Bilag

Bilag 1. Kommissorium for udvalgets arbejde

Undervisningsministeriet
30. september 2005
J. nr. 038.871.021

Kommissorier for udvalgsarbejde i forlængelse af Globaliseringsrådets drøftelser af erhvervsuddannelserne

1. Baggrunden for udvalgsarbejdet
Regeringen har som mål, at Danmark fortsat skal høre til blandt de rigeste lande i verden og forblive et samfund uden store skel. Derfor skal alle borgere i Danmark kunne udnytte de muligheder, som globaliseringen giver. Vi skal gennem dygtighed, foretagsomhed og innovationsevne gøre os gældende i den skærpede internationale konkurrence og fastholde en høj beskæftigelse.

Det vil få afgørende betydning, at alle unge får en uddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Uddannelser som forbereder til en fremtid, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde, og hvor kravene til at kunne omstille sig og til at kunne forny sine kvalifikationer vil stige. Erhvervsuddannelserne er helt centrale for, at disse mål kan indfris.

Udvalgsarbejdet skal give konkrete anvisninger på svar på følgende centrale udfordringer:

Fem centrale udfordringer

Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har været et mål i mange år og for skiftende regeringer at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, og der er gennemført mange tiltag for at realisere det. Men det er ikke lykkedes.
Der skal være nok praktikpladser i virksomhederne. Selv om mange års fald i antallet af praktikpladser er vendt, er det ikke nok. Og behovet vil vokse, idet flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, herunder også unge med dårlige forudsætninger.
Erhvervsuddannelserne skal indrettes, så de er attraktive og kvaliteten er i top – både i forhold til unge med gode faglige forudsætninger og unge med svage forudsætninger. Så de dygtigste får større udfordringer og muligheder for videreuddannelse, samtidig med at der skal være realistiske uddannelsestilbud til de svagere elever.
Der skal være den rette balance mellem hensynet til nutidens og fremtidens arbejdsmarked i erhvervsuddannelserne. De unge har brug for konkrete faglige færdigheder, så de kan gå direkte i job efter uddannelse. Men de har også brug for brede, generelle kompetencer, så de er omstillingsparate og kan håndtere voksende krav om fleksibilitet og mobilitet gennem hele deres arbejdsliv.
Erhvervsuddannelserne skal følge med udviklingen på arbejdsmarkedet, så nye brancher og jobområder dækkes af uddannelse. Vi skal undgå, at udbuddet af uddannelser bestemmes af historiske strukturer på arbejdsmarkedet.

Der er tale om vanskelige problemstillinger, og de overordnede mål kan ikke nås gennem lovgivning eller anden regulering alene. Der er behov for, at alle de, som er involveret i erhvervsuddannelserne og har ansvar for de unges uddannelse fra og med folkeskolen, samles om opgaven. Det stiller store krav til arbejdsmarkedets parter, som i lovgivningen er tillagt meget væsentlige dele af kompetencen til at fastlægge struktur og indhold i uddannelserne. Det er ikke mindst afgørende nødvendigt, at der bliver skabt det nødvendige antal praktikpladser, at antallet af unge, der falder fra en uddannelse, reduceres markant og at de, som falder fra, får hjælp til at komme videre i uddannelse. Udfordringen er specielt stor i forhold til mandlige indvandrere og efterkommere, der har et særligt stort frafald.

Samtidig er det bydende nødvendigt, at uddannelserne fremtidssikres.

Regeringen nedsætter to udvalg:

Et udvalg, som skal fremlægge forslag til en handlingsplan for, hvordan man kan nå målet om, at 85 procent og 95 procent af en ungdomsårgang i henholdsvis 2010 og 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslaget skal foreligge ved årsskiftet 2005/06.
Et udvalg, der skal udarbejde forslag til en fremtidssikring af erhvervsuddannelsernes indhold, struktur og styring. Udvalget skal fremlægge forslag til hovedprincipper senest 1. februar 2006. Udvalget skal herefter konkretisere forslagene og færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2006.

De to udvalgsarbejder vil have en række berøringspunkter. Derfor skal udvalgene koordinere deres arbejde indbyrdes.

Udvalgene skal i deres arbejde tage udgangspunkt i de mere udførlige beskrivelser af udfordringer og løsningsmuligheder, som fremgår af regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet. Udvalgene kan inddrage yderligere problemstillinger og løsningsforslag inden for rammerne af udvalgenes opgaver.

Kommissorierne for de to udvalg fremgår af det følgende.

2. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95 procent af de unge i 2015 (85 procent i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning.

Forslaget til handlingsplanen skal omfatte forslag til konkrete initiativer på alle relevante områder og i forhold til alle relevante aktører. Herunder skal handlingsplanen give forslag til instrumenter og tiltag, der kan sikre at:

Kommunalbestyrelserne har og løfter et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse.
Institutioner for ungdomsuddannelser arbejder målrettet for at reducere frafaldet betydeligt.
Arbejdsgiverne arbejder målrettet for og medvirker til at reducere frafald under hovedforløbene.

Udvalget skal inddrage relevante dele af regeringens aftale af 17. juni 2005 med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om “En ny chance til alle” samt relevante initiativer, der følger af regeringsgrundlaget. Udvalgets forslag skal generelt inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende med hensyn til unge med anden etnisk baggrund end dansk.

