4. Cases

I det følgende er beskrevet en række cases, som omhandler realkompetencevurdering af forskellige typer af elever. Søren og Wachlav repræsenterer to cases fra handelsskolens grundforløb. De to er meget forskellige profi ler, men det er åbenlyst, at de møder med relevant viden og erfaring i bagagen.

Jesper er i gang med mureruddannelsen og har en studentereksamen og en stenhuggeruddannelse i bagagen. Der bliver tale om afkortning af både grund- og hovedforløb, men Jesper er kun interesseret i den afkortning, hans formelle kompetencer fra tidligere uddannelse kan give ham, idet han gerne vil bruge så meget tid som muligt på fordybelse inden for mureruddannelsen.

Petra, som er mediegrafi kerelev, har udviklet kompetencer inden for branchen i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Her bliver der basis for godskrivning af forskellige håndværksfaglige elementer.

Winnie har vanskeligheder i boglige og teoretiske områder, hvor der må gøres en ekstra indsats. Til gengæld har hun gode forudsætninger i de praktiske fag, der kan give hende overskuddet til at få bugt med de teoretiske vanskeligheder.

Sami har ret massive kompetencer med sig fra uddannelse i et andet land – kompetencer, der gør, at han kan uddanne sig til det danske arbejdsmarked på væsentlig afkortet tid.

Case: Søren
– handelsuddannelsen
– grundforløb

Elevprofil

Søren er 26 år. Han har gennemført folkeskolens 10. klasse og har derefter sejlet som sømand. Derudover har han taget dansk og engelsk på VUC som hf-enkeltfag (C-niveau). Nu er han blevet interesseret i at få en handelsuddannelse. Han henvender sig på handelsskolen for at få afklaret sine muligheder.

Information og forberedelse

Indledende samtale
Skolens vejleder gennemfører en indledende telefonisk samtale med Søren. Søren siger, at han er interesseret i at få afkortet forløbet så meget som muligt. I samtalen modtager Søren information om uddannelsesmulighederne på skolen, og det aftales, hvilken dokumentation Søren skal medbringe ved en efterfølgende personlig samtale.

Vejledningssamtale
Med henblik på realkompetencevurdering medbringer Søren sit CV samt andre relevante papirer, som kan dokumentere hans kompetencer. På den baggrund gennemføres den personlige samtale med udgangspunkt i Sørens jobønsker og valg af branche.

Søren bestemmer sig for, at han vil uddannes inden for handelsuddannelsen – et uddannelsesforløb, som typisk strækker sig over fi re år. Spørgsmålet er nu, om han via realkompetencevurdering kan få godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
Søren kan umiddelbart godskrives for dansk og engelsk (C-niveau) samt 2. fremmedsprog (E-niveau), som han har opnået ved 10. klasseprøven.

På baggrund af Sørens erfaring vurderes det, at han kan have udokumenterede kompetencer inden for it og samfundsfag. Han gennemfører derfor en test i disse to fag. Testen viser, at Sørens kompetencer ækvivalerer fagenes mål, og han får godskrivning for fagene.

Samtalen med vejlederen viser, at Sørens arbejdsopgaver i jobbet som sømand har givet ham kompetencer, som i store træk modsvarer målene i faget sprog, kultur og international handel. Det aftales, at han udarbejder et projekt i faget og derefter godskrives.

Uddannelsesforløbet
På baggrund af den gennemførte realkompetencevurdering aftales det, at Søren skal gennemføre grundforløbet over ½ år. I praksis kan han gennemføre forløbet sammen med elever på HGS. Søren “sparer” således 1½ år af grundforløbets vejledende uddannelsestid.

Søren har også mulighed for at blive realkompetencevurderet i forhold til skoleundervisningen i hovedforløbet. Den realkompetencevurdering foretages af hovedforløbets vejledere ved afslutningen af grundforløbet.

Søren informeres om, at en eventuel afkortning af praktiktiden foretages af det faglige udvalg, og han tilbydes hjælp til udarbejdelse af ansøgningen.

Konklusion
Søren medbringer såvel formelle som uformelle kompetencer i bagagen og kan således tildeles godskrivning (formelle kompetencer i dansk og engelsk samt uformelle kompetencer i samfundsfag, it og sprog, kultur og international handel). I dette tilfælde fi nder godskrivning sted på baggrund af test og samtale. De centrale aktører i proceduren med real kompetencevurdering er vejleder, kontaktlærer og faglærere.

