Forrige kapitel Til forsiden tom
Krone
Undervisningsministeriets logo







Bilag 5: Den internationale undersøgelse

1 ENGLAND

2 NEDERLANDENE

3 TYSKLAND - DELSTATEN BAYERN

4 SVERIGE

5 NORGE

6 FINLAND

7 ISLAND

Indledning

Rapporten indeholder en beskrivelse af prøve- og eksamenssystemerne i England, Nederlandene, Bayern, Sverige, Norge, Finland og Island. Landene er udvalgt, så de repræsenterer lande, vi normalt sammenligner os med i uddannelsesmæssig sammenhæng.

Beskrivelserne af hvert enkelt lands prøve- og eksamenssystem er koncentreret om skoleuddannelserne (grundskole og ungdomsuddannelser), idet beskrivelsen af de overliggende niveauer, svarende til de danske korte og mellemlange videregående uddannelser samt diplomuddannelserne, dels ikke bidrager yderligere til at belyse de forhold, hvor prøve- og eksamenssystemet adskiller sig fra det danske, dels er temmelig kompliceret,

For hvert enkelt land beskrives kort strukturen af uddannelsessystemet, hvorefter beskrivelsernes fokus er de fire væsentlige parametre, der er identificeret af arbejdsgruppen:

  • antallet af prøver i en samlet uddannelse
  • forholdet mellem omfanget af mundtlige og skriftlige prøver
  • omfanget af ekstern censur
  • omfanget af digitale prøver

Endelig berøres retssikkerhedsaspektet, idet de enkelte landes klagesystemer er beskrevet, i det omfang de overhovedet eksisterer.

Oplysningerne om de enkelte landes prøve- og eksamenssystemer er fremskaffet dels via nettet, dels via udnyttelse af Undervisningsministeriets kontakter til de nordiske lande via det eksisterende nordiske eksamensnetværk, dels via besøg hos Cito (Nederlandene), og Undervisningsministeriet i delstaten Bayern.

England

Det engelske eksamens- og prøvesystem adskiller sig fra det danske på flere punkter. Blandt andet ved at test til de første år af grundskolen arrangeres og udvikles centralt, mens testene til den sidste del af grundskolen samt ungdomsuddannelserne udvikles decentralt af de uafhængige censorinstitutioner.

Grundskoleområdet

I England er der obligatorisk skolegang for børn i alderen 5-16. Den obligatoriske skolegang opdeles i fire faser (key stage), og der afholdes test efter hver af de tre første faser, mens General Certificate of Secondary Education (GSCE) eksamen eller GCSE in vocational subjects afholdes efter fjerde fase, som illustreret i nedenstående tabel:

Nationale test

Alle elever gennemfører obligatoriske nationale test ved slutningen af de tre første faser. I forbindelse med de nationale læseplaner for de tre første faser er der udviklet en ottetrinsskala til bedømmelse af eleverne. Formålet de nationale test er at afgøre, hvorvidt den enkelte elev lever op til de mål, der er formuleret for det trin, som knytter sig til hver fase. Efter fase 1 forventes eleven at ligge på trin 2, efter fase 2 på trin 4, og efter fase 3 på trin 5 eller 6.

The Qualifications and Curriculum Authority (QCA) vedligeholder og udvikler de nationale læseplaner og sætter i forlængelse heraf mål for elevernes læring på de forskellige trin samt standarder for, hvorledes bedømmelsen af eleverne skal udføres. QCA har samtidig det overordnede ansvar for at overvåge censorinstitutionerne. The National Assessment Agency (NAA) har det overordnede ansvar for udviklingen samt administrationen af testene og herunder ansvaret for, at testene lever op til QCA's standarder. NAA har nedsat en styrelse, som står for udvikling af de nationale test og vejledningsmateriale til censorinstitutionerne. Endvidere har NAA ansvaret for at overvåge de tre eksterne censorinstitutioner8, der er ansvarlig for den eksterne censur af testene efter fase 2 og 3. Testene, som afholdes efter fase 1, bedømmes internt af faglærerne.

De tre censorinstitutioner er uafhængige, non-profit organisationer, som finansieres via eksamensafgifterne. De står for godkendelse af skoler som prøvecentre, oplæring af censorer og er ansvarlige for en standardisering af censuren. Censorinstitutionerne samarbejder med NAA i forhold til rekruttering af censorer. Censorerne er som hovedregel faglærere.

Fase 1, 2 og 3

Efter fase 1 bliver eleverne vurderet af deres lærer ud fra forskellige opgaver og test i engelsk og matematik. Opgaverne og testene har til formål at afgøre, på hvilket trin den enkelte elev er i forhold den nationale ottetrinsskala. Læreren skal som minimum teste hver elevs evne til at læse og skrive. Testene bedømmes internt, og resultatet afrapporteres til elevens forældre. Ud over censorvejledninger har NAA har udviklet forskellige redskaber til at hjælpe lærerne med at afgøre, hvilket niveau den enkelte elev er på herunder training programs og foldere for fase 1 matematik, hvor man via eksempler forsøger at guide lærerne. Nedenstående tabel giver et overblik over fase 1 testenes indhold9 og varighed:

Efter fase 2 skal eleverne til skriftlig test i engelsk, matematik og naturvidenskab. Testene har et omfang på sammenlagt fem en halv time og bedømmes eksternt. Nedenstående tabel giver et overblik over indhold10 og varighed af testene:

De nationale test efter fase 3 har inden for matematik og naturvidenskab flere niveauer. Læreren vurderer, på hvilket niveau den enkelte elev befinder sig, og eleven tager den test, der passer til det niveau. Nedenstående tabel giver et overblik over indhold11 og varighed af testene efter fase 3:

Ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne i England består af to års obligatorisk undervisning - fase 4. Efter de to obligatoriske år kan den enkelte elev vælge at tage en akademisk eksamen (AS-level eksamen eller A-Level eksamen), som giver adgang til universitetsuddannelserne, eller en erhvervsfaglig eksamen (GCEs/A levels in applied subjects).

Det nationale pensum for fase fire består i England af følgende obligatoriske fag: engelsk, matematik, naturvidenskab, design og teknologi, ICT, moderne fremmedsprog, idræt og samfundsfag. Derudover har hver enkelt elev en række valgfag. Der er ikke nationale læseplaner på ungdomsuddannelserne, men i stedet arbejder man med kvalifikationer. De tre censorinstitutioner er ansvarlige for at udarbejde læseplaner for de forskellige fag i forhold til Kvalifikationsnøglen, som QCA har udarbejdet. Skolerne vælger herefter, hvilken censorinstitutions læseplaner de ønsker at benytte og dermed, hvilken censorinstitution der står for at afholde prøverne i de enkelte fag.

General Certificate of Secondary Education

Den mest almindelige eksamen efter fase 4 er General Certificate of Secondary Education (GCSE). GCSE består af en række prøver i enkeltfag, og der er ingen regler for, hvor få eller hvor mange prøver en elev skal gennemføre. Eleverne modtager herefter et eksamensbevis med de opnåede karakter (A*, A, B, C, D, E, F og G) i de fag, han eller hun har taget en prøve i. I de fleste fag gives der kun karakter i forbindelse med prøven, men der er enkelte fag, hvor karakteren også baseres på elevens arbejde i timerne.

Der er forskellige niveauer inden for de forskellige fag. Et eksempel er engelsk, hvor der er Engelsk A og Engelsk B.12 Eleven beslutter i samråd med faglæreren på hvilket niveau, eleven bør tage prøven. Prøvens niveau har betydning for, hvilken karakter eleven har mulig for at opnå. Basisniveauets karakterskala går fra G til C, mens højniveauet går fra D til A*.

Prøverne og vejledningsmateriale til censorerne udformes af de tre censorinstitutioner, mens NAA overvåger, at de følger de af QCA udstukne regler og standarder. For hvert fag vælger skolen en prøve fra en af censorinstitutionerne. Dette betyder, at eleverne kan komme op i prøver fra forskellige censorinstitutioner, alt efter hvilket fag de er oppe i. Censorinstitutionerne står for censuren af de prøver, som de har udformet. Det er pålagt censorinstitutionerne at holde et orienteringsmøde for censorerne om, hvorledes de enkelte prøver skal rettes. Endvidere skal hver censor rette et antal prøver, som kontrolleres. Lever censoren ikke op til kravene, udgår han eller hun fra censurrunden og sendes til videre oplæring eller fyres. Efter at alle prøverne er rettet, foretager censorinstitutionen en stikprøvekontrol af de rettede prøver.

