Kapitel 3 fremlægger arbejdsgruppens overordnede bemærkninger til kommissoriets hovedpunkter, herunder ressourceomlægning med henblik på større fleksibilitet for den enkelte institution og et kvalitetsløft af prøve- og eksamenssystemet.

Kapitel 4 sammenfatter karakteristiske træk ved udvalgte landes prøve- og eksamenssystemer på baggrund af den internationale undersøgelse, som arbejdsgruppen har iværksat og som findes i bilag 5.

Kapitel 5 præciserer de begreber vedrørende prøve- og eksamenssystemet, der anvendes i rapporten. Derudover gives en beskrivelse af det eksisterende prøve- og eksamenssystem på Undervisningsministeriets uddannelsesområder samt eventuelle igangværende overvejelser om ændringer heraf. Bilag 3 viser eksempler på afgangs- og eksamensbeviser.

Kapitel 6 sammenfatter den casebaserede undersøgelse af de omkostninger, der er forbundet med prøve- og eksamensafholdelse inden for udvalgte uddannelser i Undervisningsministeriets regi. Undersøgelsen findes i sin helhed som bilag 4.

Kapitel 7 omtaler parametre (validitet, reliabilitet etc.), som knytter sig kvaliteten af et prøve- og eksamenssystem.

Kapitel 8 indeholder en analyse af de eksisterende prøveformer samt anbefalinger til effektivisering af anvendelsen af forskellige prøveformer.

Kapitel 9 indeholder yderligere anbefalinger til mulige ressourcebesparelser vedrørende det samlede antal prøver i en eksamen.

Kapitel 10 indeholder yderligere anbefalinger til mulige ressourcebesparelser vedrørende øget anvendelse af stikprøvevis censur.

Kapitel 11 analyserer den nuværende brug af censorer, og på baggrund heraf foreslås en ændret anvendelse af censorer samt en ny måde at organisere censorkorps på.

Kapitel 12 diskuterer anvendelsen af interne prøver og løbende intern evaluering.

Kapitel 13 indeholder forslag til mulige anvendelser af digitale prøver.

Resumé af rapportens anbefalinger

En oversigt over samtlige anbefalinger i rapporten findes i bilag 6. I dette afsnit fremhæver arbejdsgruppen sine centrale anbefalinger, således at hovedlinierne i arbejdsgruppens analyser kommer til at fremstå klart.

Arbejdsgruppens overvejelser har blandt andet drejet sig om balancen mellem tillid og kontrol ved karaktergivning i prøvesystemet. I det eksisterende prøve- og eksamenssystem er der kontrol i form af censormedvirken ved afgivning af stort set hver eneste karakter. Tillid til, at læreren på egen hånd kan give den korrekte karakter, optræder som undtagelsen. Arbejdsgruppen foreslår, at denne vægt på kontrol nedtones og anbefaler, at:

• karakterer på eksamensbeviser i højere grad end i dag gives af underviseren - enten i forbindelse med afholdelse af interne prøver eller på baggrund af løbende intern evaluering, herunder afholdelse af test.

En anden balance, som arbejdsgruppen har beskæftiget sig med, er på den ene side ressourceforbruget til prøver og eksamen og på den anden side pålideligheden og troværdigheden af de karakterer, der gives. Her er det arbejdsgruppens opfattelse, at prøvesystemet er særdeles omkostningstungt, både hvad angår økonomiske ressourcer, men også tidsmæssige ressourcer. For eksempel er de tidsmæssige ressourcer, der anvendes i forbindelse med mundtlige prøver ofte væsentlig større end ved skriftlige prøver.

Udgangspunktet for valg af prøveform er de mål, prøven skal kunne dokumentere opfyldelsen af. Vi anbefaler, at man i videst muligt omfang imødekommer kravet til målopfyldelse ved at anvende skriftlige prøver. Hvis dokumentation af opfyldelse af nogle af målene for faget/prøven gør det nødvendigt, vælges en mundtlig prøve eller en praktisk prøve. Arbejdsgruppen har som klar forudsætning haft, at de ressourcer, der kan frigives ved at omlægge prøve- og eksamenssystemet, skal kunne konverteres til undervisning eller til opkvalificering af censorer og lærere. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at:

• der anvendes skriftlige prøver i videst muligt omfang
• antallet af prøver i de enkelte uddannelser tages op til overvejelse
• der anvendes stikprøvevis censorkontrol af karaktergivningen, hvor denne er varetaget af interne lærere
• der skal sikres uddannelse af lærereksaminatorerne og censorerne

Censorinstitutionen har spillet en særlig rolle i arbejdsgruppens overvejelser. Dels foreslår arbejdsgruppen, at anvendelsen af censorer fokuseres, dels at censorerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, spiller en vigtig rolle i sikringen af den enkelte institutions prøve- og eksamenssystem

I forlængelse af den ændrede karakter af censorernes opgaver foreslår arbejdsgruppen, at der oprettes et censorråd, hvis opgaver er dels at være rådgivende organ for ministeren i principielle forhold vedrørende censorinstitutionens rolle, dels at varetage de overordnede principper for beskikkelse, uddannelse og anvendelse af censorer. Endelig skal rådet sikre, at de afstukne principper overholdes.

Af rapportens anbefalinger vedrørende censorinstitutionen kan nævnes følgende:

• Censorinstitutionens rolle udvides til at beskæftige sig med, om selve prøve- og eksamenssystemet fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens mål
• Der oprettes censorkorps for alle de større uddannelsesområder placeret uden for Undervisningsministeriet.
• Undervisningsministeren opretter et censorråd betjent af et mindre sekretariat og gerne forankret i en eksisterende organisation

Endelig har arbejdsgruppen undersøgt mulighederne for anvendelse af digitale prøver. Arbejdsgruppen ser på sigt et stort potentiale i anvendelsen af digitale prøver, men erkender samtidigt, at en udstrakt brug af digitale prøver kræver en periode med fortsat udviklingsarbejde.

Arbejdsgruppen giver følgende centrale anbefalinger på dette felt:

• På kortere sigt igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle IT-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Det drejer sig fx om prøver, der kan erstatte en række skriftlige prøver fx færdighedsregning i grundskolen og gymnasiale prøver i engelsk og matematik uden hjælpemidler.
• De nuværende skriftlige prøver gennemgås med henblik på at vurdere i hvilket omfang, der kan udskilles en færdighedsdel, der bedømmes ved IT-baserede prøver.
• Et udviklingsarbejde igangsættes vedrørende udvikling af mere avancerede IT-prøver.

Arbejdsgruppens overordnede bemærkninger

Arbejdsgruppen kan fuldt ud tilslutte sig kommissoriets hovedpunkt, nemlig at det gælder om at finde en god balance mellem på den ene side det centrale behov for at kunne anvende prøver og eksamener som en del af grundlaget for mål- og rammestyring og på den anden side at give den enkelte institution troværdige muligheder for selv at prioritere økonomiske ressourcer, herunder den del, der medgår til at administrere og afvikle prøver og eksamener.

Vi har gennemført en større undersøgelse af prøve- og eksamenssystemet på skoleområdet i en række europæiske lande. Det fremgår meget klart af undersøgelsen, at der her i landet er udviklet det mest intensive prøve- og eksamenssystem, og at flere lande i alt væsentligt holder sig til forholdsvis enkle, centralt udformede tests og/eller interne prøver på skolerne.

Et uddannelsessystem uden prøver og eksamener er ikke ønskeligt. Det at kunne forberede og gennemføre en prøve er naturligvis en kompetence i sig selv. Men den internationale undersøgelse har bekræftet os i, at det trods alt er selve uddannelsesforløbet og læringsprocessen, der er det væsentlige. Prøver og eksamen bør hverken tidsmæssigt eller økonomisk fylde ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til de målsætninger, der i øvrigt er for uddannelsesforløb. Således finder arbejdsgruppen ikke, at et stort antal prøver og herunder mange med ekstern medvirken kan være et kvalitetsmål i sig selv. Vores undersøgelse af en række udvalgte uddannelsesinstitutioner påviser, at omkostningerne ved at afholde prøver og eksamener er betydelige.

Caseundersøgelsen viser således, at der på hovedparten af de deltagende uddannelsesinstitutioner er tale om en relativ høj andel af det samlede antal lærerårsværk, der anvendes til aktiviteter i forbindelse med prøveafholdelse.