Case: Petra
– mediegrafikeruddannelsen
– 1. hovedforløb

Elevprofil

Petra er 21 år. Petra er student og har gennemført det indledende grundforløb inden for mediegrafi keruddannelsen. Hun er i praktik i en mindre grafi sk virksomhed. Realkompetencevurderingen fi nder sted ved indgangen til det første skoleophold i uddannelsens hovedforløb.

Information og forberedelse

Petra kender uddannelsen til mediegrafi ker i forvejen, idet hun har gennemført grundforløbet.

Vejledningssamtalen
Petra gennemgår uddannelsens kompetenceprofi l sammen med sin kontaktlærer. Ud fra den defi neres den opgave, Petra skal løse, og som skal danne baggrund for realkompetencevurderingen.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
På baggrund af uddannelsens kompetenceprofi l arbejder Petra med en praksisnær opgave, som sætter hende i en autentisk arbejdssituation. Opgaven inddrager målene fra skoleundervisningen i hovedforløbet. Petra får 1½ dag til opgaven og arbejder selvstændigt med løsning af opgaven.

Petra opfordres til at skrive logbog og notere sig følgende:

• hvad gik godt?
• hvilke problemer opstod?
• hvordan løste hun problemerne?
• hvor hentede hun hjælp?
• hvilke elementer i opgaven vil hun efter egen vurdering gerne arbejde mere med?
• hvilke elementer i opgaven behersker hun som rutine?

I det afklarende forløb skal Petra forholde sig til alle mål fra hovedforløbets undervisning. For hvert enkelt mål skal hun foretage en selvvurdering og sætte kompetenceniveau på. Nogle mål indgår direkte i den praksisnære opgave; andre mål må Petra vurdere på baggrund af sin praksis i virksomheden.

Registrering og dokumentation
Ovennævnte aktiviteter danner grundlag for realkompetencevurderingen. Faglærere foretager evaluering og vurdering af opgaven i samarbejde med Petra. Hvert fag og hvert mål, som opgaven inddrager, vurderes. I vurderingen indgår også Petras logbogsnotater. Det kan være, at hun ved sine arbejdsprocesser viser kompetencer, der ikke umiddelbart kan vurderes i det færdige produkt.

Dette arbejder tager i høj grad udgangspunkt i at sætte fokus på og anerkende Petra for alt det, hun kan. Det er hendes kompetencer, som skal danne grundlag for videre udvikling. Er læreren og Petra ikke enige om vurderingen af opgaven, indskrives målet i Petras uddannelsesplan. Sammen udarbejder læreren og Petra et skema med mål og niveau for det enkelte fag.

Uddannelsesplan og -forløb
Petra gennemfører sin uddannelse i et hovedforløb, hvor tilbuddet til eleven er meget fl eksibelt, og hvor der foregår en omfattende differentiering af undervisningen. Lærerteamet lægger et gennemsnitsskema, et skema, der tilgodeser fl est mulige elever i forhold til læringsaktiviteter og tilstedeværende lærerkompetencer. Petra kan nu vælge udbudte læringsaktiviteter, som inddrager de mål, som Petra skal arbejde med. Petra skriver også logbog i sit læringsforløb. Heri sætter hun fokus på de gode arbejdsmetoder, de gode resultater, og hvad blev hun klog af og på.

Når skolen skal differentiere undervisningen, vælges mellem flere modeller:

1. At udbyde to læringsaktiviteter samtidig. Disse gennemføres om formiddagen i et undervisnings- og praksisrum. Petra kan så om eftermiddagen arbejde i studierum med opgaven. Opgaven tages op den følgende dag, og der arbejdes videre med nye teorier og nye opgaver.
2. Det er muligt, at Petra overvejende skal arbejde med enkelte erhvervsfaglige områder, for eksempel trykte medier, men at gennemsnitsskemaet overvejende er beskrevet med læringsaktiviteter og en lærer med kompetencer inden for digitale medier. Petra har i sådanne tilfælde modtaget instruktion og opgaver af læreren inden for trykte medier. I dette tilfælde følges op på opgaven senere.
3. Petra indgår i et elevteam og i samarbejde om læringsaktiviteterne. Lærerne med de forskellige kompetencer er skemalagt og elevteamet ved, hvornår de kan opsøge undervisning og vejledning i forhold til de problemer, de møder.

Konklusion
I det beskrevne eksempel fi nder der ikke en afkortning af uddannelsesforløbet sted, idet der ikke ved indgangen til forløbet er særlige forudsætninger derfor til stede.

