Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Appendiks: Nærmere præsentation af dataindsamling

Metodisk grundlag

Oversigt over undersøgelsesdesign

Undersøgelsesmetode: En kombination af kvalitativ og kvantitativ metode baseret på en kombination af strukturerede interviewundersøgelser, opfølgende semistrukturerede telefoniske interview, semistrukturerede individuelle interview og observation.
Undersøgelsesdesign: Undersøgelsens design er udarbejdet ud fra tidligere forskning og med afsæt i situeret læringsteori, kritisk psykologisk teori samt erfaringsbaseret læringsteori. Herudfra blev en række hypoteser udviklet, som dannede baggrund for det videre undersøgelsesdesign.
Dataindsamling: Undersøgelsen baseres på en struktureret interviewundersøgelse med 110 elever. Derudover indgår 16 semistrukturerede interview med syv elever, fire semistrukturerede interview med fire lærere samt observation af fem elever. I alt er indgået syv elever til de kvalitative interview.
Bearbejdning af data: Fishers test, random forest, decision trees. De kvalitative interview er optaget på bånd og transskriberet fuldstændigt.
Analyser og fortolkning: De primære anvendte metoder er meningskondensering (Kvale, 1998), åben kodning (Strauss & Corbin, 1990), samt rekontekstualisering af udvalgte udsagn i forhold til undersøgelsens teoretiske forståelser.
Undersøgelsesforløb: Indledningsvist foretages en struktureret interviewundersøgelse med 110 elever. Herudfra udvælges fem elever, som følges over en periode på to måneder med løbende kvalitative interview og observation.

Undersøgelsesforløb

Undersøgelsen kan opdeles i tre dele, hvor indsamlede resultater og analyser danner grundlag for tilrettelæggelsen af det videre undersøgelsesforløb.

Den første del af undersøgelsen bygger på 110 strukturerede interview. Formålet med de strukturerede interview er at få identificeret og kategoriseret karakteristiske problematikker hos eleverne og undersøge deres indflydelse på orienteringsmåder, læringsstile og strategier.

Den anden del af undersøgelsen bygger på kvalitative interview og observation over en periode på to måneder. Formålet er at undersøge elevernes læringsressourcer, og hvordan uddannelsen håndterer den heterogenitet, der præger gruppen af produktionsskoleelever. Derudover er fokus også, hvordan sammenkobling af arbejds- og skolebaserede læringsformer fungerer på produktionsskolerne og elevernes evaluering af denne læringsform.

Tredje del af undersøgelsen er en kort opfølgningsundersøgelse med 35 ud af 110 elever, der oprindeligt blev interviewet et år efter (første gang eleverne blev interviewet). Grunden, til at kun 35 elever blev interviewet, er, at det kun var muligt at få fat i denne lille gruppe per telefon. I denne opfølgningsundersøgelse blev eleverne interviewet over telefon med særligt henblik på at afdække, om de havde fået opfyldt de mål, de havde med at gå på produktionsskole, og om de fandt, at produktionsskoleopholdet havde været positivt, samt hvor de var nu i deres liv.

Dataindsamling

I det følgende beskrives de dataindsamlingsmetoder, der danner empirisk grundlag for rapporten. Indledningsvist fremstilles en tabel over arten af dataindsamling. Dernæst uddybes de forskellige dataindsamlingsmetoder.

Valg af respondenter

Der blev valgt undersøgelsespersoner i to tempi. I første del af undersøgelsen blev data indsamlet ved hjælp af 110 strukturerede interview på tre forskellige produktionsskoler. I anden del blev data indsamlet ved hjælp af observationer og semistrukturerede interview med fem elever, som blev fulgt over en længere tidsperiode.

Valg af respondenter til de 110 strukturerede interview

Af praktiske og økonomiske hensyn valgtes, at respondenterne skulle være fra produktionsskoler inden for Århus kommune, hvorved Egå Produktionshøjskole, Århus Produktionsskole og Hørning Produktionsskole blev udvalgt. Skolerne blev også udvalgt på baggrund af størrelse, profil og beliggenhed for at sikre en vis repræsentativitet.

