Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Spørgeramme til erhvervsskolens evalueringskultur

Spørgerammen falder i to dele. Første del retter sig mod karakteristik af egen praksis, anden del mod udvikling af praksis. Spørgerammen kan danne udgangspunkt for afklaring, diskussion og refleksion over egen praksis på skolen og kan bruges til at gøre sig tanker om og diskutere den evalueringskultur, man har.

En spørgeramme angiver en ramme og retning for spørgsmål, diskussion og eftertanke. Det enkelte spørgsmål i rammen kan altså konkretiseres og suppleres af underspørgsmål, der er præcise i forhold til, hvem og hvad spørgsmålet retter sig mod. Her må man altså selv bidrage til at udfylde rammen.

Når et spørgsmål som nr. 5 nedenfor eksempelvis lyder: Hvilke metoder og værktøjer bruger vi?, sætter det metoder og værktøjer i evalueringen på dagsordenen, men det er selvfølgelig vigtigt at få med, hvad evalueringen retter sig mod, hvad dens objekt og formål er, og hvem der står for den. Det afhænger af den konkrete sammenhæng. For eksempel vil der oplagt være forskel på metoder og værktøjer, når det handler om en løbende evaluering af en konkret undervisning, og når det drejer sig om en generel tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere.

Spørgerammen angiver altså fokus, hvad man kan tage afsæt i og interessere sig for, men kan suppleres og bearbejdes yderligere, så den tilpasses den konkrete sammenhæng, man står i. Spørgerammen angiver en lang række spørgsmål, hvoraf nogle kan være møjsommelige at besvare, fordi de fordrer diskussion og eftertanke. Det er derfor heller ikke meningen, at man nødvendigvis skal arbejde sig gennem rækken fra 1 til 27. Som udgangspunkt for diskussion på skolen kan man i stedet vælge at tage fat om nogle færre udvalgte problemstillinger og gå mere i dybden med dem. Hovedformålet er, at spørgsmålene kan være med til at styrke bevidstheden om egen evalueringspraksis, om stærke og svage sider, og arbejdet på at udvikle og forbedre evalueringskulturen med det konkrete udgangspunkt, man har.

Spørgeramme, første del:
Karakteristik af egen praksis
  1. Hvordan forstår vi “evaluering”?
  2. Hvilke forventninger har vi til evalueringerne?
  3. Hvilke former for evaluering arbejder vi med og hvorfor?
  4. Hvad retter evalueringen sig mod og hvorfor?
  5. Hvilke metoder og værktøjer bruger vi?
  6. Hvad er vores erfaringer med de forskellige typer evalueringer, vi praktiserer?
  7. Hvad vil vi karakterisere som styrker og svagheder ved det, vi gør?
  8. Hvilke mål og kriterier arbejder vi med i forhold til forskellige typer af evaluering?
  9. Hvorfor er det lige netop de og de mål og kriterier, der er udvalgt, og hvem har udvalgt dem?
  10. Hvordan praktiserer vi medinddragende evaluering – herunder selvevaluering?
  11. Hvordan forholder de forskellige former for evaluering, vi arbejder med, sig til hinanden?
  12. Hvad sætter vi fokus på, og hvordan griber vi det an, når vi evaluerer lærerteamenes arbejde?
  13. Hvad er det for parametre, vi måler eleverne på, når vi evaluerer?


  14. Spørgeramme, anden del:
    Udvikling af praksis


  15. Hvordan er forholdet mellem de evalueringsformer, vi praktiserer, og skolens pædagogiske værdigrundlag?
  16. Hvordan forholder de evalueringsformer, vi praktiserer, sig til intentioner om at styrke elevernes læring og deres personlige og faglige udvikling?
  17. Hvilke krav stiller de forskellige evalueringsopgaver til evalueringsudøverne?
  18. Hvad indebærer det at være en god evaluator?
  19. Hvordan behandler og bruger vi resultaterne af evalueringerne – og hvem står for arbejdet?
  20. Hvordan arbejder vi med tolkning og vurdering af resultaterne?
  21. Hvem har nytte af det og på hvilken måde?
  22. Hvordan skaber vi sammenhæng mellem evalueringsarbejdet og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling?
  23. Hvad er forandret som konsekvens af evaluering?
  24. Hvilke barrierer er der for forandring og udvikling?
  25. Hvilke evalueringsformer kan medvirke til:
    • styrkelse af skole-virksomhedssamarbejdet?
    • at fremme elevernes læring?
    • lærerteamenes udvikling?
    • fagligheden?
    • læringsmiljøet?
  26. Hvad har vi brug for at blive bedre til?
  27. Hvordan styrker og udvikler vi skolens evalueringsarbejde?
  28. Hvordan evaluerer vi på vores evalueringer? Og hvilke konsekvenser får det for kommende evalueringer?

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Evalueringskultur på erhvervsskolerne "
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top