1. Indledning

Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen.

I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.:

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold.

Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år.

Ungdomstilbuddet skal omfatte:

• Almen undervisning
• Prøveforberedende undervisning
• Specialundervisning
• Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte:

• Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel
• Heltidsundervisning
• Andre aktiviteter.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang.

En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. En målgruppe der tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Virkningen af lovændringen kan ikke ses ud af denne publikation, som vedrører skoleåret 2001/02.

Tabel 1.1 Nøgletal. Aktivitet og udgifter fra 1998/1999 til 2001/2002

Kilde: http://www.statistikbanken.dk. Tabel REG71, Konto 3.76 – Ungdomsskolevirksomhed.

1Bemærk, at priserne er opgjort i faste priser. I tidligere udgaver af denne publikation var udgiften opgjort i løbende priser. Til omregning af faste priser benyttes Finansministeriets PL for den konto-plan, hvor ungdomsskolevirksomhed (3.76) hører under.

Tabel 1.2 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle 296 ungdomsskoler, hvor der i 2001/02 er registreret cpr-elever. Ungdomskostskolerne (2 stk.) indgår for anden gang i statistikken. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 289 og 204 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 113 skoler. Dette antal er steget i forhold til 2000/01 efter at have været faldende siden 1995/1996. Selvom flere skoler oprettede virksomhedsaktiviteter inden for Den frie ungdomsuddannelse (FUU) og Kommunal ungdomsvejledning, blev der i 2000/01 registreret et fald, især i antallet af ungdomsskoler, der har kommunal ungdomsvejledning. Dette er nu vendt til en stigning på knap 20 pct. i 2001/02. Den største stigning, inden for virksomhedsaktiviteter, set i forhold til 2000/01 ses for hhv. 'Aktiviteter tilrettelagt for indvandrere/tosprogede' (28,2 pct.) og Vejledningsforløb (30 pct.).

Tabel 1.2 Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår

Note: Fuu står for "Den frie ungdomsuddannelse". Egu står for "Erhvervsgrunduddannelse",

Antallet af skoler, der udbyder 11. klasses-undervisning og beskæftigelsesprojekter, har haft den relativt største tilbagegang med henholdsvis 50 pct. og 33 pct. Her skal det dog tages i betragtning, at ændringen absolut kun udgør en tilbagegang på henholdsvis 1 og 3 skoler.

Denne side indgår i publikationen "Ungdomsskolen i tal 2001/2002" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2005