For så vidt angår kommunalbestyrelsernes ansvar skal udvalget blandt andet:

Stille forslag, der klart placerer et ansvar hos kommunalbestyrelsen, for at alle unge starter på en uddannelse efter folkeskolen. Ansvaret skal formuleres i sammenhæng med kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den planlagte ændring af børnefamilieydelsen som led i det styrkede forældreansvar.
Stille forslag, der sikrer, at de unge og deres forældre får kvalificeret og målrettet hjælp allerede i folkeskolen til at foretage et realistisk valg af ungdomsuddannelse og samtidig vurdere eksisterende initiativer på området.
Stille forslag, der sikrer, at alle unge, der falder fra eller er ved at falde fra en ungdomsuddannelse, får hurtig og målrettet hjælp til at fortsætte i en anden uddannelse, og samtidig vurdere eksisterende initiativer på området.
Undersøge, om kommunerne har den rette økonomiske tilskyndelse til at løfte det udvidede ansvar for de unges uddannelse, og i forlængelse heraf om nødvendigt stille forslag herom.

For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes ansvar skal udvalget blandt andet

Vurdere behovet for initiativer, der målretter og styrker elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne og fører til, at eleverne kommer godt i gang med den valgte ungdomsuddannelse, og i forlængelse heraf komme med forslag til en bedre indsats.
Fremsætte forslag, der kan fastholde ungdomsuddannelsesinstitutionerne på at nedbringe frafaldet og på at yde et væsentligt bidrag, til at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse, for eksempel gennem økonomiske incitamenter. Forslagene udarbejdes med inddragelse af forslag fra udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne vedrørende blandt andet indgangene til uddannelserne. Forslagene skal omfatte forbedring af uddannelsesinstitutionernes studiemiljø, så flere elever oplever erhvervsuddannelserne som attraktive.
Fremsætte forslag, der sikrer, at ungdomsuddannelsesinstitutionernes syn på grundskoleelevernes faglige mangler formidles til den enkelte folkeskole.
Foreslå en målretning og styrkelse af erhvervsskolernes kontaktlærerordning for at nedbringe frafaldet i grundforløbet samt komme med forslag til forældrekurser for udlændinge med henblik på at styrke fastholdelsen af gruppen af indvandrere/efterkommere. For så vidt angår arbejdsgivernes ansvar skal udvalget:
Fremsætte forslag, der kan bidrage til at reducere frafaldet i praktiktiden, herunder ved at inddrage gode erfaringer fra erhvervsuddannelser i andre lande med hensyn til at fastholde elever i virksomhedspraktik.

Endvidere skal udvalget:

Vurdere, om indsatsen kan optimeres ved en ændret, mere omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne, end tilfældet er i dag, for eksempel om produktionsskolernes ressourcer kan anvendes mere effektivt andre steder i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser med det formål at hindre frafaldet.
Stille forslag om en målrettet og styrket indsats, herunder i folkeskolen, for at sikre de unge en basal dannelse, der lever op til de adfærdsmæssige krav, der stilles på arbejdspladserne og i samfundet i øvrigt.
Desuden stille forslag til, hvordan der kan skabes et forstærket samspil mellem grundskole og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om en faglig forberedelse af eleverne til ungdomsuddannelserne.
Vurdere mulighederne for at styrke forældrenes engagement og støtte i forhold til, at de unge påbegynder og afslutter en uddannelse, hvor de udnytter og udvikler deres evner bedst muligt og sikrer sig en fremtid på arbejdsmarkedet.

Som hovedregel er vekseluddannelser og derfor har tilstrækkelig praktikpladskapacitet med en passende faglig og geografisk fordeling.
Er indrettet med en struktur og med trin- og niveaudeling, både så kvaliteten er i top, og så uddannelserne er attraktive for både unge med gode forudsætninger og unge med mindre gode forudsætninger.
Opfylder erhvervslivets behov for kompetencer både i nutid og fremtid, herunder behov på nye branche- og jobområder.

For så vidt angår praktikpladsområdet skal udvalget blandt andet:

Stille forslag, til hvordan der kan skabes overensstemmelse mellem behovet for erhvervsuddannede og udbuddet af praktikpladser, herunder hvordan praktikpladsmarkedets konjunkturfølsomhed kan reduceres. Forslaget skal medinddrage alle væsentlige parametres betydning, herunder blandt andet virksomhedernes potentielle uddannelseskapacitet, lønniveauets betydning, betydningen af elevernes alder og etnicitet samt af sammenstød mellem ungdomskulturen og de fremherskende arbejdspladskulturer.
Stille forslag til øget ansvarliggørelse af virksomhederne og deres ansatte, for eksempel ved at inspirere arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne til at formulere en kollegial kodeks for god praksis eller en kollegialt aftalt pligt for virksomheder, der er medlemmer af organisationer med bestemmende indflydelse på uddannelserne til at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
Vurdere behovet for en eventuel yderligere omfordeling via Arbejdsgivernes Elevrefusion mellem arbejdsgivere, der henholdsvis opretter og ikke opretter praktikpladser, på baggrund af analyser.
Undersøge, om der fortsat er barrierer for kombinationsaftaler, hvor flere virksomheder deles om elevuddannelsen, hvor den enkelte virksomhed ikke kan magte opgaven alene.
Fremsætte forslag, til hvordan søgemønsteret kan drejes i retning af brancher med bedre muligheder for at fuldføre en uddannelse for de grupper, herunder indvandrere, som søger uddannelser i brancher med ringe mulighed for praktikplads, og som derfor ikke gennemfører en erhvervsuddannelse.
Fremsætte forslag, til hvorledes kendskabet til de gældende tilskuds- og hjælpemuligheder skal udbredes, således at et stigende antal elever gennemfører hele eller dele af deres praktikuddannelse i udlandet.
Fremsætte forslag, til hvorledes virksomheder med udenlandske datter- eller moderselskaber eller med andre udenlandske samarbejdspartnere tilskyndes til at tiltrække elever med den ønskede profil og indstilling ved at tilbyde praktikophold i udlandet.
Foreslå metoder til øgning af elevernes faglige og geografiske mobilitet.

