Indledning

Ny mesterlære er ikke som den mesterlære, nogle kan huske fra år tilbage, hvor hele oplæringen skete i virksomheden - lidt afhængig af, hvilket årti der refereres til. Derfor kaldes den nye ordning ny mesterlære.

Ny mesterlære er en anderledes måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på - til forskel fra den ordinære måde, hvor eleven enten kan begynde ad skoleadgangsvejen (det gør de fleste) eller ad praktikadgangsvejen, men hvor alle elever skal igennem de samme skoleperioder.

Ny mesterlære adskiller sig ved, at den indledende del af uddannelsen - typisk et år - gennemføres som grundlæggende praktisk oplæring i virksomheden. Efterfølgende gennemfører eleven et hovedforløb, ligesom de elever der tager den ordinære vej.

Dette er hovedprincippet og rammen for ny mesterlære, men hver elev skal gennemføre sin uddannelse efter sin egen personlige uddannelsesplan. Derfor er det vigtigt, at skole, elev og virksomhed er helt på det rene med, hvad der er aftalt. Og derfor er en tæt kommunikation helt central i samarbejdet mellem elev, skole og virksomhed om ny mesterlære.

Principperne for ny mesterlære er ens, hvad enten skoledelen af uddannelsen gennemføres på en social- og sundhedsskole, teknisk skole, handelsskole eller landbrugsskole. Nogle steder vil der være behov for mere skoleundervisning til supplering af den praktiske oplæring end andre steder.

I aftaleformen ligger der en stor frihed for skole og virksomhed til at planlægge indholdet i den praktiske oplæring, samt til at organisere og fordele opgaverne mellem sig - sammen med eleven. Det er attraktivt for alle parter i en tid, hvor mange unge med forskellige behov skal pejles ind i uddannelse.

Fleksibiliteten er samtidig en udfordring for skolernes planlægning, hvor det kræver øget differentiering, når eleverne skal kunne træde ind og ud af forskellige aktiviteter på forskellig tid og forskelligt niveau. Der er forskellige lokale modeller, og parterne må sammen finde den bedste løsning.

Endelig er det vigtigt at slå fast, at de almindelige regler for erhvervsuddannelserne også gælder for elever i ny mesterlære. Det er kun organiseringen af den indledende del af uddannelsen, der er grundlæggende forskellig.

I denne håndbog kaldes den ansvarlige i virksomheden for mester. Det er mester, der underskriver uddannelsesaftalen og dermed tager det overordnede ansvar for elevens oplæring i virksomheden.

Den ansvarlige kontaktperson fra erhvervsskolen kaldes her for kontaktlærer. Kontaktlæreren er elevens og virksomhedens samarbejdspartner under uddannelsen. Det anbefales, at der kun er én kontaktperson i forløbet.

Ny mesterlære interesserer typisk:

Unge, der gerne vil prøve sig selv af for at se, hvad de kan i praksis.
Unge, der er skoletrætte og hellere vil i arbejde - men også godt kan se fordelene ved at få en uddannelse.
Unge, der kender jobområdet, og som måske allerede har konkrete erfaringer.
Virksomheder, der gerne vil have eleverne mest muligt i virksomheden, og som gerne vil tage et større ansvar for oplæringen.
Virksomheder og unge, der kender hinanden - for eksempel fra tidligere ansættelsesforhold.

Kort om ny mesterlære

Fakta

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej af de tre adgangsveje, der er til erhvervsuddannelserne. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning.
Formålet for alle elever - uanset valg af adgangsvej - er at kvalificere sig til et hovedforløb og få en uddannelse.
Eleverne opnår de samme slutmål for uddannelsen og har den samme erhvervskompetence. De lærer bare tingene på forskellige måder.
Uddannelseslængden er den samme og afviger kun med den individuelle fleksibilitet, der er indbygget i alle erhvervsuddannelserne.
Enkelte faglige udvalg har fravalgt muligheden for ny mesterlære. Se hvilke uddannelser, det gælder for, på Undervisningsministeriets hjemmeside under spørgsmål og svar om ny mesterlære.

Et samarbejde mellem skole og virksomhed - og elev

Kontaktlærer: Eleven vil få en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden.
Uddannelsesplan: Kontaktlærer og mester udformer i fællesskab en realistisk uddannelsesplan for eleven. Parterne aftaler desuden, hvordan de hver især vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Elevens uddannelsesplan skal lægges ind i edb-systemet Elevplan, sådan at skole, elev og virksomhed altid har den - samme - nyeste version. Der selvfølgelig kan printes ud på papir, hvis det ønskes.
Ansvar for den praktiske oplæring: Virksomheden har ansvaret for den grundlæggende praktiske oplæring og skal i samarbejde med skolen sikre, at eleven opnår kompetence til at fortsætte på skoleundervisningen i hovedforløbet.
Eventuel skoleundervisning: Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med korte ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater, som virksomheden ikke er godkendt til at undervise i og udstede. Mester kan også vurdere, at eleven får bedre udbytte ved at følge et eller flere fag på skolen, valgt fra det tilsvarende grundforløb. Eller virksomhed og elev kan ønske at supplere oplæringen med relevant, valgfri undervisning på skolen.

Uddannelsesaftalen - det retlige grundlag for virksomhed og elev

Der skal altid underskrives en uddannelsesaftale, når en elev begynder sin uddannelse i en virksomhed i ny mesterlære. Der er en afkrydsningsrubrik til ny mesterlære på standardblanketten til uddannelsesaftaler (blankettens punkt 6).
Uddannelsesaftalen bør normalt først underskrives, når virksomhed og skole har haft et møde om elevens uddannelsesplan - så kender parterne de konkrete fakta.
Ny mesterlærekontrakten omfatter hele uddannelsen - det vil sige det samlede praktik- og skoleforløb. En ny mesterlæreaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb.
Der er ingen forskel på de juridiske vilkår i ny mesterlæreaftaler set i forhold til ordinære uddannelsesaftaler, hvor følgende eksempler på vilkår kan nævnes:
Tre måneders gensidig prøvetid.
Eleven får overenskomstmæssig løn fra virksomheden.
Virksomheden modtager elevrefusion (AER) efter sædvanlige regler.
Virksomheden er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig for elevens uddannelse i hele perioden.

Overgang til hovedforløb

Praktisk opgave: Den grundlæggende, praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som mester og kontakt- lærer udformer i samarbejde. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Opgaven vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab.
Afsluttende kompetencevurdering: Den praktiske opgave indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Her vurderer skolen, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte på skoleundervisningen i hovedforløbet. Det kan være aftalt, at eleven venter med at opnå visse kompetencer til hovedforløbet. En sådan aftale skal fremgå af den personlige uddannelsesplan og vil også fremgå af (note 2 på) beviset for grundlæggende praktisk oplæring, som eleven modtager før skoleundervisningen i hovedforløbet. 11

Til sidens top