Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Typiske erhvervsuddannelser på Undervisningsministeriets område

Mange funktioner i en moderne institution varetages af erhvervsuddannede, og mange institutioner kan derfor godkendes som praktiksted for et eller flere erhvervsuddannelsesforløb – helt eller delvist.

Nedenfor følger en beskrivelse, af hvilke uddannelser der umiddelbart synes relevante for Undervisningsministeriets område. Men andre af de mange erhvervsuddannelser kan også tænkes at være relevante.

Klik her for at se oversigt over erhvervsuddannelsessystemet: http://us.uvm.dk/erhverv/generelt/index.htm?menuid=200504

I institutionens administration er det naturligt at uddanne elever inden for kontoruddannelsen med specialer – enten hele kontoruddannelsen eller det nye trin kontorservice.

Hvor institutionen selv driver sin kantine, vil der i denne være mulighed for at uddanne elever til gastronom eller ernæringsassistent. Hvis der ikke serveres á la carte, kan dette delområde læres i en udstationering, eller der kan indgås kombinationsaftale med en restaurant.

Institutionens it-afdeling vil kunne stille praktikplads til rådighed inden for data- og kommunikationsuddannelsen – typisk it-supporter. Hvis institutionen selv udarbejder materialer til information og markedsføring, kan den være praktiksted for dele af en kreativ medieuddannelse.

I bygningstjenesten vil der være gode muligheder for at uddanne elever inden for ejendomsservice. Nogle institutioner har ansat forskellige håndværkere med henblik på at kunne varetage såvel vedligeholdelse som egentlige håndværksmæssige opgaver. Sådanne institutioner vil kunne stille hele eller delvise praktikpladser til rådighed for elever i andre bygningshåndværk, for eksempel vvs eller træfagenes byggeuddannelse. Endelig vil der i institutionens indretning og vedligeholdelse af udendørs arealer for eksempel kunne stilles praktikplads til rådighed i uddannelsen til anlægsgartner.

Institutionens rengøringsafdeling vil være en naturlig praktikplads for elever i uddannelsen til serviceassistent. Institutioner, som har en receptions- og/eller betjentfunktion, kan medvirke til uddannelsen af sikkerhedsvagter.

Her findes eleverne:

Uddannelse Indgang
Kontoruddannelse Den merkantile indgang
Gastronom og ernæringsassistent Indgangen Fra jord til bord – uddannelsesfamilie 1: Køkken, hotel og levnedsmiddel
Data- og kommunikationsuddannelsen Indgangen Teknologi og kommunikation
Ejendomsservice og andre håndværk Indgangen Bygge og anlæg
Anlægsgartner Indgangen Fra jord til bord – uddannelsesfamilie 2: Jordbrug
Serviceassistent og sikkerhedsvagt Indgangen Service
Andre erhvervsuddannelser Undersøg her, om andre uddannelser er relevante for jeres skole eller instituton

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Ansæt flere elever – det lønner sig "
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top