser undervejs, og atter andre falder fra.

I perioden 2000-2005 faldt antallet af udlærte med en erhvervsuddannelse fra næsten 39.600 til 28.900. Dette skyldes både det faldende antal elever på ungdomsårgangene, et større frafald, og at flere vælger gymnasiet.

Som nævnt i forrige afsnit er sammensætningen af elevgrupperne på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser forskellig, hvilket må tages i betragtning ved sammenligning af fuldførelsesprocenterne.

Tabel 5.3. Fuldførelsesprocenter, antal elever, der fuldfører uddannelsen, og antal elever, der afbryder uddannelsen undervejs

Note 1: Fuldførelsesprocenter fremhævet i fed er estimeret, mens de øvrige tal er faktiske.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.3. Fuldførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Hovedparten af de elever, som afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at fortsætte på en ny uddannelse. Af de elever, der afbryder det almene gymnasium, forventes størstedelen (82 %) at påbegynde en ny ungdomsuddannelse. Det samme gælder for 85 % af dem, der ikke fuldfører erhvervsgymnasiet. På erhvervsuddannelserne forventes kun 60 % af dem, der afbryder, at påbegynde en ny uddannelse (figur 5.4).

Siden 2001 har tendensen til at fortsætte i uddannelse været lidt faldende på de almengymnasiale uddannelser. På de erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser har tendensen ligeledes været faldende siden 2003.

44 % af dem, som afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for ti år, mens 19 % forventes at påbegynde en videregående uddannelse⁴. 8 % forventes at påbegynde en ny gymnasial uddannelse (figur 5.5).

Af de elever, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, forventes 24 % at påbegynde en ny erhvervsfaglig uddannelse, mens 12 % forventes at påbegynde en videregående uddannelse. En andel på 9 % forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 40 % fortsætter ikke i uddannelse inden for ti år.

Figur 5.4. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.5. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse, 2005

Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

5.3 Indvandrere og efterkommere

Fra 2000 til 2005 er andelen af indvandrere og efterkommere på ungdomsuddannelserne steget støt. I 2005 var andelen af indvandrere og efterkommere, der fuldførte, generelt lavere end andelen af etniske danskere. Uanset etnicitet er kvinderne bedre til at fuldføre end mændene.

I 2005 havde hver tiende elev på ungdomsuddannelserne anden etnisk baggrund end dansk. I alt var der 23.500 indvandrere og efterkommere, heraf 9.500 på de gymnasiale uddannelser, hvor de udgjorde 9 % af eleverne, og 14.000 på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor de udgjorde 11 % af eleverne (tabel 5.4).

Både på de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser er antallet af indvandrere og efterkommere steget. I 2000 var antallet af indvandrere og efterkommere 6.500 på de gymnasiale uddannelser, svarende til 7 %, og 10.000 på de erhvervsfaglige uddannelser, svarende til 8 %.

Blandt indvandrere og efterkommere er der en mere ligelig kønsfordeling på ungdomsuddannelserne end blandt de etnisk danske. På de gymnasiale uddannelser udgjorde kvinderne 54 % i 2005, mens der på erhvervsuddannelserne var stort set lige mange mænd og kvinder. På gymnasiet vælger kvinderne især det almene gymnasium, mens mændene i højere grad vælger det erhvervsgymnasiale. På de erhvervsfaglige uddannelser vælger mændene de tekniske uddannelser, mens kvinderne specielt vælger social- og sundhedsuddannelserne (fremgår ikke af tabellen).

Fuldførelsesprocenter er et mål for andelen af elever, der er påbegyndt en uddannelse det aktuelle år, og som ender med at fuldføre uddannelsen.

Godt 66 % af de indvandrere og efterkommere, det vil sige to ud af tre, der påbegynder enten en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse, forventes at fuldføre uddannelsen (tabel 5.5).

Kun 39 % af de indvandrere og efterkommere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre uddannelsen.