Erhvervsrettet GCSE

Erhvervsrettet GCSE I 2002 indførte man erhvervsrettet GCSE, som erstattede Part One General National Vocational Qualification. De erhvervsrettede fag er tilvalg til de almene GCSE fag og ikke en erstatning. Følgende fag udbydes:

  • Anvendt kunst og design
  • Anvendt handel
  • Anvendt ICT
  • Anvendt naturvidenskab
  • Ingeniørvirksomhed
  • Sundhed og socialt arbejde
  • Underholdning og turisme
  • Industri

Bedømmelsen af fagene består af en tredjedel ekstern bedømmelse og to tredjedele intern bedømmelse. Den interne bedømmelse består af en vurdering af hver elevs portefølje. Porteføljen indeholder det arbejde, eleven har udført i det valgte fag. Hvert fag svarer til to akademiske GCSE'er. Nedenstående tabel viser, hvorledes faget sundhed og socialt arbejde bedømmes13:

AS-Level og A-Level eksamener

AS-Level og A-Level eksamener Generel Certificate of Education Advanced-level (A-levels) eksamen, som er den mest almene eksamen blandt unge mellem 18-19 år, består af to dele:

  • Advanced subsidiary (AS) - 3 unit
  • A2 units - 3 unit

Første år vælger eleverne fem fag, hvoraf de skal til prøve i de tre. Eksamen efter første år udmøntes i et AS-level certifikat. Såfremt eleven vælger at fortsætte, skal han eller hun følge de tre prøvefag fra første år som højniveaufag. Disse tre højniveaufag er samtidig de fag, eleven skal til prøve i. Eksamen efter andet år kombineret med eksamen efter første år udgør et A-level certifikat. Prøverne på første og andet år består af tre delprøver for hvert fag herunder to skriftlige prøver, der rettes eksternt og en opgave, som rettes internt. Der gives et antal point for hver delprøve, og efter at alle prøver er gennemført, bliver pointene omregnet til en samlet karakter for faget. Nedenstående tabel illustrerer English Language på AS-level-niveau og A-level-niveau:

Selvom der ikke er en obligatorisk læseplan, er der for hvert fag opstillet kriterier for læringsudbytte mv. Det er ud fra disse kriterier, at censorinstitutionerne udformer de enkelte prøver. Der gives et antal point for hver delprøve, og efter at alle delprøver er gennemført, bliver pointene omregnet til en samlet karakter for faget. Karakterskalaen går fra AE, og U gives for ikke bestået.

Hvis en elev forventer at få A i et eller flere af A2 fagene, kan han eller hun vælge at tage den sværeste prøve og dermed gøre sig fortjent til Advanced Extension Award (AEA). AEA er beregnet til de bedste studerende og giver den studerende en udmærkelse på afgangsbeviset.

GCEs/A levels in applied subjects

Der findes 10 forskellige erhvervsfaglige ungdomsuddannelser14, og fire forskellige erhvervsfaglige kvalifikationer (GCEs/A levels in applied subjects), som eleven kan stræbe efter indenfor den valgte uddannelse. Alle fire kvalifikationer er dog ikke tilgængelige indenfor alle uddannelser. De fire kvalifikationer adskiller sig fra hinanden i forhold til antal af fag, antal af interne og eksterne prøver og varighed, som illustreret i nedenstående tabel:

Som et eksempel på en erhvervsfaglig uddannelse kan nævnes Sundhed og socialt arbejde:

De fire forskellige kvalifikationer opnås ud fra følgende fagsammensætning:

  • A Single Award AS GCE (3 fag): Fag 1, 2, 3
  • A Double Award AS GCE (6 fag): Fag 1 - 6
  • A Single Award Advanced GCE (6 fag): Fag 1, 2, 3, 7, 8, 9
  • A Double Award Advanced GCE (12 fag): alle fag

Klager

Såfremt en elev ikke er tilfreds med den eksterne censur af GCSE, A-level eller lignende eksamener, skal han eller hun kontakte prøvecentret (skole/institution), som administrerede eksamen. Prøvecentret er så ansvarlig for i første omgang at kontakte den censorinstitution, som har udført den eksterne censur med en forespørgsel til den opnåede karakter. En forespørgsel er ikke at betragte som en klage. Censorinstitutionen skal indenfor 40 dage svare på forespørgslen. De tre censorinstitutioner har to former for service i forhold til forespørgsler til karakter:

1 En sekretær tjekker, at alle spørgsmål etc. er rettet, at pointene er talt rigtigt sammen og oversat til den korrekte karakter

2 En ny censor gennemgår prøven

Ifølge QCA's rapport Enquiries about Results and Appeals fra 2007 modtog de tre censorinstitutioner 1722 forespørgsler svarende til 0,02 % af alle prøver (11.923.031) i 2006, hvor en sekretær gennemgik prøven. Af disse fik 126 ændret deres karakter. Endvidere modtog de 106.396 (0,9 %) forespørgsler, hvor en ny censor rettede prøverne. Heraf fik 136 en ny karakter.

Er den studerende ikke tilfreds med resultatet af forespørgslen, kan prøvecentret senest to uger efter klage til den pågældende censorinstitution. I første omgang fører dette til, at endnu en censor retter prøven. Er den studerende stadig ikke tilfreds, skal censorinstitution afholde en høring. Senest 10 uger efter at klagen er modtaget, skal censorinstitutionen informere eleven om afgørelsen. I 2006 modtog censorinstitutionerne 668 (0,006%) klager, hvoraf 42 førte til en høring. 92 svarende til 14 % af alle klagerne førte til en ændret karakter.

Er den studerende stadig ikke tilfreds med resultatet, kan han eller hun via prøvecentret klage til the Examinations Appeals Board (EAB). Bestyrelsesformanden for EAB beslutter på baggrund af den udfyldte klage, om klagen tages op i rådet. Accepteres klagen kommer den til høring hos et EAB panel bestående af tre medlemmer. Til høringen vidner eleven/prøvecentret og censorinstitutionen. På baggrund af disse udtalelser samt det materiale, de to parter har sendt ind, træffer panelet en beslutning. Hvert år udgiver EAB en rapport over antallet af klager samt deres resultat. I 2006 kom 14 klager i høring. Af disse 14 fik 5 medhold i deres klage.

Kildeangivelser:

www.eurydice.org

www.qca.org.uk

www.naa.org.uk

www.aqa.org.uk

http://www.edexcel.org.uk

Nederlandene

Overordnet set adskiller det nederlandske uddannelsessystem sig fra det danske, da man i Nederlandene ikke opererer med en enhedsskole på grundskoleområdet samtidig med, at der ikke er et klart skel mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Allerede i 12- årsalderen opdeles eleverne i fire uddannelsesretninger. Nedenstående figur viser det nederlandske uddannelsessystem:

Det nederlandske prøve- og testsystem på grundskoleområdet adskiller sig fra det danske på flere måde. Særligt er det kendetegnet ved, at nationale prøver og eksamener organiseres decentralt af den uafhængige organisation Citogroup (CITO - National Institut for Educational Measurement).

Grundskoleområdet

Prøver og test i grundskolen

I Nederlandene er der undervisningspligt for børn i alderen 5-16 år. De fleste børn starter dog i skole som fireårig. Den obligatoriske undervisning opdeles i grundskolen (4-12 år) og overbygningen (12 år -).

I grundskolen udføres bedømmelsen af eleverne i alle fag tre gange på et år; to gang i løbet af året og en gang efter skoleårets afslutning. Det er faglæreren, der bedømmer eleven, og bedømmelsen bygger på en vurdering af al mundtligt og skriftligt udført arbejde. En skala fra 1-10 benyttes til at give karakter, hvor 1 er utilstrækkeligt, og 10 er udmærket.

CITO udvikler prøver og test og står for driften af det nederlandske eksamens- og prøvesystem. CITO blev grundlagt af den nederlandske regering i 1968. I 1999 overgik CITO til at være en uafhængig non-profit organisation. Ud over driften af det nederlandske eksamens- og prøvesystem tilbyder CITO også konsulentydelser til private såvel som offentlige institutioner. Cito har udviklet et Pupil Monotoring System for de 4-12-årige. En række skriftlige test og computer-baserede-test samt test af sproglige færdigheder og matematik giver den enkelte faglærer/skole mulighed for at overvåge elevens udvikling løbende. CITO tilbyder i denne forbindelse undervisning i brugen af systemet. Såvel the Pupil Monotoring System som undervisningen i brugen af systemet er en ydelse, som skolerne skal betale for.