For så vidt angår uddannelsernes struktur og trin- og niveaudeling skal udvalget blandt andet:

Med det udgangspunkt, at erhvervsuddannelserne skal have klare og veldefinerede indgangsveje, lægge til grund, at der skal være praktiske adgangsveje og en skoleadgangsvej til uddannelserne. De praktiske veje omfatter forpraktik, trainee-ordninger og lignende.
Stille forslag, hvorefter særlige udviklingsudvalg kan varetage flere af de faglige udvalgs opgaver for derved at sikre nødvendig fornyelse i form af trindeling af eksisterende uddannelser eller nye specialer.
Fremsætte forslag, til hvordan der kan indføres trindeling af erhvervsuddannelserne, som indebærer, at hver uddannelse som hovedregel indeholder mindst to kompetencegivende niveauer, og hvor det sikres, at trinene har en profil med jobmuligheder og klare muligheder for fortsat uddannelse frem til erhvervsuddannelsens højeste niveau. Forslagene samordnes så vidt muligt med den igangværende udvikling af et europæisk system for kompetenceniveauer til erhvervsuddannelserne, der vil blive kombineret med et fælles pointsystem.
Fremsætte forslag, der gør det muligt individuelt at tilvælge højere niveauer i enkelte fag end de standardiserede, henholdsvis at fravælge fag, som ikke er en del af kernekompetencen på det pågældende uddannelsestrin.
Stille forslag, der kan styrke vekseluddannelsernes image eller status i befolkningen i almindelighed og i indvandrerkredse i særdeleshed.
Vurdere, om der er behov for at fremme egentlige fusioner af de forskellige uddannelses- eller skoleformer inden for det samlede system af erhvervsuddannelser.

For så vidt angår fremtidens erhvervsuddannelser og deres indhold skal udvalget blandt andet:

Fremsætte forslag til nyt samspil mellem en styrket central analyseog prognosevirksomhed og de faglige udvalgs behovsvurderinger.
Stille forslag, der kan sikre en hurtigere uddannelsesdækning af nye branche- og jobområder.
Fremsætte forslag, der skaber sammenhæng mellem de kompetencer, som kan opnås i erhvervsuddannelserne, og de krav, der stilles ved indgangen til relevante videregående uddannelser, således at erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej til disse videregående uddannelser, og sådan at flere med en erhvervsuddannelse kan gennemføre en videregående uddannelse.
Foreslå metoder, der sikrer, at de kompetencer, der i stigende grad efterspørges som følge af globaliseringen, ikke udgør en barriere, for at elever med meget forskellige forudsætninger kan gennemføre en erhvervsuddannelse og opnå erhvervskompetence.
Foreslå ændringer af den nuværende kompetencefordeling mellem Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter vedrørende styringen af erhvervsuddannelsernes nærmere indhold, der kan sikre hensynet til at kunne omstille sig til ændrede krav på arbejdsmarkedet.
Foreslå metoder til en øget internationalisering af erhvervsuddannelserne i de relevante uddannelser blandt andet ved bedre mulighed for at opnå sprogkundskaber og viden om andre kulturer.
Overveje modeller for mindre detailstyring, mere målstyring og mindre tidsstyring af erhvervsuddannelsernes gennemførelse på skolerne uden forringelse af uddannelsernes kvalitet.
Foreslå metoder, der kan fremme et dynamisk samspil mellem erhvervsskolerne og virksomhederne i den enkelte skoles lokalområde og faglige område.
Fremsætte forslag, til hvorledes der som led i mål- og rammestyringen foretages resultatvurdering med anvendelse af systematiske evalueringer og målinger af resultatopfyldelse. Institutionernes bruger- og aftagerundersøgelser skal følges aktivt op. Og der skal ske en effektiv opfølgning med henblik på videns- og erfaringsudveksling skolerne imellem samt eventuelt indgreb fra ministeriet som tilsynsførende.
Stille forslag, til hvordan skolerne kan få større frihedsgrader, så undervisningen i grundforløbet inden for centralt fastsatte mål og rammer bliver mere praksisnær og vedkommende for alle elever.

Bilag 2. Udvalgets medlemsliste per 12.10.2006

Bilag 3. Særudtalelse af Dansk Arbejdsgiverforening

De af DA indstillede arbejdsgiverrepræsentanter afgav nedenstående særudtalelse til 1. delrapport fra udvalget. Arbejdsgiverne har efterfølgende deltaget i udvalgets arbejde i henhold til kommissoriet og har medvirket til de af udvalget afgivne anbefalinger. Særudtalelsen til 1. delrapport er fortsat gældende, idet udvalgets kommissorium har været for snævert og begrænsende i forhold til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne.

Særudtalelse af Dansk Arbejdsgiverforening i Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Afgivet til 1. delrapport, januar 2006.

Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1790 København V
31. januar 2006

Særudtalelse af Dansk Arbejdsgiverforening i Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

Nye uddannelsesmuligheder
Udvalget har taget udgangspunkt i regeringens debatoplæg Erhvervsuddannelser i Verdensklasse og har haft til opgave at videreudvikle og konkretisere de løsningsmuligheder, som er angivet i debatoplægget. Erhvervsuddannelserne vil for de fleste uddannelsers vedkommende bygge på vekseluddannelsesprincippet. Udvalget foreslår forskellige tiltag, som kan gøre anvendelsen bedre og skabe større fleksibilitet i fremtiden. Dansk Arbejdsgiverforening er positiv over for disse forslag. Imidlertid er forslagene for begrænsede i forhold til, at

95 % af de unge, herunder unge med svage forkundskaber fra grundskolen, skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015
Praktikvirksomhederne er underlagt større effektivitetskrav, ny teknologi, konkurrence fra et globalt marked og en kort planlægningshorisont, som skaber behov for nye rammer for at tilknytte unge i uddannelse til virksomhederne Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler derfor, at skabelsen af flere uddannelsesmuligheder – som supplement til den klassiske vekseluddannelse – skal fremmes mere end foreslået af udvalget. I modsat fald kan målsætningen om at sikre uddannelse til 95 % af de unge i 2015 ikke nås. Dansk Arbejdsgiverforening foreslår, at:
Mulighederne for anvendelse af EUD-lovens § 15, stk. 3 om individuelle uddannelser udvides og forbedres
EUD-lovens muligheder for at lave skolebaserede erhvervsuddannelser i fremtiden skal anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt
Målgruppen for Erhvervsgrunduddannelsen skal udvides i forhold til i dag
Der skal laves en ny type erhvervsrettet uddannelse, der supplerer erhvervsuddannelserne og Erhvervsgrunduddannelsen. Uddannelsen tager udgangspunkt i et nationalt eller lokalt behov, er skolebaseret med mulighed for virksomhedsophold samt er offentligt finansieret.

Bilag 4. Særudtalelse fra LH og DUS

Særudtalelse fra repræsentanterne for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, og repræsentanterne fra DUS (Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Teknisk Lærerforbund) i Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

LH, HL og DTL gik ind i 2. fase af udvalgsarbejdet med en forventning om, at den kommende proces skulle skabe et samlet overblik over de mange forslag til hovedprincipper, og at udvalget på den baggrund ville få mulighed for at prioritere i forslagene. En prioritering foretaget ud fra præmisserne:

at fremtidssikring forudsætter kvalitet i uddannelserne
at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015

Ændringen af tidsrammen for udvalgets arbejde har imidlertid betydet, at udvalgets arbejdsproces har været så forceret, at der ikke har været tid til en tilstrækkelig kvalificeret gennemgang og tværgående prioritering.

Kommissoriet for udvalgets arbejde påpeger, at anbefalingerne ikke må føre til merudgifter. Efter vores vurdering er det ikke muligt at sikre den fornødne kvalitet i erhvervsuddannelserne inden for den nuværende økonomiske ramme.

Vi er meget tilfredse med, at rapporten fastslår, at tilførslen af ekstra midler anvendes til styrkelse af kvaliteten i uddannelserne, og at der skal være lærere tilstede ved alle undervisningsaktiviteter.

Vi mener, at eleverne skal have mere tid med lærerne for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse og skabe højere kvalitet. Men efter vores opfattelse flytter en del af anbefalingerne lærertimer fra elever til administration. Derfor tager vi forbehold for de hovedprincipper, der medfører, at der tages ressourcer fra mødet mellem lærer og elev.

Hvis erhvervsuddannelserne skal løse de opgaver, samfundet forventer, er anbefalingerne i denne rapport ikke hele svaret.

Med venlig hilsen
Anders Friis-Hansen
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Søren Hoppe Christensen
Handelsskolernes Lærerforening

Jan Hjort
Dansk Teknisk Lærerforbund

Bilag 5. Særudtalelse fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Særudtalelse af Erhvervsskolernes Elev-Organisation i Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

Grundlægende
Vi er af den overbevisning, at hvis man gennemfører alle rapportens anbefalinger inden for de rammer udvalget har fået udstukket, vil det medføre øget frafald og resultere i, at eleverne bliver markant fagligt svagere og dårligere stillet, end de elever der bliver færdige under den nuværende uddannelse.

Økonomi
En stor del af rapportens forslag vil medføre yderligere omkostninger for skolerne. Og hvis der ikke følger ekstra bevillinger med, vil dette betyde, at man må prioritere inden for de eksisterende rammer. Sådanne besparelser vil nødvendigvis ramme undervisningen og lærerområdet. Særligt betragter vi lærerfri timer som et markant problem. Konsekvensen af alt dette bliver elever, der er dårligere til deres fag end de er i dag. Det vil ligeledes medføre øget frafald – stik modsat rapportens intention.

Trindeling
Vi anser forslaget om trindeling af erhvervsuddannelserne for meget skadeligt. Dette gør vi af følgende grunde:

Trindelingen skaber en mulighed for, at den enkelte elev kan ’stige af ’ midt i sit uddannelsesforløb, og dette kan være fristende en våd og kold mandag morgen, hvor man er træt af, at mester skæller ud. Derfor frygter vi, at det samlede uddannelsesniveau vil blive sænket, og det mener vi ikke er at fremtidssikre erhvervsuddannelserne og Danmark.
Trindelingen bliver en mulighed for, at virksomhederne kun vil skrive kontrakt med en lærling for det første trin og dermed bruge truslen om, at man ikke vil forlænge kontrakten, hvis eleven bliver ved med at stille krav. Vi oplever i dag, at der er mange elever, der ikke tør stille krav om at få lov til at lære noget i prøvetiden, fordi de er bange for, at de ikke får lov til at fortsætte. Vi frygter at situationen vil blive endnu værre med forslaget om trindeling, således at eleverne ikke tør kræve deres ret på trin 1, fordi de er bange for ikke at få lov til at forsætte på trin 2 i virksomheden. Dette er en fuldstændig urimelig situation.