Tabel 5.4. Antal elever på ungdomsuddannelserne fordelt på etnisk herkomst

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5.5. Fuldførelsesprocenter, indvandrere og efterkommere

Anm.: Fuldførelsesprocenter fremhævet i fed er estimeret, mens de øvrige tal er faktiske.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Sammenlignes fuldførelsesprocenterne for etniske danskere med fuldførelsesprocenterne for indvandrere og efterkommere på de gymnasiale uddannelser, har de etnisk danske generelt en højere fuldførelsesprocent. På de gymnasiale uddannelser forventes næsten 86 % af de danske kvinder at fuldføre gymnasiet, mod 70 % af kvinderne blandt indvandrere og efterkommere. For mændene er de tilsvarende tal 81 % for danske mænd og 65 % for mænd blandt indvandrere og efterkommere (figur 5.6).

På de erhvervsfaglige uddannelser ses samme mønster som for de gymnasiale uddannelser. Generelt har etniske danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere, mens kvinderne ligeledes har en generelt højere fuldførelsesprocent end mændene. Blandt kvinderne forventes 47 % at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, mod kun 30 % af mændene (figur 5.7). Ud over at kvinderne generelt er bedre til at fuldføre, kan den meget store forskel også skyldes, at kvinderne primært vælger de væsentligt kortere social- og sundhedsuddannelser.

Figur 5.6. Fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser fordelt på etnicitet og køn, 2005

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.7. Fuldførelsesprocenter for de erhvervsfaglige uddannelser fordelt på etnicitet og køn, 2005

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

5.4 Fagvalg i gymnasiet

Gymnasiet har gennemgået en reform, der har øget andelen af elever med naturvidenskabelige fag. Dette betyder generelt, at flere studenter efter reformen vil kunne søge optagelse på en uddannelse inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Samtidig vil en mindre andel af de kommende studenter beherske tre eller flere fremmedsprog sammenlignet med før reformen.

De gymnasiale uddannelser har været gennem en større reform, som har haft indflydelse på opbygning og indhold af de gymnasiale uddannelser. De tre gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) har fået en fælles struktur med et indledende grundforløb på et halvt år og efterfølgende studieretningsforløb på toethalvt år.

Hver uddannelse indeholder studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. Fagene i gymnasiet kan tages på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, hvor A er det højeste.

Den første årgang på den nye reform påbegyndte uddannelsen i 2005 og bliver færdig i 2008.

Reformen har, som den havde til hensigt, øget andelen af elever med naturvidenskabelige fag hos de kommende studenter. Desuden vil de kommende studenter have færre fremmedsprog, men de sprog, de har, vil blive afsluttet på et højere niveau.

På stx lå andelen af studenter med tre fremmedsprog på 41 % før reformen. Efter reformen forventes andelen at ligge på knap 7 % (figur 5.8).

Andelen af studenter på hhx, som før reformen havde mindst tre fremmedsprog, lå på 18 %. Efter reformen forventes denne andel at falde til 6 %. Fra 2006 til 2008 er der således tale om et fald på 12 procentpoint.

Da htx er en teknisk gymnasial uddannelse, er der hverken før eller efter reformen studenter fra denne uddannelse, som har tre fremmedsprog.

Et vigtigt mål med reformen er at øge andelen af studenter, som kan opfylde de faglige krav til optagelse på en uddannelse inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Dette kræver, at eleverne har haft matematik på Aniveau samt fysik og kemi på mindst Bniveau. Det er kun studenterne fra stx og htx, som har mulighed for at kunne opfylde disse krav.

I 2006 var andelen af studenter med matematik A, fysik og kemi på mindst Bniveau 14 % for stx, mens den tilsvarende andel efter reformen i 2008 forventes at ligge på 22 % og dermed 8 procentpoint højere end i 2006 (figur 5.9).

På htx havde næsten halvdelen af studenterne matematik A samt fysik og kemi på mindst B-niveau i 2006. Efter reformen forventes knap 74 % at have de pågældende fag og niveauer. Her er således tale om en stigning på knap 28 procentpoint.