Omkostningerne kan efter vores vurdering reduceres betragteligt ved at indføre flere nye eksamens- og evalueringsformer, der frigør både lærer- og censorressourcer, fx prioritering af skriftlige opgaver frem for mundtlige, løbende evalueringer i tilknytning til undervisning, stikprøvebaseret censur og ITbaserede tests.

Ressourcebesparelser i eksamens- og prøvesystemet behøver imidlertid ikke at betyde forringet kvalitet af uddannelse og undervisning. De derved frigivne ressourcer, kan anvendes bedre både i selve undervisningen og i udviklingen af det interne kvalitetssikringssystem.

Fleksibilitet i det eksisterende system

De eksisterende prøve- og eksamenssystemer er nemlig som hovedregel ikke fleksible og giver ikke institutionerne mulighed for selvstændigt at disponere og derved lokalt fastlægge principper for prøveafholdelse og krav til eksamen.

Undtaget er de videregående uddannelser, der har en vis grad af fleksibilitet, for eksempel når det gælder omfanget af ekstern censur. Således er der en minimumsgrænse for omfanget (målt i ECTS-point) af ekstern censur på 50 %. Derudover er det i de fleste tilfælde ikke centralt fastsat, hvilken prøveform der skal anvendes. Dette gælder dog ikke de centralt stillede skriftlige prøver. Endelig fastsætter eksamensbekendtgørelsen rammerne for hvilke prøveformer, der kan anvendes.

For skoleuddannelserne (grundskolen og de gymnasiale uddannelser) indskrænker fleksibiliteten sig til, at der for enkelte fag er valgfrihed mellem to mundtlige prøveformer.

Nye muligheder for fleksibilitet og decentralisering

Vores analyser af omkostningerne ved prøve- og eksamenssystemet viser, at nedenstående parametre er afgørende for, hvor omkostningstungt et prøve- og eksamenssystem er:

• Det totale antal af prøver
• Forholdet mellem antallet af mundtlige prøver og skriftlige prøver
• Omfanget af ekstern censur
• Omfanget af digitale prøver

I det eksisterende system er disse parametre stort set låst fast. Såfremt der skal frigives ressourcer fra prøve- og eksamenssystemet til fx undervisning eller kvalificering af censorer, kan det ske ved at ændre på parametrene.

En mulighed er centralt at ændre dem til en anden fastlåst position, hvorved der frigives ressourcer til sektoren. En anden mulighed er, at det overlades til en decentral beslutning på den enkelte institution at vælge værdierne for de fire parametre, hvorved der frigives ressourcer til den enkelte institution.

Endelig kan de to muligheder kombineres, således at der frigives ressourcer til såvel sektoren som til den enkelte institution.

Det har været en klar forudsætning for vores arbejde, at anvendelsen af disse frigjorte midler bindes til undervisning og sikring af kvaliteten af prøve- og eksamenssystemet. Ressourcerne, der frigøres i uddannelsessektoren, kan for eksempel anvendes til uddannelse af censorerne, således at de bliver rustet til deres ændrede opgave. De frigjorte ressourcer på den enkelte institution kan fx - ud over undervisning - anvendes til at kvalificere lærerens bedømmelse af eleverne.

Censorinstitutionen

Der er et særligt dansk fokus på en censorinstitution, hvor eksterne censorer bidrager til at give retssikkerhed i de enkelte prøver og til at sikre ensartede bedømmelser.

Censorinstitutionen har siden begyndelsen af 1990'erne været genstand for en række evalueringer og undersøgelser. Resultatet har været en række ændringer med blandt andet det formål at styrke censorernes rolle i forbindelse med sikring af kvalitet på uddannelserne, sikre uafhængighed af uddannelsesinstitutionerne, mv. Ændringerne har først og fremmest fundet sted på de videregående uddannelser, hvor censorformandskaber er tillagt en væsentlig rolle, og censorkorpsenes sammensætning skal være præget af repræsentanter for uddannelsernes aftagere.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i nogle rapporter vurderet effektiviteten i og gennemslaget af de forskellige ændringer af censorinstitutionen. Resultatet har været, at censorinstitutionen på nogle fagområder, fx det merkantile område og lærer- og pædagoguddannelserne, fungerer fuldt ud efter ændringernes hensigt. For alle uddannelser gælder, at omkostningerne ved censorinstitutionens medvirken er betydelige og i flere tilfælde voksende. Forholdet er nemlig det, at den kvalitative styrkelse af censor11 institutionen har krævet yderligere ressourcer, uden at der samtidig har kunnet hentes midler fra en reduktion af antallet af censorbedømte prøver. Denne model for finansiering af en styrket censorinstitution blev ellers anbefalet allerede i rapporten fra 1991 udarbejdet af et udvalg nedsat af de daværende uddannelsesråds formandskollegium.