Mangel på fremtidssikring
Vi finder ikke, at rapportens forslag er tilstrækkelige til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne. En reel fremtidssikring skal som minimum indeholde:

En uddannelsesgaranti som sikrer, at man kan få en praktikplads – også når der er lavkonjunktur
Elementer der forbedrer elevernes boglige færdigheder
Undervisningsmaterialer der er i god stand og ’up to date’
Elementer der sikrer, at eleverne er omstillingsparate

Processen
Grunden til, at vi vælger at skrive denne særudtalelse er, at vi ikke har oplevet et udvalgsarbejde med fokus på at finde de bedste løsninger for erhvervsuddannelserne. I virkeligheden har det mest af alt mindet om ideologisk betonet bestillingsarbejde.

Udvalget har været meget stramt styret. Dels har der været et meget stramt kommissorium, dels har undervisningsministeriet haft en slags vetoret. Udvalget har flere gange bevæget sig ind på nogle områder, der meget hurtigt er blevet lukket med kommentaren fra undervisningsministeriet “det har vi ikke mandat til”. På denne måde er den frie debat blevet kvalt og vores mulighed for at komme med nye forslag blevet skudt ned.

Bilag 6. Regeringens tilbagemelding til udvalget på 1. delrapport

Til medlemmerne af udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

Regeringens tilbagemelding til udvalget

Ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi har den 14. marts 2006 besluttet, at “Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne” skal fortsætte arbejdet. Ministerudvalget har endvidere besluttet, at rammerne for indholdet i udvalgets arbejde justeres på to punkter.

Det første punkt er, at følgende forslag fra “Udvalget om at alle gennemfører en ungdomsuddannelse” konkretiseres i “Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne”:

“Forslag 16

Der igangsættes forsøgs- og udviklingsinitiativer til at forbedre undervisnings- og skolemiljøet på især de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, herunder etablering af lektieværksteder, samarbejde med kommunen om klubaktiviteter mv.”

Det andet punkt er, at følgende forslag fra “Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne” udgår af det videre udvalgsarbejde:

“Der skal i det videre udvalgsarbejde gennemføres en analyse af mulighederne og behovene for at ændre AER-ordningen med henblik på styrke de økonomiske incitamenter for virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. De økonomiske incitamenter kan både omfatte differentiering i indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. På baggrund af analysen opstilles modeller for udmøntningen af sådanne incitamenter.”

Med afsæt i tilbagemeldingen fra regeringen indkaldes der hermed til det aftalte udvalgsmøde torsdag den 6. april 2006 kl. 13-16. Sekretariatet planlægger med, at mødet får karakter af et sættemøde, hvor rammerne for 2. del af udvalgsarbejdet aftales. Sekretariatet forventer at udsende mødemateriale cirka 1 uge før mødet. Jeg ser frem til det fortsatte udvalgsarbejde.

Med venlig hilsen
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
Direkte tlf. 3392 5695
Roland.Svarrer.Oesterlund@uvm.dk

Bilag 7. Teknikerrapport vedrørende skitse til en national kvalifikationsnøgle

Skitse til en national kvalifikationsnøgle for erhvervsuddannelsesområdet

I det følgende præsenterer Teknikergruppen en skitse til kvalifikationsnøgle for erhvervsuddannelserne. Nøglen omfatter fire kvalifikationsniveauer for erhvervsuddannelsesområdet og er baseret på følgende grundlæggende principper:

Kvalifikationsnøglen beskriver det erhvervsrettede ungdomsuddannelsessystem på en måde, som gør det gennemskueligt for den brede offentlighed, uddannelsessøgende, uddannelsesplanlæggere, uddannelsesvirksomheder samt aftagere på arbejdsmarkedet, hvilket kvalifikationsniveau en given erhvervsuddannelse befinder sig på set i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til andre uddannelser.
Det enkelte kvalifikationsniveau og antallet af kvalifikationsniveauer skal afspejle reelle behov på arbejdsmarkedet.
Hvert enkelt kvalifikationsniveau beskrives i kompetencer og gennem slutmål.
Når en elev opnår målene på ét kvalifikationsniveau, kan eleven fortsætte uddannelse på et højere kvalifikationsniveau.
Kvalifikationsnøglen suppleres med et pointsystem, som tildeler point til kompetenceenheder i uddannelserne. Pointene understøtter indplaceringen af uddannelser i selve kvalifikationsnøglen, og de tjener tillige det formål at understøtte elevernes mulighed for at overføre opnåede kompetencer mellem uddannelser.

1. Introduktion til nøglen og det tilknyttede pointsystem
Den foreliggende skitse til en kvalifikationsnøgle støtter målsætningen om mobilitet og livslang uddannelse, idet de beskrevne kompetencer kan være opnået gennem det formelle erhvervsuddannelsessystem, efteruddannelsessystemet og gennem ikke-formel læring. Nøglen understøtter således anerkendelse af realkompetence.

Under udarbejdelsen af skitsen har Teknikergruppen inddraget både arbejdet med den Europæiske kvalifikationsnøgle (EQF) og andre landes erfaringer med kvalifikationsnøgler og pointsystemer.

I arbejdet med at udarbejde forslag til principper for et pointsystem har Teknikergruppen ladet sig inspirere dels af erfaringer fra ECTS-systemet, som anvendes i de videregående uddannelser, dels af det pågående arbejde med udvikling af ECVET, et pointsystem målrettet erhvervsuddannelser (se ordliste bagest i dokumentet).