Figur 5.8. Andel studenter i 2006 og forventet andel studenter i 2008, som har mindst tre fremmedsprog på henholdsvis stx og hhx

Anm.: Fremmedsprog defineres her som engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, russisk, kinesisk og japansk.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.9. Andel studenter i 2006 og forventet andel studenter i 2008, som har matematik A og fysik og kemi på mindst B-niveau på henholdsvis stx og htx

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

5.5 Erhvervsuddannelserne – praktikpladsområdet

Antallet af indgåede praktikaftaler er steget markant fra 2003 til 2006. I samme periode er antallet af praktikpladssøgende og elever i skolepraktik faldet betragteligt.

Erhvervsuddannelserne (EUD) er vekseluddannelser, hvor dele af undervisningen finder sted på skole, mens andre dele foregår i praktik. Eleverne skal derfor søge praktikplads og indgå aftale om praktikplads med en virksomhed. Elever, der ikke selv kan finde en praktikplads, har mulighed for at komme i skolepraktik.

De seneste år er antallet af indgåede praktikaftaler steget markant. I 2006 blev der indgået knap 36.100 aftaler, hvilket er en stigning på 38 % i forhold til 2003, hvor der blev indgået knap 26.200 aftaler (tabel 5.6).

Ultimo december 2006 søgte 4.800 elever praktikplads, hvilket er et fald på 58 % i forhold til 2003, hvor der var 11.400 praktikpladssøgende. En del af faldet kan tilskrives ændrede krav til elevernes søgestatus. Imidlertid har forbedrede muligheder for opnåelse af praktikplads også betydet en væsentlig nedgang.

I 2006 var 62.700 elever i gang med en aftale. Fra 2003 til 2004 faldt antallet fra 55.000 til 54.200, men siden 2004 er antallet steget støt.

Der har været et markant fald i antallet af elever i skolepraktik. Fra 2003 til 2006 faldt antallet således med 66 %, og i 2006 var der knap 2.600 elever i skolepraktik.

Det store fald i antallet af elever i skolepraktik skyldes både forbedrede muligheder for at opnå praktikaftale samt indførelsen af adgangsbegrænsning til skolepraktikken på otte af uddannelserne. De otte uddannelser er: data og kommunikation, kontor med speciale, teknisk designer, mekaniker, elektronik og svagstrøm, elektriker, træfagenes byggeuddannelse samt snedkeruddannelsen. Begrænsning i adgang til skolepraktik for disse uddannelser er uddannelsesspecifik. For nogle af uddannelsernes vedkommende var der tidligere tale om, at virksomheder frem for at indgå uddannelsesaftaler i høj grad lod eleverne starte i skolepraktik. For andre var lav beskæftigelsesfrekvens for udlærte i skolepraktik udslagsgivende.

I figur 5.10 er udviklingen i antal praktikpladssøgende og aftaler afbildet for perioden 2003 til 2006.

Tabel 5.6. Praktikpladssøgende og aftaler ultimo december

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 5.10. Praktikpladssøgende og aftaler ultimo december

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

I figur 5.11 er igangværende aftaler og elever i skolepraktik opdelt på etnicitet. I 2006 var et væsentligt større antal danskere såvel som indvandrere og efterkommere i gang med en aftale sammenlignet med 2003. Specielt indvandrere og efterkommere har haft glæde af det stigende antal aftaler. Andelen af danskere med aftaler er steget med 13 %, mens andelen af indvandrere og efterkommere med aftaler er steget med 33 %.

Færre elever var i gang med skolepraktik i 2006 sammenlignet med 2003. For gruppen af danskere er antallet af elever i skolepraktik faldet med 69 %, mens det for gruppen af indvandrere og efterkommere er faldet med 52 %.

Da faldet for indvandrere og efterkommere har været lavere end for danskere, udgjorde de i 2006 en større andel af elever i skolepraktik end i 2003. I 2006 udgjorde indvandrere og efterkommere 25 % af alle elever i skolepraktik mod 17 % i 2003.

