![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() DEN NYE KARAKTERSKALA7-trinsskalaenResumé Folderen præsenterer i kort tekstform den nye danske karakterskala. Skalaen er trådt i kraft for de gymnasiale uddannelser den 1. august 2006. For alle øvrige uddannelser træder den i kraft 1. august 2007
Indhold:
DEN NYE KARAKTERSKALA
Komplet indholdsfortegnelse Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2007 DEN NYE KARAKTERSKALA
|
Betegnelse | Beskrivelse | ECTS | |
12 | Den fremragende præstation | Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. | A |
10 | Den fortrinlige præstation | Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. | B |
7 | Den gode præstation | Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. | C |
4 | Den jævne præstation | Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. | D |
02 | Den tilstrækkelige præstation | Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. | E |
00 | Den utilstrækkelige præstation | Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. | Fx |
-3 | Den ringe præstation | Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. | F |
Der er flere grunde til, at det er nødvendigt med en ny karakterskala nu. En af dem er at sikre, at danske karakterer bliver mere internationalt sammenlignelige. Det vil gøre det enklere for danske studerende at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner og at have udenlandske og danske eksamensresultater opført på det samme eksamensbevis.
13-skalaen er svær at sammenligne med andre landes karakterskalaer, især fordi den skala, der bliver brugt til at omregne karakterer med i Europa (ECTS-skalaen), har syv trin. Med 7-trinsskalaen bliver det derfor nemmere at sammenligne.
Mange steder i udlandet er det i øvrigt sådan, at man kun kan blive optaget på en uddannelse, hvis man har topkarakterer. Men i 13-skalaen er topkarakteren en ”undtagelseskarakter”, der gives forholdsvis sjældent. I 7-trinsskalaen er der ingen undtagelseskarakterer.
En anden grund er, at 13-skalaen benyttes meget forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse.
7-trinsskalaen tages i brug den 1. august 2007.
For de elever, der går på 1. eller 2. år i
uddannelsen til studentereksamen (stx),
uddannelsen til højere handelseksamen (hhx),
uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx)
og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) efter sommerferien 2006, træder
7-trinsskalaen dog i kraft 1. august 2006.
Udgivet af Undervisningsministeriet, 2006
Redaktion: Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Kontor for eksamen og tilsyn
Grafisk tilrettelæggelse: art/Grafik ApS
Fotos: Thorkild Jensen
Tryk: Schultz Grafisk
1. udgave, 1. oplag, september 2006: 1.000.000
ISBN 87-603-2610-7
ISBN (WWW) 87-603-2612-3
Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/nyskala
Printed in Denmark 2006
Du kan læse mere om den nye karakterskala på
www.uvm.dk/nyskala
Denne side indgår i publikationen " DEN NYE KARAKTERSKALA" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2007