Der er ingen obligatorisk prøve efter afslutningen af grundskolen. 85 % af alle nederlandske grundskoler benytter sig dog af CITOs tilbud om en afsluttende prøve: The End of Primary School Test. Testen strækker sig over tre dage16 og er en flervalgstest, som måler elevernes færdigheder inden for fire områder

  • Sprog: Stavning, skrivning, læseforståelse, ordforråd
  • Matematik: Forståelse for figurer, hovedregning, procent, brøker, vægte, penge og tidsperioder
  • Studieevnen: Evnen til at håndtere grundbogsmateriale og informationskilder såsom en telefonbog samt evnen til at læse og forstå diagrammer, skemaer, tabeller og grafer.
  • Verdensorientering: Brug af viden inden for geografi, historie, biologi, fysik, samfundsfag og religiøse bevægelser

Ifølge CITO giver testene eleven, forældre og lærere en objektiv tilbagemelding på elevens niveau og kan anvendes til at afgøre elevens videre vej i uddannelsessystem.

Der udleveres ikke noget afgangsbevis efter grundskolen, men eleven modtager en skolerapport, hvor klasselæreren i samarbejde med elevens andre faglærere kommer med en udtalelse. Rapporten beskriver elevens niveau og potentiale og kommer med en anbefaling til elevens videre uddannelse. Lærerne beslutter derefter i samråd med den enkelte elevs forældre, hvilken overbygning elev bør søge ind på. Beslutningen er af stor betydning for eleven, da der er begrænset mulighed for senere hen at skifte uddannelsesretning i overbygningen på trods af, at den valgte retning ikke svarer til elevens niveau. Det er dog i sidste ende de skoler, som udbyder overbygningen, som beslutter, hvilke elever de ønsker at optage. I den forbindelse spiller elevens resultat i CITOs End of Primary School Test ofte en stor rolle. CITO understreger dog, at prøven kun giver et begrænset billede af den enkelte elevs viden og færdigheder, hvorfor de anser det som en uheldig udvikling, hvis denne test bliver determinerende for elevens videre vej i uddannelsessystemet. Eleverne overflyttes i 12årsalderen til en overbygning på følgende fire niveauer:

  • VWO - forberedende til universitetet
  • HAVO - senior generel education
  • VMBO - forberedende til erhvervsrettet uddannelse
  • PRO - practical training

Overbygningen

Prøver og test i overbygningen

Prøver og test i overbygningen Nedenstående tabel giver et overblik over længden og indholdet af de tre uddannelsesretninger VWO, HAVO og VMBO:

VWO og HAVO

Basispensum består af 15 obligatoriske fag, og de resterende 20 % af undervisningstiden er reserveret til andre skoleaktiviteter, herunder valgfag. Undervisningsministeriet har udarbejdet læreplaner, som beskriver læringsudbyttet for hvert fag i basispensum. Læreplanerne indeholder altså en beskrivelse af den viden og de færdigheder, eleverne skal have tilegnet sig ved slutning af overbygningen i form af målbeskrivelser.

Efter den treårige obligatoriske undervisning skal elever fra HAVO og VWO vælge et af følgende fire områder:

  • Kultur og samfund;
  • Økonomi og samfund;
  • Naturvidenskab og sundhed;
  • Naturvidenskab og teknologi

Hvert specialiseringsområde består af:

  • en obligatorisk del (40 % til 46 % af pensum);
  • fag inden for det valgte område (36 % til 38 % af pensum)
  • en valgfri del (18 % til 21 % af pensum)

Afgangseksamen for VWO og HAVO består af en national prøve og såkaldte skoleprøver, som organiseres på de enkelte skoler. I nogle fag er eleverne kun oppe i en skoleprøve. Resultatet af de to prøver i hvert fag bliver slået sammen til en karakter. I denne forbindelse svarer den nationale prøve til 50 % af den samlede karakter, mens gennemsnittet af de interne prøver, skolen har organiseret, svarer til de resterende 50 %. En komite under Undervisningsministeriet udvikler for hvert fag et eksamensprogram, hvori det står beskrevet, hvilke målbeskrivelser fra læreplanerne skal testes i henholdsvis den nationale prøve og skoleprøverne, samt hvilken form (mundtlig eller skriftlig) prøven, som skal gennemføres i skoleprøverne, skal have. Skolerne beslutter internt antal og tidspunkt for de interne skoleprøver.

Den nationale prøve

Cito er hvervet af det nederlandske Undervisningsministerium til at udvikle og afholde de nationale prøver. Prøverne er enten skriftlige eller computerbaserede test17 og består af en række spørgsmål (multiple-choice, open-ended essay questions osv.), som er ens for alle elever. Længden af testene varierer, men gennemsnitligt strækker testene sig over to timer. Centrale examencommissie vaststelling opgaven (CEVO) er ansvarlig for at kvalitetssikre testene herunder sikre, at testene tager udgangspunkt i de korrekte målbeskrivelser.

Censuren udføres i første omgang af elevens faglærer, hvorefter den sendes til en anden faglærer på en på forhånd udvalgt skole18. Denne faglærer er ansvarlig for at tjekke, om prøverne er korrekt rettet. En analyse udført af Inspektoratet under Undervisningsministeriet har dokumenteret, at kvaliteten af anden omgang censur er af meget svingende kvalitet. Dette kan formentlig tilskrives det faktum, at lærerne ikke aflønnes for at rette eksterne opgaver.

CITO mener selv, at det kan diskuteres hvor objektive lærerne er i deres censur, særligt set i lyset af, at resultaterne offentliggøres, idet man så kan formode at læreren har en særlig interesse i, at eleverne klarer sig godt i testene. Endvidere er undervisning i afholdelse af eksamen etc. en meget begrænset del af læreruddannelsen. CITO har fremsat forslag om, at man bytter om på rækkefølgen, således at første censur udføres af den eksterne censor, men dette har mødt modstand blandt lærerne.

CITO indkalder fem besvarelser for hvert hold. Disse besvarelser bruges til forskellige statistiske analyser, herunder en vurdering af om niveauet i prøverne er passende. CITO giver ingen tilbagemelding på den udførte censur. Konstaterer CITO, at resultaterne fra en skole afviger fra, hvad man generelt kan forvente, kontakter de CEVO. CEVO er derefter ansvarlig for at vurdere, om man bør se nærmere på fx de undervisningsmetoder, som anvendes på den pågældende skole.

Karakter gives på en skala fra 1 til 10, 1 er ekstremt dårligt og 10 udmærket, 6 er bestået. Afgangsbeviset for både HAVO og VWO angiver alle prøvekarakter.

Klager

Eleverne har mulighed for at klage over en prøvekarakter til inspektoratet under det nederlandske Undervisningsministerium. Inspektoratet tager stilling til klagen og kan vurdere, at en tredje censor skal rette prøven. Dette sker dog meget sjældent. Ifølge CITO modtager Inspektoratet kun nogle få klager hvert år.

WMBO

WMBO følger basispensumet for HAVO og VWO de første to år. Herefter vælger elever en af følgende fire sektorer:

  • Ingeniørvirksomhed og teknologi
  • Omsorg og velfærd
  • Handel
  • Landbrug

samt et af følgende fire programmer, som svarer til fire forskellige niveauer:

  • basis erhvervsfagligt program
  • teoretisk program
  • kombineret program
  • mellemleder erhvervsfagligt program

For hver sektor er der en række fag, som eleven skal følge, som illustreret i nedenstående tabel:

Det niveau, som eleven vælger, har en betydning for antallet af timer i de tre obligatoriske fag (nederlandsk, engelsk og samfundsfag). Eksempelvis skal elever på det teoretiske program have 480 timer engelsk, mens elever på basic vocational program kun skal have 400.

WMBO adgangsprøven består af to dele: en skoleprøve og en national prøve. Nedenstående tabel viser prøver alt efter niveau:

Karakterne for hvert fag er en kombination af karakteren for skoleprøven og den nationale prøve. For elever på basis erhvervsrettet program tæller skoleprøven 2/3 og den nationale prøve 1/3, mens det for alle andre programmer er 50/50.

Kildeangivelser:

Møde med CITO d. 18. september 2007

www.cito.nl

www.cevo.nl

www.eurydice.org

Tyskland - delstaten Bayern

Lovgivning og administration af uddannelsessystemet herunder eksamens- og prøvesystemet er primært regionernes ansvar. Overordnet set ligner det bayerske uddannelsessystem det nederlandske i sin opbygning og adskiller sig fra det danske, da man i Bayern ikke opererer med en enhedsskole på grundskoleområdet. Nedenstående figur viser det bayerske uddannelsessystem:

3.1 Grundskoleområdet

Grundskolen i Bayern dækker over 1.-4. klasse. Bedømmelsen af eleverne udføres i alle fag hvert år, og eleverne tildeles en karakter for hvert fag af faglærerne. Bedømmelsen tager udgangspunkt i læseplanen for det enkelte fag. En skala fra 1-6 benyttes til at give karakter, hvor 1 er udmærket, og 6 er utilstrækkeligt. Der er regionale regler for, hvor mange karakterer en elev skal have.

