1. Tosprogede elever og deres kulturbaggrund

1.1. Definition af tosprogede børn

Undervisningsministeriets definition af tosprogede børn fremgår af folkeskolelovens § 4 a, stk. 2:

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Betegnelsen tosprogede børn svarer til de betegnelser, andre lande har valgt at bruge. Ved en lovændring i 1996 blev den hidtidige betegnelse “fremmedsprogede elever” erstattet af “tosprogede elever” for dermed at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med almindelig anvendt national og international fagterminologi.

Denne definition dækker over børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog.

Tosprogede børn omfatter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle vil have behov for omfattende støtte gennem hele skoleforløbet, mens andre, som mestrer flere sprog, herunder dansk, på alderssvarende niveau, ikke vil have behov for denne undervisning.

Mange tosprogede børn vokser op i hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. I nogle tilfælde udvikler børn to sprog i hjemmet, hvoraf det ene kan være dansk. I en sådan situation kan barnet i visse tilfælde have behov for støtte i dansktilegnelsen, om end det må forventes ikke at være i betydelig grad.

For nogle tosprogede børn gælder det desuden, at man i oprindelseslandet har et andet officielt sprog end det, forældrene taler. Dertil kommer, at barnets og forældrenes religion kan være baseret på endnu et sprog. Der findes således grupper af børn, som møder ikke blot to, men flere sprog i deres daglige omgivelser.

For at sikre, at alle de børn, der har behovet, modtager dansk som andetsprog, er det centralt, at der etableres en god vurderingspraksis. Denne praksis skal tage højde for, at de tosprogede børn har vidt forskellige sproglige baggrunde og ikke alle nødvendigvis har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det fordrer en individuel vurdering. Det kan anbefales, at alle børn, som kommer fra hjem, hvor det formodes, at der bliver talt et andet sprog end dansk, bliver vurderet.

Det tosprogede barn lærer dansk på baggrund af sine tidligere sproglige erfaringer og trækker på alt, hvad det ved og kan om sprog i forvejen. Det tager tid at tilegne sig flere sprog, og der stilles store krav til barnet. Det er derfor afgørende, at tosprogede børn får den fornødne støtte i sprogtilegnelsen i førskolealderen og i skolen i form af undervisning i dansk som andetsprog.

Forældrene kan støtte dansktilegnelsen ved at tale meget med deres børn om mange forskellige ting. På den måde stimuleres børnenes sproglige udvikling. Forældrene kan bruge modersmålet, hvis det er det sprog, forældrene føler sig mest sikre på. Derudover kan forældre støtte dansktilegnelsen, ved at sørge for at deres barn møder det danske sprog i mange forskellige situationer for eksempel ved at se dansk tv og – for de mindre børn – danske børneudsendelser.

Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at det ikke er ovenstående definition, der ligger til grund for de årlige indberetninger af tosprogede småbørn og tosprogede elever, hvor antallet af tosprogede børn og elever indberettes, samt andelen heraf, der modtager obligatorisk sprogstimulering og undervisning i dansk som andetsprog. Disse indberetninger foregår efter retningslinjer fra Danmarks Statistik.

1.2. Elevernes kulturbaggrund

I skolen møder eleverne ikke alene et nyt sprog, men ofte også et kulturmønster, som er forskelligt fra hjemmets. Elevernes opvækst er således præget af flere sprog og kulturer. Det er her vigtig at være opmærksom på, at gruppen af tosprogede elever langt fra er homogen. Der eksisterer således betydelige forskelle, både mellem forskellige grupper og indbyrdes mellem forskellige individer med samme etniske og sproglige baggrund.

Skolen må gøre eleverne bekendte med de samværsformer, der er gældende i folkeskolen, og synliggøre dem for eleverne. Eleverne skal også gøres bekendte med kultur- og samfundsforhold i Danmark. Tosprogede elever skal forstå normer og værdier fra både deres egen og dansk kultur, så de bliver i stand til at leve og tage del i det danske samfund på aktiv og ligeværdig vis. Og de skal lære at håndtere, at de kan blive stillet over for mange, ofte modstridende, krav og forventninger.