Realkompetencevurderingen viser primært, hvilket niveau i fagene Petra behersker ved indgangen til hovedforløbet. Realkompetencevurderingen fungerer her som et værktøj til at sikre, at Petra kan nedprioritere arbejdstiden i forhold til de mål, som hun helt eller delvis har opnået i praktiktiden, og koncentrere sig om de mål, hvor hun ikke har så mange kompetencer.

Case: Wachlav
– kontorspecialet spedition og shipping – grundforløb

Elevprofil

Wachlav er 24 år, født og opvokset i Polen. Han blev student som 19-årig fra et gymnasium i Krakow. Wachlav begyndte at læse til ingeniør på teknikum i Krakow. Af forskellige grunde stoppede han med sine studier og fik forefaldende job, blandt andet som langturschauffør.

Wachlav har på forholdsvis kort tid bestået danskprøve 2 ved kommunens sprogcenter. I forbindelse med sit chaufførarbejde er han kommet i kontakt med et dansk speditionsfi rma, som har mange ture til Polen. Firmaet er meget interesseret i at ansætte Wachlav, idet han har polsk som sit modersmål og har indgående lokalkendskab i Polen. Samtidig har han som et stort plus indsigt i praktisk chaufførarbejde og logistik i forbindelse med lastvognstransporter til Polen.

Informations- og forberedelsesfasen
Speditionsfi rmaet henvender sig til handelsskolen med en forespørgsel om de skolemæssige forhold ved ansættelse af Wachlav som voksenelev. Skolens praktikservice har ved modtagelsen af uddannelsesaftalen gjort fi rmaet opmærksom på, at der vil være en del skolegang på handelsskolen i forbindelse med Wachlavs elevtid. Hvor meget, vil man kunne afklare nærmere ved en realkompetencevurdering.

Vejlederen har inden den første samtale forsøgt at sætte sig ind i de polske uddannelsespapirer, som dog skal følges op af en autoriseret oversættelse. Alternativt kan der søges informationer hos CIRIUS på adressen www.ciriusonline.dk.

Vejledningssamtalen
Wachlav og hans arbejdsgiver bliver inviteret til en samtale med henblik på en realkompetencevurdering i forhold til at indgå uddannelsesaftale inden for det pågældende kontorspeciale. Ved realkompetencevurderingen fortæller Wachlav om sin skolegang, og hvilke fag han har gennemgået blandt andet i sin polske gymnasietid.

Han fortæller også, hvilken undervisning han har haft i sit teknikumingeniørstudie, hvorfra han dog ikke har fået nogen form for dokumentation, da han ikke har fuldført noget fag. Han har dog haft en del it – mest tekniske tegneprogrammer, men han kender også en del til Offi ce-pakken. Den praktiske erfaring omfatter stort set alene chaufførarbejde og i den forbindelse håndtering af transportpapirer i form af følgesedler med mere.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
På baggrund af Wachlavs uddannelse fra Polen samt hans arbejdsgivers udsagn om, at Wachlav er ret dygtig til sit arbejde i fi rmaet, vurderer vejlederen, at Wachlav vil kunne gennemføre grundforløbet på relativt kort tid. Wachlav får godskrevet engelsk, 2. fremmedsprog og valgfag (matematik) på baggrund af sin polske studentereksamen. Efter en test godskrives han endvidere for it.

Uddannelsesplan og -forløb
Wachlav forstår og taler dansk godt og er fagligt dygtig. Han ønsker at gennemføre de resterende grundfag på så højt niveau som muligt. Ud over disse skal han gennemføre et valgt områdefag, som giver ham øvelse i tværfagligt projektarbejde, hvilket er meget fremmed for ham. Endelig skal han gennemføre et eksamensprojekt.

Forløbet planlægges, således at Wachlav gennemfører skoleundervisningen to dage om ugen og arbejder i praktikvirksomheden de øvrige arbejdsdage.

Konklusion
Wachlav er et eksempel på en elev, som møder det danske uddannelsessystem med kompetencer erhvervet i et andet land. I eksemplet anvendes de udenlandske kompetencer som grundlag for en uddannelsesplan, der tager særligt hensyn til den udenlandske elev.

Casen illustrerer endvidere et eksempel på, hvordan skolen på baggrund af en realkompetencevurdering kan tilrettelægge et forløb, der tilgodeser såvel elevens som virksomhedens særlige behov.

Case: Winnie
– frisør – grundforløb

Elevprofil

Winnie på 20 år begynder i serviceindgangen med henblik på at blive frisør eller kosmetiker. Hun har taget Folkeskolens Afgangsprøve og har tidligere påbegyndt hg, men har ikke fuldført. Desuden har hun arbejdet et par år som ekspeditrice hos den lokale bager.