Der udføres nationale test i tysk og matematik. Testene udformes centralt og er skriftlige test, som alle elever i Bayern gennemfører på samme dato. Elevens faglærer udfører testen og retter den efterfølgende. Der gives ikke karakterer, men point for hver deltest. Herefter sendes elevernes resultater til skolelederen, som så er ansvarlig for at afrapportere til Undervisningsministeriet. Dette fungerer som en kvalitetssikringsmekanisme, da Undervisningsministeriet derved får indsigt i, om de enkelte skolers/læreres undervisning lever op til de standarder, Undervisningsministeriet har opstillet. Skolerne og den enkelte lærer får en tilbagemelding, hvis en klasses resultater ikke er tilfredsstillende, men Undervisningsministeriet opererer ikke med økonomiske sanktioner.

Overgangen til overbygningen bygger på gennemsnittet af karakterne fra 4. klasse. Der lægges særligt vægt på karaktererne i tysk, matematik og naturvidenskab. Forældrene tages med på råd, men i sidste ende er det karaktergennemsnittet, der er afgørende. Hvis en elev ikke har karaktergennemsnittet til at komme i realskole eller gymnasium, kan eleven efter forældrenes ønske - tage en test. Får eleven ikke de krævede karakterer i denne test, er adgang til det pågældende overbygningsniveau ikke længere mulig. Eleverne overflyttes i 10-årsalderen til en overbygning på følgende tre niveauer:

  • Hauptschule
  • Realschule
  • Gymnasium

For at blive erklæret egnet til gymnasium skal eleven have et gennemsnit på 2,0 eller bedre. Er gennemsnittet mellem 2,0 og 2,33 kræves følgende karaktersammensætning i fagene tysk, matematik og naturfag:

Får eleven som illustreret i ovenstående tabel 2,66 eller højere i gennemsnit kan forældrene stille krav om, at eleven kan komme op til en prøve.

For at blive erklæret egnet til realschule kræves et gennemsnit på 2,33 eller bedre. Er gennemsnittet mellem 2, 33 og 2,66 kræves følgende karaktersammensætning i fagene tysk, matematik og naturfag:

Det har stor betydning for eleverne, hvilken overbygning de kommer ind på, da denne er styrende for hvilke videreuddannelsesmuligheder de har efterfølgende. Dette lægger iflg. Undervisningsministeriet stort pres både på forældre og børn. Adgang til det, der svarer til en gymnasial uddannelse, er for eksempel kun mulig via gymnasium overbygningen. Ca. 3-5 procent af eleverne kommer ind på gymnasium overbygningen.

Det skal dog understreges at systemet ikke er så rigidt som i Holland, da det er muligt for en elev at skifte mellem de forskellige overbygningsniveauer. Et eventuelt skift tager udgangspunkt i elevens karaktergennemsnit og en efterfølgende samtale med forældrene.

3.2 Overbygningen

Det er obligatorisk for alle elever, at de som minimum gennemfører hauptschule. Hauptschule strækker sig fra 5-9 klasse, hvorefter elever som ønsker en erhvervsrettet ungdomsuddannelse skifter. For elever, som ønsker at få Intermediate School Certifikate (Mellemskole eksamensbeviset), er der separat undervisning fra 7-10 klasse, hvorefter de har same mulighed for videreuddannelse som Elever fra Realschule.

Realschule strækker sig fra 5.-10. klasse, og efter afslutning modtager eleverne Mellemskole eksamensbeviset. Dette bevis er nødvendigt for at få adgang til, hvad der i Danmark svarer til professionshøjskolerne.

Gymnasium strækker sig fra 5.-12.klasse og efter afslutning modtager eleverne General Higher Education Entrance Certificate svarende til en studentereksamen i Danmark. Dette bevis giver bl.a. adgang til universitetet.

Prøver i overbygningen

Alle overbygningsniveauer afsluttes med en afsluttende eksamen bestående af tre skriftlige prøver og en mundtlig prøve. Der arbejdes i øjeblikket på indførelse af en femte prøve efter gymnasium i fremmedsprog.

Eleven går til skriftlig eksamen i to højniveau fag og et mellemniveau fag. Disse eksamener udformes centralt og rettes af en ekstern censor.

Den mundtlige prøve udformes af decentralt på den enkelte skole i henhold til målbeskrivelserne i læseplaner. Eleven bliver på forhånd informeret om, hvilket emne han eller hun skal op i. Selve prøven består af to dele:

1. Fremlæggelse
2. Spørgerunde

I første del har eleven 50 minutter til fremlæggelse af det oplæg, han eller hun har forberedt. Herefter er der 50 minutter til, at faglæreren og censor kan stille spørgsmål. Der er ingen ekstern censor, men to lærere fra samme skole deltager i eksaminationen, hvoraf den ene fungerer som censor. Skolelederen kan ligeledes deltage og stille spørgsmål til eleven.

I hauptschule, realschule og i 5.-11.klasse i gymnasium gives der karakter i alle fag på en skala fra 1-6, hvor 6 er den dårligste. Der er ikke tale standpunktskarakterer. Fra 11. klasse i gymnasium bruges et pointsystem fra 1 - 15, hvor 1 er den dårligste. For at få studentereksamen skal eleven som minimum have 280 point ud af 840 mulige, og der må ikke være fag, hvor de studerende har fået 0 point. Det betyder, at der i alt figurerer 56 pointkarakter på eksamensbeviset.

Såkaldte eksterne undervisningsinspektører udpeget af undervisningsministeriet står for at kontrollere prøverne. De modtager ingen betaling for denne tjeneste. Mundtlige prøver kontrolleres ikke, men det antages, at kontrollen af deskriftlige "smitter" af på kvaliteten af de mundtlige prøver. Alle skoler skal inden for en bestemt årrække kontrolleres. Derudover udvælges skolerne på baggrund af elevernes prøveresultater, særligt hvis disse afviger meget fra elevernes generelle karakter.

Klagesystem

Det er muligt for eleverne at klage over deres prøvekarakter i skriftlige såvel som mundtlige prøver. Dette gælder både afsluttende prøver, men også prøver i løbet af skoletiden. I første omgang er skolen ansvarlig for at tage klagen op. Er eleven derefter ikke tilfreds, sendes prøven til censur på en anden skole. Karakteren kan i dette tilfælde kun hæves, hvorfor der ikke er nogen risiko involveret for eleven.

Klage kan også gå til domstolene. En dommer kan dog kun som i England afgøre, om der i prøvesituationen har været brud på de almene regler for prøver.

Kildeangivelse:

Interview med ansatte i Bayerisches Staatsministerium für Unterricht und Kultus

www.eurydice.org

Sverige

Set fra et internationalt perspektiv er Sveriges eksamens- og prøvesystem unikt både på grundskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Særligt adskiller Sverige sig fra andre lande, da man ikke benytter sig af ekstern censur ved nationale test i grundskolen eller ved prøver på de videregående uddannelser.

Der afholdes i dag ikke prøver efter hverken grundskolen eller ungdomsuddannelserne. Frem til midten af 1960'erne blev der afholdt mundtlige og skriftlige prøver på ungdomsuddannelsesområdet, men det gik man væk fra, da man i 1962 introducerede nationale test på grundskoleområdet og på ungdomsuddannelserne. Formålet med indførelsen af de nationale test var først og fremmest at sikre en standardisering af karaktergivningen. Eleverne fik ikke en individuel karakter, men på baggrund af testene regnede man et klassegennemsnit ud, som læreren derefter skulle rette sig efter i sin karaktergivning. Var testgennemsnittet for en given klasse fx 3,2, skulle gennemsnit på årskarakteren være mellem 3,0 og 3,4.

Der afholdes stadig nationale test på både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, men formålet med testene har ændret sig. Sverige adskiller sig også her internationalt set ved, at det ikke er obligatorisk for eleverne at deltage i testene.