Vilkårene for nye overvejelser om prøve- og eksamenssystemet

Prøve- og eksamenssystemet har ikke været genstand for en samlet overvejelse siden rapporten også fra 1991 fra en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriets indholds- og kvalitetsprojekt. Det var 1991- arbejdsgruppens centrale anbefaling, at antallet af prøver og eksamener i en uddannelse med jævne mellemrum tages op til revision. Opfølgningen på denne anbefaling må siges at have været beskeden i hvert fald i henseende til revisioner, der har reduceret prøvernes antal og omkostninger.

Udviklingen på prøve- og eksamensområdet er formodentlig præget af flere faktorer, der tilsammen fører til en fastholden ved status quo. Elever (forældre) og studerende ønsker gennem prøver og eksamener dokumentation for, at de har gennemført et uddannelsesforløb og en angivelse af, hvor deres faglige styrke ligger som forudsætning for erhvervsvalg. De ønsker samtidig detaljerede eksamensbeviser som adgang til videre uddannelse eller arbejdsmarkedet. Institutionsledere og uddannelsesansvarlige kan udnytte den indsigt, et holds prøveresultater giver om kvaliteten af lærernes undervisning. Det samme kan lærerne; men disse er nok særligt fokuserede på, at en afsluttende ekstern prøve understreger deres fags relevans og sikrer elevernes motivation. Arbejdsgivere og samfundets interessenter i øvrigt værdsætter den informationsværdi, der ligger i detaljerede eksamensbeviser, om end der er konstateret en tendens til, at man i forhold til personlige egenskaber og tidligere erhvervserfaring tillægger karaktererne større betydning, jo yngre ansøgeren er. Regeringen har i de seneste år lagt vægt på offentliggørelse af eksamensgennemsnit som kvalitetsindikator.

Der har kun været beskedne tilløb til en overordnet diskussion af forskellige prøveformer i forhold til formålet. Det stærke islæt af mundtlige prøver i forhold til skriftlige er tilsyneladende accepteret, uanset at prøveformen er mere omkostningstung og har nogle indbyggede usikkerhedsmomenter i vurderingen af den enkelte eksaminand. Til gengæld har gruppeprøver fået betydelig opmærksomhed og er nu afskaffet som eksterne prøver.

En ny problemstilling i forhold til eksamens- og prøvesystemet er implikationerne for socialt svage elever og studerende af prøvesystemets intensitet og udformning.

Retssikkerheden

Med hensyn til den stærkt udbyggede og omkostningstunge censorinstitution lægger elever og studerende erfaringsmæssigt meget stærk vægt på dennes garanti for den enkeltes retssikkerhed i prøvesituationen. Danmark er imidlertid nu et af de meget få lande, hvor censorer har denne funktion. Institutionsledere kan se deres fordel i censorkorps, der fungerer som sparringspartnere i udviklingen af uddannelsernes kvalitet, mens lærerne i særlig grad fokuserer på muligheden for faglig dialog med censorer, der er kolleger på andre uddannelser. Erhvervslivet opfatter censorinstitutionen som en garant for kvaliteten - ikke mindst efter brugen af aftagercensorer er blevet mere udbredt på de videregående uddannelser.

Øget professionalisme i prøve- og eksamenssystemet

Det er i øvrigt også værd at hæfte sig ved, at Danmark, der internationalt har en førerposition med hensyn til antal prøver og eksamener, til gengæld har en yderst beskeden forskning på området. I betragtning af den vægt, hvormed prøver og eksamener indgår i den enkelte lærers arbejdsliv, er det også påfaldende, at anvendelse af prøver, indsigt i prøveudformning og eksaminationsteknik med mere ikke indgår som del af seminariernes læreruddannelse eller af pædagogisk videreuddannelse af universitetskandidater fx til gymnasielærere.

Den manglende uddannelse i karaktergivning blev i øvrigt også påpeget som et problem af Karakterkommissionen i forbindelse med indførelsen af den nye karakterskala.

