Forrige kapitel Til forsiden tom
Krone
Undervisningsministeriets logo

9. Specialundervisning i Europa







Antallet af elever i den vidtgående specialundervisning er som nævnt i kapitel 2 steget til 10.233 og udgør dermed 1,38%. af 6 - 16-årige i Danmark [7].

For at belyse udviklingen i specialundervisningen i Danmark i et europæisk perspektiv er andelen af elever i den vidtgående specialundervisning sammenholdt med en række europæiske lande.

I EU-landene går udviklingen i retning af at inkludere elever med særlige undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem, og det sker bl.a. gennem støtte til lærerne i forskelligt omfang, f.eks. i form af støttepersonale, materialer, efteruddannelse og forskellige former for udstyr til undervisningen. [8]

Danmark praktiserer det, man kalder et flerstrenget undervisningssystem, hvilket betyder, at der er flere forskellige tilgange til inkluderende undervisning. Systemet i Danmark er blot en af tre hovedkategorier [9], når man betragter metoder til at inkludere elever med særlige behov i undervisningen. Internationale sammenligner besværliggøres af, at mange lande er svære at placere i en bestemt kategori.

Der er stor forskel på definitioner og kategoriseringer inden for specialundervisningsområdet. For eksempel definerer Danmark kun to typer af særlige behov, mens Polen inddeler elever med særlige behov i mere end 10 kategorier. Dette illustrerer tydeligt, at man skal være varsom med at sammenligne landene direkte og i stedet fokusere på eventuelle internationale trends eller forskel på samme.

I Tabel 9.1 ses en sammenligning af udvalgte lande. Tabellen giver et indtryk af forholdet mellem antallet af elever i den skolepligtige alder, andelen af elever med særlige undervisningsmæssige behov og andelen af elever i segregerede foranstaltninger.

Tabel 9.1 Foranstaltninger for elever med særlige undervisningsmæssige behov [10]i udvalgte lande

  Elever i den skolepligtige alder Elever med særlige undervisningsmæssige behov (i %) Elever i segregerede foranstaltninger (i %) [11] År
Danmark 670.000 11,90% 1,50% 2000/2001
Sverige 1.062.735 2,00% 1,30% 2001
Norge 601.826 5,60% 0,50% 2001
Island 42.320 15,00% 0,90% 2000/2001
Finland 583.945 17,80% 3,70% 1999
         
Belgien (DE) 9.427 2,70% 2,30% 2000/2001
Belgien (F) 680.360 4,00% 4,00% 2000/2001
Belgien (NL) [12] 822.666 5,00% 4,90% 2000/2001
Frankrig 9.709.000 3,10% 2,60% 1999/2000/2001
Holland [13] 2.200.000 2,10% 1,80% 1999/2000/2001
Irland 575.559 4,20% 1,20% 1999/2000
Italien 8.867.824 1,50% < 0,5% 2001
Litauen 583.858 9,40% 1,10% 2001/2002
Luxembourg 57.295 ≈ 2,6% ≈ 1,0% 2001/2002
Polen 4.410.516 3,50% 2,00% 2000/2001
Portugal 1.365.830 5,80% < 0,5% 2000/2001
Schweiz [14] 807.101 6,00% 6,00% 1999/2000
Storbritannien 9.994.159 3,20% 1,10% 1999/2000
Tyskland 9.159.068 5,30% 4,60% 2000/2001
Ungarn 1.191.750 4,10% 3,70% 1999/2000
Østrig 848.126 3,20% 1,60% 2000/2001

Kilde: European Agency og Eurydice

Som man kunne forvente, er der stor forskel mellem landene. Enkelte lande registrerer en samlet andel af elever med særlige undervisningsmæssige behov på ca. 1 - 2% (f.eks. Italien og Sverige), mens andre registrerer mere end 10% (Danmark, Finland og Island).

Forskellene kan i høj grad tilskrives forskelle i metoder og indikatorer for vurdering af elever med særlige behov samt forskellige regler for tilskudsordninger og foranstaltninger. Det skal påpeges, at tallene ikke viser noget om forskelle mellem landene i det faktiske antal af elever med særlige undervisningsbehov.

I Figur 9.1 illustreres andelen af elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning, samt andelen af elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning uden for normal undervisning. Igen er det vigtigt at påpege, at data er baseret på det enkelte lands definitioner og kategorier inden for specialundervisningsområdet.

Det ses tydeligt, at f.eks. Danmark, Norge, Finland og Island søger at integrere de fleste elever med særlige behov i den almindelige undervisning, mens lande som Belgien, Frankrig og Holland i langt højere grad underviser disse elever separat.

Figur 9.1 Andel af elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og andel af elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning uden for normal undervisning

Figur 9.1 Andel af elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og andel af elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning uden for normal undervisning

Kilde: European Agency for Development in Special Needs Education and Eurydice


Fodnoter

[7] Folketinget behandler i skrivende stund forslag til ændring af Folkeskoleloven, L 108, med henblik på pr. 1.1.2007 at afskaffe begrebet vidtgående specialundervisning.

[8] Kilde: .

[9] Det enstrengede og tostrengede undervisningssystem udgør de to andre hovedkategorier. Det enstrengede undervisningssystem kan karakteriseres ved, at næsten alle elever inkluderes i det almene skolesystem, hvilket understøttes af en række foranstaltninger og servicer rettet mod det almene system. Det tostrengede system indeholder to klart adskilte systemer. Elever med særlige undervisningsmæssige behov placeres sædvanligvis i specialskoler eller -klasser, og hovedparten af de elever, som officielt er registreret med særlige undervisningsmæssige behov, følger således ikke læseplanen i det almene system.

[10] Se (National Overviews) for mere detaljerede statistiske data for hvert land.

[11] "Segregerede foranstaltninger" henviser i denne sammenhæng til specialskoler og specialklasser med heltidstilbud.

[12] Flamsk Belgien har særlige supplerende undervisningsprogrammer i det almene skolesystem (f.eks. til elever fra socialt udsatte familier, flygtninge etc.). Skolerne får ekstra bevillinger til dette. Antallet af elever i denne målgruppe er ikke inkluderet i antallet af elever med særlige undervisningsmæssige behov, da disse kun omfatter elever med psykiske og fysiske handicap, syns- og hørehandicap, svære indlæringsvanskeligheder og emotionelle/adfærdsmæssige vanskeligheder.

[13] Andelen af elever med særlige behov er faldet drastisk i Holland i de senere år, da ændringer i lovgivningen har medført, at en del tidligere specialskoler nu hører under det almene skolesystem.

[14] Nationale data skelner ikke mellem elever med særlige undervisningsmæssige behov i inkluderende og segregerede foranstaltninger (en del elever med særlige behov i det almene system registreres ikke særskilt).

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" som kapitel 9 af 9
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden tom
Til sidens top