Kvalifikationsnøglen for erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i kompetencebehovet på arbejdsmarkedet. Det er Teknikergruppens vurdering, at det er afgørende i forhold til målsætningerne om mobilitet og livslang uddannelse, at kvalifikationsnøglen for erhvervsuddannelserne sammentænkes med den tilsvarende nøgle for de videregående uddannelser i en samlet overliggende nøgle, der omfatter alle kvalifikationer, med henblik på at befordre adgang fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser.

På baggrund af kvalifikationsnøglens nuværende skitseform, foreslår Teknikergruppen, at skitsen drøftes i en bredere kreds af interessenter, inden den endeligt færdiggøres.

2. Præsentation af kvalifikationsnøglen
Selve kvalifikationsnøglen har form som et skema. Skemaet indeholder en beskrivelse af fire kvalifikationsniveauer. Hvert kvalifikationsniveau er beskrevet ved slutmål inden for tre brede kvalifikationskategorier:

Kompetencer, som vedrører kompleksitet, autonomi og ansvar i arbejdssituationen.
Faglige færdigheder og viden.
Almen og personlig viden og færdigheder.

uddannelser på kvalifikationsniveau 1 i den danske nøgle svarer til niveau 2 i EQF,
uddannelser på kvalifikationsniveau 2 i den danske nøgle svarer til niveau 3 i EQF
uddannelser på kvalifikationsniveau 3 i den danske nøgle svarer til niveau 4 i EQF og
uddannelser på kvalifikationsniveau 4 i den danske nøgle svarer til niveau 5 i EQF.

Det bemærkes, at der ikke er gennemført en nærmere analyse/testning af sammenhæng mellem kvalifikationer på de fire niveauer og EQF.

Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få eksisterende erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der af Teknikergruppen vurderes at kunne indplaceres på kvalifikationsniveau 4. Således er det Teknikergruppens foreløbige vurdering, at uddannelserne til landmand, flymekaniker samt datafagtekniker kan vise sig at høre hjemme på kvalifikationsniveau 4, når de vurderes på niveauet i de opnåede kompetencer.

3. Præsentation af pointsystemet
Med henblik på at understøtte regeringens målsætninger om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, livslang læring og overførbarhed af kvalifikationer fra et uddannelsessystem til et andet, anbefaler Teknikergruppen at indføre et pointsystem, som tildeler point (i international terminologi: Credit Points) til kompetenceelementer inden for en uddannelse. Pointsystemets formål er således at synliggøre og dokumentere vægtningen dels mellem de tre brede kvalifikationskategorier, dels mellem enkelte kompetenceelementer inden for disse.

Pointsystemet muliggør, at uddannelserne kan indeholde et spænd, hvor ikke alle kvalifikationsområder er vægtet lige højt.

Ud over at understøtte de nævnte målsætninger tjener pointsystemet en ønsket fleksibilitet i indplacering af uddannelserne i nøglen, idet de erhvervsrettede ungdomsuddannelser tjener et dobbelt formål:

Dels skal de kvalificere til det fremtidige arbejdsmarked.
Dels indgår uddannelserne i et erhvervsrettet uddannelsessystem, som skal være opbygget med en klar og tydelig progression.

Pointsystemet er endnu ikke skrevet eksplicit ind i kvalifikationsnøglen. De følgende betragtninger skal således udelukkende ses som Teknikergruppens anbefalinger til, hvorledes pointsystemet kunne tænkes indarbejdet i selve kvalifikationsnøglen.

4. Forslag til vægtning af point
Et pointsystem indebærer, at der til hvert kvalifikationsniveau knyttes et samlet antal point. Fordelingen af pointene skal ske, således at der gives point inden for alle tre kvalifikationskategorier. Man kan altså ikke have en erhvervsuddannelse, som udelukkende bibringer eleverne faglige kompetencer, uden samtidig at sikre at elevernes almene og personlige kompetencer og deres evner til at håndtere ansvar og autonomi i en arbejdssituation niveaumæssigt svarer hertil.

Dette er ikke ensbetydende med, at de tre kvalifikationskategorier skal vægtes ens i alle uddannelser. Da kvalifikationsnøglen skal dække alle erhvervsrettede ungdomsuddannelser og skal kunne rumme samtlige af arbejdsmarkedets kompetencebehov, er nøglens kvalifikationskategorier nødvendigvis meget overordnede. Selvom der er god grund til at antage, at kravene til almene kvalifikationer vil være stigende i videnssamfundet, kan forskelle i vægtningen fra uddannelse til uddannelse således være velbegrundede på baggrund af arbejdsmarkedets behov.

Samtidig tilsiger alene hensynet til muligheden for progression i uddannelsessystemet, at en erhvervsrettet ungdomsuddannelse må indeholde slutmål, som supplerer uddannelsens kernefaglige mål, med den hensigt at eleverne kan fortsætte i uddannelsessystemet uden at skulle starte forfra på en ny uddannelse på samme kvalifikationsniveau. Hertil kommer, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal give de unge et vist mål af almen viden, færdigheder og kompetencer, som klæder dem på til at leve i et moderne samfund.

Det er Teknikergruppens vurdering, at et pointsystem kan tilgodese, at der i vurderingen af den enkelte uddannelse kan opnås et tilfredsstillende kompromis mellem disse to hensyn.

Figur 1. Sammenhæng mellem kvalifikationskategorier, slutmål og kompetenceenheder

ECTS, som er det pointsystem, som anvendes i de videregående uddannelser, opererer med 60 point per års studiebelastning. Når man ser på de erhvervsrettede uddannelser, kan der imidlertid være behov for at kunne differentiere pointene i forhold til skoleperioder og i forhold til skole og praktik. Derfor har Teknikergruppen valgt at støtte sig til erfaringerne med det pågående arbejde med ECVET, som anbefaler pointtal på 120 per læringsår.