Interne prøver og evaluering

Det er vores opfattelse, at det meget intensive danske eksamenssystem med mange karakterbedømte prøver med censormedvirken nu bør overvejes i forhold til interne prøver og intern evaluering som alternativ. Det er efter vores vurdering værd at overveje, om elevers og studerendes læringsproces ikke vil blive mindst lige så styrket af løbende evalueringer i tilknytning til undervisningen som af perioder med koncentreret og afgrænset eksamensforberedelse.

Digitale tests

Vores vurdering er samtidig, at digitale tests med stor fordel kan indgå i en sådan overvejelse ikke mindst i forbindelse med løbende evaluering og i tilknytning til lærerens bedømmelse af den enkelte i de tilfælde, hvor læreren er den eneste, der bedømmer. Arbejdsgruppen er bevidst om, at anvendelsen af digitale tests synes at skabe både stærke tilhængere og stærke modstandere. Der er derfor tale om en udvikling, som vi anbefaler ikke forceres, men holdes i et tempo, således at de nødvendige erfaringer og den bagvedliggende forskning til stadighed kan udnyttes.

Den internationale undersøgelse

Rapporten om de udenlandske erfaringer, der findes som bilag 5, indeholder beskrivelser af prøve- og eksamenssystemet i England, Nederlandene, delstaten Bayern, Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved at undersøge prøve- og eksamenssystemerne i lande, som Danmark ofte finder det relevant at sammenligne sig med , er arbejdsgruppen blevet bekræftet i, at det er muligt at nedtone nogle af de meget ressourcetunge dele af det danske prøve- og eksamenssystem uden tab af kvalitet. Arbejdsgruppen har ikke fundet ét udenlandsk prøve- og eksamenssystem, som i sin helhed vil kunne overtages. Men hver især har de undersøgte landes prøve- og eksamenssystemer nogle karakteristiske træk, som bekræfter arbejdsgruppen i dens overvejelser og anbefalinger, og som arbejdsgruppen derfor finder det fornuftigt at indarbejde i en justering af det eksisterende danske system.

Først og fremmest er det meget markant, at der i størstedelen af de undersøgte lande er udstrakt tillid til, at lærerne er i stand til at bedømme eleverne/de studerende i den forstand, at der ikke er et udtalt behov for medvirken af en censor hver eneste gang, der skal gives en karakter.

Dernæst er anvendelsen af mundtlige prøver generelt meget begrænset i forhold til skriftlige prøver. Bedømmelsen af de skriftlige prøver foretages som hovedregel af læreren alene, men med mulighed for stikprøvevis kontrol af lærerens bedømmelse - enten med henblik på en justering af karaktergivningen eller med henblik på vejledning af læreren i forbindelse med fremtidige vurderinger.

Der er stor variation i antallet af prøver i en samlet eksamen. Således indeholder den finske studentereksamen mindst fire prøver (og normalt kun seks prøver), hvor kravet til den danske studentereksamen er 11 prøver. Samtidigt er det værd at bemærke, at der på nogle landes eksamensbeviser, fx beviser fra Bayern, optræder en række karakterer, som er givet undervejs i uddannelsesforløbet, således at eksamensbeviset ikke alene udtrykker elevens/den studerendes standpunkt ved afslutningen af undervisningen i faget, men også standpunktet undervejs i forløbet.

Brugen af digitale prøver er meget begrænset, dog med en meget markant undtagelse i Nederlandene, hvor institutionen Cito har udviklet et digitalt prøvesystem, der fx benyttes som den afgørende faktor, når det skal afgøres, i hvilken gren af ungdomsuddannelsessystemet eleverne fra grundskolen kan fortsætte.

Endelig er der konstateret stor variation i de undersøgte landes klagesystemer. I en række af de undersøgte lande, fx Nederlandene, er der meget begrænsede muligheder for at klage over en karakter - det kan undersøges, om der er sket en åbenlys (banal) fejl ved karaktergivningen - ellers er eneste mulighed civilt søgsmål. I andre lande, fx England, er der et meget udbygget klagesystem sammenlignet med det danske system.

Denne side indgår i publikationen "Prøve- og eksamenssystemet – Udfordringer og muligheder"
© Undervisningsministeriet 2008