Hvad kan de unge bruge produktionsskoleopholdet til efterfølgende?

Et år efter de første strukturerede interview blev gennemført, blev der foretaget geninterview med eleverne fra de tre produktionsskoler. Samtlige 110 elever blev forsøgt kontaktet, og det lykkedes at få gennemført geninterview med 35 af eleverne. Årsagen, til at det kun lykkedes at få etableret kontakt til cirka en tredjedel af eleverne, var hovedsageligt, at mange af disse havde skiftet telefonnummer, siden de havde udfyldt det første spørgeskema et halvt år forinden. Geninterviewet havde til formål at undersøge, om eleverne havde fået opfyldt deres mål med at gå på produktionsskolen. Dette mål havde de oplyst i den strukturerede interviewundersøgelse, der var foretaget et år forinden. Endvidere blev det undersøgt, om produktionsskoleeleverne oplevede, at de havde lært noget på det værksted og den linje, som de havde deltaget i, da de gik på produktionsskolen, samt om de kunne bruge denne læring til noget, i forhold til det de beskæftigede sig med nu. Det blev yderligere undersøgt, om eleverne stadig havde kontakt til kammerater eller lærere, som de havde stiftet bekendtskab med via produktionsskoleopholdet. Fordelingen mellem de elever, som det lykkedes at skabe genkontakt med, var følgende:

Det relativt lave antal af geninterview mindsker tydeligvis graden af resultaternes generaliserbarhed inden for de enkelte kategorier, men de følgende afsnit vil bestå af en opsummering af, hvilke resultater der blev fundet, samtidig med at det vil blive forsøgt at trække nogle overordnede linjer.

Der tegner sig det klareste billede for kategorierne “fagspecifik”, “entreprenør” og “uddannelsessøgende”. Ni ud af de 10 personer fra disse kategorier havde ved tidspunktet for geninterviewet fået opfyldt – eller var ved at opfylde – deres mål med at gå på produktionsskolen. Disse personer havde ligeledes opbygget en social omgangskreds på skolen, som de stadigvæk holdt kontakt med. Det er kun lykkedes at geninterviewe tre personer i alt i kategorierne “entreprenør” og “uddannelsessøgende”, hvilket må siges at være et meget spinkelt grundlag at generalisere ud fra. Dog skal det nævnes, at de tre personer alle havde lært noget fagligt på produktionsskolen, som de kunne bruge i deres daglige virke. Ud over det havde alle tre elever udbygget deres sociale omgangskreds med andre elever fra skolen, som de på tidspunktet for geninterviewet stadig havde kontakt med.

Seks ud af de syv personer fra kategorien “fagspecifik” oplevede, at de havde lært noget fagligt på skolen, som de kunne bruge i deres daglige virke, hvilket for eksempel var uddannelsen som tømrer, klejnsmed, pædagog osv. Ligeledes havde majoriteten – 10 ud af 11 elever – oplevet en personlig og social udvikling på produktionsskolen, hvor de for eksempel havde fået nye kammerater og bekendtskaber, som de ved tidspunktet for geninterviewet stadig havde kontakt med.

Der tegner sig et mere broget billede af kategorierne “den kreative” og “eksperimenterende”. Ni ud af de 14 personer fra kategorien “den kreative” har – eller er ved at få – opfyldt deres mål med at gå på produktionsskole, men samtidig beretter over halvdelen – otte ud af 14 elever – at de ikke har lært noget fagligt på skolen. Af de “eksperimenterende” er det fem ud af 11 elever, der har – eller er ved at få – opfyldt deres mål med at gå på produktionsskole. Heraf er det dog langt over halvdelen – otte ud af 11 elever – der oplever, at de har fået noget fagligt ud af at gå på skolen. Af samtlige 35 geninterview fremgår det, at 29 elever oplever en personlig og social udvikling ved at gå på skolen, hvilket må siges at være en meget stor andel.

Hvis man skal forsøge at sige noget mere generelt om produktionsskoleeleverne, så viser der sig ud fra geninterviewene en tendens til, at de personer, der ved, hvad de vil med deres liv, også lykkes med at målrette deres indsats herefter. Dette gælder for både “den kreative”, “fagspecifikke” og “eksperimenterende”. Produktionsskolen er på den måde et tilbud om at komme til at lære noget fagligt for de personer, der har et mål med at gå på skolen – for eksempel at blive bedre til et fag. Der tegner sig ligeledes et billede af, at de elever, der ikke har noget mål med at gå på skolen, i mindre grad er lykkedes med at komme videre med deres liv efter endt produktionsskoleophold. Det er overvejende elever fra kategorierne “den kreative” og “eksperimenterende”, der via produktionsskoleopholdet søger at finde ud af, hvad de vil med deres liv – og det er i høj grad elever fra disse kategorier, der stadig søger dette et halvt år efter.

Eftersom denne tendens er ret gennemgående, kan man forestille sig, at produktionsskolerne kunne gøre mere ud af at målrette de enkelte elevers produktionsskoleophold. De elever, der har et mål med produktionsskoleopholdet, er mere tilbøjelige til at have oplevelsen af at have lært noget, og særligt er de tilbøjelige til at have lært noget, som de kan bruge i deres daglige virke efterfølgende.

I forbindelse med de 35 geninterview blev det klart, at en relativt stor del af eleverne, 17 %, stadigvæk havde kontakt med én eller flere af lærerne fra produktionsskolen. Det giver et indblik i, at nogle af eleverne får et stort udbytte af lærernes støttende funktioner – også på længere sigt. At lærerne fungerer som faglige og menneskelige sparringspartnere hjælper på den måde eleverne både i løbet af produktionsskoleopholdet og i udslusningsperioden efterfølgende.

Overordnet må det også konkluderes, at en meget stor del af eleverne et år efter har kontakt med andre elever fra deres produktionsskoleophold. Det indikerer, at produktionsskolernes sociale miljø generelt er accepterende, støttende og har en integrativ effekt, eftersom en meget stor del af eleverne oplever en personlig og social udvikling i løbet af deres ophold.

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008