Århus Produktionsskole har kapacitet til 210 elever, mens Hørning har kapacitet til cirka 60 elever og Egå cirka 50 elever. Århus Produktionsskole har en overvejende kreativ profil, Egå produktionshøjskole har en mere traditionel profil, hvor Hørning produktionsskole synes at placere sig midt i mellem. Mens Århus Produktionsskole er placeret i selve Århus, er Egå Produktionsskole placeret lidt uden for Århus, mens Hørning er placeret et stykke uden for Århus.

I samarbejde med skolerne er udvælgelsen af respondenter sket på tre forskellige måder afhængig af skolens præference.

På Århus Produktionsskole blev udvælgelsen baseret på frivillighedsprincippet, hvor vi, efter at have informeret om projektet, har været rundt på de forskellige værksteder og spurgt eleverne, om de ville interviewes, og de, der meldte sig, blev interviewet.

På Egå Produktionshøjskole blev eleverne informeret om projektet af forstander Karsten Larsen, der meddelte eleverne, at de skulle deltage i strukturerede interviewundersøgelser. Her blev alle 45 elever på skolen interviewet undtagen de elever, der var fraværende den dag, interviewene blev foretaget.

På Hørning Produktionsskole forestod forstanderen udvælgelsen, hvor han udvalgte cirka fem elever fra hvert værksted, som skulle deltage i undersøgelsen.

Fordelingen af respondenter på de tre udvalgte produktionsskoler ser ud som følgende:

Egå Produktionshøjskole: 41 respondenter
Århus Produktionsskole: 37 respondenter
Hørning Produktionsskole: 32 respondenter

Fordelingen af respondenter på værksteder i forhold til de respektive produktionsskoler er således:

Egå Produktionshøjskole:
Medie: 9 respondenter
Kontor: 2 respondenter
Kreativ: 8 respondenter
Service: 6 respondenter
Træ: 5 respondenter
Mekanik: 6 respondenter

Århus Produktionsskole:
Back Stage: 5 respondenter
Musik: 7 respondenter
Træ: 6 respondenter
Medie: 5 respondenter
Metal: 6 respondenter
Teater: 3 respondenter
Sy og tekstil: 2 respondenter
Receptionen: 3 respondenter

Hørning Produktionsskole
It: 6 respondenter
Design: 3 respondenter
Metal: 3 respondenter
Træ: 4 respondenter
Musik: 2 respondenter
Kontor: 3 respondenter
Køkken: 5 respondenter
Pædagogik og sundhed: 6 respondenter

Udvælgelse af respondenter t il de semistrukturerede interview og observation

Udvælgelsen af de 10 elever, der indgik i den mere dybdegående del af undersøgelsen bestående af semistrukturerede interview samt observationer, byggede på følgende kriterier:

  • at de fem elever ud fra resultaterne f • ra de 110 strukturerede interview tilhørte de mest repræsentative inden for hver kategori: hidtidig deltagerbane, sociale omstændigheder, elevernes orienteringspunkter, tidligere skoleoplevelser, læringsressourcer og læringsstil på produktionsskolen samt fremtidige ønsker – se interviewguide nedenfor
  • at de fra januar minimum skulle være p • å produktionsskolen i fem måneder
  • at eleverne blev bredt fordelt mellem de forskellige skoler.

Spørgeskema/strukturerede interview

Udformningen af en interviewguide til de strukturerede interview er bygget op om seks overordnede temaer. Indledningsvist spørges ind til baggrundsoplysninger som køn, skole, alder og etnisk baggrund.

Det første tema i interviewguiden er elevernes deltagerbaner såsom hidtidig uddannelse, afbrudt uddannelse, antal måneder, eleverne har brugt og forventer at bruge på produktionsskolen, samt hvilke værkstedsfag eleverne har valgt.

Det andet tema i interviewguiden omhandler sociale omstændigheder, hvilket indbefatter boligforhold, forældres erhverv og ægteskabelige forhold, søskende, den oplevede støtte fra forældre samt den oplevede støtte fra venner.

Det tredje tema i interviewguiden er elevernes orienteringspunkter såsom baggrunden for at starte på produktionsskolen, målet med at gå på produktionsskolen samt fremtidsplaner.