Ved læringsår forstås den tid, det minimum antages at ville tage en elev at nå de slutmål, som er beskrevet i bekendtgørelsen for en given uddannelse på et givet kvalifikationsniveau. Reelt kan en elev anvende mere end et kalenderår til at nå de kompetencemål, som er sat op for det pågældende læringselement. Hvor lang tid, det tager at nå de givne mål, afhænger blandt andet af den enkelte uddannelses tilrettelæggelse af skole- henholdsvis praktikundervisning. Således udløser et års praktik 120 point, hvis der inden for dette års praktik er tilegnet kompetencer, som ikke på nogen måde kan tilegnes på kortere tid. Modsat kan et års praktik, hvor dele af praktiktiden ikke fører til nye kompetencer, pointsættes til mindre end 120 point. Se endvidere afsnit 3, Vejledning til kvalifikationsnøgleskemaet og pointsystemet.

Med dette udgangspunkt viser den følgende figur det antal point, som kan tilskrives hvert af nøglens kvalifikationsniveauer. Teknikergruppen har fundet det hensigtsmæssigt at åbne for, at et kvalifikationsniveau opererer med et pointinterval, hvor dels den enkelte uddannelse kan indplacere sig forskellige steder i intervallet, dels den enkelte elev inden for rammerne af uddannelsen i et vist omfang kan indrette sin uddannelse efter den jobprofil, han/hun ønsker at kunne bestride. Sidstnævnte ses for eksempel inden for Bygge og Anlæg, hvor den faglærte kan gennemføre flere specialer eller supplere sin uddannelse med specialer/kurser fra tilstødende uddannelser.

Tabel 2. Forslag til tilskrivning af point til kvalifikationsniveauer

Indplacering af en uddannelse eller et trin i en uddannelse på et kvalifikationsniveau fordrer altså:

at uddannelsens (eller trinets) slutmål befinder sig på det niveau, som fremgår af skemaet,
at der tilsammen tildeles minimum det antal point, som er angivet i tabellen ovenover for det pågældende niveau, og
at disse point skal fordeles på de tre kvalifikationskategorier.

Det er de faglige udvalg, som skal vurdere og tildele point til de kompetenceenheder, der tilsammen udgør den enkelte konkrete uddannelse. Tildelingen af point skal tilgodese en vis fordeling på de tre brede kvalifikationskategorier. Teknikergruppen vil foreslå følgende rettesnor for den procentvise fordeling af uddannelsens samlede pointtal. Heri ligger, at den procentvise fordeling af point ikke nødvendigvis skal følge de enkelte læringsår, men blot skal være opfyldt ved færdiggørelse af uddannelsen.

Tabel 3. Forslag til rettesnor for en procentvis fordeling af point på et kvalifikationsniveau

Det er vigtigt at gøre sig klart, at kompetencefordelingen ikke skal tænkes som en fordeling af fag på grundfaglige fag og almene fag. Tværtimod skal pointsystemet være en opfordring til at tænke i sammenhængende kompetencer og en anerkendelse af, at en læringsaktivitet kan udvikle forskellige slags kompetencer. Når for eksempel en tømrer (se vedlagte bilag) skal tilegne sig viden om produktudvikling, giver det naturligvis faglige kompetencer, som kan pointsættes i kvalifikationskategorien: “Faglige færdigheder og viden – bredde og dybde”. Men samtidig får eleven iværksætterkompetencer, som er almene og overførbare, og således kan pointsættes i kvalifikationskategorien: “Almen og personlig viden, færdigheder og kompetencer”. Tilsvarende giver “konstruktionslære” og “tømmerkonstruktioner” matematiske kompetencer, altså point i kvalifikationskategorien: “Almen og personlig viden, færdigheder og kompetencer”. Hensigten er altså ikke, at der skal være mindst 20 procent teoretisk indlæring af almene færdigheder i uddannelserne, men at de faglige udvalg opfordres til at overveje og dokumentere, hvorledes de kan styrke udvikling af brede kompetencer i alle læringsaktiviteter i en uddannelse.

5. Vejledning til kvalifikationsnøgleskemaet og pointsystemet

1. Begrebet “key skills”, som anvendes i England, omfatter: Application of number; Communication; Improving own learning and performance; Information and communication technology; Problem solving; Working with others.

Forslag til kvalifikationsnøgle for erhvervsuddannelserne

Ordbog
ECTS: European Credit Transfer and accumulation
ECVET: European Credit System for Vocational Education and Training. European Credit Transfer and Accumulation System. Et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser som bygger på, at moduler i uddannelserne tildeles point.
EQF: European Qualification Framework. Den Europæiske kvalifikationsnøgle, som muliggør overførsel af kvalifikationer mellem Europæiske lande. Kernefaglighed: Den viden og de færdigheder, som er centrale for udøvelsen af et givet fag.

Eksempler:

Træfagenes byggeuddannelse, specialet tømrer. Varighed 3 år 6 måneder – 3 år 11 måneder

* Rutineniveau: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

** Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Bilag 8. Undervisningsministeriets oplæg til kompetencebeskrivelse af grundfag

Opfølgning på 1. delrapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Anbefaling til hovedprincipper vedrørende kompetencebeskrivelse af grundfagene i erhvervsuddannelserne, tema 1.3.