Testene udarbejdes af Skolverket i samarbejde med forskellige universiteter. Ud over udformning af de forskellige test, foretager man også pilot test og analyser af elevers svar samt andre analyser af test materialet. Disse analyser bruges til at udarbejde retningslinier, som lærerne kan benytte, når de retter testene. Den årlige omkostning forbundet med udviklingen og udsendelsen af de nationale test er 50 millioner SEK19. Nedenstående tabel illustrerer det svenske skolesystem og giver et overblik over antallet af nationale test:

Grundskoleområdet

Karaktergivning i grundskolen

I 1994 indførte den svenske regering nye læreplaner for alle fag på grundskoleområdet samt et nyt testsystem. For hvert fag er en målbeskrivelse med følgende indhold20:

1 Formål med faget og dens rolle i uddannelsen
2 Mål som lærerne skal efterstræbe i deres undervisning
3 En beskrivelse af faget struktur og art
4 Mål for den viden og de færdighed den enkelte elev bør have efter 5. klasse
5 Mål for den viden og de færdighed den enkelte elev bør have efter 9. klasse

Målbeskrivelserne af den viden og de færdigheder, den enkelte elev bør besidde i hvert fag, ligger til grund for de karakterer, som eleven får efter hvert semester i 8. klasse og 9. klasse. Det er samtidig disse fire karakterer inden for hvert fag, som figurerer på afgangsbeviset efter 9. klasse. Karakterne gives ud fra en 3-punkts-skala, som illustreret nedenfor:

Som en del af målbeskrivelserne er listet de krav, som eleven skal leve op til for at få henholdsvis karakteren G, VG eller MVG. For at blive optaget på en gymnasial uddannelse skal eleven som minimum have bestået svensk/svensk som andetsprog, engelsk og matematik. Hvis eleven ikke har bestået disse tre fag, henvises han eller hun til suppleringsfag, som udbydes på gymnasiet, og som eleven kan følge samtidig med, at han eller hun går i gymnasiet.

Nationale test i grundskolen

Formålet med de nationale test i grundskolen er at give lærerne et redskab til at vurdere den enkelte elevs styrker og svagheder i engelsk, matematik og svensk/svensk som andetsprog. De nationale test i grundskolen er et hjælperedskab for lærerne til at vurdere, om eleverne lever op til de krav til viden og færdigheder, som er formuleret for hvert fag i de nationale læseplaner og er ikke som prøver i traditionel forstand.

Efter 5. klasse gennemfører eleverne nationale test i engelsk, matematik og svensk/svensk som andetsprog. Testene er ikke obligatoriske, men mange kommuner stiller krav til, at skolerne deltager, hvilket betyder, at 97 % af alle skoler afholder dem.

Efter 9. klasse gennemfører alle elever nationale tests i de samme fag som efter 5. klasse. De nationale test indenfor de tre fag består af en række deltest21 som illustreret i tabel 16:

For hver deltest er der en række retningslinier til, hvorledes lærerne skal bedømme eleverne. 22 Bedømmelse af testene udføres af faglæreren, og eleverne modtager for hver deltest en karakter. Karakterskalaen er den samme som den, der benyttes til årskarakter. Det er obligatorisk, at lærerne udfører testene, men ikke obligatorisk at eleverne deltager. Mange skoler stiller dog krav til, at eleverne deltager. Nedenstående tabel viser antallet af elever som deltog i de forskellige deltest i 2006:

Som det fremgår af tabellen ovenfor, så deltog over 90 procent af de elever, der skulle op i en given test i 9. klasse, i alle deltest. Undtagelsen herfra er de elever, som skulle testes i svensk som andetsprog. Her var det kun 84 % af eleverne, som deltog i alle deltest, og 10 % som ikke deltog i nogen af deltestene, mens dette gør sig gældende for 4 % for engelsk og 3 % for matematik og svensk.23 Det er dog ikke muligt på baggrund af denne opgørelse at afgøre, hvor stor en andel af eleverne som deltog i alle deltest i alle fag.

Ungdomsuddannelserne

Karaktergivning i ungdomsuddannelserne

Der er 17 uddannelsesretninger af tre års varighed inden for ungdomsuddannelserne. Hver uddannelsesretning består af:

  • 8 grundfag: Engelsk, matematik, naturvidenskab, svensk/svensk som andetsprog, religion, samfundsfag, idræt og billedkundskab
  • Et antal uddannelsesspecifikke fag
  • En projektopgave
  • Erhvervspraktik i erhvervsrettet uddannelser

Alle fag tildeles et antal point alt efter fagets vægt. Alt i alt skal eleven have fulgt fag svarende til 2500 point inden for den valgte uddannelsesretning. Det betyder i praksis, at en elev gennemsnitlig vil få karakter i 30 fag. Karaktererne gives af faglæreren ud fra fagets målbeskrivelser. Karaktererne gives ud fra en 4-punkts-skala som illustreret nedenfor:

For at kunne optages på en videregående uddannelse skal eleven have bestået minimum 90 % af fagene (2250 point). Enkelte uddannelser stiller krav til VG i udvalgte fag. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at klage over en årskarakter. Eleven kan dog bede om en ny evaluering og dermed en ny karakter. Samme regler gør sig gældende i grundskolen.

National test indenfor ungdomsuddannelserne

National test på det gymnasiale område består af test i engelske, matematik og svensk/svensk som andetsprog. Der er dog forskellige niveauer inden for matematik og engelske, hvilket har betydning for blandt andet længden af testene, som illustreret i nedenstående tabel:

Inden for hvert fag er der et antal deltest24 som illustreret nedenfor:

Eleverne modtager en samlet karakter for hvert fag. I matematik får eleven en samlet karakter, mens der i svensk/svensk som andetsprog og engelsk gives en karakter for hver deltest, som derefter vejes til en samlet karakter. Ligesom på grundskoleområdet er der udformet retningslinier, som lærerne skal følge ved karaktergivning. Eleven modtager karakterer for de test, som han eller hun har deltaget i. Testkaraktererne fremgår dog ikke af adgangsbeviset og ligger som udgangspunkt ikke til grund for den årskarakter, som læreren tildeler eleven.

Ligesom på grundskoleområdet er det obligatorisk for lærerne at afholde testene, men ikke obligatorisk for eleverne at deltage i dem. En opgørelse fra 2006 viser, at 25,8 % af eleverne i gymnasiet ikke deltog i testene.

National prøvebank

Ud over de nationale test er der en national prøvebank for både grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Prøvebanken indeholder på grundskoleområdet test i hjemkundskab, mens den på det gymnasiale og erhvervsskoleområdet indeholder test for følgende fag:

  • Biologi A
  • Engelsk
  • Fransk
  • Fysik
  • Matematik
  • Spansk
  • Tysk
  • Prøvemateriale for Barn- och fritidsprogrammet, Byggprogrammet, Elprogrammet, Handelsprogrammet, Industriprogrammet, Medieprogrammet, Naturbruksprogrammet og Omvårdnadsprogrammet.

Testene kan frit benyttes af faglærerne i undervisningen. Til testene knytter sig retningslinier for karaktergivning.

Svensk debat om fordele og ulemper ved brugen af intern censur og nationale test

Sverige afviger set ud fra et internationalt perspektiv ved udelukkende at benytte sig af intern censur i forbindelse med de nationale test. Dette har ifølge Skolverket både fordele og ulemper. En af fordelene er, at lærerne føler, at myndighederne har tillid til dem og respekterer deres arbejde. Endvidere er der økonomiske fordele forbundet med, at lærerne retter testene inden for den ramme af undervisningstimer, som de er tildelt, frem for at aflønne eksterne censorer. Ulempen ved at undlade ekstern censur er, dels at den tid lærerne bruger på at rette ikke bliver brugt på undervisning, dels at der er en risiko for at lærerne giver deres elever højere karakter end (objektive) eksterne censorer ville have gjort. Ifølge Skolverket er eksisterer der enighed om, at fordele ved intern censur vejer tungere end ulemperne.

Der er ifølge Skolverket en overvejende positiv holdning til brugen af nationale test blandt elever, lærere og forældre, selvom man ikke har set en efterspørgsel på test i andre fag. De nationale test sikrer elever pålidelighed og retfærdighed i måling af deres viden og færdigheder i og med, at det er de samme tests, som afholdes på alle skoler.

Kildeangivelser:

www.eurydice.org

www.skoleverket.se

www.nifustep.no

Norge

I det følgende belyses det norske prøve- og eksamenssystem på grundskoleområdet, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Overordnet set opererer man i Norge i lighed med Danmark med en enhedsskole på grundskoleområdet. Det norske eksamens- og prøvesystem på grundskoleområdet og ungdomsuddannelserne minder om det danske system. Det norske testsystem i grundskolen har da også været en inspiration i udviklingen af det danske testsystem.