Det fjerde tema i interviewguiden omhandler tidligere skoleoplevelser og indbefatter vurdering af folkeskolen, oplevelser som mobning, skoleskift, problemer med læreren og at have haft svært ved fag, om eleverne fik hjælp til at klare disse problemer, og hvilke konsekvenser eleverne vurderer, at problemerne har haft for dem.

Det femte tema i interviewguiden omhandler læring på produktionsskolen, hvilket indbefatter to undertemaer: læringsressourcer på produktionsskolen og individuelle læringsstile. I forhold til læringsressourcer på produktionsskolen bliver der spurgt ind til, om eleverne har oplevet mobning, problemer med læreren, problemer med at løse de stillede opgaver, og om de oplever, at kravene er for store. Derudover spørges eleverne, om de foretrækker undervisning eller arbejde på værkstedet, om forholdet mellem undervisning og arbejdet på værkstedet, og om hvordan der tales om undervisning og arbejdet på værkstedet eleverne imellem. I forhold til elevernes individuelle læringsstile operationaliseres Kolbs forståelse af læringsstile. Der bliver taget udgangspunkt i, om eleverne foretrækker at lære ud fra konkrete oplevelser, abstrakt begrebsliggørelse, aktiv eksperimenteren eller refleksiv observation (Kolb, 1984; Lave & Wenger, 2003).

Det sjette tema omhandler elevernes daglige livsførelse og tværkontekstuelle læring. Her bliver der spurgt ind til, hvad eleverne laver i deres fritid, og om de oplever at kunne overføre læring fra skole til fritid og omvendt.

De konkrete rammer om undersøgelsen

I det følgende beskrives kort de konkrete rammer for undersøgelsen.

De konkrete rammer for de 110 strukturerede interview

Fysiske rammer: De strukturerede interview blev foretaget på Egå Produktionshøjskole, Århus Produktionsskole samt Hørning Produktionsskole.

Informanter: Informanterne var elever fra Egå Produktionshøjskole, Århus Produktionsskole samt Hørning Produktionsskole.

Varighed og placering: Undersøgelsen varede i alt seks dage. To dage på Egå Produktionshøjskole, to dage på Århus Produktionsskole samt to dage på Hørning Produktionsskole.

Udførelsen af strukturerede interviewundersøgelsen: I udførelsen af de strukturerede interview blev hver elev stillet spørgsmål fra en spørgeguide via en udspørger. Interviewene varede mellem 20 og 40 minutter.

Udspørgere: Lektor Klaus Nielsen, forskningsassistent Tanja Kirkegaard, studentermedhjælp Signe Lund og Kasper Linde Larsen.

De konkrete rammer for de semistrukturerede interview

Fysiske rammer: De kvalitative interview blev foretaget på Egå Produktionshøjskole, Århus Produktionsskole samt Hørning Produktionsskole.

Informanter: Tre elever fra Egå Produktionshøjskole og to elever fra Århus Produktionsskole samt to elever fra Hørning Produktionsskole, to lærere og en forstander fra Egå Produktionshøjskole samt en lærer fra Hørning Produktionsskole.

Varighed: Interviewene varede en time.

Udspørger: Forskningsassistent Tanja Kirkegaard samt studentermedhjælp Kasper Linde Larsen og Signe Lund.

De konkrete rammer for observationerne

Fysiske rammer: Observationen blev foretaget på Egå Produktionshøjskole, Århus Produktionsskole, Hørning Produktionsskole samt i de andre sammenhænge, eleverne indgik i.

Informanter: Tre elever fra Egå Produktionshøjskole, en elev fra Århus Produktionsskole samt en elev fra Hørning Produktionsskole

Varighed: I alt 14 dage.

Observatør: Forskningsassistent Tanja Kirkegaard, studentermedhjælp Kasper Linde Larsen og Signe Lund.

Udvælgelse af informanter

Databehandlingen af materialet er dels foretaget af Tanja Kirkegaard, dels af ph.d. cand.økon. Niels Stender. Tanja Kirkegaard har stået for de statistiske beregninger af de procentvise svarfordelinger, mens Niels Stender har stået for de mere komplicerede statistiske ensembleanalyser samt Fischertest.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top