Vejledningssamtale
Kontaktlæreren gennemfører en indledende samtale med Winnie. Efter Winnies eget ønske munder samtalen ud i en aftale om, at hun ud over vurderingen af, hvilke af uddannelsens kompetencer hun allerede besidder, hos skolens læsekonsulent skal gennemføre en test for ordblindhed.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
Med udgangspunkt i erhvervserfaring og skolekundskaber gennemfører Winnie en realkompetencevurdering. Der viser sig ikke at være grundlag for en egentlig afkortning. Det vurderes endvidere, at Winnies ordblindhed vil give vanskeligheder med såvel grundfagene som den praktiske anvendelse af disse for eksempel i forbindelse med læsning af brugsanvisninger. Testen hos læsekonsulenten viser, at Winnie ikke er ordblind, men at læseproblemerne snarere skyldes en mangelfuld skolegang. Det fastslås, at Winnie har behov for supplerende undervisning i faglig læsning og skrivning samt eventuelt specialpædagogisk støtte.

Winnies kompetencer vurderes endvidere løbende gennem faglærerens observationer i undervisningen. Heraf fremgår det, at Winnie har nogle fortrin i form af hurtighed/dygtighed i salonen, og hun viser gode kreative evner inden for frisørfaget. Hendes overskud i den sammenhæng kan frigøre tidsmæssige ressourcer til arbejdet med de manglende forudsætninger.

Uddannelsesplan og -forløb
Winnies grundforløb planlægges, således at hun gennemfører valgfri supplerende undervisning i dansk med vægt på faglig læsning og skrivning igennem hele forløbet. Winnies grundforløb planlægges med en uddannelsestid, der levner plads til den supplerende undervisning.

Konklusion
Winnie er et eksempel på en elev, for hvem en realkompetencevurdering viser, at hun har mangelfulde forudsætninger ved indgangen til uddannelsen, hvorfor hun skal forvente at bruge ekstra tid for at nå uddannelsens mål. Skolen må tilrettelægge et særligt forløb, der kompenserer for de manglende forudsætninger, ligesom vejledningsindsatsen må have særlig fokus på motivation og fastholdelse af eleven, så hun ikke mister modet undervejs i uddannelsen.

Case: Jesper
– murer – grundforløb

Elevprofil

Jesper er i gang med uddannelsen til murer. Da han begyndte på uddannelsen havde han i forvejen en sproglig studentereksamen og et svendebrev som stenhugger. Jesper vil gerne leve af at restaurere gamle huse – helst historiske bygninger. Stenhuggeruddannelsen er en god adgangsvej dertil, men der er ikke arbejde nok af den karakter for en stenhugger. En mureruddannelse vil derimod give gode muligheder for sådanne specialopgaver.

Information og forberedelse
Jesper er gået i gang med sin mureruddannelse via praktikadgangsvejen og havde således uddannelsesaftale, inden han påbegyndte grundforløbet.

Vejledningssamtale
Jesper gennemfører en indledende samtale med sin kontaktlærer med fokus på fastlæggelse af, hvordan Jespers uddannelsesforløb skal planlægges ud fra hans tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Han ønsker ikke at afkorte praktiktiden, men vil derimod gerne have godskrevet de dele af skoledelen, som studentereksamen og stenhuggeruddannelsen giver anledning til. Jesper ønsker ikke at være kortere tid i skole, men han vil gerne lære mere murerteknik i den tid, der bliver tilovers efter en eventuel godskrivning.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
Jespers stenhuggeruddannelse giver ham umiddelbart adgang til at gennemføre et femugers modul, som giver skiftekompetence til mureruddannelsen. I uddannelsens hovedforløb får han godskrevet i alt seks ugers undervisning i matematik, samfundsfag og engelsk, som han har gennemført i anden sammenhæng. Da han ikke ønsker afkortning af de øvrige fag i uddannelsen, gennemføres ikke yderligere kompetencevurdering.

Uddannelsesplan og -forløb
I stedet for den godskrevne undervisning kan Jesper vælge mellem:

• grundfagsundervisning på højere niveau;
• at arbejde i virksomheden;
• at modtage anden undervisning.

Jesper vælger at bruge tid på at fordybe sig i historiske murerteknikker, hvilket giver ham et uddannelsesforløb, som kvalifi cerer ham ikke blot til at bestå svendeprøven, men også til at kunne varetage den jobfunktion, han ønsker at arbejde med efter endt uddannelse.
Jespers uddannelsesforløb bliver efter ansøgning til det faglige udvalg afkortet med et halvt år.

