2. Udvikling i aktivitet og udgifter

2.1 Aktivitet

Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er.

Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel, på knapt 50 pct., af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne.

Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2001/2002 i alt 155.345 cpr-elever og 362.560 holdelever. Der er sket en relativ lille ændring i cpr-elever set i forhold til skoleåret inden, hvor der var 154.380 cpr-elever, mens ændringen i holdelever er lidt større. Dette som følge af, at en cpr-elev kan følge flere hold.

Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt fra skoleåret 1994/1995 til 2001/2002, men har ligget nogenlunde stabilt på 44-46 pct.

Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever og samlet antal unge mellem 14 og 19 år. 1994/1995 til 2001/2002.

Note: Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres én gang, selvom eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres, hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af holdelever større end antallet af cpr-elever.

2.2 Udgifter til ungdomsskolen

Udgifterne (målt i 1999 priser) til undervisningen er steget med ca. 5 pct. siden 1998/1999, mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med henholdsvis 12 og 1 pct.

Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med ca. 4 pct., og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2001/2002 er 6 pct. mindre end 1998/1999.

Udgiften pr. elev kan påvirkes af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster.

En årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. cpr-elev og holdelev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud.

Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1996/97 til 2001/2002

*Kilde: http://www.statistikbanken.dk. Tabel REG71, Konto 3.76 – Ungdomsskolevirksomhed.

Note: I denne publikation er der anvendt et nyt prisindeks til beregning af faste priser, hvorfor tallene for udgifter, Udgift pr. cpr-elev samt Udgift pr. holdelev afviger en anelse fra tidligere udgaver af denne publikation.

2.3 Medarbejdere – Undervisere

Medarbejdere

Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør 13.945 i skoleåret 2001/2002, hvilket repræsenterer et fald på 30 personer sammenlignet med året inden. Knapt 90 pct. af medarbejderne i ungdomsskolen er timelønnede.

Ansættelsesforhold

I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere – tjenestemænd og månedslønnede – relativ lav og udgør 11,7 pct., hvilket er et svagt fald set i forhold til året før. At hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur.

Uddannelsesbaggrund

I skoleåret 2001/2002 havde ca. 42 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, hvilket er en lille stigning i forhold til året forinden. Andelen af undervisere med en pædagogisk baggrund, som fx lærer, er faldet en anelse og udgør 34 pct. mod 35 pct. året før. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, er ligeledes faldet efter at være nærmest konstant de to foregående år.

Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, har varieret en del i den periode, der betragtes. Gruppen udgør nu 15,7 pct. mod 17,0 pct. året før. Det kan ikke udledes af datamaterialet, om årsagen hertil er en uensartet registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er funderet i en reel ændring.

Tabel 2.2 Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund

Note: 'Fagligt uddannet' er en underviser, der er faguddannet som fx. tømrer, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund, og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog, folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Ungdomsskolen i tal 2001/2002" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2005