Tilegnelsen heraf sker både gennem undervisningen i dansk som andetsprog, gennem den øvrige undervisning og gennem skolens hele virksomhed.

Det er lige så vigtigt, at skolen gennem hele skoleforløbet og i alle fag er bevidst om elevernes kulturelle baggrunde og tager rimelige hensyn hertil. Skolen skal behandle alle elever ligeværdigt og må i sine beslutninger være opmærksom på diskriminationsforbud i medfør af dansk lovgivning og rettigheder i medfør af internationale konventioner, som beskytter barnet og dets forældre imod forskelsbehandling på grundlag af blandt andet national og etnisk oprindelse, race, sprog og religion.

1.3. Skolens rolle i kulturmødet

Skolen skal medvirke til at fremme gode relationer mellem tosprogede elever og øvrige elever. Hvis der opstår spændinger mellem grupper af forskellig etnisk oprindelse, må skolen tage problemerne op ved at give eleverne handlemuligheder og redskaber til at løse disse problemer.

Skolen må derudover tage hånd om de særlige situationer og ønsker, der kan opstå, når skolen har tosprogede elever.

Undervisningsministeriet udsendte i 2002 pjecen Rettigheder og pligter i folkeskolen, som er udkommet på 11 sprog. Pjecen er et værktøj i samarbejdet mellem forældre og skole og oplyser om de rettigheder og pligter, de enkelte parter har.

Ministeriet har derudover i 2003 udgivet et inspirationshæfte Inspiration til bedre integration i folkeskolen med eksempler og gode råd til håndtering af de generelle og specifikke forhold, der gør sig gældende i tosprogede elevers møde med skolen. Her omtales fag og fagområder mv., der kræver særlig opmærksomhed, såsom hjemkundskab, kristendomskundskab, ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.

Endelig kan nævnes, at Undervisningsministeriet i 2006 har udsendt en publikation Undervisning i demokrati – inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. Publikationen giver inspiration til arbejdet med dette vigtige emne.

1.4. Integration

Tosprogede elever skal kunne deltage i folkeskolens almindelige undervisning, således at elevernes udvikling fremmes i overensstemmelse med folkeskolens formålsbestemmelse og fagformålene. Det forudsætter gensidig forståelse, hvor skolen tager hensyn til elevgruppens sproglige og kulturelle baggrund. Der skal i fornødent omfang afsættes særlige resurser til undervisning i dansk som andetsprog.

Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre elever for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere.

Tilstedeværelsen af tosprogede elever i en klasse og i en skole øger behovet for at lægge vægt på interkulturelle aspekter af undervisningen.

Ifølge folkeskolens formålsbestemmelse skal skolens undervisning gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. Undervisningen i folkeskolen må derfor have internationale og tværkulturelle islæt. Foruden Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog er Fælles Mål for folkeskolens fag et godt grundlag for at gennemføre en undervisning, der styrker integrationen af tosprogede elever i folkeskolen. Slutmål og trinmål i for eksempel samfundsfag og historie peger direkte på emner og temaer, som naturligt inddrager interkulturelle aspekter.

I samfundsfag er det et mål, at eleverne skal “kende forskellige kulturer, deres værdier og normer”, “give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer” samt “beskrive forskellige livsformer”.

I historie er der opstillet tilsvarende mål, nemlig at eleverne bliver i stand til at “forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv”, “kende til hverdag i andre kulturer …”, “give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning, det har for familier” samt “beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation”.

Det vil i øvrigt være muligt i alle fag at anlægge en international og interkulturel synsvinkel, som har til formål at fremme bevidsthed om og forståelse af egen og andres kulturbaggrund.

Det kan oplyses, at Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration og Sprogstøtte til brug herfor har udgivet et inspirationsmateriale: Eksemplarisk international og interkulturel årsplan, som er et eksempel på, hvordan en kommune foreslår et internationalt og interkulturelt perspektiv inddraget i fagene.

Denne side indgår i publikationen " Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever "
© Undervisningsministeriet 2006