Konklusion
Jesper opnår alene godskrivning på baggrund af sin formelle uddannelsesbaggrund. Ækvivalensen mellem stenhugger- og murerfagligheden vurderes ikke eksplicit, da Jespers interesse primært er øget faglighed frem for afkortning, og han derfor ikke ønsker afkortning af specialefag og områdefag. Den afkortning af uddannelsestiden, som han opnår som følge af den tildelte godskrivning, ønsker han at anvende til fordybelse og yderligere læring. Casen er et eksempel på, hvordan en realkompetencevurdering kan bidrage til individuel tilrettelæggelse af undervisningen på højere fagligt niveau end gennemsnittet.

Case: Sami
– karrosserismed – grundforløb

Elevprofil

Sami er 38 år og er kommet til Danmark for tre år siden som fl ygtning fra Irak. Han har gennemført et 12-årigt skoleforløb i Irak, hvoraf de sidste fi re år var en blanding af boglige skolefag og maskintekniske værkstedsfag. Han har siden afslutning af skolen arbejdet som maskinarbejder, mekaniker og karrosserismed samt kørt skolebus

Sami har på kort tid gennemført sprogskolens undervisning i dansk og har i det hele taget tilegnet sig sproget meget hurtigt. Som et særligt integrationsforsøg blev han straks ved ankomsten tilknyttet et karrosseriværksted, selv om han ikke kunne sproget. Han arbejdede således på værkstedet sideløbende med, at han gennemførte sprogskolens undervisning.

Informations- og forberedelsesfasen
Samis sagsbehandler kontakter skolen for at få information om, hvordan Samis uddannelse og erfaring fra hjemlandet kan dokumenteres og synliggøres i Danmark, og hvordan der kan planlægges et uddannelsesforløb, som kan give Sami en dansk uddannelse. Han har kvalifi kationer, som kan bruges på det danske arbejdsmarked, men han vil gerne have en formel dansk uddannelse for at kunne få en mere varig og sikker tilknytning til arbejdsmarkedet. Da karrosseri er en del af det arbejde, han har udført i Irak, og han er glad for arbejdet i værkstedet i sin hjemkommune, har han valgt at fuldføre denne uddannelse. Det aftales, at Sami og sagsbehandleren sammen kommer til en samtale på skolen, så Sami kan få de samme informationer som sagsbehandleren.

Vejledningssamtale
Sami orienteres om uddannelsens indhold og om, at han vil blive realkompetencevurderet, inden der udarbejdes en uddannelsesplan, hvor han godskrives for det, han kan i forvejen.

Afklaringsaktiviteter og vurdering
Sami har ikke sine skolepapirer med fra Irak, da han er fl ygtet lidt over hals og hoved. Det bliver derfor besluttet, at han skal realkompetencevurderes ved en praktisk afprøvning. Han gennemfører fi re praksisnære opgaver suppleret af to test i grundfag, der tilsammen afdækker hans kompetencer for målene i fagene.

Uddannelsesplan og -forløb
Den gennemførte realkompetencevurdering viser, at Sami har mange af uddannelsens kompetencer såvel teoretisk som praktisk. Bortset fra to certifikatfag, som hver varer to dage, kan Sami umiddelbart godskrives for grundforløbet samt 1. og 2. hovedforløb. Han gennemfører derefter et tilpasset 3. hovedforløb, som opsummerer Samis kompetencer, så de svarer til de øvrige elevers kompetencer ved udgangen af 3. hovedforløb. Derefter følger han et ordinært hovedforløb i de fire sidste skoleperioder. Det faglige udvalg beslutter på baggrund af skolens realkompetencevurdering at afkorte Samis uddannelsestid med 1½ år, så han gennemfører uddannelsen til karrosserismed på 2½ år.

Konklusion
Sami er et eksempel på en elev, som møder sin erhvervsuddannelse med en stor del af uddannelsens kompetencer erhvervet i et andet land, dels i form af uddannelse, dels i form af erhvervserfaring. Han er ligeledes et eksempel på en elev, som har mistet dokumentationen for den del af kompetencerne, som er opnået i skoleforløb. Eksemplet viser, hvordan en praktisk afprøvning i uddannelsens samlede faglighed kan afdække elevens indgangskompetencer, så der kan udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser det faglige indgangsniveau og forhindrer dobbeltuddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2006