Udvalgets anbefalinger med særlig relation til kompetencebeskrivelse af grundfagene

Grundforløbet skal indeholde en tilrettelæggelse og en undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov tilgodeser, at eleven tidligt møder faget med henblik på dels at blive arbejdsmarkeds- og jobparat, dels at mindske frafaldet. Endvidere skal grundforløbet imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder for at opnå erhvervsfaglige, almene og personlige kvalifikationer og kompetencer med henblik på at fortsætte i skoledelen af en uddannelses hovedforløb. Grundforløbet skal endvidere kunne bidrage til at supplere kvalifikationer med hensyn til studiekompetence.
Undervisningsministeriet fastsætter regler for og krav til fastsættelse af kompetencemål. For at understøtte en helheds- og projektorienteret undervisning i grundforløbet – og i hovedforløbet, skal målene i grundfagene i højere grad beskrives som kompetencemål.
Skolens vurdering af, om en elev har nået målene i grundforløbet, tager afsæt i et obligatorisk afsluttende projekt, som omfatter de relevante kompetencer i forhold til det eller de hovedforløb, eleven ønsker at kunne fortsætte i.

Sekretariatets forslag til det videre arbejde vedrørende kompetencebeskrivelse af grundfagene

For at indfri ovennævnte anbefalinger skal:

grundfagene beskrives i form af kompetencemål,
skolerne sørge for, at grundfagene i den pædagogiske udmøntning får en erhvervsfaglig toning, der afspejler kompetencekravene på det uddannelsesområde, som eleven har valgt,
skolerne sørge for, at fagene bringes i samspil med de øvrige elementer i uddannelsen,
skolerne sikre, at eleven møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt og oplever grundfagenes rolle og betydning i udøvelsen af det erhverv, han eller hun stiler imod.

For så vidt angår at grundfagene beskrives i form af kompetencemål, har Undervisningsministeriet netop afsluttet arbejdet hermed. Af fagbilag i grundfagsbekendtgørelsen fremgår grundfagenes kompetencemål. Herudover vil Undervisningsministeriet i vejledninger til de enkelte fag præcisere, hvorledes den faglige toning finder sted i de enkelte indgange og/eller uddannelser. Disse vejledninger er under udarbejdelse og forventes færdige august 2006. Det formelle grundlag er således på plads, og den store udfordring vil, jævnfør punkterne B-D, fremover være at få ændret den pædagogiske praksis i overensstemmelse med intentionerne bag.

Sekretariatet foreslår derfor, at der i det kommende arbejde særligt fokuseres på følgende områder:

Prøveformer
Omlægning af den pædagogiske praksis
Støtte og vejledning til skolerne
Kompetencebeskrivelse af adgangskravene til hovedforløbene.

1. Prøveformer
Prøveformer og eksaminer skal være praksisnære, så de modsvarer undervisningen og måler elevernes kompetencer i forhold til fagets mål. Kompetence forstås som den evne, eleven har til – på baggrund af faglig indsigt – at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger, der afdækker, i hvilken grad eleven besidder de enkelte kompetencer, og dermed også elevens handlinger, som giver grundlag for bedømmelse af eleven.

2. Udfordring til skolerne/lærerne
Den største udfordring i udmøntningen af udvalgets anbefalinger er skolernes omlægning af den pædagogiske praksis. Underviserne skal kunne

identificere de respektive grundfags rolle og udmøntning inden for et givet erhvervsområde,
tilrettelægge undervisningen, således at grundfaget bringes i samspil med de mere områdespecifikke fag,
vurdere elevens erhvervelse af kompetencer i forhold til erhvervsområdet.

Det er vigtigt, at lærerne har en solid viden inden for deres fag, samtidig med at de erkender og kan formidle fagets betydning og anvendelse i erhvervsfaglige sammenhænge. Lærerens grundfaglige og didaktiske viden skal sikre, at eleven kan få tilstrækkelig ballast til at overføre viden fra et fagligt område til et andet og til at bygge videre på faget i andre og/eller højere uddannelser. Skolerne skal tilrettelægge undervisningen, således at den ønskede faglige integration og toning kan finde sted.

3. Støtte og vejledning til skolerne
Undervisningsministeriet udarbejder Råd & Vink-materiale med eksempler på tilrettelæggelsesformer inden for de forskellige fagområder. Disse materialer lægges på uddannelsesportalen, EMU. Her vil fagkonsulenterne også råde over en webside, hvor lærerne kan finde eksempler på best practice, relevante nyheder, der kan bruges i undervisningen i faget osv. Fagkonsulenterne tager initiativ til konferencer og efteruddannelse for lærerne i grundfag om udmøntningen af anbefalingerne. Indsatsen understøttes af FoU-projekter med fokus på kompetencebaseret undervisningsplanlægning og prøveformer samt vurdering af kompetencer.

4. Kompetencebeskrivelse af adgangskravene til hovedforløbene
Hvis adgangen til hovedforløbet, jævnfør tema 1.1 og 3.4, fremover bliver beskrevet som kompetencemål, vil dette yderligere understøtte fokus på kompetencelæring på skolerne og motivere til, at man sammentænker undervisningen i grundfag og områdefag.

5. Tids- og handleplan
Målsætningerne inden for de ovenfor beskrevne områder 1-3 kan søges indfriet gennem nedenstående tids- og handleplan med Undervisningsministeriet som initiativtager:

Publikationen præsenterer den endelige rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Udvalget fremsætter i rapporten en række forslag, som kan bidrage til at fremtidssikre erhvervsuddannelsernes indhold, struktur og styring.

I denne endelige rapport konkretiserer udvalget nogle af de forslag til hovedprincipper for fornyelsen af uddannelserne, som udvalget offentliggjorde i en delrapport i begyndelsen af 2006.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne "
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top