Grundskoleområdet

I Norge er der obligatorisk skolegang for børn i alderen 6-16 år. Nedenstående tabel illustrerer det norske grundskolesystem og giver et overblik over antallet af eksamener og nationale prøver:

Fra 1-7 klasse får eleverne ikke karakter. I 2007 blev der dog indført en obligatorisk kortlægningstest i 2. klasse. Baggrunden for indførelse af kortlægningstestene i læsning og regning/talforståelse er, at man fra regeringens side så et behov for på et tidligt tidspunkt at afdække, om den enkelte elev lever op til de mål for læsning og regning, der er formuleret i læreplanerne for 2. klasse. Med indførelsen af kortlægningstestene har den enkelte lærer fået et redskab til at identificere elever med problemer inden for regning og læsning på et tidligt tidspunkt i den obligatoriske undervisning.

Nationale test

I skoleåret 2007/2008 er der ligeledes indført nationale test i norsk og engelsk (læsning) samt matematik i 5. klasse og i 8. klasse25. Prøverne skal kortlægge, i hvilken grad elevernes færdigheder svarer til læreplanernes beskrivelse af de grundlæggende færdigheder, elever bør besidde i hhv. 5. klasse og 8. klasse. Testene må ikke overstige 90 minutter i 5. klasse og 120 minutter i 8.klasse. Undervisningsministeriet er ansvarlig for, at der udarbejdes vejledningsmateriale til lærerne. Nedenstående tabel illustrerer indholdet af de nationale test inden for hvert fag:

De nationale test i norsk er test af elevernes læsefærdigheder og ikke en test i faget norsk som helhed. Testen på 5. klassetrin består af tre tekster med tilsammen 26 opgaver, hvoraf otte er åbne opgaver og resten er flervalgsopgaver, hvor eleven skal vælge mellem 4 svaralternativer. På 8. klassetrin består testen af otte tekster med tilsammen 43 opgaver. 10 opgaver er åbne, mens 30 af opgaverne er flervalgsopgaver. De sidste tre opgaver består af udsagn, som eleverne skal tage stilling til og vurdere, om de er rigtige eller forkerte i forhold til teksten.

Den nationale test i matematik i 5. klasse indeholder 50 opgaver, mens den i 8. klasse indeholder 76 opgaver, hvoraf 51 er flervalgsopgaver.

Den nationale test i engelsk er en elektronisk test. På 5. klassetrin består testen af 35 opgaver, mens den på 8. klassetrin indeholder 42. opgaver. Eleverne svarer på opgaverne ved at:

  • Farvelægge
  • Flytte på billeder
  • Flytte på afsnit (8. klasse)
  • Klikke på enkeltord, billeder, tekstblokke og rigtige svaralternativer.

Prøver

Alle elever i 10. klasse skal til skriftlig prøve i et af følgende tre fag:

  • Norsk
  • Engelsk
  • Matematik

Hvert år bliver det besluttet centralt, hvilke skoler der skal op i hvilke fag. Prøverne rettes eksternt, og for hvert fag er der udformet en censorvejledning af Utdanningsdirektoratet. De fleste elever vil derudover komme op til mundtlig prøve i et andet fag (dog ikke i hjemkundskab, idræt eller billedkundskab). Dette besluttes lokalt. I de fag, hvor eleven ikke har været til skriftlig eller mundtlig prøve, er det lærerens årskarakter, som figurerer på afgangsbeviset. Karaktererne bliver givet på en skala fra 1-6, hvor 6 er den højeste og 1 den laveste karakter.

Ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne er for unge mellem 16-19 år. Det inkluderer generelle studieforberedende uddannelser eller erhvervsfaglig uddannelser.

Studieforberedende uddannelse er en treårig uddannelse. Eleven vælger mellem tre uddannelsesretninger og opnår generel studiekompetence og adgang til højskoler og universiteter. Erhvervsfaglig uddannelse indeholder ni uddannelsesretninger. Uddannelserne tager fem år at fuldføre.

Eleverne får en årskarakter for hvert fag, som dækker dennes indsats i det forløbende år. Karakter gives ud fra kompetencebeskrivelserne i læreplanen for hvert fag. Karaktererne gives på en 7-trinsskala hvor 0 er den laveste og 6 er den højeste. Karakteren 2 er bestået. Udover en karakter i faget får de studerende også en karakter i orden og adfærd. Her bruges karakterne "God", "Nokså god" og "Lite god". Disse karakter figurerer på afgangsbeviset.

Ved fag/svendeprøver og ved kompetenceprøven for lærerkandidater bruges karaktererne "Bestået meget godt", "Bestået" og "Ikke bestået".

Prøvesystemet minder om det danske system. Prøverne er enten skriftlige, mundtlige, en kombination eller praktiske. I de studieforberedende uddannelser er skriftlig prøve i norsk obligatorisk. Derudover er eleverne normalt til skriftlig prøve26 i mindst to andre fag. De skriftlige prøver er organiseret centralt af Utdanningsdirektoratet, og besvarelserne rettes af to eksterne censorer, som udpeges af fylkesmannen (Er det ikke en fra amtsrådet?). Utdanningsdirektoratet udarbejder censorvejledninger til de eksamener, som organiseres central.

Klager

I Norge kan man på grundskoleområdet og ungdomsuddannelserne klage over:

  • Standpunktskarakter
  • Prøvekarakter ved mundtlige og skriftlige prøver
  • Karakter ved fag/svendeprøver
  • Realkompetencevurdering

Klagefristen er på 10 dage ved standpunkts- og prøvekarakter. Ved svendeprøver og realkompetencevurderinger er fristen tre uger. Inden for klagefristen kan eleven bede om en begrundelse for karakteren undtaget for skriftlige prøver. Kræver eleven en begrundelse, afbrydes klagefristen indtil han eller hun har modtaget begrundelsen. Klagen skal være skriftlig, og såfremt eleven er umyndig skal klagen udfyldes af dennes forældre.

Klage ved skriftlige prøver

Klager ved skriftlige eksamener behandles af et klagenævn på tre medlemmer. Nævnet har kun kendskab til den karakter, der er givet og ikke begrundelsen for klagen. Nævnet afgør, om karakteren er rimelig eller urimelig og fastsætter en ny og endelig karakter, som kan være til fordel eller ulempe for eleven.

Klager ved mundtlige prøver

Ved mundtlige eksamener kan der kun klages, hvis der er begået formelle fejl under prøven, som kan have haft betydning for karakteren. Rektor skal i dette tilfælde indhente udtalelser fra censor og eksaminanden. På grundskoleområdet skal disse udtalelser samt rektors egen vurdering sendes til amtmanden (?), mens det inden for ungdomsuddannelserne er amtsrådet, der fungerer som klageinstans. Hvis eksaminanden får medhold i klagen, har han eller hun ret til at gå op igen og blive bedømt af en ny censor.

Kildeangivelser:

Utdanningsdirektoratets hjemmeside: www.udir.no

www.eurydice.org

www.regjeringen.no

www.utdanning.no

Finland

I det følgende beskrives det finske eksamens- og prøvesystem. Overordnet set adskiller det finske eksamens- og prøvesystem fra det danske på grundskoleområdet sig ved, at der ikke afholdes prøver og test. Den enkelte elevs videre vej i uddannelsessystemet er alene baseret på faglærernes årskarakterer. Heller ikke på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser afholdes der test eller prøver, mens gymnasiet afsluttes som i Danmark med en studentereksamen. Der er dog i modsætning til i Danmark kun tale om skriftlige prøver, som organiseres centralt af et studentereksamensråd. Nedenstående figur giver et overblik over det finske skolesystem:

Grundskoleområdet

I Finland er der undervisningspligt for børn i alderen 7 til 16 år. I Finland opererer man ikke med test og prøver i grundskolen. I det omfang eleverne gennemfører test, er dette alene på den enkelte faglærers initiativ. I 2006 indførte det finske undervisningsministerium nationale læseplaner. De nationale læseplaner er opdelt på klassetrin og indeholder en beskrivelse af den enkelte fags formål og indhold samt en række kriterier for, hvorledes den enkelte elev skal bedømmes. Kriterierne blev indført for at sikre en mere retfærdig og objektiv vurdering af eleverne. I grundskolen sker bedømmelse af eleverne en gang om året, hvor eleven får evalueret dennes viden og færdigheder. Fra 1.-7. klasse er evalueringen mundtlig, og læreren kan i denne forbindelse vælge at benytte sig af karaktergivning. I 8., 9. og 10. klasse er der krav om, at eleverne skal have karakter i alle fag. Karakterskalaen er fra 4 til 10, hvor 4 er utilstrækkeligt, mens 10 er udmærket. Ved slutningen af grundskolen modtager hver elev et afgangsbevis, hvor karaktererne fra alle fag figurerer.