Figur 5.11. Igangværende aftaler og elever i skolepraktik ultimo december fordelt på etnicitet, 2003 og 2006

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

5.6 International mobilitet

1,4 % af samtlige elever på erhvervsuddannelserne har i 2005 været på et praktikophold i udlandet.

Elever på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser kan med støtte fra enten den danske ordning om Praktik I Udlandet (PIU), EU’s Life Long Learning Programme (Leonardo da Vinci, Comenius), DK-USA-programmet og det nordiske Nordplus-program gennemføre en del af deres uddannelse på skole eller i virksomhedspraktik i udlandet. Udvekslingsopholdene varer typisk mellem en til ni måneder og er meritgivende. Det vil sige, at udlandsopholdene godskrives i den danske erhvervsuddannelse.

Antallet af danske elever på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, der gennemførte et praktikophold i udlandet, steg fra 1.369 i 2000 til 1.866 i 2005. Stigningen skyldes fortrinsvis elever på praktikophold i udlandet under den danske PIU- ordning og EUD-elever på praktik- og uddannelsesophold i udlandet gennem EU-programmet Leonardo da Vinci.

De danske unge tiltrækkes især af Norge, Storbritannien, Tyskland og Sverige. De fire lande tegner sig samlet for en andel på 72 %.

Tabel 5.7. Elever på erhvervsfaglige uddannelser, der gennemfører et praktikophold i udlandet

Kilde: CIRIUS og UNI•C Statistik & Analyse.

5.7 Nøgletal for it i Danmark og udvalgte lande

Som på grundskoleområdet ligger Danmark i toppen inden for anvendelsen af it på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Der findes mange computere på ungdomsuddannelserne, og de bliver brugt i undervisningssammenhæng.

I Danmark var der i 2006 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Umiddelbart herefter følger lande, Danmark normalt sammenligner sig med, nemlig Sverige og UK med henholdsvis 28 og 25 computere med internetadgang per 100 elever (figur 5.12).

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner i Danmark havde i 2006 en hjemmeside, hvor EU-gennemsnittet var 88 % af institutionerne. Desuden havde 87 % af skolerne i Danmark e-mail-adresser for de fleste af lærerne, mens 63 % af skolerne havde e-mail-adresser for de fleste af eleverne. Det er henholdsvis 26 og 35 procentpoint mere end gennemsnittet af ungdomsuddannelsesinstitutionerne i EU (tabel 5.8). Dermed ligger Danmark placeret betydeligt over EU-gennemsnittet for nogle af de redskaber, der blandt andet skal være til rådighed for at udvikle kompetencer og viden inden for it.

67 % af ungdomsuddannelserne i Danmark havde computere i klasseværelset mod et gennemsnit i EU på 47 %. Det skal tilføjes, at mange danske unge selv medbringer en computer til undervisningen. På de danske skolebiblioteker stod der på 77 % af ungdomsuddannelserne mindst én computer, hvilket er 19 procentpoint over gennemsnittet i EU. En endnu større forskel mellem danske og europæiske/EU-standarder ses for antallet af computere i fællesarealerne. Her fandtes der i 2006 computere på 80 % af ungdomsuddannelserne i Danmark, mens dette kun var tilfældet for 42 % af skolerne i EU.

Figur 5.12. Antal undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever på de gymnasiale uddannelser, i Danmark og udvalgte EU-lande, 2006

Anm: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder.
Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).

Tabel 5.8. Nøgletal for it på de gymnasiale uddannelser, 2006

Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).

På de danske ungdomsuddannelser havde 98 % af lærerne brugt computere i undervisningen det seneste år. Dermed ligger Danmark højest placeret blandt landene i Europa. Herefter følger Sverige og UK, hvor over 90 % af lærerne havde anvendt computere i klasseundervisningen inden for de seneste 12 måneder (figur 5.13).

