Præsentation og formidling

Udvalget er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan præsenteres og formidles i tekst, film, internet mv., herunder til brug for undervisningen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne mv.

Den brede målgruppe for demokratikanon er den danske befolkning. Udvalget har besluttet, at demokratikanon ved sin præsentation skal foreligge i bogform og som internetpublikation. Udvalget ønsker at fremhæve følgende forslag til den videre formidling af demokratikanon blandt befolkningen:

• Produktion af en dokumentarisk tv-serie i 35 afsnit (ét afsnit for hvert kanonpunkt), hvor betydningen for demokratiet og frihedsrettighederne i hvert af de udpegede kanonpunkter behandles.
• Temalørdag på DR2 om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon og den historiske belysning af demokratiet som styreform og filosofisk begreb frem til i dag.
• Produktion af debat- og quizprogrammer til radio og tv om kanonpunkterne og danskernes kendskab hertil.
• Udvikling af brætspil og internetbaserede spil med udgangspunkt i demokratikanon.
• Afholdelse af nationale og lokale foredrag og andre events om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon.

Formidlingen af demokratikanon bør have særligt fokus på uddannelsessystemet, og der bør her ske en målrettet formidling af tankerne bag og historien om demokratiet i dagens Danmark. Grundskoleområdet er oplagt målgruppe for formidlingsindsatsen, men demokratikanon skal ligeledes formidles i de andre dele af uddannelsessystemet, hvor demokratisk dannelse er en integreret del af undervisningen og uddannelsens formål.

Det indgår i folkeskolelovens formålsbestemmelse, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Af lov om friskoler og private grundskoler mv. fremgår det, at frie grundskoler efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Også styringen af kommunernes skolevæsen er organiseret med lokal demokratisk medinddragelse. Forældre og elever er repræsenteret i skolebestyrelser, og eleverne har fra 5. klasse ret til at danne elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter til at deltage i udvalg og arbejdsgrupper, som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne.

Efter grundskolen fortsætter den demokratiske dannelse i uddannelsessystemet både i form af undervisning i demokrati og mulighed for medindflydelse gennem deltagelse i kollegiale organer. Det indgår i målformuleringerne for såvel ungdomsuddannelserne som de korte og mellemlange videregående uddannelser, at uddannelserne skal bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. På de frie kostskoler, herunder folkehøjskoler og efterskoler, er hovedsigtet livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Historisk set er denne skoleform tæt knyttet til folkestyret og udviklingen af demokrati i Danmark.

Der skal værnes om de demokratiske værdier, og børn og unge skal opdrages med og til demokratisk praksis i bred forstand. Der er brug for grænsesætning og samtale om, at demokratiet ikke kun handler om rettigheder, men også om pligter og om hensynet til både den enkelte og til fællesskabet. Et velfungerende elevråd eller andet kollegialt organ er et oplagt forum for afprøvning af det repræsentative demokrati og samtidigt et rum, hvor debatkulturen og diskussionslysten kan frem mes og udvikles.

I relation til brug af demokratikanon i undervisningsøjemed foreslås det, at den enkelte uddannelsesinstitution en gang om året sætter særligt fokus på demokrati. Den konkrete tilrettelæggelse vil naturligvis afhænge af, om der er tale om en folkeskole, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelsesinstitution. Udvalget op fordrer i den forbindelse til, at der i uddannelsessystemet arbejdes bevidst med demokrati i bred forstand som en afspejling af bredden i demokratikanon.

I forhold til formidlingsindsatsen i grundskolen finder udvalget, at alle kanonpunkterne bør indtænkes i undervisningen og dagligdagen i skolen. Udvalget ønsker at fremhæve følgende forslag til den videre formidling af demokratikanon i grundskolen:

1. Demokratikanon vedlægges undervisningsvejledningen i de nye faghæfter for historie og samfundsfag i folkeskolen (undervisningsvejledningen er ikke en bindende tekst for læreren, men netop en vejledning, som vedkommende kan vælge at følge eller lade være).

2. Demokratikanon gøres til genstand for emneuger, ikke mindst i 2009 med Grundlovens jubilæumsår.

3. Historiekanon/demokratikanon-spil for 5. klasse og frem, hvor eleverne kan teste deres paratviden om demokrati og historie.

4. Demokratikanon som inspirationskilde for de tværfaglige projekter, som tilstræbes i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelserne. For eksempel projektopgaver med tematiske læsninger på tværs af kanonteksterne.

5. Der bør fra Folketinget i 2009 udgå mindst ét initiativ, som har folkeoplysende karakter, for eksempel offentligt møde i Landstingssalen for både forskere, fagfolk, højskolefolk mv. med det formål at drøfte demokratikanon og demokratiets aktuelle tilstand.

Afslutningsvis skal udvalget pege på nogle få konkrete eksempler på, hvordan et kanonpunkt kan tænkes formidlet til eleverne i grundskolen.

Demokratiets rødder

• Opsætning af ordene Demos og Kratos i klassen eller ved skolens indgang.
• Dramatisering af en Folkeforsamling og en Folkedomstol.
• Inddragelse af temaer fra græske tragedier i faget drama.
• Dans af græske kædedanse til græsk folkemusik i faget musik.
• Tegning og maling af relevante motiver fra det antikke Athen i faget billedkunst.

Den franske revolution

• Belysning af de reelle begivenheder, der satte revolutionen i gang.
• Præsentation af det omfattende billed- og filmmateriale om denne begivenhed, som genstand for analyse og debat.
• Gennemgang af Frankrigs geografi og hovedstadens rolle i historien under inddragelse af de dengang relativt tætte bånd mellem Frankrig og Danmark.
• Belysning af klædedragten og moden i tiden med særligt fokus på uniformerne og kvinders og mænds påklædning i livet ved hoffet.

Arbejderbevægelsen

• Indledende besøg på Arbejdermuseet for at få et billede af tiden og vilkårene for arbejderklassen.
• Belysning af Pios tanker med de første fagforbund og vejen frem mod det politiske demokrati.
• Fortællinger om Slaget på Fælleden og strejkerne.
• Inddragelse af sange, der repræsenterer arbejderbevægelsen i faget musik.

Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon"
© Undervisningsministeriet 2008