Er en elev ikke tilfreds med en karakter, kan dennes forældre klage til Lensstyrelsen (amtet), der i samråd med rektor og den pågældende lærer vurderer klagen. Denne klagemulighed er relevant i og med karaktergennemsnittet fungerer som adgangsbegrænsende på den gymnasiale uddannelse.

Ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne er for unge mellem 16-19 år. Ungdomsuddannelserne består af en gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelser. Begge uddannelser tager tre år27 og giver adgang til videreuddannelse. Den enkelte elevs gennemsnit fra grundskolen ligger til grund for optaget af elever på gymnasiet, mens der er fri adgang til de erhvervsfaglige uddannelser.

Prøver i gymnasiet

Ved afslutning af hvert fag får eleven en karakter. Karakteren baseres på målbeskrivelserne af det enkelte fag. Karakterskalaen er den samme som i grundskolen, hvor der i nogle fag blot angives, om elev har bestået eller ej. Efter gymnasiet får eleven et afgangsbevis. Eleven skal dog først op til studentereksamen. Studentexamensnämnden, et nævn under det finske Undervisningsministerium, er ansvarlig for administrationen af prøverne. Udviklingen af prøverne sker i samarbejde med universiteterne og Uddannelsesstyrelsen. Prøverne afholdes to gange årligt på faste datoer, og en elev har maksimalt 3 prøveperioder til at fuldføre eksamen.

Eksamen består af mindst28 fire skriftlige prøver, hvoraf prøven i elevens modersmål er obligatorisk for alle. Herefter vælger eleven tre andre prøver ud af følgende fire muligheder:

  • Et af de andre nationale sprog
  • Fremmedsprog
  • Matematik
  • Generelle studier (herunder naturvidenskab, psykologi, biologi, kemi, fysik, idræt, historie etc.)

Der findes to niveauer inden for fremmedsprog, matematik og nationale sprog. I matematik og fremmedsprog skelnes der mellem grundniveau og højniveau, mens der i de nationale sprog skelnes mellem mellemniveau og højniveau. Eleven vælger selv, på hvilket niveau han eller hun ønsker at tage prøven, men mindst en af prøverne skal være på højniveau.

Inden for hvert område er der en række delprøver, som illustreret i tabellen nedenfor:

De skriftlige prøver har en varighed på seks timer. Bedømmelsen af testen foretages i første omgang af elevens faglærer, hvorefter prøven sendes til ekstern censur hos censorer. Det er Studentexamensnämnden, som står for rekruttering af censorer og for organiseringen af censorrunderne. Censorerne er enten faglærere eller lektorer fra universitet og aflønnes af Studenterexamensnãmden.

Der gives point for hver delprøve29, og disse bliver derefter oversat til en karakter. Karakterskalaen går fra 0 - 7, hvor 0 er laveste, og 7 er højeste. Selvom man har bestået en prøve, har man en mulighed for at tage den om igen, og det er så den højeste karakter, som vil figurere på eksamensbeviset. Er man dumpet til en prøve, må man tage prøven om op til to gange mere. Består man ikke inden for de førnævnte tre prøveperioder, skal man tage hele eksamenen om igen.

Er en elev ikke tilfreds med sin karakter, kan han eller hun sende en klage til skolens rektor, som herefter sender den videre til Studentexamensnämnden. Studentexamensnämnden retter besvarelsen igen, og en ny karakter gives. Denne karakter er endelig.

Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Der findes 11 forskellige uddannelsesretninger inden for erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Uddannelserne svarer til 120 ECTS, der fordeles på tre hovedelementer som følger:

  • 90 ECTS til erhvervsfaglig undervisning herunder praktik
  • 20 ECTS fordelt på 9 almene fag herunder modersmål, matematik og fremmedsprog.
  • 10 ECTS til valgfag

Vurdering af eleven foretages løbende af faglæreren og efter endt undervisning ud fra målbeskrivelserne af hvert fag. Eleven tildeles en karakter fra 1-5, hvor 1 er tilfredsstillende og 5 er udmærket. I valgfagene vil man ofte bruge karaktererne "bestået" og "ikke bestået".

Kildeangivelser:

www.eurydice.org

Studentexamensnämndens hjemmeside: http://www.ylioppilastutkinto.fi/se/

Det finske Undervisningsministeriums hjemmeside: http://www.minedu.fi/

Interview med Gun Oker-Blum - medlem af Studentexamensnämnden

Island

Grundskoleområdet

Den islandske Lov om grundskolen foreskriver undervisningspligt for børn i alderen 6-16 år. Kommunerne driver grundskolen for børn og unge. Prøver og andre former for evaluering, sædvanligvis skriftlige, afholdes af de enkelte lærere og skoler. Evalueringen er derfor ikke standardiseret mellem forskellige skoler og lærere. Det er meget forskelligt, hvordan evalueringen af elevernes fremskridt finder sted: Evaluering kan gives i form af en tal- eller bogstavkarakter eller en mundtlig/skriftlig kommentar. Der gives evaluering med regelmæssige mellemrum skoleåret igennem og ved slutningen af skoleåret. Nedenstående tabel illustrerer grundskolesystemet i Island og giver et overblik over antal af standardiserede prøver:

Standardiserede prøver ved afslutningen af grundskolen er valgfri, dvs. eleverne kan vælge, hvorvidt og hvor mange standardiserede prøver de ønsker at tage. I skoleåret 2001-2002 kunneeleverne vælge mellem prøver i fem fag, nemlig islandsk, dansk, engelsk, matematik og naturvidenskab. I skoleåret 2002- 2003 kunne eleverne vælge mellem seks fag, idet der også blev tilbudt en prøve i samfundsfag. Disse prøver afholdes, evalueres og er organiseret af Pædagogisk Institut. Pædagogisk Institut er et selvstændigt institut, der er finansieret af staten via Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur. Institutet er ansvarlig for organisering og afholdelse samt evaluering af landsdækkende standardiserede prøver og for sammenlignende analyse af uddannelsessystemet via deltagelse i internationale undersøgelser. Der gives karakterer efter skalaen 1 til 10 på basis af opgivne krav med 10 som højeste karakter. Formålet med disse prøver er primært at danne sig et indtryk af elevens standpunkt ved slutningen af grundskolen og hjælpe vedkommende elev med at vælge en ungdomsuddannelse. Ved slutningen af grundskolen får alle elever et eksamensbevis, der viser deres karakterer både i de standardiserede eksaminer og andre kurser, de har afsluttet i det sidste skoleår.

I 4. og 7. klasse tager eleverne to standardiserede prøver. Fagene der prøves i er islandsk og matematik. Undervisningsministeriet fremstiller oversigtseksaminer og standardiserede prøver for skolen for at kunne måle elevernes kundskabsmæssige status.>/p>

Ungdomsuddannelserne

Der findes fire forskellige studielinier indenfor ungdomsuddannelser: boglige linier, der fører til studentereksamen, erhvervsrettede linier, kunstneriske linier og en almen linie. De væsentligste former for skoler inden for ungdomsuddannelserne er:

  • Gymnasier, der tilbyder fire års undervisning, som fører til studentereksamen.
  • Tekniske skoler, der tilbyder boglig og praktisk uddannelse i autoriserede håndværksfag og nogle ikke-autoriserede fag.
  • Integrerede gymnasier, der tilbyder boglig uddannelse svarende til den i gymnasierne og erhvervsrettet uddannelse svarende til den i de tekniske skoler, såvel som andre specialiserede erhvervslinier.
  • Specielle fagskoler, der tilbyder uddannelser til specielle erhverv.

Der afholdes almindeligvis prøver i slutningen af hvert semester uanset typen af skole. Visse kurser afsluttes ikke med prøver, og karakteren baseres da på løbende evaluering og løsning af opgaver. For autoriserede håndværks vedkommende står det pågældende håndværk for svendeprøverne. I henhold til loven skal fagrådene stille forslag vedrørende bedømmelsen af håndværkeruddannelserne, herunder svendeprøverne. Bortset fra svendeprøverne findes der ikke standardiserede prøver i skoler på ungdomstrinet. Prøver varetages af den enkelte skole. I henhold til gældende lov om ungdomsuddannelser skal der afholdes standardiserede afsluttende eksaminer i bestemte fag. Denne bestemmelse trådte i kraft i skoleåret 2003-2004.


7 Barnets alder ved gennemførelse af test og eksamener, som angivet i ovenstående figur, er vejledende. Flertallet af børnene vil på prøvetidspunkterne være henholdsvis 7, 11, 14 og 16, men enkelte børn kan være yngre eller ældre, hvis de har henholdsvis sprunget et år over eller har gået en klasse om. Det er barnets lærer, som tager stilling til, hvornår barnet er klar til at gå til at tage de forskellige test.