Figur 5.13. Andel lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, 2006

Anm: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder.
Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS).

5.8 Hvad gør de unge efter afsluttet ungdomsuddannelse

Næsten alle studenter fortsætter i uddannelse. Det samme gælder for godt en fjerdedel af de udlærte med en erhvervsfaglig uddannelse.

De gymnasiale uddannelser er studieforberedende, mens de erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsrettede. Derfor er det også naturligt, at langt størstedelen af de elever, der afslutter gymnasiet, fortsætter i uddannelse. Nærmere betegnet forventes 97 % af dem, der afslutter det almene gymnasium, og 94 % af dem, der afslutter erhvervsgymnasiet, at fortsætte i uddannelse, mens det samme gælder for blot 28 % af dem, der afslutter en erhvervsfaglig uddannelse (tabel 5.9 og 5.10).

Selv om de gymnasiale uddannelser er studieforberedende og dermed særligt rettet mod de videregående uddannelser, forventes 31 % af de erhvervsgymnasiale studenter at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse. Det samme gælder for 12 % af studenterne fra det almene gymnasium (tabel 5.9).

Otte ud af ti, der afslutter det almene gymnasium, og godt seks ud af ti, der afslutter erhvervsgymnasiet, forventes at fortsætte på en videregående uddannelse. På det almene gymnasium er det særligt universitetsbacheloruddannelserne, der er populære. I 2005 påbegyndte 45 % af studenterne fra det almene gymnasium en universitetsuddannelse, mens 29 % påbegyndte en professionsbacheloruddannelse og 6 % en kort videregående uddannelse.

For elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser forventes 28 % at fortsætte på en universitetsuddannelse, 18 % på en professionsbacheloruddannelse og 15 % på en kort videregående uddannelse.

I 2000 fortsatte hver tiende student fra det almene gymnasium på en ny gymnasial uddannelse. Denne andel var faldet til 4 % i 2005, hvor man nedlagde den etårige hhx, som kunne bygges ovenpå en anden gymnasial uddannelse. Denne mulighed eksisterer ikke mere.

Langt de fleste (72 %) af dem, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, forlader naturligt uddannelsessystemet og bliver til rådighed for arbejdsmarkedet. Næsten 28 % vil inden for ti år fortsætte i uddannelse. Samlet forventes 13 % at påbegynde en ny erhvervsfaglig uddannelse, mens godt hver tiende forventes at påbegynde en videregående uddannelse. Over tid ses der kun ganske få udsving i andelene (tabel 5.10).

Tabel 5.9. Adfærd efter fuldført gymnasial uddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5.10. Adfærd efter fuldført erhvervsfaglig uddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

I figur 5.14 er det afbildet, hvilke uddannelser de elever, som afslutter gymnasiet og de erhvervsfaglige uddannelser, forventes at påbegynde inden for ti år.

Tabel 5.11 viser, hvor stor en andel der 15 måneder efter afsluttet gymnasial uddannelse er i gang med en ny uddannelse. Over halvdelen af studenterne er på ny i gang efter 15 måneder, svarende til et år og en sommerferie.

De unge er hurtige til at komme i gang. Som det ses, var næsten 59 % i 2005 i gang efter et år. Denne andel har de senere år været stigende. I 2000 var godt 54 % i gang 15 måneder efter fuldført studentereksamen.

Det er specielt på de videregående uddannelser, at de unge kommer hurtigere i gang. I 2005 var næsten 43 % i gang på en videregående uddannelse efter 15 måneder mod knap 36 % i 2000.

De erhvervsgymnasiale studenter er hurtigst i gang – her var godt 67 % i gang efter 15 måneder mod 53 % af studenterne fra det almene gymnasium.

Figur 5.14. Adfærd efter fuldført ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse, 2005

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5.11. Andel, der 15 måneder efter afsluttet studentereksamen har påbegyndt videre uddannelse

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Fodnoter kapitel 5

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"
© Undervisningsministeriet 2008