8 the Edexcel Foundation, Oxford Cambridge and RSA Examinations (OCR), and the Assessment and Qualifications Alliance, (AQA)

9 Eksempler på testspørgsmål kan ses på http://www.qca.org.uk/qca_8825.aspx

10 Eksempler på test spørgsmål kan ses på http://www.qca.org.uk/qca_8826.aspx

11 Eksempler på opgaver i fase 3 testene kan ses på http://www.qca.org.uk/qca_8827.aspx

12 For eksempel på censur instruktioner og prøven i Engelsk A se http://www.edexcel.org.uk/VirtualContent/42551.pdf

13 En længere beskrivelse af faget Health og Social Care kan ses på http://www.aqa.org.uk/qual/pdf/AQA-3821-W-SP-08.PDF

14 Applied art and design, Applied business, Applied ICT, Applied science, Engineering, Health and social care, Leisure studies, Media: communication and production, Performing arts og Travel and tourism.

15 De eksterne skriftlige prøver rettes af den censorinstitution, som har udviklet prøven.

16 CITO arbejder for øjeblikket mod at testen tages i løbet af en årrække på to år i stedet for at eleverne skal tage alle testene i det sidste år af grundskolen.

17 De computerbaserede test er på udviklingsstadium og afholdes kun på WMBO

18 IBP opdeler landet i regioner og matcher inden for regioner lærer, som har samme antal af elever oppe i et fag, således at lærerne ikke retter flere eksterne opgaver end de selv har sendt til censur.

19 Dette beløb er eksklusiv det administrationen af testene på de enkelte skoler koster og herunder den løn lærerne får for den tid, de bruger på at udføre og rette testene.

20 Se eksempel på målbeskrivelse at faget engelsk se http://www.skolverket.se/sb/d/715. Målbeskrivelserne af alle fag ses i Skolverkets engelske rapport: Compulsory School Syllabus (http://www3.skolverket.se/ki/eng/comp.pdf)

21 Eksempler på test kan ses på skolverkets hjemmeside under de forskellige eksempler på deltest http://www.skolverket.se/sb/d/284

22 For eksempler se http://www.skolverket.se/content/1/c4/20/96/Svenska_skolar9.pdf samt http://www.skolverket.se/sb/d/284

23 For mere information om de nationale test 2006 herunder overvejelser omkring bortfald etc. se Skoleverkets rapport: Ämnesprovet 2006 i grundskolans åk 9 och specialskolans åk 10 (http://www.skolverket.se/sb/d/306/a/1881)

24 Eksempler på deltestene i testfagene kan ses på http://www.skolverket.se/sb/d/277

25 Eksempler på testene kan ses på http://www.udir.no/templates/udir/TM_Artikkel.aspx?id=2607

26 Eksempler på prøver kan ses på http://www.utdanningsdirektoratet.no/templates/udir/TM_Tema.aspx?id=242

27 Den gymnasiale uddannelse består af 75 obligatoriske kurser, som det er muligt at afslutte på to år, hvorefter man kan tage sin studentereksamen, De fleste elever vælger dog at tage valgfag og er derfor først færdig efter tre år.

28 Der er ingen øvre grænse for hvor man fag man kan går til prøve i. Der er dog en eksamensafgift, som betales per fag og derfor lægger en begrænsning. De fleste elever er til prøve i seks fag.

29 Hvert??år?? fastsætter Studentexamensnämnden for hver fag hvor mange point en given karakter kræver. Dette gøres på baggrund af sidste eksamensrunde, således at man kan forvente at 5 % af eleverne får den højeste karakter og 5 % får den laveste karakter. Denne praksis har stor betydning for optaget på universitet, da adgang til universitet baseres på dels en indgangsprøve dels gennemsnittet fra studentereksamen, Eleverne vil oftest søge direkte på universitet efter afslutning af gymnasiet, da dette sikre at elevens gennemsnit bliver sammenlignet med andre, der er bedømt ud fra sammen pointopdeling.

groslash;n streg

Bilag 6: Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen fremlægger i sin rapport følgende anbefalinger:

Fra kapitel 8. Effektivisering af prøveformerne:

Arbejdsgruppen anbefaler, at de valgte prøveformer i uddannelserne gennemgås med henblik på at gennemføre justeringer, således at:

1. man i videst muligt omfang anvender skriftlige prøver

2. skriftlige prøver i videst muligt omfang udformes centralt

3. mundtlige prøver og praktiske prøver kun anvendes, hvor det er nødvendigt i forhold til dokumentation af målopfyldelsen

4. flerfaglige prøver kun anvendes, hvor det er nødvendigt i forhold til dokumentation af målopfyldelsen

5. gruppeprøver kun anvendes, hvor det er nødvendigt i forhold til dokumentation af målopfyldelsen

6. de hjælpemidler, der anvendes i undervisningsforløbet, også kan anvendes under prøven

Fra kapitel 9. Antallet af prøver i en samlet uddannelse:

7. Antallet af prøver i de enkelte uddannelser gennemgås med henblik på at vurdere, om omfanget af prøver og ressourceanvendelsen er hensigtsmæssigt.

8. Der gennemføres en undersøgelse af ressourceforbruget til eksamen i forhold til ressourceforbruget til den samlede undervisning,

9. Der gennemføres en undersøgelse af forholdet mellem længden af eksamensperioder og længden af undervisningsperioder.

Fra kapitel 10. Stikprøvevis censur:

10. Mulighederne for at indføre stikprøvevis censur ved prøverne på de enkelte uddannelser skal gennemgås med henblik på over en kortere årrække at indføre en sådan ordning. I denne sammenhæng skal institutionens leders mulighed for at udtage bestemte hold/fag i stikprøven medtænkes.

11. Der skal sikres uddannelse af lærereksaminatorerne, således at forudsætningen underbygges om, at de giver den korrekte karakter.

Fra kapitel 11. Censorinstitutionen:

12. Der udarbejdes rettevejledninger til støtte for korrekt karaktergivning

13. Klage- og ankesystemet gennemgås med henblik på at fastholde retssikkerheden uden at gøre det unødigt bureaukratisk og omkostningstungt.

14. Klageregler ændres, så ombedømmelse kan medføre lavere karakter.

15. Censorinstitutionens rolle udvides til at beskæftige sig med, om selve prøve- og eksamenssystemet fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens mål.

16. Censorkorpsene forankres uden for Undervisningsministeriet.

17. Undervisningsministeren opretter et censorråd betjent af et mindre sekretariat forankret i en eksisterende organisation.

18. På alle uddannelsesområder organiseres censorerne i tilsvarende overordnede censorkorps (inkl. censorformandskaber). I censorkorpset indgår uddannelsesområdets enkeltfag som afdelinger med hver sin formand.

19. Censorerne afgiver beretning om forløbet af deres censorvirksomhed som grundlag for censorformandskabernes årsberetninger og censorrådets arbejde.

20. Censorbeskikkelse forudsætter gennemførelse af en censoruddannelse eller som minimum et introduktionsforløb bl.a. til fremme af retssikkerheden.

21. Det overvejes at indføre en form for autorisation af censorer.

22. Rekruttering af nye censorer bør som hovedregel ske ved opslag.

Fra kapitel 12. Øget anvendelse af interne prøver og løbende evaluering:

23. Karakterer på eksamensbeviser gives i højere grad end i dag af underviseren.

24. I de gymnasiale uddannelser anvendes censorressourcerne fortrinsvis til prøver i fag på de højeste niveauer.

25. På KVU/MVU og diplomuddannelserne erstattes reglen om, minimum halvdelen af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver, med en regel om, at anvendelse af ekstern censor alene er obligatorisk ved en indledende prøve, der afdækker studiekompetence, og ved en relevant afsluttende prøve som fx professionsbacheloropgaven.

Fra kapitel 13. Digitale test og prøver:

26. Muligheden for at anvende IT-baserede prøver i de enkelte uddannelser skal fortsat undersøges.

27. På kortere sigt igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle IT-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Det drejer sig fx om prøver, der kan erstatte en række skriftlige prøver fx færdighedsregning i grundskolen og gymnasiale prøver i engelsk og matematik uden hjælpemidler.

28. De nuværende skriftlige prøver gennemgås med henblik på at vurdere i hvilket omfang, der kan udskilles en færdighedsdel, der bedømmes ved IT-baserede prøver.

29. Et udviklingsarbejde igangsættes vedrørende udvikling af mere avancerede IT-prøver.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Prøve- og eksamenssystemet – Udfordringer og muligheder"
© Undervisningsministeriet 2008

Forrige kapitel Til forsiden tom
Til sidens top